her hjemme rider vi for hyggens skyld.

jeg har engang startet spring,den gang ville man godt opnå noget.

vi ved godt at hesten for at den skal gå korrekt er afhængig af en rytter der kan sidde korrekt.
men ingen af os sidder 100% korrekt,det har vi aldrig gjordt,men omvendt har vi aldrig haft en hest med ondt i ryggen eller halt pga overbelastning.

altså vil man opnå det helt store og forlange stor samling på hesten er det vigtigt at rytteren er med og kan sidde korrekt.
hyggerider man og ikke forlanger stor samling af hesten tror jeg opstillingen er knap så vigtig.og vi som huggerider rider nok også mere varieret,altså flere skovture ikke så mange versader schenkelvigning versader,osv.

hilsen berit
at sætte sin ven på prøve er
det samme som gerne at ville
af med ham.
G.E.Lessing

...det er min tese, men der er jo altid nogle der ynder at tro at de virkelig er perfekte. Så er det jeg kun kan sige... lad dem tro det!!

Det at man erkender sine fejl er i mine øjne helt klart større end at benægte man har fejl!!

Men for at svare på dit spørgemål:

Jeg rider primært for hyggens skyld og har ingen mål om at blive perfekt, men tilgengæld betyder det meget for mig (og for hestene, selvfølgelig) at man dog kan ride så godt og har så meget viden at man ikke tilføjer hesten skader!!

Jeg synes det er fint at man kun er skovtursrytter, men selv en skovtursrytter skal kunne få hesten til at bruge ryggen og danne muskler de rette steder, da man ellers kan lave alt for mange skader på hesten!

Så jo jeg mener at hyggen er yderst vigtig, men det er sørme også vigtigt at man ikke bare slæber en utrænet hest afsted over stok og sten, for det kan de ikke holde til!!

-miki-
Imagine what it must be like for the horse. He understands others in his herd, but can't for the life of him understand what the human is trying to communicate. It's like living in a foreign country for years, struggling to understand others, then overhearing someone speaking your native language. You are instinctively drawn to them because it means instant communication and understanding.Horsemanship!!

Formålet med at ride er: 1) at ride korrekt, så hesten ikke ødelægges og i øvrigt kun går gavn af ridningen - muskler, kondi etc..

*Derefter* er det 2) at have det sjovt.. Både hest og rytter!! Men hesten kommer først..

Hvem kan ride? Det er der ikke mange, der kan Vi kan ALLE lære mere - og lære af hinanden!

Du har ret i, folk er meget kritiske, og det skal man også være - så længe man husker, at man sikkert ikke er bedre selv! For er der nogen, der er perfekte? Selv blandt topryttere har jeg ikke fundet nogen, som er..
Kan græs blive deprimeret?

- Ja, hvis man slår det nok

Hvem kan ride? spørger du. Det kan stort set alle vel, hvis de ellers kan sidde så meget i balance, at de ikke falder af.
Er spørgsmålet ikke snarere: Hvornår er man god til at ride? Og der er svaret: Når man kan hjælpe hesten mest muligt, og når man rider på en måde, som sikrer, at hesten ikke lider overlast.

Formålet er ALTID: at blive transporteret fra et sted til et andet! Nogen ynder så at ride dressur, andre rider western, atter andre er glade for ridebanespringning, military, væddeløb, skovtur, eller bare hyggeridning. Men formålet er ens: Vi skal fra et sted til et andet!

Johannes

Jeg spurte min ridelærer om det samme, det med meningen med ridning, hvornår man var dig dygtig osv.
Og han svarede nøjagtig det samme som Johannes!

Knus fra Vinnie_M(Som har fået opdateret sin præsentation den 09/04-2003.)*** En mand uden en kvinde er som en fisk uden vand...!! *** Citat: min far...

sidder kun på en hest!!!
med venlig hilsen, AG Paladini

try it you will like it!!!

Det gør du sikkert, AG, men du SIDDER bedre end de fleste, for du har et FORMÅL med at sidde på hesten. Right?

Johannes

Hej...

Godt og spændende spørgsmål.

Jeg syntes egentligt det er meget enkelt. Formålet må være at alle parter nyder ridningen - både rytter og hest! Og om det er ryttere på Grand Prix niveau, skovtursridning eller et sted der imellem, det er for mit vedkommende fuldstændig ligegyldigt.

Dér hvor jeg begynder at bekymre mig (mest om hesten), er når at rytteren tror han eller hun kan samle korrekt (til trods for at opstillingen er helt hen i vejret), anvende hjælpetøjler (som oftest kun er et signal på at man netop IKKE har forståelsen for ridning), ikke kan tyde hestens signaler på fx ubehag så den bliver presset unødigt evt. krydret med et par dask med pisken fordi den er "fræk" osv., osv..... Hvis rytteren så ikke vil indse egne fejl og arbejde med dem, så er der efter min mening et alvorligt problem (igen især for hesten).

