Det lyder som et temmelig svært problem.

Jeg ved ikke, om det kan trænes væk, men jeg ser ikke andre muligheder.

Du har jo prøvet meget, men har du prøvet at tage hende væk fra det onde, onde hjørne MEGET hurtigt. Og gentage det? Sådan arbejder jeg normalt med sådanne problemer. Og det lykkes som regel, netop fordi jeg kun lader hesten være på stedet i kort tid.

Når du uden problemer kan trække eller ride hende ind i hjørnet (evt. ikke helt inde i hjørnet) så gør det lidt sværere. Hun skal så stå stille i 2-3 sekunder (tæl til 5) og så skal hun VÆK igen. Hen til det mest trygge sted.

Sådan udbygger du, til hun er tryg igen.

Jeg ved jo ikke, om du allerede har prøvet denne metode, men mange gør den fejl, at de tror, at hesten skal være LÆNGE på det farlige sted. Det forøger angsten. At hesten erfarer mange gange i træk, at den ikke dør af hjørnet plejer at fjerne problemet.

p**se irriterende!

Når man har gjort alt, og bare ikke kan overbevise dyret om at der intet er.....

Det første jeg tænker på, er hvordan din ubevidste tankegang er, når I nærmer jer hjørnet. Selvom det ikke føles sådan, kan din krop godt reagere ala "åh nej, nu nærmer vi os hjørnet igen"...

En rigtig god øvelse, som dog ser rigtig dum ud, er at række tunge mens du rider. Det gør det ret svært at spænde i resten af kroppen, og man kan kun trække vejret helt ned i maven:)

Der kan ikke ske noget ved at prøve ihvertfald, det virker for mig:)

Rid stille og roligt derhen. Aldrig bare direkte derned mod. Fx rid volter hvor du kommer tættere og tættere på hjørnet i hver af dine volter.

Ellers (selvom du skriver hun har haft kiro) synes jeg det lyder som en skæv nakke. Så kan de virkelig se spøgelser.

Ville evt prøve at give en kur med magensium.

så altid tænke 10 meter frem, altså ride hesten frem til hvor og hvordan den skal gå om 10 meter...Gør du sikkert allerede, men nogen gange skal man lige huskes på de forskellige ting når man er kørt sur i noget:)

på hjørnet med BØHmænd....

Vi startede HVER ridetur med at stille os derover og blev stående til hun var ved at "falde om af kedsomhed".

Og skulle hun se en bøhmand under rideturen så igen over og stå der til hun fandt det temmelig kedeligt... og ikke bare til hun er rolig - men til hun decideret var sådan "skal vi stå her i al evighed????"

herudover ville jeg overveje at prøve at give magnesiumoxide samt evt give en periode med stroppy mare - det var yderst gavnligt på vores også (hun viste sig så at have en cyste på den ene æggeleder som gjorde at hun havde voldsomme brunster og var homonelt i ubalance)

Tak begge to for jeres råd og forståelse for det svære og irriterende problem

Tina, jeg har forsøgt mig med det, du foreslår, men jeg har måske ikke været vedholdende nok, da jeg nok efterhånden har mistet lidt af min tålmodighed. Jeg vil prøve det igen i en længere periode og se, om det gør en forskel.

Kathrine, kunne ikke lade være med at smile af din gode idé. Det vil blive afprøvet i eftermiddag. Jeg plejer gerne at synge og tale meget til hesten. Har lavet meget Sally Swift "centered Riding", hvor du forestiller dig, at du er et træ med rødder og trækronen, der bølger i vinden", så jeg prøver virkelig at være heeeeelt afslappet. Nu vil jeg være et bølgende bøgetræ, der rækker tunge.

Ubevist er jeg nok lettere anspændt, når vi kommer til hjørnet, og krammer lidt ekstra om tøjlerne.

Nu var jeg lige lidt lang tid om at få trykket godkendt, da telefonen ringede, og kan se, at der kom andre gode råd undervejs. Kan også godt se ideen i, ikke så meget at tænke frem mod hjørnet men koncentrere mig mere om øvelser, som kan få min ubevisthed væk fra "hvad mon der sker i hjørnet".

Hun er helt sikkert påvirket af sine kraftige brunster, og hun får noget imod det, som jeg synes har vist en bedring. Jeg vil få mit kiro/shiatsu-team ud igen og se om noget skulle drille.

Tak for de gode råd.

Svensen og ikke som Tina MJ.

Jeg tror det er en KÆMPE fejl at tro at al den slags adfærd er angst. I mine øjne det rene vrøvl.

Børn skal også have børstet tænder, spise broccoli og sidde i sele i bilen, sådan er livet bare...og der er også ting heste skal kunne uden alt det halløj.Hjørner er et af dem.

Jeg har haft en som var ekstremt "hjørnetosset" det ene sted og jeg lavede en P-plads med fire bomme og stillede ham derhen i starten af hver ridetur...og hver gang han i øvrigt var urolig, om det så var andre steder på banen, så parkerede jeg ham der = det blev et rart sted at være, fordi stedet blev associeret med at han SLAP sin forvirring/ sin overproduktion af impuls-hormoner.

Man skal blive der længe nok, til at hormonerne er dampet af.

Det lærer dem at OVERKOMME de der totalt nytteløse impulser. Hvis man tager dem hurtigt væk, så bekræfter det bare at det ER farligt og bliver værre, ihf hvis hesten er lidt kvik i hovedet - og det lyder den jo til at være. Tror ikke på at man skal lave noget hurtigt væk, med en hurtig hest - det hele skal være langsomt, sikkert og roligt.

Ellers ville jeg bare ride mig igennem......syng en vuggevise, så kan du ikke sidde og forvente halløj. Heste har altså lært det der hjørne-halløj til alle tider og det er bare at blive ved.

mine hest var også bange for den ene ende af ridehuset engang. der stod lidt spring bomme osv ..jo mere jeg prøvede at overtale ham til at det ikke var farligt jo mere urolig blev han. så sagde min underviser at jeg skulle ignorere det og lade være at ride så tæt på hjrnet. til sidst endte det med at han var så koncenteret om de øvelser vi lavede at han glemte hjørnet var farligt... men sådan er heste jo nok forskellige

Jeg prøvede det engang med en hoppe, som også var bange for et hjørne, og til sidst var det mig, der ubevidst netop spændte op i det hjørne.

En dag skulle min underviser ride hende, og jeg valgte ikke at sige noget, og vupti så gik hoppen ligeså fint i hjørnet, så der var ikke andet at gøre end at træne, træne og atter træne i det hjørne..

Så mit spørgsmål er vel egentlig, om hun gør det med alle, eller kun dig?

Jeg har ikke lige nogle gode råd, er meget enig i hvad mange andre her skriver, men ville lige fortælle om en lignende situation min smed engang fortalte:

Et sted han kom, havde de et ridehus med et hjørne næsten alle hestene var bange for. Familien på stedet (et relativt stort gods) havde en clairvoyant ude (eller hvad sådan en nu hedder) og tjekke hele stedet for ånder ol.. Han/hun sagde, der stod køer i et hjørne af ridehuset (det farlige hjørne). Familien undersøgte det nærmere og fandt ud af, at der hvor der nu var ridehus, havde der tidligere været slagtested for køerne.

Jeg ved dog ikke om de fik løst problemet.

Så måske ser din hest virkelig spøgelser

På Epona tv er der en video med Anders Chortzen, hvor han klikkertræner en hest til at vænne sig til banens farlige hjørne.

Helt kort fortalt lærer han hesten at et stykke gaffa tape på en pind er target. Så sætter han et stykke gaffatape nede i hjørnet og hesten går troligt hen og prikker på det for at få sin godbid. Der smarte ved at bruge gaffatapen er, at når hesten har vænnet sig til hjørnet fjernes tapen og så er der jo ikke længere et target - så den ikke stopper i hjørnet hver gang.

Så vidt jeg husker koster det kr. 40 pr. Måned for abonnement til Epona og alternativt kan man købe adgang til enkelte videoer. Der ligger rigtig meget spændende materiale:)

mvh.

Susanne

Mange interessante betragtninger - tak for det.

Jeg synes selv, at jeg har været rundt i alle afkroge, og der er nok ikke en entydig forklaring på hjørneproblemet.

Jeg er jo en gammel kone på 45 og har haft rigtigt mange heste mellem hænderne, og tror at hende her reelt er bange. Tilgengæld er min redning, at hun er 100% tryg ved mig og generelt meget glad for mennesker, så hvis jeg er rolig, er hun kontrollerbar. Hun er ikke en hest, der ser spøgelser overalt. På vej ud af hjørnet og på resten af banen er hun helt afslappet.

Nogle gange kunne jeg fristes til at tro, at der vitterligt bor "noget åndeligt" i hjørnet. Stort set alle hestene i stalden med få undtagelser er bange eller skeptiske ved det hjørne. D'Y's frygt hænger bare ved, hvor de andre har "accepteret" hjørnet uden at elske det.

Hun gør sit stunt ved alle dvs. min datter, min træner (som er meget rutineret) og mig selv. Hun har desværre haft held et par gange med min datter at vende rundt og løbe væk. Det er nok der flugtløsningen blev installeret, som vi kæmper bravt med nu.

Tænker også på at forsøge med klikkertræning. Har godt set Epona-indslaget. Jeg prøvede i en periode at stille en spand med den lækreste lune mash i nærheden af hjørnet: de få gange hun nærmere sig spanden, slugte hun en hurtig bid og holdt sig ellers væk.

Jeg vil forsøge mig med en blanding af "bom-hjørnet" og klikkertræning.

Jeg red i går, og det gik udmærket. Havde ikke så meget tid - og min tålmodighed er brugt op, så jeg forsøgte mig med devisen om, at nu er vi altså rykket op fra børnehaven og nu gider vi ikke hjørnepjattet længere. Red bevidst ikke helt op i den farlige ende, men hver gang hun lagde an til at ville løbe, blev hun irettesat med stemmen (som hun reagerer godt på) og stoppet helt op med det samme og rost for at stå stille afslappet. Og så videre med arbejdet, som om intet var hændt.

Jeg kunne evt prøve at filme hende en dag (skal bare lige have allieret mig med en kameraholder).

Igen tak for jeres input.

Min dressurhoppe havde også et hjørne hvor hun altid spassede ud, særligt i blæsevejr. Men efter jeg er begyndt at få undervisning er vi begge blevet gode til at koncentrere os om dressuren i stedet for om hjørnet. Så hver gang hun lægger op til noget pallaver, begynder jeg at koncentrere mig begge om øvelserne, f.eks skulder ind på en 20m volte og netop i det farlige hjørne. Det virker for mig . For hun kan jo sagtens mærke på mig at jeg også reagere på hjørnet , når hun gør det. Det smitter!!

Venlig hilsen

Trine

NÅr du har prøvet med foder som hun forhåbentlig er glad for, og hun næsten ikke vil have det, så er frygten reel nok.

Jeg tester ofte med foder. Hvis hesten spiser normalt på et farligt sted, så er den ikke så bange endda. Hvis den hugger foderet og skynder sig væk eller slet ikke tager foder, så er angsten større.

Hvis du skal have held med klikkertræning (som jeg anbefaler) så skal du starte et sted, hvor hun er tryg nok til at tage foder og arbejde dig frem derfra.

Efterhånden som hun bliver bedre, så skal du også kunnne flytte rundt på hende i hjørnet. Altså bagparten imod barrieren, et skridt frem, et skridt tilbage og sådan noget.

Men du skal helst ud af hjørnet FØR hun løber. Hvis man skal overvinde en frygt ved at blive i hjørnet, hvilket kan være effektivt, så skal man være HELT sikker på, at hesten er rolig nok til, at man KAN kontrollere den. Ellers får man netop lært hesten flugten, og så er man ilde stedt.

...det er godt nok noget af en udfordring og det lyder til du virkelig har været kreativ for at løse problemet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om der ER noget i det hjørne...

