sikker på, at Alette bryder sig om at være med i den gruppe?

Nå, men det er rigtigt, at man i 'gamle dage' ikke red bag lod med vilje. Det gør de fleste nu om stunder - selv om de siger noget andet - for det kan (stort set) sagtens undgås

Men du kan kigge på dem her også:

www.youtube.com/watch?v=eEytZ9WGvWI

Hej Anna.

Virkelig godt spørgsmål. Ja Der er meget former for remonte ridning. Der er det der bliver betegnet for støvsugerridning som er første skridt.

Et andet billede her:

Hesten søger ned, men træder stadig frem til tyngdepunktet.

Andet skridt er der det hvor hesten får mulen op i bringe højde, men stadig strækker sig frem. Lige som det billede du har sat ind.

Her beder du hesten om at kippe en smule i bækkenet og lægger dermed vægten bagud. Dette kræver flere muskler i overlinjen og i bagparten.

OBS! Den måde man får 'mulen op i bringe højde' skal ske ved halveparader (når hesten har indvændige bagben fremme) og en schenkel hjælp (når hesten har indvændige bagben tilbage), hvis den halve parrade ikke er nok. De hjælpere vil få hesten til at lægge vægten bagud.

Der efter kommer den relative rejsning af forparten (Som faktisk er en sænkning af bagparten)

Her et billede af Bendt:

Her kan du se der er kommet mere og mere vægt på bagparten. Ved at benytte remonteridningen kan du lære hesten at ride i holdning via bæringen i bagparten. Og så lykkes det at få hesten til at 'knække' i halsen helt oppe ved den atlashvirvlen.

Skridtet videre kunne være en lavade, hvor hesten bærer 100% på bagparten.

Det er ihvertfald min meing og tolkning af remonteridningen. Håber du kan bruge det?

Hej Anna.

Måske denne video kan hjælpe dig:

www.youtube.com/ watch?feature=player_e...8cOq7YWXys

Noget jeg synes kunne være sjovt, er at vende (det ofte stillede) spørgsmål på hovedet:

Hvad kommer før samling, hvis det ikke er remonte? Hvordan kan man afspænde sin hest og lære den at løfte ryggen, hvis man ikke er tilhænger af remonte-ridning?

I mine øjne en fysisk umulighed....

:-) Hilsen Katrine.

sorry jeg nakkede billedet men tænkte "den er i forvejen på hn, så mon ikke det går" hehe

det er nogle sindsyg spændende svar, mange tak for dem især din video katrine er helt fantastisk

jeg burde nok have kaldt tråden "remonte for dummies" for ved intet om det, men føler også lidt jeg er blevet mødt af en "du-er-jo-moderne-dressurrytter" mur undervejs og så en "det forstår du nok ikke" attitude

så er super super glad for i gad svare, og at svarene endda var så gode

det er godt med lidt at tænke over

Hej,

Hvis man bare ser et billede af remonteridning og af en helt samlet hest, kan det være svært at forestille sig, hvordan den mellemliggende ridning foregår, men det er én lang løbende proces, som afhænger af hestens forøgede styrke og smidighed. Når man er nået ud over remonteridningens forskellige stadier handler det om at styrke hesten yderligere. Hertil bruges de samlende øvelser som bl.s. versade og traversade, og når hesten efterhånden bliver stærkere, vil dens ramme ændres gradvist til at blive kortere og bagparten sænkes, naturligvis ud fra hestens fysiske formåen og forudsætninger. Denne udvikling foregår over år, snarere end måneder.

Jeg havde engang nogle rigtigt fine billeder fra Institut Neindorf i Tyskland af 4 stadier i hestens uddannelse, startende med remonte, over 2 mellemstadier og sluttende med piaffen. Billederne var især gode, da de fangede hesten i præcis samme moment i travbevægelsen, så det var let at sammenligne. Dem har jeg desværre forlist, så jeg kan desværre ikke sætte dem ind, selv om de fint ville vise udviklingen.

Og helt enig med ovenstående indlæg, at uden god, gedigen remonteridning ingen samling. Det er som at bygge et hus uden fundament.

Ligeledes skal en højtuddannet hest til enhver tid kunne rides i en hvilkensomhelst ramme/samlingsgrad (også remonte), ellers er den ikke løsgjort.

MVH
Jette

Mon ikke det er disse billeder, du tænker på?

