Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Welsh Cob og træning uden fokus!?
Forfatter: 
Dato:  01-10-2011 21:35

Hej alle sammen!


Min hest og jeg har en lille krise, tror jeg. Vi rider primært klassisk dressur, men han holder bare ikke fokus på mig! Han kan sagtens lave versader og traversader i skridt og trav uden at vende et eneste ører i min retning!

Den verden der er uden for ridebanens hegn er meget mere spændende end det der foregår indenfor hegnet...


Jeg prøver at snakke til ham, lave lyde med pisken på mine leggins, temposkift, volter, sidebevægelser... han kan gøre det uden at holde fokus. Jeg har prøvet at give ham fri, lave trickstræning, men så igen når jeg vi rider, er hans fokus igen andre steder - også på tur..


Han er welsh cob, og nu tænker jeg på om det ligger til racen, jeg har ikke kunne finde ud af hvor meget motion de skal have, er det nogen der ved det? - for jeg tænker jo at han måske ikke bliver stimuleret nok...


Er der nogen der har prøvet noget lignede, hvordan kom i ud af det og har i nogle idéer til at skabe lidt fokus omkring øvelserne?

Vi får undervisning og han lærer alting meget hurtigt (og nok hurtigere end mig i virkeligheden).


På forhånd tak!


Mvh. Tabita

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fokus...
Forfatter: 
Dato:  01-10-2011 21:52

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener - du skriver at hans ører ikke er på dig - men vender han hals og hoved mod 'verdenen udenfor'?

Hvis han går i versade og travers i den korrekte formgivning, uden modstand og på løs indvendige tøjle, så ville jeg ikke bekymre mig så meget om ørerne - for så har han jo fokus på jeres arbejde.

Men det kan selvfølgelig godt indikere at han er så trænet og rutimneret i disse øvelser, at han ikke behøver koncentrere sig så meget - og så skal du til at udfordre ham lidt.


Nu er jeg selv 'ny' Welsh Cob ejer, men det er mit indtryk af dem jeg har kendt gennem tiden, og også min egen, at de er endog ret kvikke i hovedet, så det kan sagtens være, at din hest trænger til udfordringer.


Ikke nødvendigvis mere fysisk træning (nu ved jeg ikke hvor meget og hvor langt du rider på tur), men mental træning - nye øvelser og især forfinelse af de allerede indlærte øvelser. Ind imellem tager man til takke med en 'ok' versade eller travers - den kan man sagtens kræve bliver mindre eller større, med mere løsgjorthed, bliver lavet rundt i hjørnet, langs diagonalen mv - alt muligt indenfor samme øvelse, som udfordrer hesten lidt.

Prøv lidt nyt :-)




At any street corner the feeling of absurdity can strike any man in the face.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Fokus???
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 00:30

Jeg forstår ikke problemet...


Hvorfor skal hesten vende ørerne mod dig for at have fokus på dig? Det er vel ikke nødvendigt, med mindre den skal høre noget. Det hjælper vel heller ikke at tale til den, det distraherer vel bare. Det samme vil det da gøre at daske pisken mod sin støvle. Hvorfor lave irriterende lyde blot for lydenes skyld. Hesten opfatter dem vel næppe som essentielle for øvelserne, hvilket den jo sådan set gør ret i.


Med mindre hesten kigger til højre og venstre i tide og utide, og ikke reagerer korrekt på signaler, hvilket jeg ikke opfatter det som, så tror jeg såmænd den HAR fokus på dig - foruden et dejligt overskud.




Vis mig din underviser - og jeg skal fortælle dig hvem du er...

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 07:37

Hejsa,


Overrasker du ham, med hvad i skal lave?

Eller har du nogle rutiner der hedder feks på den langside versade og ud til bla bla bla...

Prøv evt. at kombinere tingene lidt mere uforudsigeligt.

Hvis du skærper "følsomheden" over for hjælperene med overraskelser der gør at han er nødsaget til at fokusere på dig, kan det hele blive meget fint signalmæssigt.


