Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Når træningen giver pote
Forfatter: 
Dato:  29-10-2011 07:43

Hvor der det fedt, når man pludselig mærker træningen giver pote!

 

Vi trafiktræner og min hest er ligeså nervøs, som han er rød. Men igår viste han, at noget havde han da forstået....

 

1 stk bil med gammelfar og blød hat nægter at trække lidt ind til siden på den meget smalle vej. Han speeder istedet op og kører tæt forbi - ja, bare 8-10 cm fra hesten . Kræet, jamen, han vrikker med det ene øre og træder et skridt sidelæns og fortsætter ellers fremad i stille tempo .

 

Og busser, jamen, dem kan vi pludselig stå og kigge på mens de kører forbi .

 

Og børnehavebørn, høns, møller, gynger, cykler, legehuse og vasketøj er faktisk heller ikke så farlige mere .

 

Og længere galopture uden bukkespring laver vi nu også. Det kniber dog med at holde tempoet, men når man er en halvtyk 75% tung oldenborger uden kondition, så kan det kun være sådan...lidt endnu.

 

Mvh Poppelhuset - som bare er så stolt af sin røde hest.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejlig fortælling
Forfatter: 
Dato:  29-10-2011 08:14

Stort tillykke med den succesrige træning og god vind fremover.


Kh NinaSt

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er skønt......
Forfatter: 
Dato:  29-10-2011 09:14

Det er skønt når det går fremad på den måde.

 

Og det bedste er at både hest og rytter/ejer får mere og mere tillid til hinandens "evner" og "mod"

 

Mvh charlotte

 

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 hej hej
Forfatter: 
Dato:  29-10-2011 14:44

Mange tak .

 

Ja, fra vores gåture i foråret og indtil nu har vi udviklet os gelvaldigt. Selv gammel ejer kan se fremskridtet og så har han fortalt mig, at når jeg kommer i bilen og svinger ind på gårdspladsen, så vrinsker kræet til mig .

 

Jeg bøvler stadig med "knappen" til galop-signalet og med hans store rummelige galop. Men øvelse gør mester, så signalerne skal vi da nok få på plads. Det er dog svært for mig at sidde på ham i galoppen. Han kaster mig simpelthen ud af sadlen og det er en kamp at sidde nogenlunde pænt og stille på ham. Jeg er jo ikke interesseret i at give ham rygproblemer.

 

Jeg har fået lidt undervisning og fået at vide, at jeg skal sidde godt rank og en anelse tilbagelænet, da jeg har en forkærlighed for at vælte forover med overkroppen i galoppen. Men for pokker, jeg får simpelthen så ondt i ryggen, nakken og skuldrene af det...

 

Så, hvis der er nogen med samme problem i galoppen som mig, så giv jer endelig til kende. Og kom gerne med et godt råd...

 

Mvh Poppelhuset.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trafiktræning
Forfatter: 
Dato:  30-10-2011 18:56

Jeg er meget interesseret i hvordan du har trafiktrænet din hest?

 

Jeg har en meget temperamentsfuld hest på 6 år som kun har været redet sammenlagt i knap 1 år. Han er total ligeglad med biler når han går på folden lige langs med vejen. Men når jeg rider eller går med ham så vil han gerne springe ud mod bilerne... og det er jo ikke så smart.. :-(

Vi bor ud til en smal lille vej - men bilerne kører meget stærkt og nogle tager ikke hensyn... så vi har holdt os væk fra vejen. Men jeg ville mægtig gerne kunne ride 3 km på vejen og så videre på vores Øhavssti... men det tør jeg simpelthen ikke i frygt for at han gør sit "stunt"....

 

/Lisbet


0
0
Svar på denne tråd
 
 hej hej
Forfatter: 
Dato:  31-10-2011 05:58

Hej Lisbeth.

 

Nu er heste jo meget forskellige og jeg tror på, at man skal tage udgangspunkt i hvad hesten kan. Derefter handler det om at udbygge med små skridt.

 

Jeg tænker, at når hesten går på folden, så er den i sin sikre zone. Den ved godt, at der kommer der ingen biler ind og her er rart og trygt at være. Når du så tager den ud fra folden, så ændrer dette sig. Nu skal den forholde sig til dig, biler og det at komme væk fra flokken. Det er en stor mundfuld at kapere på en gang.