Se resten her:

lizditz.typepad.com/ i_speak_of_dreams/2005/05/ well_ridden_dre.html

Jeg har altid været glad for netop de billeder Nina viser/linker til, men jeg synes der mangler et (øverste højre herunder):

man kan også kritisere lidt på dem - bl.a. tøjleføringen på billedet øverst tv.

Men de svarer nok meget godt på spørgsmålet fra trådstarter

Jeg er hverken til det ene eller andet, men jeg KAN ikke forstå, hvorfor søren man først skal bringe hesten på forparten, for der efter at tippe den tilbage igen.

Og den lille billedeserie ovenover har jeg nu studeret.

ØV ryg op (hængebroen stakt ud)

ØH er bare en hest der varmer op

NV Hest der ikke er totaktet, og synes måske også ryggen er væk igen.

NH ser nydeligt ud

Hvorfor er det, at rytteren skal hænge helt ude på halsen af hesten på de første billeder, af hvad der må være en ung hest ?

Hvorfor ikke sidde i ligevægt med hesten fra start af ?

Oxalie: Tror du helt seriøst at en unghest er i ligevægt blot fordi man krøller nakken sammen på den.

Alle unge heste/alle heste STARTER altid på forparten.

Jeg har nogle kommentarer ang. hestens tyngdepunkt og funktionen af rytterens sæde - har dog pt. lidt travlt, så kommentarerne kommer i noteform. I må bære over med mig

Noter om hestens "tyngdepunkt":

Hestens tyngdepunkt ændrer sig en smule i forhold til hvordan hesten holder sin krop. Når hesten står med dens hals og hoved i en neutral position er ca. 58% af hestens vægt på forbenene og ca. 42% af hestens vægt på bagbenene.

Når hesten strækker hovedet og halsen frem flyttes tyngdepunktet frem så ca. 60% af vægten bæres på forbenene.

Flyttes halsen tilbage bevæges tyngdepunktet bagud så ca. 56% af vægten bæres på forbenene.

Løftes/sænkes hesten hals og hoved uden at det bevæges frem eller tilbage vil hestens tyngdepunkt ligeledes blive hæves/sænket uden at det flyttes hverken frem eller tilbage.

Fra: Hilary Clayton (2004). The Dynamic Horse. p. 133.

Endvidere har jeg skrevet som note i bogen at når hestens hals og hoved flyttes 10 cm. så flyttes tyngdepunktet 1 cm. Det må være noget hun sagde på kurset...

Når hesten sænker hovedet løfter nakke/ryg båndet hestens ryg. Hestens manke fungerer som et omdrejningspunkt/ understøttelsespunkt på en løftestang - jo højere og jo mere skrå manken jo lettere er det for hesten at rejse ryggen, når den sænker hovedet.

Se evt. Deb Bennett (2010). The withers spectrum. Equus

Årsagen til, at det er en god idé at sidde frem mod manken på den unge hest, er at jo tættere vægten er på omdrejningspunktet desto lettere er det at løfte vægten.

Omvendt, jo længere vægten er fra omdrejningspunktet desto svære er det at løfte vægten.

Se evt. disse billeder:

Eksempel på omdrejningspunkt/løftestang:

www.msichicago.org/fileadmin/ Activities/Howtos/Build_a_Lever/ lever_drawing.gif

Jo tættere vægten er på omdrejningspunktet, jo lettere er det at løfte den:

www.simplemachines.se/ simplemachines/1lever.jpg

Mvh Nanna

en hest på forparten ud?

For jeg mener, man ser et hav af heste på forparten alle vegne - også med ryttere, der nærmest ligger ned ad ryggen på hesten

Jeg kan ikke se, at Oxalia skriver, at en unghest skal have hevet næsen ind for at kunne gå i ligevægt ?

Til gengæld kan jeg godt følge Oxalia i hendes undring over, at når man beder sin hest strække sig ned og frem, så "skal" man åbenbart også selv hænge med fremover, og derved påfører unghesten/remontehesten endnu mere forpartsbelastning, end det naturen giver den i sig selv.

Personligt kan jeg ikke se fidusen i det - og det kan jeg heller ikke, hvis man bevidst krøller unghesten/hesten hoved ind mod bringen. Det er bare to yderligheder, som begge i min verden belaster og skader hesten.

For mig er det billed nr 2, som er remonteridning af en unghest - og her med rytteren i rigeligt aflastende sæde - mindre kunne gøre det i min verden.