Reagerer de andre heste på stedet også i det hjørne?

Kunne der ligge et dødt dyr i det hjørne, altså under ridehuset, eller andetsteds?

Kan godt være det lyder helt hen i skoven, men det var bare det første der slog mig.

I det ridehus jeg oftest rider i, er der også et farligt hjørne for flere af hestene, men det er fordi der står springmateriel, en traktor, en port åbner og lukker osv., så det er bare et "livligt" hjørne.

Når jeg rider eller underviser, så dropper jeg hjørnet til en start, og så når der er varmet op og koncentrationen er skærpet, så kan man oftest "snige sig ½ meter længere ned og pludselig er man der.

Det lyder bare som om du allerede har prøvet det...så jeg har ikke andre råd end at få det hjørne undersøgt grundigt for om der vitterligt ER noget der er ubehageligt.

Mvh

Winnie

sikkert ikke særlig pædagogisk, men...

20 meter volte ved det farlige hjørne. Hesten skal være under dine hjælpere,- når hun fraviger din hjælpere ved "det farlige hjørne" går du på indvendige schenkel og indvendige tøjle til hun igen er under dine hjælpere. og igen...og igen.... ved det "farlige hjørne"

Til sidst gider hun ikke længere det p## med dig og går gennem hjørnet under dine hjælpere.

Skal udføres simpelt og enkelt,- uden hysteri eller andet følelses-sjov.

tænkt lidt over det, da jeg har redet andre heste omtalte sted - og selv de mest rutinerede af hestene kigger også dernede (men holder jo dog op igen).

Jeg tror, at det er den elektriske port, som de ikke bryder sig om. Måske summer der elektricitet omkring den konstant, som vi mennesker ikke bemærker?

Håber du finder en løsning! Det er da for træls, at det skal blive ved med at påvirke dine rideture

Har du en veninde og hest, som ikke har redet i ridehuset før og som IKKE kender til det farlige hjørne, som du måske kunne invitere og så lure af om en hest og rytter som ikke kender til "hjørnet" også reagerer på det?

I hvert fald, held og lykke med at løse problemet.

Når du skriver at næsten alle hestene er bange for hjørnet, ville jeg måske også begynde at tænke om der er mere mellem himmel og jord.

Jeg selv har lidt svært ved om jeg tror på sådan noget.

Men min bedste veninde som jeg selvfølgelig stoler på, har på sin ridebane haft et punkt, som stort set alle hendes heste har reageret på. Hun havde en hest, som direkte snurrede rundt og løb, hver gang den kom til dette punkt. Hun endte med at sælge hesten billigt, og nye ejer fik at vide at hesten var dum at ride rundt på en bane, da den snurrede og løb hele tiden. Nye ejer fik den hjem og havde aldrig problemer med hesten.

Så fik min veninde ny hest. Denne reagere ikke lige så voldsomt på stedet, men alligevel virker det lidt som om man rider den direkte mod en mur. Den trykker sig og viger lidt.

Min veninde tror på ånder og lign., og da hun og hendes familie har andre mærkelige oplevelse i huset for de sådan en åndevejleder (eller hvad sådan en hedder) ud.

Da de spørger om han kan se noget på ridebanen, går han rundt derude, stopper ved "stedet", og siger at der står en bonde med sin plov og han ser barsk ud og står rank med armene over kors.

Denne bonde burde være væk nu, men da min veninde ikke rider mere, er det ikke blevet afprøvet om hestene stadig vil reagere dette sted.

Selv om jeg har lidt svært ved at tro på sådan noget, så giver det alligevel stof til eftertanke. Dyr mærker og ser jo meget mere end os. De er meget nærmere deres naturlige instinkt. Se bare ved natur katastrofer. Vi mennesker står imponeret og med kameraet og filmer når vandet i havet forsvinder, dyrene flygter med det samme, hvis de er frie til at gøre det.

Hilsen Ane

Tak til jer alle for stadig produktive og spændende indlæg.

Tina, jeg tror som du skriver, at hun er oprigtigt bange, for hun hugger maden i sig, løfter hovedet højt og stirrer med vidt åbne øjne og er i flugt-mode. Er der det mindste blad, der bevæger sig, er hun over alle bjerge og kommer ikke retur til spanden.

Det er i forvejen et lidt ubehageligt hjørne. Der er lidt buske, måske lidt skygger, en elektrisk port bagved og en å, men der har aldig været noget, der "sprang frem" fra hjørnet.

Alle hestene i stalden har reageret på det hjørne, de fleste er stadigvæk tøvende, men har accepteret det, så jeg har nok bare vundet miss übersensibel, der aldrig bliver venner med det hjørne. Det der blot undrer mig er, at hun stort set hver gang opfører sig, som om hun aldrig før har været på den ridebane eller i det hjørne.

Har også overvejet, om der står en ond ånd i hjørnet og skræmmer hende væk

Som Sine nævner (kender også samme ridebane), så kan det godt være, at den elektriske port og åen udsender nogle "bølger" hestene finder ubehag ved.

Jeg fandt et videoklip med min datter, der viser lidt, hvordan D'Y reagerer. Det viser en god dag, hvor det er muligt at ride helt ned til hjørnet uden for megen overtalelse. Vores træner opholder sig desuden på jorden. Det har normalt en meget beroligende virkning, men man kan alligevel fornemme, hvor anspændt hun er. Det er meget værre, når man er alene på banen. Vi har lagt nogle travbomme på jorden. Det har været godt til at få hendes opmærksomhed lidt væk fra hjørnet.

Julie har selvfølgelig temmelig meget fat i hende, men hesten har flere gange vendt rundt og galoperet væk. Så holder man lidt ekstra fat og er lidt anspændt. Men som I kan se, kan man give hende lange tøjler, så snart faren er væk. Hun hidser sig ikke op overhovedet.

Vores ubevidste "bekymring" kan helt klart mærkes på hesten, for når der er undervisning, går det normalt bedre, da man er koncentreret om ridningen.

Jeg føler mig ret inspireret af ideen om et bom-hjørne/skammekrog og klikkertræning. Jeg starter også altid min ridning væk fra hjørnet og arbejder mig langsomt længere opad i løbet af timen.

For at I kan se, at hun normalt er klippefast, er der lidt fra min datters juleafslutning i rideklubben, hvor der var masser af mennesker, musik og juletræer, og lidt hvor hun rider udenfor uden sadel, og D'Y næsten ikke kan få løftet fusserne og græsvommen over jorden

at trække/ride hende frem og tilbage på stien der går på det farlige hjørne hver gang inden du rider? - det gjorde (gør) vi faktisk og det virker sammen med at stå stille for lange tøjler i det farlige hjørne til hyppen er kedsommelig rolig.

Ved at tage en tur på stien inden du rider så har hun måske fået kigget på det farlige bag træerne INDEN du skal ride og så er det jo ikke så farliget mere

Hvor er de et fint par hesten og din datter

Du har fået virkelig mange gode forslag her i tråden og jeg ville selv starte med nogenlunde samme fremgangsmåde, som du selv har gjort, men da det ikke har virket helt efter hensigten, og som forventet, har jeg et forslag til en anden taktik, du kan afprøve.

Det kræver lidt baggrundsviden, fordi det umiddelbart vil virke "skørt", at jeg vil anbefale dig at give hesten mulighed for at rende væk fra hjørnet hvis den føler trang til det!

Der er tre områder, der krøver lidt uddybning, for at det giver mening:

Tilvænning
Stress og
Forventning om ubehag

Tilvænning:

Fordi hesten er et flugtdyr, består meget af vore miljøtræning af at tilvænne hesten til potentielle farer i omgivelserne og vi vil gerne lære den, at det ikke er nødvendigt for den at flygte hver gang der er en bevægelse/lyd/farverig genstand i omgivelserne. Det gør vi bl.a. ved at bremse dens flugt og lade den opleve at den stadig er i live bagefter, selvom den ikke flygtede..

Tilvænning kan foregå på flere forskellige måder, hvoraf gradvist tilvænning (også kaldet desensitivering)ser ud til at være den mest effektive og med mindst mulig stress for hesten. Gradvis tilvænning, hvor man udsætter hesten for påvirkningen (i dette tilfælde hjørnet) er mit foretrukne redskab og også det du selv har forsøgt i forskellige varianter, kombineret med positiv forstærkning i form af foder.

En anden tilvænningsform er det der kaldes "flooding". Det kan være effektivt og går ofte hurtigere end desensitivering, men det har en indbygget risiko for at sensitivere, altså gøre individet MERE følsomt, hvis det ikke virker efter hensigten. Flooding består i at man udsætter hesten (eller mennesket)for en overvældende påvirkning og bliver ved med det indtil hesten opgiver at reagere/kæmpe imod. Det kan enten gøre, at hesten indser at det ikke var farligt ELLER det kan gøre at hesten bliver endnu mere bange/følsom overfor påvirningen, altså sensitiveret.

Nøgleordet når man taler om flooding, er at påvirkningen skal være overvældende (som en flodbølge, heraf navnet). Derfor vil det være den enkelte hest, der afgører om noget er flooding. EN hest der er bange for vand, vil opleve det som flooding hvis den spændes fast på vaskepladsen og man bare spuler løs på den, mens en hest der ikke er bange for vand og udsættes for det samme, bare er en hest der bliver vasket!

Hvis nu jeres hest synes at det pågældende hjørne er meeeeget farligt, så kan det måske være at den oplever det som overvældende når den skal hen i hjørnet. Også selvom det er for at få godbidder/mash/nus osv.Som du selv har observeret, så indikerer det et ret højt stressniveau, at den ikke tør spise mashen i hjørnet.
Hvis hesten synes at hjørnet er overvældende farligt, så kan det risikere at virke som flooding, hvis I beder hesten om at være i hjørnet, også selvom I giver den foderbelønning derhenne. Og det kan være årsagen til at hesten ikke tilvænner sig hjørnet men bliver ved med at være stresset.

Stress:

(her kommer en del genbrug fra et indlæg jeg tidligere har skrevet om stress og bevægelse)

Hvis en hest, eller et menneske, bliver udsat for en stressor (i jeres tilfælde, hjørnet) aktiveres vores stressrespons og hvordan vi/hesten reagerer afhænger blandt andet af hvordan vi OPFATTER stressoren og der er nogle forskellige stressor egenskaber, der enten kan øge eller sænke stressen.

(Her er et slide fra en powerpoint præsentation om stress, som lister nogle af faktorerne.)

For mennesker kan det være at stressoren er tæt morgentrafik, men hvis vi skifter rute er der mindre trafik og vi kan nå på arbejde til tiden. Vi er i kontrol og deraf mindskes stressen.

Forudsigelighed er et andet parameter der kan sænke stress. For mennesker kan man sammenligne det med at det faktisk er mindre stressende at have en chef, der altid er gnaven, frem for en, der roser dig for noget den ene dag og skælder dig ud for det samme næste dag hvor han er i dårligt humør. Det kan også være forudsigeligt at chefen altid kommer på "kontorrunde" om mandagen, så det er forudsigeligt og du kan forberede dig, modsat hvis han pludselig og uden varsel står og læser med på din skærm bag dig

For hesten handler forudsigelighed om at vi er så konsekvente i vores regler som muligt og de ting den må eller ikke må om mandagen gælder også i weekenden. Det handler også om at den kan gennemskue vores signaler og f.eks ved at der altid kommer en let anmodning før noget som helst andet øget pres og at rytteren ikke pludselig skruer for højt op, fordi han/hun er irriteret over at chefen var dum i dag, eller fordi man bliver forsrkækket/utryg eller overrumplet af hesten.

Det handler også om faste rutiner osv, så hesten får de bedste muligheder for at forudsige sine omgivelser. Jeg vender tilbage til det med forudsigeligheden igen til sidst i forbindelse med at standse hesten.