Et forslag.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ører og hals
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 09:23

Hej igen :)


Tak for hurtige svar :)


Ja han kan godt gå og vende hals og kigge ud på vejen,og jeg kan mærke at de gange hvor han har vendt fokus mod mig mig at så bliver øvelserne meget bedre! Og det er de gange hvor han har ørerne rettet mod mig at han er løs på tøjlen og lytter til mig bedst. Derfor prøver jeg nogen gange at lave en lyd så han lige husker at jeg stadig sidder på

Han er samtidig en hest der hurtig bliver lidt utryg, hvis han f.eks er alene, og jeg kan med det samme mærke det i hans muskler hvis der er noget der er lidt for interessant, og så ryger koncentrationen igen.


Jeg har prøvet at ride "uforudsigeligt", altså ikke lave de samme øvelser lige efter hinanden om og om igen, jeg skifter hele tiden retning.


Jeg har tænkt den tanke at han skal have mere udfordring, men rytteren er jo også nødt til at kunne følge med. Han lærer tingene lidt hurtigere end mig vil jeg nok sige.

Men jeg vil prøve det med at forfine øvelserne, og få endnu mere kvalitet ud af dem, og så håber jeg at vores underviser kan give os mere udfordring på torsdag.


Jeg håber bare ikke han keder sig! Men har samtidig på fornemmelsen at det nok er lidt for let det vi laver.. Og det spiller ikke så godt sammen med alle de spændende ting der er udenom banen for så bliver de meget interessane.

De gange vi har været i ridehus er det noget andet, der er mange færre indtryk og der holder han et bedre fokus.

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 09:48

Har du overvejet om hestens "fokus" i virkeligheden ikke bare afspejler dit fokus? Det lyder som om du tænker meget over alt det, der sker rundt om og som KAN fjerne hestens fokus fra det du laver med den.


Hvis du ikke har dit fokus 110% rettet mod den øvelse du har gang i, vil hestens heller ikke være det.


Prøv i stedet at ignorere at der er "en verden udenfor banen", ignorer hvad vej din hests ører vender (så længde den ikke pludselig viser tegn på ubehag / surhed selvfølgelig) og koncentrer dig helt og holdent om det du laver i stedet for.

Mit bud vil være, at ret hurtigt vil hesten også glemme at kigge efter tingene udenfor banen.


0
0
Svar på denne tråd
 
 det vil jeg prøve
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 10:23

Hej tusindfryd :)


Tak for dit svar. Jeg synes nu at jeg koncentrere mig en del, tænker meget over hvordan jeg sidder osv. men jo bliver da lidt ukoncentreret når Aslan kigger på alt muligt andet.. men jeg vil prøve dit råd, for jeg er nok begyndt at tænke (allerede inden træningen) at nu skal jeg til at gøre alt muligt for at få noget opmærksomhed. Så om han påvirker mig først eller jeg påvirker ham først.. hmm.


Vil prøve at tænke på det :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 10:55

Hvis hesten er ung / ikke så langt i uddannelsen er det nok startet med hesten. ALtså at han har kigget lidt.


Den "rigtige" reaktion fra rytterens side ville oftest være at ignorere det og bevare koncentrationen om det man laver, så rytterens fokus smitter af på hesten, og den gradvist bliver mere og mere fokuseret på træningen i stedet for på, hvad der foregår rundt omkring.


Men langt, langt de fleste ryttere vil netop ikke reagere "rigtigt" med mindre man selv er ekstremt bevidst om at ignorere alt hvad der foregår rundt om, og kun tænke på, hvor man er på vej hen og hvad man laver lige nu og hvad man skal gøre i sekvensen bagefter.

Det er jo også naturligt for os mennesker at rette opmærksomheden mod omgivelserne, når vi fornemmer der sker noget. Og det betyder at vi let kommer til at forstærke hesten "uopmærksomhed" fordi vi også selv bliver uopmærksomme på træningen. Og så kommer man ind i en dum cirkel. Så vi skal både træne vores eget og hestens fokus.


