Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Mangel på balance evt?
Forfatter: 
Dato:  06-10-2011 20:23

Hej med jer.


Jeg rider en deejlig lille araberhingst.


Jeg går jo og undrer mig over om han evt. mangler noget balance i galoppen? Han er generelt ikke særlig hurtig og tager ridningen meget afslappet, hehe ;) Når jeg så vil springe ham an i galop stopper han nærmest helt op og springer så an, nogen gange tager det nogle forsøg. Derefter skal han virkelig holdes i gang og det er en meeget kort galop. Et af problemerne er selvfølgelig at han er så svær at holde fremme i galop og det kræver ret meget benarbejde fra min side af. Men hovedproblemet er egentlig at han nogle gange mister nogle skridt og kommer helt ud af takt mens vi rider rundt i galoppen, jeg plejer at beskrive det som at der fik han lige tusinde ben, da det føles sådan og nogle gange laver han også flere changementer (tror jeg det staves)


Jeg har ikke meget erfaring med det, men jeg tænker straks dårlig balance? Hvad tænker I?

Og hvad kan jeg gøre af ting for ham, for at gøre det bedre?


Der er ingen problemer med galoppen på tur og på stubmarkerne, der er der okay energi og takt.


Han er meget meget rolig og cool generelt, med mindre der er lækre hopper tæt på ham. Har faktisk kun set ham noget i nærheden af hidsig, når man trækker ham forbi hoppefolden. Det er jo dejligt! Men nogle gange kunne jeg godt bruge lidt tænding på banen.


Jeg håber at I har en masse gode råd til os :)


På forhånd tak.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Balance
Forfatter: 
Dato:  07-10-2011 07:30

Hej,


For mig lyder det bestemt som et balanceproblem, når det ellers går fint med at galopere ligeud. Mange arabere er jo også en smule "smalsporede", d.v.s. at de er lidt smalle i det og at tyngdepunktet derfor let forskydes til siderne. Nogle heste reagerer ved at kaste alt frem for at finde balancen = hurtigt tempo og ligger ned i svingene, mens andre reagerer ved at bakke af og derfor tit vurderes som dovne. Jeg ville tage det helt roligt og give den tid til at finde sin balance. Hvis den synes om at springe (evt. løsspringe), kan det evt. være med til at give den fremdrift, men jeg ville nok gøre meget ud af at arbejde med balancen, f.eks. i en god lang longe med kapsun (og uden indspændinger af nogen art, selvfølgelig), og så ikke kræve galop ret længe ad gangen, indtil den har fundet balancen.


God arbejdslyst!


MVH

Jette

0
0
Svar på denne tråd
 
 Balance - enig
Forfatter: 
Dato:  19-10-2011 11:01

Når han galoperer fint på tur, så hælder jeg også til det med balancen. MEN hvis der er stor forskel på de 2 volter, så kan han også have et problem i ryggen, lænd, eller kryds.


Kan han i naturen galopere til begge sider?


Hvis hans galop er lige god til begge sider når det går ligeud, og hvis han er omtrent lige dårlig til begge sider på banen, så ville jeg forsøge at løse det ved træning på en af følgende måder:


Du kan galopere ham i longen (ROLIGT) og kun efter rolig trav. Store volter. Lad være med at galopere under rytter på banen før han er god i longen


Hvis det er muligt, kan du på tur galopere ham og så ride volter - 1-2 cirkelvolter på en jævn stubmark og så ligeud igen. Til begge sider og både i højre og venstregalop.


På banen under rytter er der 2 muligheder: Hvis han bliver dårligere og dårligere, jo længere han galoperer, så lav mange anspring og lav overgang til trav efter ganske få skridt.


Hvis han bliver bedre og bedre på banen, så spring an og galoper længere stræk, så han vænner sig til at galopere på banen. Hvis han løber eller bliver meget utaktet, så lav et nyt anspring. Vent med volter til han kan galopere banen rundt. Du må gerne stå i let sæde, hvis det gør det nemmere for jer begge.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider