Her er så en anden roll kur undersøgelse sm undersøger noget andet og siger at det er usund - refereret på Epona.tv:
Tvungne hoved- og halsholdninger kan forøge risikoen for nerveblokeringer, muskelsvaghed og endda svind af muskulaturen hos heste, viser ny hollandsk forskning. Rollkur med mulen mod bringen medfører den største risiko, men også andre ufrivillige holdninger kan hæmme den neuromuskulære transmission.
Det hollandske forskningsprojekt fra universitetet i Utrecht sætter spørgsmålstegn ved de argumenter, der ofte fremføres af ryttere og trænere, som rutinemæssigt benytter sig af at fiksere hestens hoved med tøjlerne i diverse ufrivillige holdninger. Man risikerer nemlig at skabe forstyrrelser i signalerne mellem nerver og muskler, også kaldet den neuromuskulære transmission, selv hvis man træner hesten til at gå i holdningen, og ikke bare trækker hovedet "på plads".
"Unormale forsinkelser i den neuromuskulære transmission er aldrig godt," siger Dr. Inge Wijnberg, som, sammen med det øvrige forskerhold fra universitetet i Utrecht, har udført studiet, til EPONA.tv. "Når transmissionen er hæmmet, bliver man svagere, fordi muskelfibrene ikke kan arbejde optimalt." I svære tilfælde, hvor muskel/nerve-transmissionen siges at være "blokeret", vil musklen holde op med at fungere, og begynde at svinde.
Rygmarvskanalen forandres
Studiets hypotese var, at ekstreme hoved- og halspositioner ville medføre forstyrrelser i den neuromuskulære transmission, fordi rygmarvskanalen forandres i disse positioner, så nerveforsyningen til muskulaturen enten kommer "i klemme" eller forstrækkes.
"Det er én af teorierne, at ændringerne skyldes øget stræk af nerverne," siger Inge Wijnberg. "Jeg har talt med eksperter fra humanmedicinen, og de mener, at det er en plausibel forklaring på den øgede forsinkelse af transmissionen."
"Vi ser mange heste, der har neurologiske problemer på grund af knogleforandringer omkring C6 og C7 (de nederste halshvirvler, red.), og et tidligere studie har vist, at det er her, man ser den mest udtalte forandring af rygmarvskanalen, når man anbringer hestens hoved og hals i en ekstrem position," siger Dr. Inge Wijnberg, som er medforfatter til studiet. "På den baggrund valgte vi at undersøge den neuromuskulære transmission i dette område."
Halsholdninger testet i longe
Selve testen foregik ved, at syv heste af racen hollandsk varmblod blev longeret i skridt, trav og galop i én af de fem hoved- og halsholdninger, som indgik i forsøget. HNP1, hvor halsen er vandret, og næseryggen let foran det lodrette plan, fungerede som kontrolposition, og var den eneste frivillige holdning. De andre positioner var HNP2 - eller den såkaldte "konkurrenceholdning", HNP4 - den ekstremt snævre rollkur-holdning med mulen pegende på bringen, HNP5 - den ekstremt rejste holdning med næsen i sky, som man for eksempel ser hos travheste og visse springheste, og HNP7 - den dybe og knap så snævre holdning med mulen pegende på forknæet. Alle heste var forinden forsøget blevet tilvænnet de forskellige holdninger.
"Vi trænede hestene til at gå i disse holdninger, indtil de ikke længere gjorde modstand," siger Inge Wijnberg. "Det gjorde vi for at undgå, at eventuelle kritikere af vores resultater skulle påstå, at vi uden videre havde tvunget hestene ind i rammerne, og at man derfor ikke kunne sammenligne med en ægte træningssituation."
Umiddelbart efter longeringen og inden nedkøling af hesten, blev der udført tests af den neuromuskulære transmission ved hjælp af elektromyografi, som er en metode til måling af elektriske impulser i musklerne, der blandt andet også bruges til diagnose af sclerose hos mennesker.
Al fiksering af halsen forstyrrer motorikken
Selv om HNP4 var storsynderen, medførte HNP2, den såkaldte "konkurrenceholdning", hvor nakken rejses ved hjælp af tøjlen, også forstyrrelser i den neuromuskulære transmission. Der er altså noget om snakken, når tilhængere af rollkur forsvarer sig med, at det ikke er sundt for hesten at gå i konkurrenceholdning hele tiden. Det er tilsyneladende rigtigt nok, omend det nu har vist sig at være endnu længere fra det optimale at gå i rollkur-holdning. Om det gavner at sikre variation mellem flere forskellige hoved- og halsholdninger, som alle medfører forsinket, neuromuskulær transmission, er endnu ikke undersøgt. HNP2 og HNP4, som medførte de største forsinkelser, har den fællesnævner, at de begge forbøjer hesten, samtidig med at halsen holdes forholdsvis højt. I de andre positioner, hvor hesten enten gik meget lavt med halsen eller er med næsen fremme, så man ikke så udtalt effekt.
Ikke overraskende viste resultaterne dog også, at "travhesteholdningen", eller HNP5, medførte forsinkelser i omtrent samme grad som HNP7, hvor hestens mule pegede på forknæet. De forstyrrelser, som henholdsvis HNP5 og HNP7 medførte, lå tættest på normalværdierne målt i den utvungne holdning, HNP1.
