Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hesten stikker af!!
Forfatter: 
Dato:  25-08-2012 17:47

Jep, det er lige hvad han gør

jeg rider min venindes welsh pony, og han løber!

Han kommer fra et sted hvor to piger skulle have deres første hest, pigerne har ikke kunne sætte sig imod så han har kunne gøre lige hvad han ville!

 

Når man skal trække ham til og fra fold, eller skal ha hovedtøj på så løber han hvis han ser sit snit til det! Igår gik det ud over min venindes far, han måtte en tur i jorden

 

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre ved ham, gode råd modtages med kyshånd!


- Kathrine

You gotta dance like nobody's watching, dream like you will live forever, live like you're going to die tomorrow and love like it's never going to hurt!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sv. Han løber
Forfatter: 
Dato:  26-08-2012 11:57

Står han stille i stalden og når han bliver striglet? Hvis han gør, ville jeg sørge for at han hele tiden ved at det er godt når han står stille. Rose ham, og evt. stikke ham en godbid en gang imellem;) Men jeg ville også arbejde med respekten. Det lyder som om at han ikke har respekt for dig/jer. Hvis du har adgang til ridebane/hal, så prøv at have ham løs og lav forskellige slags respektøvelser. Jeg plejer at lade min pony trave rundt på banen(jeg står i midten med et tov/longepisk), lade hende skifte volte og evt gangart en gang imellem, indtil hun sænker hovedet og begynder at 'smaske' så vender jeg ryggen til hende og beder hende afslappet om at komme. hvis ikke hun kommer, går jeg langsomt hen til hende, med blikket vendt nedad. Hvis hun står stille, og snuser til min hånd, vender jeg ryggen til igen og går fremad (husk at gå med faste skridt). Så skal hun helst følge efter mig. stoppe når jeg stopper, vende osv. Ideen er at få hende til at acceptere mig som sin leder. Det kræver 'leder-attitude', men når man finder ud af det er det ret nemt:) Det skal lige siges at det er noget min veninde har instrueret mig i, så jeg kan ikke garantere effekten og sådan;) Prøv evt at læse mere (find bøger, sites osv....) Pøj pøj med ham!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tag ham ind i en boks
Forfatter: 
Dato:  27-08-2012 08:21

og strigl ham og sadl ham op, indtil i har styr på ham, så løber han ingen steder....

 

Når i går med ham, skal han have kontant afregning med det samme, hver gang han ikke lytter til jer. Det foregår således:

 

Han går KUN frem, når i beder ham om det, med en hyp-lyd. I står altid ved hans venstre skulder, og ikke foran, så i bliver rendt ned. Hav evt en pisk med til at tappe ham på skulderen som forstærkning. Bliv ved, indtil han går frem.

 

Stop kort efter, ved et let træk i tøjle/træktov.

 

Hvis ikke han stopper øjeblikkelig, skal han bakkes et par skridt.

Hvis ikke han har lært dette, gøres det sådan her:

 

baglæns træk i træktovet. Hvis ikke han bakker, tap med pisken på hans forben. Bliv ved, til han er bakket for presset, stop øjeblikkelig så snart han lystrer. Nogen heste reagerer bedre på en tommelfinger på bringen.

 

Det er vigtigt at I først stopper, når han har bakket, ikke ved at han drejer rundt eller skubber eller andet.

 

Derefter fremad igen med hyp-lyden og ved venstre skulder.

 

Når det er på plads, skal I kunne gå fremad og stå foran hans hoved, mens han bliver stående. han skal ikke gå frem, medmindre I beder ham om det. hvis han gør det, skal han bakkes.

 

Det giver hurtigt resultat, hvis alle der håndterer hesten, bruger denne metode, og hvis I er konsekvente, HVER gang.

 

Træn evt kun inde på folden et par dage, så han ikke kan stikke af.

 

Held og lykke med det.


-Med verdens sødeste parthest Darling:o)

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  27-08-2012 16:42

Først og fremmest: Heste udviser ikke hieraki overfor mennesker eller andre arter - det er forskningsmæssigt dokumenteret. At tale om manglende respekt eller at man skal gøre sig til leder er derfor (i hvert fald i ordenes bogstavelige betydning) en misforståelse.

 

Man kan derimod tale om at være præcis i sin indlæring, konsistent i opdragelse og tydelig i sin signalgivning. Men det er noget andet.

 

At jage en hest, der i forvejen lader til at være noget fejltrænet og som ikke umiddelbart lader til at have nogle særligt positive forventninger til samværet med mennesker rundt med en pisk til den udviser tegn, man tolker som underkastelse er derfor decideret dumt. Hesten får næppe et bedre forhold til træningen og den lærer heller ikke et klart stopsignal af det.

 

Når hesten stikker af på den måde skyldes det typisk en af følgende grunde (og ofte en kombination af begge).

 

1) hesten har ikke fået lært et entydigt stopsignal, og/eller de signaler man har brugt for at stoppe hesten er ikke brugt konsekvent. Hesten forstår så ikke fuldt ud, hvad man beder den om.

2) hestens motivation for at slippe for samværet med mennesket er væsentligt stærkere end motivationen for at undgå der bliver rykket i grimen. Dette er typisk enten fordi hesten forbinder træning/samvær med noget negativt (fysisk smerte, forvirring, ophidselse osv.) eller fordi den har opdaget at hvis bare den bliver ved med at gå, får den lov at blive fx på græsfolden.

 

Først og fremmest handler det om at få indlært et tyudeligt stop og frem signal. Start på marken eller på en indhegnet bane, så hesten ikke kan løbe helt væk.

 

Start med at lære hesten at bakke et par skridt. Når hesten står stille, lægger i et pres bagud i grimen. Flytter hesten sig ikke bare en lille smule baglæns øges presset mens i evt. forstærker med et pres på bringen eller ved at tappe den let på forbenene med en pisk.

Så snart hesten flytter sig bare det mindste baglæns roser i den og slippe ALT pres. Giv den gerne en godbid.

 

Når hesten forstår bak signalet, begynder i med fremad signalet:

 

Det i gør er at bede hesten (stille og roligt, men tydeligt) om at gå frem - fx med stemme kommando og ved at trække fremad. Hesten må IKKE gå frem, før i giver signal. Hvis hesten ikke følger med ved et let signal kan i trække lidt kraftigere (ikke meget, så risikerer i i stedet at hesten trækker baglæns), og tappe den (IKKE slå) på skulderen. Så snart hesten reagerer rigtig, fx bare sætter et ben eller to fremad slippes ALT pres og i roser den tydeligt, evt. giver den en godbid.

Hvis hesten går frem uden signal, standser i den og beder den bakke et skridt baglæns. Når den reagerer rigtig slippes alt pres og hesten belønnes med ros/godbid.

 

Når hesten begynder at forstå fremad og bak signalet kan i begynde med almindeligt stop. Til at starte med skal i bare trække hesten et skridt eller to fremad, for så at bede den standse ved at trække bagud i grimen / tovet. Det er vigtigt i starter med et helt let signal og kun gradvist øger presset, hvis hesten ikke reagerer. Ideen er jo at hesten skal lære at standse allerede for et let pres. Når hesten standser slippes presset kortvarigt og belønning gives, hvorefter i til start beder den træde yderligere et skridt baglæns, hvorpå i atter slipper presset og belønner den.

Når dette sidder i skabet kan i begynde at trække lidt længere ad gangen inden i standser og derefter bakker et skridt. Når hesten reagerer med det samme på disse kommandoer, kan i begynde at udelade bak, og blot rose den når den standser.

 

Når alt dette fungerer på folden eller banen, kan i lige så stille begynde at udvidde til andre områder også - fx på staldgangen, uden for stalden eller når hesten hentes til og fra fold. Hvis hesten ikke reagerer med det samme på stop, beder i den altid bakke et skridt efter den er standset.

 

Det er enormt vigtigt at i:

1) altid er super konsekvente - presset må ikke slippes før hesten faktisk gør som i ønsker, og det skal altid slippes så snart hesten reagerer rigtigt. Også selvom i "bare" trækker hesten ind i stalden og ikke som sådan træner. Hesten skelner ikke. Konsekvens og konsistens er super vigtigt.

 

2)Det er vigtigt i altid belønner eller roser hesten for rigtig adfærd, og at i aldrig hidser jer op eller bliver voldsomme (fx rykker voldsomt i hesten). Tanken er at i skal have hesten til at forstå hvad den skal og forbinde det med noget positivt. Og lige nu gør den hverken det ene eller andet.

 

3) Tænk over hvordan i generelt håndterer og træner hesten. Hvis hesten forbinder træningen med ubehag (fx fordi det gør ondt eller påfører den stres), så bliver det væsentligt sværere at få indlært signalerne. Hesten vil i så fald have en stor motivation til ikke at samarbejde, og den er jo hidtil blevet forstærket i at den kan slippe væk, hvis bare den løber. Så tæænk over at træningen skal være sjov for både heste og rytter. Det kan betyde at den almindelige ridning skal indstilles for en periode, og at træningen i stedet består af træning i at blive trukket, og i at blive striglet, skridtet ture på, komme ind til en spand gulerødder eller hvad det nu måtte være.

 

Hvis i til start har problemer med at holde hesten ville jeg starte træningen i trense eller rebgrime. Det giver lidt bedre kontrol over hesten og når signalerne sidder bedre fast, kan i skifte til almindelig grime.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Min erfaring med især ponyer
Forfatter: 
Dato:  27-08-2012 17:16

er, at det ikke nytter at belønne med godbidder. Dette stresser de fleste ponyer helt enormt, da det eneste de så tænker på er at æde alle godbidderne.

 

belønningen ligger i at man slipper presset så snart hesten reagerer korrekt.

Ros ved hjælp af stemme eller kløen er selvfølgelig fint, bare det ikke tager fokus fra at være meget præcis.


-Med verdens sødeste parthest Darling:o)

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-08-2012 08:53

Der er mange meninger om godbidder. Min erfaring er, at alle heste kan trænes med godbidder men langt fra alle ejere kan hådntere at træne med godbidder:)

 

Ved en hest,der umiddelbart har fået en rigtig dårlig vane med at løbe sin vej,og som sandsynligvis ikke på nuværende tidspunkt kan se nogen grund til at blive stående som dem bliver bedt om,kan godbidder være en rigtig god motivation.

Hvis hesten først har fået vanen og trækker så hårdtatden faktisk slipper fri/vælter folk, så skal der sandsynligvis bruges RIGTIGmange kræfter for at standse hesten,hvis ikke man samtidig giver den en anden motivation for at høre efter. Og det er bestemt heller ikke fordrende for en god træning, at man er nød til at lægge så meget pres på hesten, at det faktisk gør ondt, når man ønsker indlæring og lydighed.

 

Det skal understreges at godbidder KUN skal bruges som belønning, og KUN må udleveres når hesten gør noget rigtigt- og med det samme hesten gør det rigtige. ALDRIG når den tigger eller gør noget man ikke beder den om.


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider