Min gamle DV'er var en dygtig pasbums
da jeg fik ham, konsekvent og hele tiden, både med og uden rytter. Det er formentlig noget han har haft siden han var ung, for han var især slem.
Efter kiropraktor og rigtig ridning blev det markant mindre, og han har endda præsteret at få 7 i skridt til stævner. Men men...så snart han blev nervøs og dermed spændt eller redet "håndholdt" kom den rene pas straks tilbage, simpelthen fordi han så låste i overlinien.
Min nuværende hest, på 4år havde en snert af pasgang lige da jeg fik ham og underviser sagde, at det var NU der skulle sættes ind hvis det skulle ud af ham. Så han blev skridtet med løstøjle i starten da jeg red ham, og mange gode gåture i skoven. Hans urene takt var kommet i forbindelse med tilridning, og skyldtes en smule spænding i kroppen over at være "ny i faget".
Så det kan bestemt afhjælpes/korrigeres men det kræver tid og omtanke, og at du hele tiden sørger for at hesten er 100% afspændt. Og selvfølgelig tjekket igennem for at være sikker på, at det ikke er en fysisk skavank der bevirker den urene takt.