Hvis man sætter et billede på nettet af sig selv og sin hest i en ridesituation, må man også være forberedt på kritik. Men selvfølgelig er der stor forskel på kritik, og dén man kan bruge til noget er den konstruktive.


Mvh...Rikke L

At turde er at miste fodfæstet for en tid - ikke at turde er at miste sig selv for altid
Søren Kierkegaard

... er et vidt begreb i min verden. Jeg prøver ofte ( uden held ) at forklare meningen med min hesteinteresse og mine mål til mine venner og bekendte, der alle vil vide om jeg ikke snart er vokset fra "at være hestepige".

Mit mål er ikke at ride OL, VM el. DM. Jeg ville da selvfølgelig være beæret over, hvis det skete en gang, men helt ærligt så tror jeg ikke, at jeg har hverken talentet, pengene eller viljen til at nå så langt.
Mit mål er derimod at få så stor en hesteforståelse i min ridning, at jeg med tiden ( om laaaaan tid ) vil kunne sætte mig op på enhver hest og få den til at yde det optimale uden at føle at det er synd for hesten at jeg sidder der. Dette er selvfølgelig lidt firkantet "sagt", men det jeg mener er at jeg ønsker at blive så god en rytter, at jeg vil vide hvornår hesten gør hvad og hvad det skyldes - HVER GANG! Kort sagt have styr på mine teknikker og min teori.

Ja - det er jo faktisk også det Johannes beskrev. det med at hjælpe hesten mest muligt og sørge for at den ikke led overlast. Så egentlig kan jeg vel bare konkludere at mit mål er at blive en GOD RYTTER - omend det nok tager en del tid endnu..

Men det er jo sådan set også bare dejligt for så er der noget nyt at lære hver dag og jeg synes ikke der er noget dejligere end at når jeg har læst på lektien og lært en ny ting. Jeg blev f.eks. helt høj her i sidste uge, da jeg fandt ud af at hvis jeg brugte min vægt rigtigt så kunne hesten ikke undgå at lave en schenkelvignig korrekt. Dette på trods af at jeg da har læst masser af bøger om emnet og lavet schenkelvigninger i flere år, men det var altså først i sidste uge at jeg fik min aha-oplevelse. Uha det var store ting i min verden.



Mvh Jenny

"mirakelkur eller erfaringer med SARCOIDER søges"

Hej

For mig er ridningen noget som altid er meget seriøst.
Dvs. at jeg altid har en hensigt med min ridning, uanset om det er på tur eller på bane. Har bare den holdning at hvis hesten får samme hjælp altid så vil den også søge trygheden i den , hvis den skulle have brug for det.
Rider ikke for at ride stævner og vinde, men for at opnå den totale samhørighed som rytter og hest kan have sammen. Har man først prøvet det, så vil man gerne opleve det igen.

Jeg mener dog kun denne oplevelse kan fås hvis man bruger lige så meget tid udenfor banen, med hesten, som på banen og så er det fuldstændig ligegyldigt hvilken gren man bruger indenfor ridesporten.

Jeg vil heller ikke gøre mig til dommer over om jeg kan ride eller ej, men gør da et ihærdigt forsøg på det og bruger samtidig også meget tid på at lære teorien, fordi det for netop mig gør det nemmere at lære det på ryggen af hesten.

Jeg lægger min træning ind efter hvornår jeg skal ride undervisning, så jeg på den dag kan få det fulde udbytte af timen og dermed lære noget til den videre træning. I den forbindelse lytter jeg til min hest for at finde det mønster den fungerer bedst efter, så vi begge får gode oplevelser.

Jeg vil nemlig gerne beholde lige netop det personlige i min hest som jeg elsker den så højt for og som gør at den lægger mærke til min tilstedeværelse, selom den ikke kan se mig.

Her vil jeg dog gerne prøve at give et bud på hvorfor mange diskutioner ender i mudderkastninger:

En rytter beder om hjælp til et problem og får så en teoretisk forklaring til løsning på problemmet. Rytteren har ikke samme baggrundsviden som svareren og de snakker så forbi hinanden. Det ender så i en gang mudderkastning. Dette tit grundet at rytteren ikke har sin baggrundsteori så meget på plads at vedkommende kan forsvare sine synspunkter og det ender så med at blive standardsvaret - det siger min træner- !

Mange herinde har ingen træner og de spørger så herinde hvad de skal gøre. De har svært ved at udtrykke hvad der præcist er problemmet og får så en del forslag. Nogen vil helst have svar efter 3 min. og skynder sig så at gå ud og prøve det af og helst skal der være mange forskellige svar, for så har man noget at vælge imellem. Desværre opnår spørgeren ikke noget som helst, da vedkommende ikke har tålmodigheden til at afprøve et forslag af gangen og afprøve det et par dage før de går det næste forslag. Det ender så med at spørgeren kun er blevet mere forvirret end vedkommende var i forvejen.

Dette er jo et debatforum og vi er alle forskellige og det skal vi også have lov at være.
Samtidig med at vi skal have lov til at ride på nøjagtig det nivaeu som vi har lyst til.
Problemmet er bare hvis nogen kun vil ride seriøst engang imellem så kan hesten ikke forstå at den nu skal høre efter hver eneste hjælp den får og andre gange så gøre det ikke noget at den ikke reagerer.
Vi har lært/lærer forskellige måder at ride på og det jeg mangler mest i muddertrådene er begrundelser for hvoffor man mener det man mener.

Hilsen
Britta

Heste er flokdyr og rytteren er lederen Strategos CornerPivgrillen

Dejligt med de mange gode svar som er kommet på mit indlæg
Tak !




Se også : Agility - online
Fredenslyst Arabians - Fuldblodsaraberen online - Rebgrimer & arbejdstove laves på bestilling -

... af Stratego's tråd vil jeg lige komme med et pip:

Det virker for mig som om, at svarene tit forudsætter, at spørgeren er nået rimelig langt i dressuren (og hesten med).

Når en rytter spørger på en ganske simpel ting, så hjælper det ikke ret meget at få en udredning omkring versader og sideførende hjælpere. Der skal sommetider noget meget mere grundlæggende til, såsom "du skal placere udvendig ben dér, indvendig ben dér, og tøjlerne skal virke sådan-og-sådan.

Må vi bede om nogle flere ganske almindelige "grundridnings-svar".

Med hensyn til, hvem der kan ride, så har Johannes og Jenny egentlig fremsat mine synspunkter ganske nydeligt, så jeg vil ikke gentage dem her.

Hilsen Sif

God tråd, som jeg først får øje på nu:

Jeg rider ikke for at komme et sted hen - jeg tager et sted hen for at ride

Jeg rider for at danse med hesten. Eller for at holde hesten i form, selv om vi ikke lige er i dansehumør. Eller for at holde min egen ryg, som har godt af ridning, i form. Jeg rider, fordi det er sjovt, at man kan opnå et samarbejde med et dyr, så det også føles som et samarbejde.

Da jeg var barn, troede jeg, at det at ride godt var: ikke at falde af, når hesten bukkede, og man red uden saddel. Det blev jeg god til!

Jeg synes, det er helt fint, at folk rider på forskellig vis. Min barndoms ridning var super, ponyen og jeg trivedes og stolede på hinanden - men vi kunne ikke lave fx galopanspring. Vi galopperede bare, når vi havde lyst.
Det var ligesom at køre på cykel. Man sidder jo ikke og gennemtænker hele sit bevægeapparat, før man skal rundt om hjørnet vel?

Nu rider jeg dressur, men ind i mellem ret uautoriseret - for hvorfor ikke? Det er også sjovt at kunne andet end de vedtagne ting med sin hest. Han er til tider hårdt plaget af sin headshake, men så må vi jo bare lave noget andet end normaldressuren, hvis vi skal lave gymnastik. Og det er faktisk bedst at gøre, viser vores erfaring.

Man må sammenligne lidt med mennesker. Det er heldigvis muligt at bruge sin krop på andet end fx fodbold, håndbold og cykling.
Man kan dyrke den på alle mulige måder, og faktisk er det langt bedre at bruge sin krop end at lade være.

Det er det sjovt nok også for heste.




fra Nina

Jeg er en af dem som Johannes omtaler, jeg bevæger mig nemlig (forhåbentlig) et eller andet sted hen sammen med hesten. God??? tjooo jeg kan da for det meste hænge fast på hesten, men fuldt uddannet rytter bliver jeg aldrig, tror nemlig altid der vil komme en hest forbi der kan lære mig noget nyt. Du skriver Heidi om det skal være perfekt eller om det er okay bare at have det sjovt? Jeg prøver da ihærdigt at gøre tingene PERFEKT hver gang jeg sætter mig op på en hest, men SAMTIDIG har jeg det sjovt, hvilket jeg jo da også håber hesten har, ellers skal den såmen nok fortælle mig at den IKKE har. Mine heste læsser mig enten af eller også bliver resultatet ikke HELT så perfekt som jeg egentlig havde forventet, hvilket jo også er et vink med en vognstang om at det nok IKKE var så perfekt alligevel. Heste er forskellige lige som mennesker og man kan ikke BARE ride en hest, der skal virkelig korrigeres fra hest til hest, men det er også noget man lære hamrende meget af, det er bla. alle de forskellige heste der har lært mig det jeg kan idag.
Er der forresten nogen der har læst bogen Hestens Personlighed???? Den siger også lidt om hvornår man er god.
For at vende tilbage til det perfekte, så må det perfekte jo være at man er et med sin hest, at man formår at få den til at ønske at gøre det man gerne vil have den til, og at hest og rytter begge to har det sjovt med det de gør.
mvh
Vipse