Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 slår med hovedet
Forfatter: 
Dato:  27-07-2012 10:38
Hey:)
Min hest slår med hovedet når vi rider på bane. Han har haft ramt mit hoved med hans, da vi red. Syntes det er ret voldsomt at han slår så meget med det. Når det bliver for meget, tager jeg en chavang på ham. Og så går han rigtig pænt. Men hvordan kan jeg vende ham af med det? Det er blevet til en dårlig vane med ham. Vi tror det er pga gamle ejer stramte den så meget, når hun tog sådan en på. Dog strammer jeg den ikke. Nogle råd til hvad jeg kan gøre?? Tak på forhånd:-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange årsager
Forfatter: 
Dato:  27-07-2012 10:53

Hej,

 

Når en hest slår med hovedet, har den altid en grund til det. Nogle af årsagerne kan være:

 

1) Problemer med tænderne, så det er ubehageligt for den at have bid i munden og næsebånd spændt, fordi tandspidser/tandkroge/ulvetænder generer.

 

2) Bid, der ikke passer til hestens mund (for tykt, for tyndt, for stort, sidder forkert i munden o.s.v.).

 

3) Sadel, der sidder forkert eller ikke er tilpasset korrekt, så den klemmer hesten. Derved får hesten ondt i sine muskler, og så kan den slå med hovedet i protest.

 

4) Rytteren (enten en tidligere rytter eller du) har urolig hånd, så hesten er nervøs for tøjlekontakten - dette ses hyppigt hos følsomme heste. Sørg for at træne, at du rider med HELT rolig, blød og eftergivende hånd. Lær at ride hesten frem og ned. Du kan teste for at se, om det er her problemet ligger, ved at lade dig longere på hesten uden bid og uden tøjler i rolig trav og så se, om den stadig slår med hovedet, når der er gået et stykke tid. Hvis hesten falder til ro fortil, så skal du til at arbejde med din ridning.

 

5) Allergi eller andre årsager til det, der kaldes Headshaking. Det kan du læse mere om, hvis du søger efter ordet.

 

Som du kan se, så kan der være mange grunde til, at hesten slår med hovedet. At sætte en chambon på løser ikke problemet, det gør det bare usynligt. Hvis hesten har et problem, som man ikke gør noget ved, så bliver problemet ikke mindre, snarere vil det vokse og blive større.

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Jette
Forfatter: 
Dato:  27-07-2012 16:07

Hvilken type hest har du? Og hvornår er den blevet kastreret? Det kan nemlig også have stor betydning.

 

Vores den ene pony har en del araber i sig og er blevet kastreret ret sent - og han slår også nogle gange voldsomt med hovedet. Det er ikke fordi han fejler noget, simpelthen fordi han er meget hingstet. Han gør det både på folden i visse situationer og når han bliver redet. Dog ikke nær så meget nu, som da vi købte ham.

 

Hilsen Lotte

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider