Var lige ude og skridte lidt på Dixie ponyen. Nu er jeg efterhånden ved at være lidt stor til hende, så det bliver ikke til mere end nogle skridtture, til gengæld så masser af klikkertræning
og nu også køretræning.
Men altså.. jeg skridtede rundt på hende, og jeg kunne virkelig mærke hvor opmærksom hun var på mig. Bare en lille bevægelse med kroppen reagerede hun på.
Jeg ville lave en parade, og jeg ændrede bare en smule på min holdning, og bom! så stopper hun den dygtige lille pony
Tøjlerne var egentlig ikke rigtig til andet end en "sikring"
Det er så dejligt når man kan se at træningen har båret frugt, især når hun ikke bliver reddet mere end 1 gang om ugen, og det er ikke hård træning (skridtture)
Jeg bliver så glad når jeg tænker tilbage på, at det var den pony der var helt umulig at stoppe, og nu stopper hun bare jeg tænker på at stoppe 
Det er fantastisk! 
Bare et lille glædesinlæg herfra..
For tiden er der mange andre ting der går skævt, så nu jeg vil glæde mig over dette her!
19 år og still going strong!