Og ellers så er jeg enig i, at enhver uddannet hest bør kunne placeres i enhver holdning - derfor er løsgørende arbejde jo også en del af enhver god opvarmning og afvarmning - samt en god afslapning og belønning for hesten undervejs i træningen.

MVh charlotte

ikke kun et spørgsmål om, hvad vi synes - men om, hvad det faktisk bevirker

Nanna Mias referencer til Clayton og Bennet giver god mening - men nok især, når man som jeg, har været med til at træne en del heste efter både denne metode og de mere almindeligt kendte metoder

Man kan give alle mulige gode forklaringer på og gisninger om, hvorfor det sikkert ikke virker eller ser fjollet ud. Men sagen er, at hvis man ved, hvad man skal gøre og kigge efter, så virker det helt godt at ride i let sæde i begyndelsen

Det kommer jo så også an på, hvilken virkning det er, man gerne vil opnå. I tråden nævnes Bent Branderup, han går frem efter nogle lidt andre principper.

Men hvis man gerne vil gå frem efter remontemetoden, nogenlunde som beskrevet af fx Waldemar Seunig og som fordringerne bygger på, så er dette helt godt

Remontemetoden går ud på, at hesten skal igennem et træningsforløb af normalt to års varighed, selv om det helt afhænger af hest og især rytter (og rytters flid med at ride ).

Det tager tid, før man kan sidde ned på hesten og ride den til biddet. Og man rider ikke til biddet ved at ride med en stram tøjle og opnå 'sug', men med en ganske let kontakt, hvor hestens aktion snarere mærkes i sædet end i hænderne.

Alle behøver jo ikke at ride på denne måde - men nu blev der specifikt spurgt til remontemetoden. Der kommer forskellige svar, men den jeg rider efter, bygger på det samme som træningsskalaen og dressurfordringerne, nemlig det man kalder 'de klassiske principper'.

Ja, Nina, den variant DU rider..

Men måske man gør selve remonte-begrebet en bjørnetjeneste, ved at markedsføre den så snævert, og så hårdnakket.

Det, der ligger i "remonte", udover at det faktisk herhjemme har været en massebetegnelse for ALLE militærheste, er at det dækker hestens 2 første uddannelsesår.

Først tilridning, tilvænning af ryttervægt, de 3 gangarter, hjælpernes forståelse, med det sigte at hesten forbedrer sin ligevægt, smidighed og lydighed. Så bygger man øvelser på, for yderligere at forbedre takt, ligeudretning og lydighed/tillid.

Det er ikke noget magisk, skevet i sten, men en systematisk uddannelse, der er opbygget over de samme signaler fra dag 1, da det gør tilværelsen for både hest og rytter noget lettere, og altså ganske almindelig sund fornuft.

Egentligt er remonte bare udtryk for, at man, på samme måde som klassetrinene i dressuprogrammerne er opbygget, stille og roligt øver sig.

Desværre er der så blevet en opfattelse af, at remonte er noget meget indviklet langsommeligt noget, som der ikke kan vises noget opbyggeligt matriale af, udover de 4 "godkendte" billeder, samt at alle andre vælter deres heste rundt med vold og magt fra dag 2, grundet mediernes hjernevaskelse..

Når andet år er slut, så er man sidst i LA-klasserne.

(Hvis man rider på sin hest, forstås.)

Bortset fra det sidste, lidt sære og sure udsagn, er jeg ganske enig med dig

Det mest interessante ved den metode, jeg rider efter, er, at det ikke er nogen fast form, men en individuel uddannelse af hesten - som du, nimbus vist også skriver

Nimbus, der er vist nærmest kun ét punkt, vi ikke er enige om, og det er de løse tøjler i begyndelsen af træningen. Seunig beskriver det, Podhajsky beskriver det muligvis ikke

Og jeg har stadig intet imod at folk rider på alle mulige andre måder - så længe hesten ikke plages unødigt ved det

Der er mange udmærkede måder at ride på - men nu blev der spurgt til remonte

Hej NinA,

1000 tak for linket .

Og ja, remonteridning er bare et begreb, der egentlig lige så godt kunne kaldes unghesteridning. Ingen hokus-pokus i selve ridemetoden, men jeg tror, at de mennesker der BRUGER betegnelsen remonteridning om unghestens uddannelse nok har en bestemt holdning til, hvad denne uddannelse indebærer, hvor betegnelsen unghesteridning kan indeholde flere forskellige teorier og arbejdsmetoder. Det er i hvert fald mit indtryk.