Den sidste og mest spændende i forhold til bevægelse/stilstand, er muligheden for et "outlet". For mennesker kan det være vi ringer til en ven eller veninde og læsser af eller det kan være vi har en boksebold eller et fitness center hvor vi kan komme af med (få outlet for) al den ekstra energi der er ophobet i kroppen..

Hele pointen med stressresponsen er, at den er designet til at vi i naturen skulle kunne flygte eller kæmpe og derfor sørger stressresponsen for at der bliverr en masse øget energi tilgængelig i kroppen. Derfor er motion godt for stressede mennesker og for heste kan det være yderst effektivt at give dem mulighed for at få et outlet i form bevægelse, hvis de oplever en stressor.
Dette er den væsentligste årsag tli at jeg anbefaler jer, at afprøve hvordan det vil fungere for hesten, hvis I ikke bremser den, når den vil væk fra hjørnet. Mere om det igen til sidst

Noget af det jeg interesserer mig meget for, er HVOR FORSKELLEN på om det f.eks er bevægelse eller stilstand, der hjælper den enkelte hest bedst, kan findes. Jeg har endnu ingen sikker definition, men vores noter tegner et billede af nogle overordnede rammer.

 

For det første afhænger det naturligvis af hvordan hesten OPFATTER situationen. Hvis man har en hest der laver en lille flugt (løber et par skridt frem/til siden) hver gang den oplever en stressor og den pågældende hest opfatter at flugt er = god overlevelsesstrategi, så vil den muligvis begynde at flygte mere og mere for mindre og mindre stressorer. Så vil det være en rigtig god idé at begynde at træne den til f.eks at standse og/eller bakke, for på den måde at vise den en anden og mere hensigtsmæssig overlevelses strategi..

Det er denne strategi I har benyttet indtil nu og som også altid vil være mit første valg

 

Men hvis nu hesten oplever, at den ved at blive standset på vej ud af hjørnet, hverken har kontrol eller mulighed for outlet, så kan dette være med til at ØGE dens stress og ad den vej gøre den mere og mere følsom overfor hjørnet (og måske også andre stressorer, hvilket ikke lader til at være tilfældet med jeres hest).

Ved at tillade jeres hest at skynde sig væk fra hjørnet, kan I både give den et outlet i form af bevægelse, som er en biologisk relevant adfærd for et flygtdyr, der har oplevet en stressor OG bibringe den en følelse af kontrol over (afstanden til) stressoren.
Disse to faktorer, kan medvire til at sænke dens stressrespons overfor hjørnet og når stressnivauet er sænket, vil den være bedre modtagelig for læring og man kan derefter LÆRE den at pågældende stressor (hjørnet) ikke er farligt

 

Om jeg vælger at bremse hesten eller give den mulighed for et outlet i form af bevægelse og kntrol i form af muligheden for at lægge afstand, afhænger også af "hvilken slags stress" hesten udviser.

 

Der er forskel på om hesten er bange eller "blot" stresset.

 

Man kan godt være stresset UDEN at være bange, men man kan ikke være bange uden at være stresset! (fordi frygt aktiverer stressresponsen)

 

Et tilfælde hvor hesten kan være stresset uden at være bange, kan f.eks være ved fodringstid. Sult er en stressor og hvis hesten f.eks kan høre man rasler i foderrummet men den ikke har mulighed for at komme ud af boksen og ned til maden, så kan den være stresset indtil maden kommer, men den er ikke bange.

 

Den kan også være stresset i ridehallen, fordi den vil over til de andre heste, men uden at det betyder at den er bange for at være i ridehallen.

 

Jeg forsøger at skelne mellem om hesten er 'hen imod motiveret' eller 'væk fra motiveret'. Er den f.eks bange for at være i ridehallen vil den ofte være 'væk fra motiveret' og dens stressrespons er frygtudløst når den ønsker sig ud af ridehuset. Hvis den ikke er bange for at være i hallen, er den "blot" stresset over at være 'hen imod motiveret' folden eller stalden.

Jeres hest opfatter jeg som værende 'væk fra hjørnet motiveret' fordi den er bange for de skjulte sabeltigre derhenne.

 

Jeg oplever, at stress der er frygtudløst har mere behov for outlet end stress, der ikke er frygtudløst, men det er bl.a noget jeg håber at komme nærmere i foråret med nogle pilot forsøg vi har designet..

Praktisk løsning:

På baggrund af alt ovenstående, vil jeg derfor foreslå at I prøver at slække på tøjlerne og følge med hesten uden at bremse den, når den skynder sig ud af hjørnet. I kan gøre det gradvist ved ikke at ride helt tæt op til hjørnet i starten, så den ikke løber så voldsomt/hurtigt væk eller i kan afprøve i longe først, hvis det føles mere trygt.

Hesten vil sikkert benytte sig flittigt at sin nyvundne mulighed i starten og I kan måske opleve adfærden stige en smule, inden den begynder at aftage. I kender jeres hest bedst, så I er de bedste til at vurdere om alt ovenstående kan være gældende for D'Y.

Forventning om ubehag:

Som tidligere nævnt vil jeg gerne runde af med lidt tanker om forventning om ubehag, som nævnt længere oppe.

Hvis man krammer i tøjlerne hver gang hesten bliver forskrækket og sætter farten lidt op (hvilket er ret naturligt for os allesammen at gøre) så kan man godt komme til at "installere" en forventning hos hesten om at "farligt/forskrækkelse" = ubehag fra biddet. Når man så, som I jeres tilfælde, har en hest der sætter farten op det samme sted, kan det være medvirkende til at gøre stedet endnu mere farligt/ubehageligt, fordi hesten begynder at koble det sted sammen med at nu kommer der er ubehag fra biddet.

Denne kobling er man også med til at bryde, ved at undlade (møg svært at få sin krop til at lystre) at lægge pres i tøjlerne, når hesten øger tempoet, men blot "flyde med" indtil hesten igen er ude i sin sikkerhedszone og selv sætter farten ned, når faren er ovre...

