Jeg avler springheste, og allerede som føl får de lov til at gå over bomme/ springe sammen med deres mødre. Aldrig med tvang, men jeg sætter som regel et lille spring op på ridebanen og så kan de springe hvis de har lyst.
Herunder er det Teglvangs Wladimir som føl

Min ene hoppe har elsket at springe siden hun var føl. Når hun var løs på banen sørgede hun altid for at springe så mange gange som muligt. Som lidt ældre kunne jeg bare klappe i hænderne så satte hun over spring på 1 meter som stod af den ene langside. Ingen snore eller løbegange.
(Hun sætter også over mine hegn på 140-150 hvis det passer hende)
Teglvangs Wienna Jong som 1½ års (kåret i 2010 med Bronzemedalje og 9,5 i kap.)

Den "rigtige løsspringning" med løbegang starter jeg som regel et par måneder inden de skal til 2 års løsspringing. Afhængig af hesten springer den 4- 10 gange som 2 års.
De får lov at springe 1 m. et par gange, ellers mindre. Afstandene er alm. standard ifølge DV.
Som 3 års får de lov at springe de sidste 2-3 måneder inden kåring. For det meste mindre forhindringer med standardafstande, men også gymnastik spring (små kryds med 3 m. mellemrum) for at skærpe deres koncentration og smidighed.
Nedenstående hest er i dag 3 år gammel og skal gøres klar til kåring i år.
Hun blev sprunget 2 gange som 1½ års på meget små forhindringer og 5 gange inden 2 års springing som 2 års på lidt større forhindringer.
Jeg er endnu ikke gået i gang med at løsspringe hende til kåring.

video af anden gang hun løssprang (også første gang hun har bid i munden)
Som det ses springer alle mine heste af stor lyst. Jeg er alene på ridebanen mens jeg tager billeder/video