 

Hvad har du trænet i det knap 1 år du har redet? Er det kun på banen og har I tillid til hinanden? Og har du redet alene eller sammen med andre? Kort sagt, hvad er dit udgangspunkt for trafiktræningen? Kan han lidt(fx. gå 10 meter ad vejen uden at hoppe til siden) eller er han hel rå på det punkt(som jeg synes jeg kan læse af dit indlæg)?

 

Og hvad med dig? Er du nervøs med ham i trafikken? Og hvordan takler du det at han springer udad mod bilerne?

 

Mvh Poppelhuset.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  31-10-2011 14:18

Poppelhuset

 

 

Du har hetl ret. Forudsat hesten ikke har smerter. Vil jeg mene at du skal HELT tilbage til grundtræning.

Det kan sagtens lade sig gøre - mnen det kommer til at kræve en del godbidder (i mine øjne) og en stor portion tålmodighed.

 

Det kræver bare så meget mere.

Jeg vil anbefale dig at finde dig en dygti træner fra jorden. Det gør rigtig meget.

 

Personligt har jeg haft gode erfaringer med www.denheleekvipage.dk - men det afhænger meget af hvor i landet du bor.

Men de har også gode links til andre trænere på deres hjemmeside så hut jeg hvisker

 

 

Jeg er på 4 år gået fra en hest - uden at lyde - der ved ETHVERT skridt uden for dens vante rammer - og jeg mener vitterligt ethvert skridt - gik fuldstændig i panik - vendte rundt. Stejle og forsøgte at komme hjem..

 

Til at vi går red vores første tur på 14 kilometer i nyt terræn - ganske vidst med en makker (men det har tidligere ikke været en betingelse for ikke at lave ballade) næsten fuldstændig afslappet - dog kom jeg hjem med en meget meget træt hest, der slæbte sig de sidste par kilometer.

 

Og vi red 75% af tiden langsvejen forbi vindmøller, gøende hunde, heste der holdt PAAARTY på folden da vi kom forbi og andre meget spændende ting men heste holdt hovedet nogenlunde koldt.

 

Så det kan sagtens lade sig gøre.

Og man kan sagtens få succes - og også rigtig meget af den, med den rette træning.

 

Det skal dog siges, at det er en forudsætning at hesten under ingen omstændigheder har smerte.

Min viste sig i første omgang at have en meget skæv nakke der var årsagen til hans meget atypise adfærd.



Carpe Diem - sieze the day:

"Gather thy rosebuds while ye may

Old times is stil flying

And the same flower that smiles today

tomorrow will be dying"


www.epona.tv

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trafiktræning
Forfatter: 
Dato:  01-11-2011 13:05

Poppelhuset: Vi har trænet alt fra jorden og han har fuld tillid til mig fra jorden af. Og det er tæt på at han også har det fra ryggen.

Jeg rider ham alene på ridebanen - alene i fremmed ridehus - sammen med andre på ridebane og i ridehus. Jeg kan sagtens gå tur/ ride på markveje osv. alene med ham - han er total ligeglad med at han er alene.

Og jeg kan sagtens gå ad vejen uden at han hopper til siden.. og der kan også godt komme en bil forbi uden han hopper - men lige pludselig så gør han det.....

Og så er det at jeg bliver nervøs for at han gør det når der kommer en bil... ved godt at det ofte er mig der er skyld i at han gør det da han kan mærke på mig at jeg er nervøs...

Men jeg vil jo som jeg beskrev for dig - gerne kunne gå de 2 km ad en vej for at komme til at ride/gå tur på Øhavsstien.

Så jeg ville gerne kunne træne med ham et sted hvor der ikke kunne ske noget..... men hvordan???

 

Horsemanship Fan: Så har jeg haft træner på både fra jorden og i ridningen og har det også endnu. Så det er ikke det der er problemet.

Jeg har fuldt styr over min hest.... :-)

Og han har IKKE ondt nogen som helst steder - han bliver jævnligt checket overalt - og får ligeledes sadlen checket hver 3. måned...

så ingen undskyldning der...

 

/Lisbet

 


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider