Ridelighed for mig, er hvor let hesten er at styre rundt, hvordan den reagere på et let signal osv.. Jeg ved at da vores hingst gik materialprøve, skulle fremmederytter give karakter for ridelighed, og der var det klart, hvordan hesten var at ride. Det har i mine øjne intet med sving og bærring at gøre. Det er hvor let det ser ud til hesten reagere på signalerne, og hvordan hesten virker generelt til at være under rytter..

Burde være at hesten går med gålyst under rytteren, søger frem til tøjlen og er lydhør for rytterens hjælper.

Men der er en tendens til ihvertfald i varmblods avlen, at karakteren ridelighed nærmere dækker over kapacitet og alt alt for ofte hvis ikke altid ligger sig op og ned af gangarts karakteren..

Jeg mener jo eksmelvis at en hoppe med DS karaktere sagtens kunne få et 8-9 tal i ridelighed, dette har jeg ikke set endnu med egne øjne.

Derimod er det mere normalt at se stort gående tændte hopper, der absolut i mine øjne ikke er ridelige score højt.

Jeg mener dog også at rideligheden ikke skal dømmes på om hesten hopper til siden 4 gange under afprøvningen, det har ikke i min verden så meget med at gøre om den er ridelig eller ej..

Jeg var eksempelvis inde og se 4 års i vallensbæk, der var en fin sort lille hoppe som netop var RIDELIG, men ikke super stort gående, den fik kun 7 i ridelighed, hvilket jeg slet ikke forstår..

Sådan som I begge beskriver det, er også den opfattelse jeg har. Men jeg synes ikke det ser ud til at nogle dommere dømme ud fra dette, og det undre mig. Jeg har ikke kunne finde nogen steder, hvor der står beskrevet HVAD denne Rideligheds karakter dækker over.

Der var et kort indlæg i Ridehesten, et referat fra et DV-møde, hvor der netop var tale om, at ridelighedskriteriet skulle revurderes, så det, i modsætning til nu, ikke knyttede sig til ekstriøret, men mere den "gængse" opfattelse af ridelighed, som beskrevet i indlæggene ovenover.

Altså at ridelighed nu, på de unge heste, er knyttet til hestens medfødte evner for at udfylde rideopgaven, at den f.eks har den ønskede hals/nakke, at den har en ubesværet bevægelse og lethed, at den har forudsætningerne for at blive en god ridehest. En hest med dårligere gangarter, eller en kort hals, dårligt kryds o.s.v vil aldrig får lige så høje ridelighedskarakterer, som den mere korrekt byggede, uanset hvor flinkt den fremstår under rytter.

Det forklarede en hel del for os, der ofte har undret os over at få ringere karakterer i netop ridelighed, selvom hoppen jo egentlig var super "ridelig" i forhold til nogle af de mere "spændende" unghopper.

Men, ved nærmere eftertanke giver det egentligt mening, det er jo ikke tilridningen og ridningen der bedømmes, men det medfødte anlæg for at blive ridehest.

At der så er rigtigt mange hopper, der kan rides bedre, og nå længere end de højtkårede, via deres bedre temprament, der sagtens opvejer lette ekstriørfejl, det er en helt anden debat.

Aha der kan man bare se.

Vil det så faktisk sige, at det er DV der dikterer efter hvilke kriterier der bedømmes i gangartsklasser? Og hvordan en ridehest helst skal se ud? (Og dermed ikke DRF).

Med den forklaring du kommer med, ja så giver det mere mening at nogle dommere skriver elementer som bæring på under den karakter. Jeg ville dog synes, at det du beskriver burde knytte sig til den karakter der hedder 'Kapacitet', hvis altså der skulle være lidt logik i det.

Ja, nu gælder det vel specifikt for sadelkåringer, men da der udtages til championater ved egenhedstesten, så er det vel det samme der ligger til grund.

Men, det giver så mening, at heste med store naturlige gangarter netop belønnes, og med en naturlig holdning, frem for ellers velredne "gennemsnitsheste", uanset generel opførsel, da 4 års heste netop forventes stadig at være præget mere af de naturlige kvaliteter, end opbygget gennem ridning.

Mange af de rigtig gode heste, der er ejet af de mere proffe, rides ofte ganske kort frem til championaterne, netop fordi det er hesten, og ikke ridningen, der vurderes.

Tanken bag er vel, at den rigtig gode medfødte bevægelse, og evne til at svare på testrytterens ridning, og det korrekte ekstriør og type, er bedømmelsesgrundlaget, som grundforudsætning for en ridekarriere.

Temprament kan så ændres/trænes meget, alt efter tiden og evnen, og vil være svær at bedømme på.

Så skulle der netop indføres en "besindighedstest", der kan teste netop temprament, uden skelen til øvrige kvaliteter.

I øvrigt er det i avlssammenhæng lidt underordnet om en hingsteholder f.eks selv fremviser og "supertræner" f.eks 5 afkom, der så skal belønnes med 9 i ridelighed, hvis det ikke er noget, der kan gives hingstens genetik æren for.