MVH

Jette

Nina, for det sære udsagn, men en af de ting, der har været med til at remontebegrebet er blevet synonym med en noget langstrakt proces, helst uden tøjler og fremadlænet sæde, er netop at, jer, der hylder denne variant, og er meget velformulerede omkring dette, gennem mange år, ike kan vise, hvad der kommer efter dette stadie.

Jeg er ganske klar over at det skyldes manglende tid, trælse vintre og foldskader, havde i haft en kontinuerlig udvikling, var i givet nået til næste trin.

Men, jeg forstår godt forvirringen omkring, hvad dette egentligt skal føre til

Noget andet er, at man ikke "kategorisere" denne gamle mester, som værende mere "rigtig" end den anden, der er varianter i deres opfattelser, og da vi desværre ike kan få en "showdown" på youtube, eller spørge dem helt konkret, hvad de egentligt mener om dette, eller hint, så er der mange fortolkningsfælder.

Hvis remontebegrebet skal have en bred gyldighed, og det finder jeg tiltrængt, så er det som bevidsthed hos ryttere om, at man begiver sig ud på en fastlagt uddannelse af signalindlæringen hos sin hest, med det sigte at ligeudrette og smidiggøre, og at man selv har ansvaret for egen læring, hvilket er fuldt muligt, via den kæmpe vidensbase, der er samlet i århundreders rideteori.

Så må man jo leve med de forskelligheder, der ligger i fortolkningerne..

Jeg er lidt nysgerrig, fordi jeg har også altid "lært/hørt" at hesten fra naturens side er på forparten med ca. 60 %, og at dette jo så "forværres" når der sættes en rytter på.

Men i min verden så er midterpunktet på en hest, jo umiddelbart "midt på hesten/ der hvor sadlen er", hvor jeg så tænker at jeg skal "balancerer".

Jeg kan dog godt se ideen i, at omdrejningspunktet på rygsøjlen må være mankepartiet.

Men hvorfor er det "mindre skadeligt" at lægge endnu mere vægt ud på den i forvejen belastede forparten - end at forsøge at balancerer i et "alm." let sæde ?

Er det fordi man formoder at hesten er stærkere i forparten, fremfor over ryggen/bagparten ?

Og ville det skulle ændre ens sæde, hvis man fx har arbejdet hesten fra jorden af først, og fået opbygget rygmuskulatur af den vej, før man sætter sig op ?

Men ellers en spændende tråd - med gode indslag og uden "snavs" i form af mudderkastning - skønt

MVH charlotte

Morgan: Jeg kan kun tale for mig selv omkring det med at være i aflastningssæde i min hests re-dressur fase da jeg fik ham. Jeg hang dog ikke helt udover næsen på ham - men jeg sad i aflastningssæde med blød kontakt i letridningen og havde hænderne meget langt fremme og derved kommer overkroppen også en smule med frem.

At jeg så også har en ryglidelse som gør at jeg har UTROLIG svært ved at ride med korte bøjler og i en springsadel som jeg desværre var tvunget til at ride i da jeg ikke havde andre muligheder på det tidspunkt.

Dette gjorde jeg simpelthen fordi at jeg hele tiden skulle forlænge og korte tøjlerne ind. Når så hesten pludselig vil søge ned igen og nogle gange HEEELT dybt ned, skal jeg hurtigt kunne slippe igen og giv så meget efter at han ikke støder på tøjlen/bidet så han ikke får en negativ oplevelse og derved krøller. Derfor kommer man som rytter til at sidde lidt for langt frem over hesten fordi så det nemmere at kunne give efter og tage tøjlerne op igen, give efter igen osv. Dvs følge hesten med frem fortil.

Når nu hesten er stærkere og ikke er i re-dressur fasen mere som min hyp er, så sidder jeg mere tilbage i sadlen nu (mere midtpunkt) fordi han nu slet ikke har behovet at søge så langt ned. Nu søger han max ned i omkring bringehøjde, så min længde af tøjlerne kan derved også kortes. Nu kan jeg i stedet for læne mig frem og give helt efter - nøjes med at tage hænderne en smule med frem og vupti.

Her er et link til en blog, hvor hesten Perhaps' vej fra remonte/redressur til PSG beskrives med tekst og video.

Læg mærke til den kæmpe udvikling der sker med hesten mentalt og gangartsmæssigt!

www.art2ride.com/Educational.html

Hej,

Det med det lette sæde ved remonteridning er noget, der har været meget diskuteret. Meningen med det lette sæde er at gøre det lettere for hesten at lære at bruge sin ryg korrekt, da rytterens vægt fordeles på en anden måde og ikke trykker hestens ryg væk.

