Hej.

I kan prøve at kigge på Joras, der er en del debatter og også i islænder-forummet her.

Der er ret stor uenighed om blandt andet sadlens placering og også ridemetode. Det værste "eksempel" jeg kan komme på er en islandsk bonderøv med gummistøvler uden ridefærdigheder, som har sin lid til sin egen styrke Sådan er det dog langt fra alle steder, skal jeg lige skynde mig at sige!

Men prøv at find nogle gamle debatter frem, så kan det være i også bliver lidt mere afklarede med hvad det mere specifikt er at i vil koncentrere jer om, fordi det er jo et meget vidt begreb "ridekultur" og den varrierer meget selv indenfor hhv den danske kultur og den islandske kultur.

Måske i skulle prøve at afgrænse det til konkurrence-ridning eller sådan noget.

Og lige en anden ting, som jeg synes jeg også har lagt mærke til, det er at islændere ofte blot lever af hø/wrap, hvorimod mange storheste får flere kg havre om dagen og diverse tilskudsprodukter (igen sat lidt på kant)

Pernille Steensgaard har skrevet en rigtig god bog om den islandske hests Danmarkshistorie. Hun kommer godt omkring de forskelle, der for 50 år siden var mellem islandsk bonderidning og den militærispirerede varmblodshesteridning, den havnede midt i i 60´erne-70´erne: www.g.dk/bog/den-fantastiske- historie-om-islaenderen-i-danmark- pernille-stensgaard_9788702093353

Og så har Morten Sau skrevet en mængde artikler og klummer med markante meninger om ridning på islandske heste til TÖLT og Ishesten. Alt er samlet her: http://sausau.dk/2012/06

God læse- og skrivelyst!

Tanja

Det er lidt synd for Islænderen... for den har fået det rygte, at den er så stærk og hårdfør, at den hverken behøver foder eller stald og at de med lethed bærer voksne mænd

Så på trods af den viden vi har i dag, om at heste ikke bør bære vægt ud over bagerste ribben, sætter selv voksne tunge mænd sig ukritisk i sadlen (som iøvrigt passer manden og ikke hesten!)

At dette er "legalt" gør også at mange nybegynder voksne anskaffer sig islænder istedet for at hest der passer i størrelsen. Sandheden er jo nok, at havde de fået en hest som passede i størrelsen, kunne de ikke længere komme afsted med at ride og "handle" hesten som de gør.

Heldigvis - for islænderen - er der rigtig mange dygtige hestepiger i islændersporten. Men om de for smidt mændene væk og over på heste der passer i størrelsen, er nok ikke realistisk.

tænker du på, at islandske heste er brugsheste? "arbejdsheste", ligesom vores køreheste i sin tid?

Wikipedia.

Befolkningen på Island har været helt afhængige af hesten til transport og som arbejds- og slagtedyr.

Efter anden verdenskrig vandt jeep og traktorer frem og overtog store dele af hestenes arbejde. Hestene bruges i dag, når får eller mere eller mindre vilde hesteflokke skal drives sammen. De bruges også som slagtedyr. I dag bruges de mest til konkurrence og tur-ridning og er noget af det, Island er mest kendt for rundt om i verden.

Hej - Jeg trotr hvis der er en forskel der er afgørende er

fra natur heste i arbejde ( Lig cowboys ) er det at

Den islandske er et rigtigt vigtigt arbejds dyr, fordi der

ikke kan køres med Jeep, traktor eller motercykel i de

egne hvor der avles får.

Så det er nødvendigt at ride på hest.

Den anden gren er avl opvisning - salg og turist ture

hvor det minder mere om Dansk hobby avl og hobby hestehold.

US cowboys er ikke cowboys med fint hvidt hovedtøj med

dekoreret udstyr , fordi arbejder de er det brug og ikke

fremvisning eller konkurrance.

Hobby kontra nødvendighed.

Ved nødvendigt er det mere " Er hesten behagelig at ride"

Og passer udstyret og er den nem at arbejde med og kan'

forstå det den skal.

