Du bad mig svare og det gør jeg gerne .

 

Jeg vil i sådan en situation altid træne lydighed på ridebanen og andre nogenlunde trygge steder, så jeg var sikker på, at hesten forstår signalerne. Mange tror at dette er nok, men det er bare en lille del af træningen.

 

Når en hest skal have ny tillid i en situation, hvor den tidligere var bange, så skal man mange gange udsætte den for en situation der ligner, men hvor situationen ikke opleves mere presset, end at hesten kan holde situationen ud.

 

Når det drejer sig om at gå tur, kan du ride samme korte tur med en selskabshest, til hun roligt går denne tur. Så kan du efterhånden lade selskabshesten falde mere og mere bagud, så den til sidst slet ikke behøver at gå med.

 

Alternativt kan du trække afsted på samme korte tur, hvor du trækker ud, stiger op på halvvejen og så rider hjem. Gradvist kan du så sætte dig op tidligere og tidligere.

 

Turen skal ikke være lang, måske bare 10 min. - du skal hjemad eller vende om INDEN hesten når at blive rigtigt bekymret. Hvis du ikke kan gå en rundtur, så vend om når hesten er rolig, og ikke når hun er ophidset.

 

Når du har gået den samme tur 10-15 gange, så vil hesten som regel være faldet til ro, og du kan bygge på turen eller gå en anden kort tur. Afhængig af hestens sindstilstand kan du starte ligesom på den første tur, eller du kan bare ride eller gå afsted.

 

Hvis hesten virkelig ikke er bange, men bare ikke rigtigt har lyst, så kan du sagtens drive den fremad, hvis den bare er nogenlunde lydig. Når den sætter sig imod drift ved at småstejle, så har den nok lidt mere modvilje, end at den bare hellere vil være hjemme.

 

Jeg uddyber meget gerne, hvis du har kommentarer eller uddybninger .

På ridebanen er hun nogenlunde lydig, dog hvis gederne der går lige ved siden af er meget aktive kan hub godt synes de er farlige og gør samme "trick" som på tur - med at nægte at gå frem og stejle.

Dette løser jeg bare ved at bakke hende , når jeg giver fremad signalet går vi stille forbi uden noget søn helst..

Dette virker ikke på tur, da hun bare fortsætter med at bakke eller stejler ved "frem"..

Jeg tror ikke hun bliver bange for hun plejer at spjætte og give sig til at små trave hvis hun bliver skræmt..

Så snart den anden hest forsvinder, stopper hun - med mindre det er fører hesten som går lige bag hende.
Det skal dog lige siges at der ingen problemer er i skoven, det er kun ved vejen, åbne stier osv..
Hun er trafiksikker..

Det er som at læse om min egen hest.

 

Når jeg endelig 'vender om' på turen foregår det gerne så stærk som muligt og han er svær at holde.

 

Sætter jeg i trav på vej ud bukker han og gør ret så meget for at få mig af så han kan løbe hjem. Dette er lykkedes for ham 2 gange i 2011 - ikke siden, da jeg nu skynder mig at hoppe af og trække lidt.

 

Jeg følger lige med herinde..

Jeg er simpelthen så ked af det på hestenes vegne, når de bliver stemplet som "ikke bange" blot fordi de ikke vender rundt og løber for fuld skid i den modsatte retning, hvis de bliver forskrækkede.

 

Jeg har en hest, der har været - og stadigvæk kan være - en stor angst - og jeg skriver angst, fordi jeg simpelthen oplever hesten som værende det vi mennesker i nogle situationer kalder for generaliseret angst - og det er så trist, når deres mennesker ikke forstår, at hestene er så bange, at de egentligt har lyst til at vende rundt - men i stedet for fryser.

 

Nogle heste reagerer ud af - andre indad - du har en hest der reagerer indad.

Jeg har selv sådan et eksemplar - og han er et skoleekemplar på hvor grusomt seperationsangst nogle gange kan udvikle sig, hvilket vil sige særdeles voldsomt. Han kommer aldrig nogensinde helt over det....

 

Og Tina kender ham ret godt - hun har hjulpet mig i mange år med lige præcis den hest.

 

Jeg oplever hele tiden nye punkter hvor han er angst, angst for at gå forrest, angst for blæsevejr, angst for mørke, angst for skygger, angst for ting han kan høre men ikke se - osv.

 

Jeg har en hest, hvor hjernen nogle gange kortslutter - helt bogstavligt - og han er ret voldsomt når det sker. Alligevel håndteres han det meste af tiden i en almindelig grime - eller en rebgrime - og på tur aldrig i en trense - men altid i en sidepull - eller noget der er tilsvarende.

 

Det handler om at tage bitte bitte små baby steps og starte der hvor hesten har succes og er tryg - vil sige når du går med den. Derfor vil jeg foreslå dig at går en del ture med din hest - gerne til steder den ikke kender så godt, så den lærer at være tryg i ''farlige'' situationer, der kan være potentielt truende for den.

 

Det er vigtigt at man tager tingene i bitte bitte små bider - og virkelig giver den succes - jeg bruger klikkertræning til formålet - også for at afbryde angsten.

Jeg arbejder rigtig meget med target træning når det gælder sådan en type hest - og jeg sørger for at indlære et target man kan have med sig - enten din hånd eller en pisk eller noget andet super praktisk, så har du det altid.

 

Så er min clue til sådanne situationer faktisk at overskygge hestens angst men gøre det uden store mængder adversiver - der er naturligvis situationer hvor det er nødvendigt med pres - men jeg forsøger i stigende grad at undgår dem.

Den type heste trives sjældent med at blive presset - og slet ikke hårdt... de lukker af - og det kan jeg godt forstå, det er særdeles ubehageligt..

 

Så ville jeg starte med at give hesten succes - gå med den, gå med den hvor du går ved sadellejet, gå med den senere i lange liner, så du stadigvæk altid kan hjælpe hesten - men er bag den - og så kan du begynde at overveje om hesten er klar til at ride.

 

Jeg kommer til stadighed i situationer, hvor jeg hopper af og tager mit target frem og får ro på.

Jeg tæsker ikke hesten, jeg bruger ikke store mængder pres over skygger - jeg bruger positiv overskygning (hvis man kan definere det sådan).

Jeg har lært min hest et solidt hovedet ned af signal - og det er meget godt indlært, så godt indlært at jeg kun behøver hånden på halsen, så forstår han hvad han skal... han tilbyder det altid selv når han bliver bange - så er jeg altid sikker på hvornår han er bange.

 

Jeg lærer ham at det er okay at stoppe op og kikke, det er okay at blive bange, men det er ikke okay at gå i panik - for så finder vi jo aldrig ud af om det ikke var farligt...

Jeg bruger i de situationer hvor han bliver bange - dem oplever jeg tit - target, klikker og masser af tid - jeg giver ham tiden, giver ham tid til at lave hans undersøgelsesadfærd, som jeg jo ønsker at fremme i stedet for at nedbryde og bruger rigtig meget tid på at få ham til at slappe af.

 

Jeg kan den dag i dag - og vi har trænet i flere år - stadigvæk finde på at hoppe af, tage pisken og lave target træning med ham hvis jeg kan mærke at hjernen kortslutter på ham.

Så kommer vi tilbage - uden at jeg har været hård mod ham - det er bedst for alle..

 

Jeg rider i hans down perioder altid korte ture, altid overskueligt og altid forudsigelit - sæt tingene i system, så udvikler hesten ikke unødig angst.