Nogle er fortalere for et stærkt foroverbøjet let sæde - Gerd Heuschmann er vist så vidt jeg kan se af hans videomateriale tilhænger af denne løsning. Det giver de fordele, som Sandra beskriver, plus at en rytter med de kortere bøjler har lidt lettere ved at balancere sig i det lette sæde end en rytter med lange bøjler, som måske vil flytte mere rundt på tyngdepunktet, hvis man ikke står helt stabilt over hesten. Gerd Heuschmann siger i øvrigt på en af sine videoer, at hvis hesten bruger sig rigtigt i den lange form, så vil den alligevel ikke være forpartsbelastet (sådan husker jeg det i hvert fald, men hæng mig ikke, hvis jeg fejlciterer manden, det er meget længe siden jeg har set videoen).

Andre går ind for et mere centreret ("normalt") sæde, men stadig med aflastning af hestens ryg. Det gælder f.eks. i akademisk ridning, hvor sædet og hestens form/ramme hænger nøje sammen. Ved ridning af ungheste og ved ridning i en længere ramme i det hele taget (f.eks. ved øgninger), lettes hestens ryg derfor ved at rytteren læner sig en anelse fremover, skubber sædet lidt bagud op af sadlen og lægger vægten over på lårene.

Naturligvis gælder det om at få hesten til at bære sig mere og mere på bagparten, men den bliver nødt til først gennem remonteridningen at lære at strække og slappe af i overliniens muskler gennem frem-og-ned-ridning med en god aktiv bagpart og løftet brystkasse. Derfor vil man skulle acceptere, at en ung/uuddannet/utrænet hest vil skulle igennem en fase, hvor der er risiko for, at den bærer mere vægt på forparten, indtil den er styrket og bragt i balance. Hvor længe det vil tage afhænger bl.a. af hestens bygningsmæssige forudsætninger, og om andre ting spiller ind, f.eks. skader.

Efter nogle voldsomme skader skulle min hest startes forsigtigt op igen, og efter samråd med min meget kompetente underviser måtte vi gøre det "bagvendt", da dens krop simpelthen ikke ville kunne tåle at starte med frem-og-ned-ridning med risiko for forpartsbelastning. Derfor har vi bygget den langsomt op ved at starte højere oppe på uddannelsesstigen og nu er vi kommet så langt (juhuu), at vi er begyndt at dykke ned på stigen og arbejde lige så stille med frem-og-ned-ridningen , så vi får kontrolleret, at træningen indtil nu ikke har gjort skade og at hesten stadig er løsgjort og i stand til at søge frem og ned. Heldigvis er det lykkedes ret godt (utroligt nok med mor her som pilot) . Så vi har altså byttet lidt rundt på rækkefølgen, men jeg kunne ikke drømme om at forsømme denne del af hestens træning, da den er så fundamental at have på plads.

MVH

Jette

Spændende - tak for forklaringerne det giv er mere at tænke over, og gør det til en kunst at ride, nemlig at kunne kigge ud over "sådan plejer vi", men ride efter hvad hest og rytter har behov for på det pågældende tidspunkt, men med et overordnet mål/delmål for øje.

MVh charlotte

Hej Vassen.

Spændende link - tak.

Jeg synes det ser rimelig fornuftigt ud... Taktfast og roligt. Meget af tiden synes jeg dog ikke at den er ærligt fremme til bidet. Det gør desværre at den knækker lidt mellem 2. og 3. nakkehvirvel. Men det er jo hårdt at strække halsen (s-kurven) helt ud (som at holde en spand vand ud i strakt arm i stedet for ind til kroppen), og måske den ikke helt er klar muskulært? Eller den er blevet belønnet (bevist eller ubevist) for at "slippe" tøjlen? Eller noget helt andet...

Men bestemt sympatisk ridning.

:-) Katrine.

Sikke en spændende tråd den bliver gemt.

Charlotte skriver: "Men hvorfor er det "mindre skadeligt" at lægge endnu mere vægt ud på den i forvejen belastede forparten - end at forsøge at balancerer i et "alm." let sæde ?"

Jeg ved ikke om Hilary Clayton eller Deb Bennett anbefaler eller på nogen måde har kommenteret den opstilling der vises på det billede Nina har sat ind.

