Jeg vil hævde, at du ikke kan træne hesten til en anden bevægelse end den er født med - men du kan træne den til at udnytte sine evner maksimalt 
Såvidt jeg ved, er en Comtois en arbejdshest? Altså en halsvær koldblodshest? Ret mig endelig hvis jeg tager fejl.
De svære heste har sjældent ligefrem en "svævende" bevægelse, men vil ofte være lidt kort i forhold til de mere ædle racer, så måske skal du ikke forvente en kæmpe op-ad-bakke galop.
Som ovenstående skribenter er inde på, så er et friskt tempo bedre end at korte ind, når hesten skal lære at bære sig i galoppen. Jeg er enig i, at det er godt at træne i terrænet, hvor du ikke hele tiden kommer til et hjørne, men kan lade hesten strække lidt ud.
Når du rider på banen, så er det vigtigt at du ikke forsøger at pille i hesten for at få den "ned med hovedet", men sidder stille og forstyrrer den så lidt som muligt, så den selv kan finde sin balance.
Først når hesten har fundet balancen, kan du begynde at korte ind og lægge til - og når hesten har styrken/musklerne til det, så skal den nok lægge ryggen op til sadlen, så den bliver lettere at sidde på.
Når hesten bærer ind under sig med bagbenene og lægger ryggen til sadlen, så tipper hovedet i øvrigt også ned på plads 
Hilsen Sif