God JUL

Jeg er ikke fuldstændig sikker på, hvilke "kulturer" i mener. Men nu tager jeg det udgangspunkt, at I mener forskellen mellem de personer, der rider islændere og de personer, der rider "store heste" i Danmark i dag.

Jeg mener, at der er både godt og skidt ved de forskellige kulturer, og så finder der jo brodne kar alle steder. Jeg er personligt skiftet fra store heste til islændere, og føler, jeg kender nogenlunde til begge sider. Nu kommer jeg bare med nogle generelle bemærkninger. Der findes selvfølgelig også nogle, der adskiller sig fra "deres gruppe", men nu spørger I efter mit generelle billede, og det er det her

Godt ved islænderkulturen:

Mange heste går i løsdrift og har derfor et rimeligt naturligt hesteliv

De fodres hovedsalig med hø/wrap, hvilket jeg også anser som mest naturligt for dem

Skidt ved islænderkulturen:

Ikke alle forstår, at heste og rytter skal passe i størrelse. Der findes lidt for mange ryttere, der er for store/tunge til hesten.

Der har været tendenser til lidt for dårligt tilpasset udstyr

Godt ved "stor-heste" kulturen:

Stort fokus på tilpasning af udstyr

God størrelsesharmoni mellem hest og rytter

Skidt ved "stor-heste" kulturen:

For mange timer i boks og små, dårlige folde

For meget havre

Hej

Endelig en som " Tør hvor ande tier" det nemlig rigtigt

i gamle dage, vejede vi alle mindre, det betyder rigtigt

mange skader idag på ryg og ben hos alle typer, fordi de

kan ikke følge med vores samlede vægt forøgelse med avlen

Og islænder hesten, mener jeg mangler nyt blod - hvad man

ikke kan sige, det jo næsten tabu

Medmindre jeg kommer med en mindre Spansk hær på hesteryg

og invaderer dem, og dermed tvinger dem til lidt nyt blod

Håber de tilgiver mig.

Jeg synes emnet bliver lidt bredt, men hvis det er sådan som jeg forstår sammenstød, så here it goes:

Jeg er glad for at jeg lærte om heste og ridning hos islænderfolket, dengang jeg startede med at ride - fordi løsdrift, velfærd, alternativ behandling og træning var en selvfølge.

der var heller ingen hjælpetøjler, sporer (som jeg er ok med, i særlige tilfælde)

- på den anden side, dengang, var sadeltilpasning ikke noget man gjorde stort ud af som idag.

Idag er der også flere på boks, med dækkener, foderplaner, tilpassede sadler - altså nærmer de sig "storhestefolket" ret meget mest på godt, men også skidt, synes jeg.

Men snobberiet imod andre ryttere var også slemt dengang - lidt dem mod de andre, og de denifinere sig imod "storheste-ryttere" af den gamle skole, med nervøse heste i sandkassen, sporer, klapreshenkler, for lidt foldtid m.m.

- og glemmer alle os andre med andre robustheste eller varmblodsheste, som har heste med masser af foldtid, løsdrift, rider i skoven og ja, i det store hele er ret meget lig dem.

Jeg kan også høre den anden vej, at nogle mener at de små islændere, er nogle uldtottet, der er stædige og løber af med deres ryttere, ikke egner sig til dressur eller noget andet, end gangartsklasser.

Kritikken hos begge lejre, om sadler er der noget om - den korte, lette sportstype er næppe ligeså robust som en solid herrehest og en sadel der rager ud over det hele, er skidt.

og enten er folket blevet bedre til at ringe til dyrlæger og kiropraktorer, eller også er islændere blevet meget mere sarte, de er ligeså syge som "alle de andre" heste hos skovturs/hobberidningsfolket med ben - ryg - maveproblemer.

Men sammenstød er der rigeligt af imellem de 2 verdener.

Inden for kåring måske ? Eksempelvis forholder det sig sådan inden for den islandskekåringsform , at der er høje point til det jeg vil kalde alt for lange hove der er på vej imod dyremishandling!