Imidlertid forholder det sig rent fysisk sådan at jo tættere vægten er på omdrejningspunktet (på en løftestang) desto lettere er det at løfte vægten. Hesten ryg og hals kan sammenlignes med en løftestang med et omdrejningspunkt og to arme - ligesom en vippe.

Udo Bürger skriver om sædet:

"The riding instroutor requires the rider to sit near the pommel of the saddle, as close to the highest point of the withers as possible. This is very important for the performance of the upper neck muscles, which support the rider's weight together with the arch of the back. This is through lever action. The area between the withers and the rider who sits in the deepest point of the saddle is the load-bearing arm, while the head and neck is the arm which transfers the force of the double-armed lever. The longer the arm which transfers the force and the shorter the load-bearing arm, the easier it will be to carry the load of the rider's weight. The rider must sit as far forward as possible and, in the case of young horses, further lighten the load on the horse's back by slightly inclining the upper body forward." (Bürger, 2003, s. 26)

Det tyder altså ikke på, at Udo Bürger anbefaler et ligeså ekstremt sæde som det på Ninas billede, men han beskriver hvorfor det er fordelagtigt at sidde så tæt på den højeste del af manken på den unge hest.

Årsagen til at det er fordelagtigt at sidde tæt på manken er, at det gør det lettere for hesten at slappe af i rygmusklerne hvilket er en forudsætning for at hesten kan løfte ryggen.

Deb Bennett definerer samling som den positur hvor rygsøjlen svinger fra neutral til hvælvet opad:

"Since vertebral motions governs the motion of the limbs it should be no suprise to learn that collection and extension of step and of stride are the product of the oscillatory dynamics of the back. In other words: in the locomotion of the horse, back dynamics govern limb dynamics - and all possible motions of the back, and thus of the limbs, are "legal". In the ridden horse, extension is destructuve only when it is not immediatly prededed, and immediatly followed, by loin-coiling and the recovery of the "collected" vertebral arch. This is why correct extension of stride is the product of a pre-existing and underlying collection.

It is useful - and rather thought-provoking - to define extension and collection not in terms of what the horse's legs are doing, but in terms of what his back is doing (...)

By this definition, collection occurs (...) when the back vertebrae ascillate from "neutral" to a higher position (...) Conversely, extension occurs when the back vertebrae ascillate through their entire range of motion, in medical terms from a flexed position above "neutral" to the extended position below "neutral". By this definition, piaffe and collected trot are collected movements, whereas passage - as well as extended trot - belong to the extended family."

www.equinestudies.org/ ring_revisited_2008/ ring_of_muscles_2008_pdf.pdf

For at hesten kan opnå den hvælving af rygsøjlen, der definerer samling skal den gøre 3 ting:

1. Hesten skal "sætte sig bag til" (coil it loins). Det er en forudsætning at hesten slapper af i overlinjen.
2. Hestens afslappede overlinje, tillader hesten at løfte ryggen
3. Samlingen er komplet, når hesten løfter halsbasen.

www.equinestudies.org/ true_collection_2008/ true_collection_2008_pdf1.pdf

Det er scalenus og longus colli, der er med til at løfte halsbasen, rectus abdominis, der er med til at løste ryggen og ilio-psoas komplekset, der er med til at "sætte hesten bag til" - dvs. alle sammen muskler på hestens underside.

Billeder kan ses i dette link (jeg kan ikke finde ud af at sætte dem ind):

www.equinestudies.org/ ring_revisited_2008/ ring_of_muscles_2008_pdf.pdf

Mvh. Nanna

Ang. vægt på forbenene:

Når hesten (og alle andre dyr og mennesker) bevæger sig skubber den imod/bremser med forbenene for hvert skridt - dette er nødvendigt for at undgå at hesten falder på næsen.

Hilary Clayton har fundet, at når hesten sames, så lægger mere vægt på bagbenene, men den vertikale kraft på forbenene bliver også højere fordi hesten bruger forbenene til at skubbe forparten op i luften:

"As we expected, the results of our study showed that the hind limbs have a greater vertical force in the collected trot, indicating that they carry more weight during collection (...) the vertical force on the front limbs was actually higher during the first half of the stance phase in the collected trot; and the peak vertical force in the front limbs was obviously higher in collected trot than in the trot on the forehand" s. 53

cvm.msu.edu/research/research- centers/mcphail-equine-performance- center/publications-1/usdf- connection/USDF_July03.pdf

Jeg er en af dem der mener at mange af hestene på de internationale konkurrence-baner ikke lever op til fordringerne. Jeg kan ikke lade være med at overveje om ovenstående resultat skyldes, at hesten ikke har bevæget sig korrekt efter fordringerne - men det er min helt personlige holdning. Det kunne være interessant at se om forskellige træningsmetoder giver forskellige resultater.

Hilary Clayton har foretaget en andet studie der viste, at heste ikke skubber fra med forbenene, når de laver en levade, men i stedet trækker sig op fra bagparten.

cvm.msu.edu/research/research- centers/mcphail-equine-performance- center/publications-1/usdf- connection/USDF_Oct03.pdf

Om dette skyldes, den måde hesten er trænet på, eller det faktum at levaden foregår på stedet og forbenene derfor ikke skal stemme imod fremaddriften fremgår ikke af studiet.

Clayton har endvidere fundet følgende:

Hilary Clayton skriver: "In many top dressage horses, the weight does not shift significantly from the front to the hind limbs as the horse becomes more collected. However, a few horses do show a marked weight shift, and these seem to be the horses who are particularly well balanced."

holistichorse.com/Alternative- Action-/-Chiropractic/biomechanics- of-the-horse.html

Mvh. Nanna

Dejligt med nogle flere input - de skal studeres nærmere - tak for dem.

MVH Charlotte

Hej,

M.h.t. levaden, så udføres en korrekt levade ved, at hesten samler/sætter sig så dybt bagtil, at forbenene bliver "for lange" og derfor bøjes op under hesten. Faktisk kan en hest i levade være 10 cm lavere over manken end i en parade. Dette er den højeste samlingsgrad overhovedet, hvor hesten bærer al vægt på bagparten, stadig med ryggen oppe og lang overlinie. Fascinerende....

MVH

Jette

Hov, sikke et chok man får når man lige får klikket på en tråd og så Futte og mig kommer på skærmen, og så især i en remontetråd haha!

Nå, men det viser jo bare at remonte dækker over mange ting, men hvis vi nu skal blive på sporet, så kan jeg da ise nogle billeder af Futte, med næsen lidt mere på plads

Her er et fra senere samme dag:

Og her igen:

Så hvis det første billede er remonte, så er det mit bud på hvad der sker bagefter

Mvh Alette

Den byttede lige lidt rundt på nogle billeder, og ja, jeg ved godt at hun går bag lod på stævnebilledet, men jeg er overhovedet heller ikke fanatisk mht det.

Og springbilledet var bare for at vise Futte i hendes rette element

Mh Alette

Hvor ser du SERIØST, at jeg skriver det.... ?

Jeg stiller et spørgsmål, hvorfor søren kan du ikke bare svare pænt på det, som de andre i denne tråd.

Er nogen blevet klogere at din hurtige kommentar ?

Jeg blev det ikke.

Nu ved jeg ikke hvilken side du har set, for jeg kan se at de har taget "Educational" fanen af siden og redesignet siden. Jeg har skrevet til Karen om ikke hun vil sætte den på igen og det har hun sagt ja til - hvornår ved jeg ikke.

Ja, det er ikke hele tiden den er ærligt fremme til biddet, men det er jo også en re-dressur-hest, så tænker, at der nok er nogle gamle issues som man ikke kan komme helt af med (det kender jeg da fra min gamle hest, hun blev ved med at have en spændt muskel der omkring 2-3 nakkehvirvel og knækkede ved 2-3 hvirvel og krøllede når hun blev usikker, på trods af mange års intens ud-krølningstræning via AKA, KH og SK/BBH metoder inkl. 10 mdr. udelukkende på jorden). Så vidt jeg kan forstå, så har de brugt 5 år på at omskole den ved hjælp af remonteridning (den type hvor man slipper hele butikken fortil).

Tjek siden engang imellem og se om ikke "Educational" siden er kommet på igen - der får man hele Perhaps' historie samt videodokumenteret udviklingsforløb.

Dette klip fra art2ride er også med hesten Perhaps, som Vassen nævner tidligere:

www.art2ride.com/blog/the-horses- full-range-of-motion/

Jeg finder det utrolig spændende at se, hvordan hesten samler sig og bliver mere dvælende i bevægelserne og tydelig sætter sig bag til i de flotte og smidige halve parader undervejs.

Der vises flere grader af opsamling efter remonteridningen og en rigtig nydelig samlet trav som det mest samlede.

Meget fin ridning, som fint ilustrerer min forestilling om, hvad der kommer efter remonteridningen.