Jeg håber det hele giver mening og rigtig god fornøjelse hvis I får lyst til at afprøve det

Jeg har redet i et ridehus, hvor det viste sig, at der var overgang i nogle elledninger, så hesten faktisk fik stød af at gå gennem porten, når det var fugtigt.

Det var formodentlig ikke så meget, for de fleste af hestene lod sig ikke genere af det, medens nogle få syntes det var meget slemt, bland andet min.

Havde lige skrevet verdens længste indlæg, som forsvandt ud i det blå?..grrrrrr!!!

Tak for de seneste tilbagemeldinger, og for at I stadigvæk hænger på. Stor tak til dig Susan for dit lange og interessante indspark med god baggrundsviden. Alt sluges råt.

Svensen, jeg kan sagtens ride forbi porten på den anden side, når jeg skal på tur, uden hun rokker et øre. Det er kun inde på ridebanen, at der er noget galt.

Er lige kommet retur fra stalden, hvor Julie min datter har redet. Vi havde gennemgået og forberedt os på de mange gode ideer, men måtte lave om i programmet, da D'Y var flyvende over hele banen i dag, trippende og prustende, og bange for alt og intet overalt, så min ide om håndholdt kamera døde ud, da jeg lige måtte holde lidt øje med barnet

Julie overlevede sin tur i sadlen, og det gik faktisk bedre end fra jorden. Jeg lagde nogle bomme frem og satte nogle spring op. Det var godt for koncentrationen hos dem begge.

Susan, jeg synes, at teorien om, at muligheden for flugt kan mindske stress, er interessant og fik det faktisk afprøvet lidt i dag. Da timen var slut, hev jeg alt udstyr af og lod D'Y løbe frit rundt på banen. Jeg havde lommerne fyldt med godbider. Vi brugte hele banen på leg og arbejde, men godbidderne blev kun givet helt nede i det farlige hjørne. Hun fulgte med hver gang, jeg gik derned, og hun kom, når jeg kaldte. Hun blev stående og virkede faktisk mindre presset/stresset af, at flugtvejen var åben. Hun endte med at blive stående i den farlige ende og græsse over hegnet.

D'Y lærer forbandet hurtigt, så jeg er lidt bekymret for, om flugtmuligheden installeres for kraftigt hos hende. Jeg kan sagtens kontrollere hende, Julie har sommetider lidt sværere ved det.

Kan man forestille sig, at D'Y kan få lov til at rende lidt hurtigt igennem hjørnet, men at hun på resten af banen SKAL blive hos rytteren eller stoppe op, hvis hun bliver forskrækket? Jeg ved hun muligvis er stresset men ikke bange på resten af banen. Eller er det for kompliceret for en hest at forholde sig til?

Susan, skulle du (og familien) få lyst til en dejlig tur til Paris, så er der husly, erfaren babysitter, og en "hjørne-hest", der venter på jer

Sikke en spændende tråd. Den er efterhånden blevet til en rimelig velassorteret værktøjskasse med redskaber til brug i forbindelse med farlige hjørner. Så er udfordringen bare at finde lige netop det værktøj, der passer til den enkelte hest - og så lige lære at anvende det rigtigt

Jeg vil supplere med endnu et værktøj, som er en variation over gradvis tilvænning og belønning.

Min ellers ret så madglade valak kan godt klare at snuppe en gulerod og stadig opretholde flugt-beredskabet, men hvis jeg tager en man-kam af metal og kradser ham hårdt på halsen, så bliver han fuldstændig salig. Og med sådan en følelse af velbehag i kroppen, kan han ikke længere rumme følelsen af frygt.

Det har jeg med succes brugt nogle gange, når han ikke har turdet nærme sig den langside på ridebanen, hvor der pludselig er kommet får eller i lignende situationer.

Jeg skridter rundt på banen og stopper ham i nærheden af det farlige, giver ham en grundig gnubbetur. Skridter en ny runde og kommer lidt tættere på for hver gang før han får sin gnubbetur.

Og det er selvfølgelig kun et anvendeligt redskab, hvis hesten er meget glad for at blive kløet, men så er det også et stærkt værktøj.

Iih, det farlige hjørne.. uha ja, det kan være SÅÅ irriterende! :/

Min taktik er normalt, at jeg lader hjørnet/banehalvdelen fuldstændigt være, mens jeg varmer op og får min hest på plads Så skærer jeg bare banen af et sted lige inden, den begynder at kigge/spænde. Nåår så, jeg har fået min hest hen, hvor han er så koncentreret og arbejder så godt, som han nu kan, jamen så begynder jeg langsomt at ride ned i den anden ende Og så er der sjældent nogen problemer.. Det er måske værd at prøve? Måske endda at lade hende 'glemme' hjørnet i et par dage? Så hun måske glemer at tænke over det?

Til undervisning kan min hest være pisse bange for noget, men når så vi har ladet hjørne være hjørne i et kvarters tid, fået ham hen, hvor han skal være i holdning og bæring.. jamen så rider vi forbi, og jeg kan tænke bagefter, "guuud, det var jo hjørnet!"

Dit problem lader dog til at være i mere udpræget grad, min hest har jo bare haft det sædvanlige ungheste-kulder Og det jeg har fundet bedst mod det, er at ride sig ud af det, lade være med at stoppe op og kigge, (så bliver den endnu mere opmærksom på, at der er noget i det hjørne), og så bare fortsætte.. også for at jeg ikke selv spænder op Jeg har meget tendens til at spænde, når jeg rider.. så ALTID bare slappe af, glemme det lidt, og så prøve igen, når min hest ligger som den skal

Ja, super interessante indlæg. HN når det er bedst

Nina, er selv stor tilhænger af gnubbeteorien, men har faktisk ikke overvejet den her. Good point! Jeg har med stor succes brugt den til at indlære nye tricks. Fx. kommer D'Y løbende, hvis jeg stiller mig op på en skammel placeret ligegyldigt hvor i landskabet, da hun ved, at der venter en god gnubbetur.

Havde en udmærket stund i går i rebgrime, hvor vi kun trænede opmærksomhed og det dumme hjørne. Brugte en del tid i starten væk fra hjørnet på at få hendes opmærksomhed (en masse flytten rundt på bagparten og sende ud og ind og skifte retning, indtil hun - efter lang tid - endelig var hos mig). Dernæst rykkede vi tættere og tættere på hjørnet. Hver gang hun løb væk eller "lod sig forskrække", blev hun sendt på arbejde af samme skuffe som før, hvorefter hun fik lov at have sin pause i retning af hjørnet uden at presse citronen. Vi endte faktisk med et rigtigt godt resultat.

Problemet er, at frygten for hjørnet vender konstant tilbage uden egentlig grund. Jeg kan have perioder, hvor vi kan traske igennem hjørnet afslappet for lange tøjler, og pludselig melder fanden sig igen, og vi kan overhovedet ikke nærme os hjørnet.

Anna, tak for dit fine bud også. Jeg holder mig tit væk fra hjørnet, for hvis jeg ikke har tid nok, så får jeg ikke en ordentlig ridetur, hvis jeg skal bruge den farlige halvdel af banen. Og du har helt ret i, at det har en afslappende virkning, når der står en underviser på jorden, da man har fokus på andre ting. Heldigvis er vores træner med os 2-3 gange om ugen. Savner bare så meget, at kunne bruge hele banen på at ride D'Y afslappet frem og ned. Lige nu rider vi rundt på en cirkelvolte med en ret spændt hest. Synes faktisk, at hun har tabt meget i muskelsætning samt hvordan musklerne sidder, fordi hun går og spænder sådan i underhalsen og smider ryggen.

Lidt ØV for tiden

skriver: men normalt ikke skræmt, som hun er i hjørnet.

-at så ER hun virkeligt skræmt. Det KAN være der første gang var en lyd(kat bag barrieren, en fugl, en pyt eller hvad?

I min verden bør man passe på med at "konfrontere" hesten med dette, men derimod ride som om intet var hænt, lige frem til ca ½ meter hvor men normalt har problemet. Skifte volte og fortsætte. jo nærmere du kommer på det farligere jo bedre, uden selv at spænde. Måske en meter før stedet stille hesten i en versade - det vil sige stille den VÆK fra det farlige, så den kun fokuserer på det rare den kan SE.

I min verden er det sådan, at hver eneste gang man stiller den i det hjørne hvor det farlige er, eller siger lyde, klapper den med mere, eller endnu værre straffer den - så bekræfter man yderligere i, at der rent faktisk er noget farligt på det pågældende sted!

Michael, tak for dit input.

Jeg er mere og mere sikker på, at hendes angst er reel, for søndag var jeg ude på en lang tur, hvor hun aldrig har været før, og hun trasker lige igennem alt for en lang tøjle. Jeg kan altid få hende forbi "farlige" steder, og hun kigger ikke specielt meget. Så hun er ikke en bange hest normalt.

Som sagt før er det et ubehageligt hjørne, som sommetider gemmer på småfugle og mærkelige skygger. Jeg fulgte dit råd, og lod være med at tage notits af hjørnet. Det beroligede hende meget hurtigt, at hun ikke blev presset derned, men at hun fik lov at dreje af, inden hun spændte op. Vi kom aldrig ned i hjørnet, men jeg fik en fantastisk, afslappet, fjer-let hest, som var koncentreret og taknemmelig for, at hun ikke behøvede at gå i flugt-mode for at kunne løbe væk.

Tror vores løsning er, at droppe hjørnet for en stund, og så laaaangsomt arbejde os derned af, uden hun opdager noget.

En anden forklaring på hendes "hysteri" i forgange uge er helt sikkert også hendes kraftige brunster. Da jeg forleden havde samtlige af staldens "hankatte" hængende efter hende, også dem, der er svære at vække, kunne jeg så konstatere, at hun er gået i kraftig brunst, hvilket gør hende meget mere sensibel.

Men skøn ridetur i går. Dejligt

Her er mine piger i en stille, koncentreret stund:

Kære Deseado,

Din video af din kiggende hest er simpelthen en tro kopi af min - fuldstændig samme reaktionsmønster.

Jeg kan kun nikke genkendende til det der med at trække i tøjlerne, når den løber/hopper (fordi man selv bliver så forskrækket) - og til sidst er der jo nærmest installeret en forventning i både én selv og hesten om, at "nu sker det lige om lidt", hvilket bare gør det hele meget værre.

Vi har prøvet alle de samme ting, som du har - godbidder, kedsomhedstræning, nu-stopper-du-med-det-pjat, lækker mad i hjørnet, tid til at kigge færdig osv. uden den store succes. Ofte synes jeg faktisk, at det optrapper hele konflikten endnu mere - og det værste, jeg kan gøre, er at blive sur.

Det, der virker bedst for os, er, at undgå det farlige, indtil koncentrationen er på plads. Så kan vi nærme os det.

Hun reagerer også positivt på rigtig mange tempo- og retningsskift, hvor hun skal lytte godt efter og koncentrere sig.

Held og lykke med træningen

/Nat

Ps. Tak til KÆMPE tak til Susan for et af de bedste indlæg på HN, jeg har set meget længe!

Ved ikke om du kan bruge det, men her er min erfaring:

Vi har egen ridebane hjemme, hvor springene ( når vi ikke bruger dem inde på banen) står udenfor i det nederste hjørne. Min gamle springhest GLOEDE ALTID når vi kom derned forbi, især på hæjre volte, hvor man red lige ned mod springene. Kunne godt få ham forbi, men det afslppede og lydige forsvandt hver gang vi sku forbi der. Forsægte altid at være tålmodig, men ja nogle gange ku jeg være ret tæt på at opgive.

Han kunne godt nogle gange når det blæste eller havde flyttet rundt på springene, finde på at forsøge-at-stikke-af. Han er en temmelig varm hest, som også kunne glo i fx andre ridehuse, eller hvis man skulle forbi en stor sten i skoven. Dog var han 100 % trafiksikker og ellers ikke bange af sig.