Vil ikke fraråde rollkur
"Vi har set på, hvordan folk rider derude, og de rider jo deres heste dybt og rundt," siger Dr. Inge Weinberg. "På baggrund af vores resultater kan det anbefales, at man benytter HNP7 frem for HNP4, hvis man føler, at man er nødt til at ride hesten dyb og rund fortil, fordi HNP7 kommer tættere på den mest optimale, neuromuskulære transmission, som vi målte i HNP1."
Inge Weinberg mener dog ikke, at der, på baggrund af dette studie alene, er basis for at gå skridtet videre og helt fraråde træning i HNP4 (med mulen mod bringen).
"Vores konklusion er, at hvis man vil træne hesten rund og dyb, tyder vores data på, at der er grund til at foretrække HNP7 frem for HNP4, hvis man gerne vil holde sig tættest muligt på referencepositionen (HNP1, red.)," gentager hun.
Fordi ingen nogensinde har undersøgt neuromuskulær transmission på heste med elektromyografi, findes der heller ikke nogle normalværdier at gå ud fra, og det giver en mindre usikkerhed i forhold til studiets konklusioner, der har taget udgangspunkt i resultater målt på mennesker og hunde.
"I human-medicin siger man, at en forsinkelse på 50 mikrosekunder betyder, at der er noget galt, og ved forsinkelse på over 80 mikrosekunder kan man tale om en blokering," forklarer Inge Wijnberg. "Hvis vi fortolker vores resultater i overensstemmelse med det, betyder det, at risikoen for sygelige forsinkelser eller blokering af den neuromuskulære transmission, er 13,6 gange større i HNP4 end i HNP1. I elektrofysiologi ser man indtil videre, at principperne generelt holder for alle pattedyr, omend der kan forekomme variationer i referenceværdier og detaljer," siger hun.
Risiko for muskelskader
Forsøget viste ikke bare, at fiksering af hestens hals og hoved påvirker den neuromuskulære transmission. Nogle af testhestene reagerede på longering i en ufrivillig holdning ved at blive ekstremt muskeltrætte. Mindre end 20 minutters longering af hestene i henholdsvis HNP4, 5 og 7 medførte for visse hestes vedkommende udsivning af muskelenzymet kreatinkinase i en grad, man normalt kun ser, hvis hesten har udført ekstremt trættende arbejde, såsom et distanceridt eller terrænfasen af en militarykonkurrence.
Kreatinkinase-aktivitet regnes for sygelig, hvis den er forhøjet med 50% - 250% i forhold til hestens normalværdier. Efter longering i HNP4, 5 og 7 havde nogle af testhestene i Utrecht forhøjet kreatinkinase-aktivitet med mellem 200% og 1700%. Om denne lækage af muskelenzymer skyldes øget bebyrdelse af selve halsmuskulaturen eller at hestene skulle arbejde hårdere i resten af kroppen for at bevæge sig med fikseret hals og hoved, vides ikke. Men en ekstremt udtrættende effekt af træning med fikseret hals og hoved i kombination med den indsnævring af hestens luftveje, som forårsages af hyperfleksion af halsen, kan muligvis forklare, hvorfor tilhængere af rollkur ofte rapporterer, at hesten bliver mere føjelig og lettere at kontrollere efter opvarmning i HNP4.
Men fordi der var så stor variation i udsivningen af kreatinkinase hos de forskellige heste, var de voldsomme forandringer hos visse heste ikke nok til at udgøre en statistisk signifikant forskel, forklarer Inge Wijnberg.
De blodprøver, som blev taget af hestene efter træning i HNP4, 5 og 7, viste desuden forhøjede niveauer af et andet enzym, nemlig laktatdehydrogenase (LDH). Udsivning af LDH kan være tegn på alvorlig nedbrydning af muskelvævet, og HNP4 havde tilsyneladende den mest udtalte effekt. Desuden var HNP4 den eneste position, hvor forskerne stadig kunne måle forhøjet LDH hele 24 timer efter longeringen.
Ingen samling
I tidligere studier, baseret på de benyttede hoved- og halsholdninger, har man kaldt konkurrenceholdningen HNP2 for "samlet", men det er man nu gået væk fra i erkendelse af, at hesten ikke automatisk bliver samlet af at få rejst halsen op i den holdning, man almindeligvis kender fra dressurkonkurrencer. "Det er jo sådan, det ser ud ude i den virkelige verden," siger Inge Wijnberg. "Vi er nødt til at forholde os til, hvordan folk faktisk rider, hvis vores forskningsresultater skal kunne bruges til noget." En FEI-dommer og flere internationale dressurryttere og -trænere har assisteret det hollandske forskerteam med at validere relevansen af de forskellige hoved- og halsholdninger. I stedet for at hestens næseryg skulle være "let foran det lodrette plan" i den såkaldte konkurrenceholdning, hedder det ifølge forsøgets definition, at næseryggen skal være "omkring lodret," i overensstemmelse med virkeligheden, forklarer Inge Wijnberg.
Læs også EPONA.tvs store, opdaterede baggrundsartikel om fup og fakta i rollkur-debatten.
.
...