Derimod kan man altid se meget om en hingsts afkoms "arbejdsvilje", simpelthen ved at se, hvor mange, der klarer sig videre til 5 og 6 års championaterne, hvor der ligger mange timers uddannelse bag, her skal hesten være yderst "almindeligt ridelig", for at holde niveauet, udover de medfødte kvaliteter.

Der er netop en del hingste gennem tiden, der fra at være dominerende ved 3 års kåringerne, også på ridelighed, ender med ingen afkom at have i 6 års-klasserne, og så forsvinde i glemslen.

Ja ridelighed, den har jeg også lige selv bøvlet med i forbindelse med sadelkåring. Min yderst ridelige, selvgående og flinke hest fik 6,5 i ridelighed. Min søsters helt ekstremt letridelige 3-års fik 7,0, og en hest, som sprang over hegnet og jernede rundt og var fuldstændig ustyrlig inde på banen fik 7,5. Jeg så ca sådan her ud

Jeg skrev derfor til DV for at få en forklaring, og den var som indsat herunder. De definerer i hvert fald ikke ridelighed, som jeg gør, og i den henseende er det vel fint nok, at de ikke finder min hest specielt ridelig. Den er i hvert fald meget ridelig, ud fra min definition af, hvad ridelighed er.

Jeg tror det hele hænger lidt sammen.. Var til championat i weekenden og den hest vi havde med var ekstremt ridelig men havde samtidig også det korrekte eksteriør til og kunne arbejdes videre med og nå hele vejen.. Den endte med et 9 tal i ridelighed og også et 9 tal i kapacitet.. Så tror de kigger på hele pakken og på hvordan hesten eksteriørmæssigt vil kunne udvikle sig.. Samtidig kigger de også på ridelighed og hvor flink den er, hvis nu vores hest havde sprunget igennem hegnet eller lign. ville den nok kun have fået et 8 tal.. Men fordi den var god hele vejen igennem endte det på et 9 tal istedet..

dig Ditte pichu - det var flotte karakterer

Angående DV, så synes jeg bare det er lidt synd at man ikke ud af deres bedømmelser/karakterer kan spotte en såkaldt "flink" hest; een som måske ikke har den store kapacitet, men som er nervefast, let at omgås og gør hvad den bliver bedt om. Der står bare "ej bestået".

Det er ligesom om, at det kun er heste til eliten der tæller.

Har set flere gå "pænt og artigt" rundt til E- test og kåring, men de består ikke hvis gangarterne ikke er med dem.

Det ved jeg såmænd heller ikke om de altid skal, men som sagt synes jeg bare at det er ærgerligt at den "flinke hest" som gør hvad den kan for at gøre rytteren tilfreds ikke får noget credit i DV.

For jeg synes faktisk det er vigtige kvaliteter og efter hvad jeg kan læse mig til "hid og did" er det jo ofte også sådan en hest mange amatører gerne vil have.

Mvh janni

Tænker at det ikke kun er kåringer, hvor man ikke helt forstår dommere...

Eksempelvis til dressurstævner, hvor str. på hest har indflydelse,hvordan mindre hest går samlet og med bæring og laver et stabilt program, ikke bliver belønnet. Hvor der så kommer en langbenet, der er lang og usamlet, regerere ikke på afkortninger og drøner derudaf som får superhøje procenter...

Altså der står ikke i reglementet at mindre heste skal dømmes lavere...

Nu er jeg jo en elitær snob, så med avlsbrillerne på, ville jeg nødig avle i et forbund, der vægtede den indlærte opførsel højere end gangarter, smidighed og rummelighed.

Jeg er selv lykkelig for min Rasmus Klump-ollebolle, netop fordi hans kapacitet kan udnyttes fuldt ud af trunte-mig, men han skulle ikke gerne brilliere i DV-avlssammenhæng, med mindre den nostalgiske retrobølge vitterligt topper, og jeg ville aldrig forvente at få f.eks over 7,5 i at 4 års DRFchampionat på en DOA, der er bare for mange bedre DVer.

At de rigtigt gode heste, der besidder en avlsfremgang, kåres med højere karakterer, betyder jo bare, at os amatører må sluge den kamel, at vi har et kæmpe udvalg af smadder gode 7 og 8 points heste at vælge imellem, netop fordi de mange års elitær udvælgelse har gjort mellemgruppen lige så meget bedre som toppen er blevet.

M.ht til dressurbedømmelser generelt, så vender billedet altså sidst i LA-klasserne, hvor mængden af øvelser sætter en stopper for gangmaskinernes naturlige anlæg, hvis de ikke om kanaliseres.

(Selvfølgelig er der undtagelser, osv., det er ikke for at starte den debat.)

OG, vi har ført mange lange ophidsede interne debatter mange vintre over vores misfornøjelse med diverse karaterer, der uretfærdigt er tildelt de heste vi har fremstillet, men har med årene, og deres udvikling, ikke oplevet at det var så urimeligt endda, når det kom til stykket.

En 7 points DS-hoppe, med gode lemmekarakterer, en rimelig rideprøve, og en fair beskrivelse er jo en smadderfin brugshest, som vi alle kan have glæde af, hvad er problemet i, at den er blevet kategoriseret som sådan?.

Det er da netop at give den credit, at placere og bedømme den, udfra det den er.