Efter tre år, med mange forskellige forsøg (mange af dem som er forslået længere oppe) og RIGTIG meget læsen her på HN og andre sider, begyndte jeg at gå i dybden med om det rent faktisk var mig som rytter der var "problemet"? jeg vidtse jo han kiggede i det hjørne og blev forskrækket, så forsøgte jo altid at være forberedt, og derved spændte jeg rigtig meget.

Overvejede et stykke tid hvordan jeg kunne gøre noget ved det, og kom til at tænke på hvor stor betydning det havde, hvor jeg kiggede hen? Altså noget så simpelt som hvilken vej jeg drejede mit hoved. Gav det nogle forsøg. og ganske rigtig- det hjalp!

EX: Hvis jeg kiggede på det farlige hjørne eller såmændt bare ligeud, ja så spændte han og sprang til side, prustede osv. Hvis jeg derimod kiggede virkelig overdrevet væk fra det farlige hjørne, kunne han traske fint forbi, begge veje. Dette kunne vi gentage 20 gange eller mere, uden flugtreaktioner, hvis jeg så gang nr 21 kiggede lige ud eller ud på springene, ja så var stressen der igen.

Har tit tænkt på hvor følsom han faktisk var, i princippet, ver det je bare hovedet jeg drejede, og afledte jo så os mine tanker fra hjørnet, og det er jo det han kunne mærke..

Go vind fremover, det er en dejlig hest du har..

Min 10 årig hoppe som jeg har i de sidste 6 år trænet op til LA dressur, rider med traener hver anden weekend, har redet dressurstævner forskellige steder rund omkring til omkring 60-63% og hun har lige pludselig nægtet at samarbejde i går. Og jeg var fuldstændig hjælpeløs.

Vi rider i stor ridehal hvor nogle gange i mellem hun er "bange" for visse steder, på det sidste er det et hjørne ved siden af entreporten. Hendes frygtanfalde var der også sidste år og de var virkelig slemme.

Vi rider langs væggen til højere i trav eller mest i galop og da vi nærmer os dette hjørne og entreporten begynder hun at stoppe op, stivne, kigge der, putte bagdelen ind i midten

Jeg har forsøgt mange ting:

- ride forbi som om ingeting var der

- tvinge hende forbi

- ride i skridt, trav, overgange i små volte omkring hjørnet

- ride nærmere og nærmere dette hjørne

- sætte et spand med godbidder der så da vi kom formi stoppede vi op og hun spiste lidt

- stoppe op og bare staar der

Der er perioder hvor disse angstanfalde er værre end andre gange. Især om foråret er det slemt.

I disse dårlige perioder gør hun det samme hver eneste dag.

To dage siden var det virkelig slemt og til sidst hun starter at nægte at nærme sig dette sted lige fra midten af denne 60 m lange ridehal og ikke reagerer til noget som helst. Ligesom hun sagde "Jeg vil ikke og hvad kan du gøre?" Og jeg kunne ikke magte at få hende til at gøre noget som helst, var fuldstending magtesløs.

Til sidste skridter jeg hende, hun har næsten ingen reaktion i dette hjørne. Til sidst slutter vi med øget trav og hun får godbid.

Jeg har aldrig nogensinde (og jeg har redet i 20 år) oplevet denne følelse at man har ingen magt overhovedet over sin hest.

Nu er jeg næsten bange for at ride denne hest igen for hvad skal jeg gøre med hende hvis hun får sådan et anfald igen.

Jeg har lige set dit videoklip og har denne betragtning:

Hesten går fint indtil hjørnet nærmer sig. Her spænder hun op og er tydeligvis opmærksom på hvad der sker. Hun kommer forbi hjørnet, går lidt og slapper så af igen.

Jeg ser samtidig at der hvor hun spænder op, er der tæt beplantning udenfor ridebanen. Hvad gemmer sig mon der? Når hun går på venstre volte, spænder hun fortsat så længe hun har beplantningen udenfor sit synsfelt- slapper af da hun kan se det og har det på afstand. På højre volte slapper hun af på samme måde- når beplantningen ikke er tæt længere, og hun er væk fra det farlige hvor hun ikke kan se hvad der sker.

Du skriver at hun ellers er klippefast- men når I er på tur så har hun jo ogå mulighed for at flygte hvis nu der skulle komme en bjørn!

På banen er hun lukket inde.

Det at de fleste af hestene reagerer på den måde, er måske en kombination af min lille teori og måske at de lidt har smittet hinanden. I don't know.

Måske løser problemet sig ved at rydde beplantningen:)

Dette er bare et par betragtninger fra mig udfra dit klip:)

Hilsen Marianne

Hej

Jeg red engang en der havde det på samme måde

jeg ignorede lidt tegn på nerver, red fordi

og havde det kølige overblik, sagde ikke noget

gjorde ikke noget men var fattet og rolig

sådan udviser du mod, for hver gang du arbejder på

eller reagerer på hendes angst eller nerver

fortæller du her er noget.

Brug gerne en erfaren hest foran, men ikke hele tiden.

det tager noget tid med, sidehop og danse rundt

men du holder hånden, stemmen og egne nerver i ro

Ro udstråler tryghed og overblik.

"Vi går forbi, uden problemer fortæller du hende"

Iøvrigt unge heste, er sensetive og har de fået

en usikker skoling i omverdnen bliver de usikre.

Dejligt, at der stadigvæk er liv i tråden, og flere gode betragtninger at dele ud af.

Den tætte beplantning er helt sikkert skyld i det meste, da det er et mørkt hjørne med lyde, og ofte ting man ikke kan se men kun høre. Det er udfordrende for en lidt usikker hest. Hun har sikkert oplevet for meget, at vi tager fat i hende, når vi når hjørnet, hvorimod jeg altid rider med løse tøjler på tur. Hun fornemmer sikkert mere end vi aner, at hun der har sin frihed og ikke er lukket inde.

Nu får jeg så løst mit problem af helt anden vej, da jeg flytter til ny stald i næste måned. Jeg skal nok holde jer opdaterede om hvorvidt problemet var beplantningen, eller nissen flytter med.