Utålmodig? Når du har set lidt af ridningen med lang tøjle, så kan du klikke dig frem til ca. 45 sekunder inde, hvor ryteren samler tøjlerne lidt op første gang.

Og det er tilsyneladende ikke fra Will Faerber, at bag lod fanatismen er kommet.

www.youtube.com/watch?v=vtRmFwX_s20

bag lod fanatismen kommer jo fra dressurfordringerne - det er jo DRF, der påpeger det

Hvor kommer den med at nakken SKAL være det højeste punkt, så ind i billedet?.

Det ses yderst sjældent på andre "remonter" end Susans men det STÅR i den hellige fordrings skrift, endda fra LD niveau, hvilket må siges at være "remonteridning".

Det ses jo også sjældent hos de heste, der roses for deres "stræk".

Det er, almindeligt mobberi tilside, et reelt spørgsmål, nu fordringerne skal tages så bogstaveligt til indtægt.

Hvorfor må man undlade at have nakken øverst, men ikke have næsen 5 cm bag lod?, sådan rent fordringsfortolkningsmæssigt?

jo netop remonteheste, vi snakker om her

Hvor kommer den med at nakken SKAL være det højeste punkt, så ind i billedet?.

I remonteridning rider man mest frem og ned (eller i det mindste frem og ud med ret lav halsholdning) - derfor kan det nærmest ikke lade sig gøre at få nakken øverst.

Det ligger ligesom i betegnelsen 'frem og ned' - ikke?

Men senere, når hestene er parate til at starte konkurrencer, så skal nakken da helst være højeste punkt, som det står i fordringerne

spanske rideskole bruger heller ikke længere helt de klassiske principper, har jeg ladet mig fortælle....

nej - det gør den spanske rideskole ikke

Nu kan jeg ikke finde videoen på youtube, hjælp Karen, men ser man på den, der er fra 50èrne og under Phodaskjy himself, så er der de samme fejl, der går igen op til vore moderne heste.

Det gør jo absolut ikke hans værker mindre lødige, men minder blot om at det perfekte kun eksisterer i vores fantasi..

Det er vel et spørgsmål om personlig smag, lige som der kan findes rigeligt at pille i ved Graf, bare billedet på starthjemmesiden, hvor hesten går med et syndigt knæk på halsen.

Det gør hende ikke til en fy-fy, men, igen igen, der er ingen facitliste, og alt efter, hvilke egenskaber vi vægter højest, vil vi finde genklang i de forskellige stile og ryttere.

ret, nimbus

På den anden side, så er der forskellige måder at gøre tingene på. Nogle beder om det hele på den halve tid - andre tager sig goood tid Nogle jagter hesten afsted, andre luffer rundt - osv.

Træningskalaen og fordringerne har dog et godt, velgennemtænkt og erfaringsbaseret fundament, vi kan bruge til at kigge efter

Samtidig med at vi husker, at tingene netop ikke skal se smarte ud hele tiden, men hele tiden skal arbejde sig hen imod en sund og ikke ubehagelig træning af hesten

Og det er ikke så ringe

Hold da op en lærig tråd

Jeg har ihvertfald fået en masse nye input ved at læse denne her tråd

Nu søgte jeg lige på Youtube, under remonte pferde, og der er dælme mange afskygninger af dette begreb.

Det jeg synes, der så pænest ud var denne rytter.

Her på en korrekturhest:

Wallach der im November 2010 traumatisiert zu mir kam. Das Pferd wollte Anfangs keinen einzigen freiwilligen Schritt unter dem Sattel machen. Die Flanken waren offen von unsachgemäßem Sporeneinsatz um das Pferd ins Vorwärts zu zwingen...
Hier zwei Wochen nach Beginn meiner Korrekturarbeit.

www.youtube.com/watch?v=KgMTSfpRH8U

^...og her er, så vidt jeg forstår, samme hest knap et par mdr. senere.

www.youtube.com/watch?v=6yo73XaXIDc

VidO er bare så dejlig det er rart at se at der findes nogle derude, der kan formå at ride smukt, fint og komme videre i deres ridning et andet eksempelt er Liv Tolsager herhjemme, hun er super dygtig. Anders cortzen formår også at ride rigtig pæn og fin ungheste ridning. De er der, de der ryttere, som rides fint, roligt, foran lod og som uddanner hestene videre end de lette klasser,:)

Sad man da bare sådan på sin hest....