Helt konkret kan du gøre det, at du fuldstændig retter dit fokus fx mod det næste bogstav på banen (tænk fx kig på c, kig på c) eller på hvad det, du skal have din krop til at gøre (fx vægt på indvendige sæde ben, spænde i mavemusklerne og "bremse" eller hvad man nu lige er ved at lave). Og simpelthen tvinge dig selv til kun at tænke på, du er ved at lave.


Det ER svært, for man skal jo tvinge sig selv til at gøre noget andet, end det, der falder en naturligt. Men det er en rigtig god øvelse, der også kan hjælpe når man havner i andre situationer, hvor der er meget "støj" i omgivelserne. Fx hvis man har hesten med i byen, hvis man rider ud på tur og der foregår "mærkelige" ting i omgivelserne.


0
0
Svar på denne tråd
 
 dejligt...
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 14:50

.. med noget konkret, det vil jeg prøve! Tak for det

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er det svært?
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 20:10

Har han svært ved øvelserne? Axel (min holstener) er osse ret fokuseret på alt muligt andet end mig når vi rider for tiden.


Vi har lagt ridningen noget om, og er begyndt" forfra" på nogen ting, og han synes altså det er både hårdt og svært.

Og når det bliver for svært for ham, ja så begynder han at fokusere på alt muligt andet (og bærer sig så i øvrigt heller ikke længere rigtigt, og spænder ofte op).


For ham hjælper det at træne lidt i "etaper". Altså træne koncentreret nogen minutter, så give ham fri til lige at "samle sig om ridningen" igen (for os er det = skridt for lange tøjler. Ikke længe, bare lige et par minutter) og så et nyt interval med fuld koncentration.


Han kan simpelthen ikke honorere mine krav i ret lang tid af gangen, uden at det bliver for hårdt for ham, og så stå han altså af.


Tror ikke det er så racebetinget. I hvert fald er det ikke min oplevelse af welsh er mere ukoncentrerede end andre racer



Mvh Michelle


www.altomhund.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 træning
Forfatter: 
Dato:  02-10-2011 22:02

Hejsa :)


Vi træner også i etaper, sådan at når han koncentrere sig så får en den belønning at få en pause inden han bliver ukoncentreret igen. Bare svært hvis det nogen gange kun er 30 sekunders fuld koncentration jeg får. Han er meget lærenem, den anden dag lærte jeg ham at tage min kasket af på 3 minutter :) Men jeg tænker at vi skal have mere undervisning så jeg kan udfodrer ham mere.. Måske skal jeg også selv udfordres så det ikke bliver kedeligt for mig for så smitter det nok af på ham..


Men jeg tror bestemt på det med etaper! Jeg ville heller ikke kunne klare en hel undervisningsdag uden pauser, så ville jeg slet ikke lære så meget.


hmm den her debat skaber mange tanker i mit hoved!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Welsh er welsh
Forfatter: 
Dato:  03-10-2011 07:51

Hej,


Ville bare lige kommentere, at jeg også har Welsh Cob (hoppe), som ER meget opmærksom på hele verden (både på fold, under ridning i ridehus, på rideture o.s.v.) og vil opleve ALT hvad der sker! Hun er nysgerrig og interesseret i alting. Hun er nu 14 og jeg forventer ikke, at denne del af hendes personlighed vil ændre sig betydeligt med alderen, da jeg har haft hende i 10 år og hun altid har været sådan. Jeg synes så, at vi med tiden er blevet noget bedre til at fokusere på hinanden, når vi træner. Når jeg har en af de dage, hvor jeg kan fordybe mig 100 %, går det rigtig fint (VIRKELIG fint), men har jeg en dag, hvor jeg kun er på 98 %, ja så er hesten altså ikke altid helt til stede... Sådan er det åbenbart at have Welsh Cob .


MVH

Jette

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  03-10-2011 17:17

Hej Jette!


Dejligt at høre :)


Jeg har før hørt at welsh cobben skulle være koldblodens araber, ikke at jeg siger at arabere ikke koncentere sig Men ift. det her med at være opmærksomme, nysgerrige og måske også lidt tændte (det kan Aslan i hvert fald godt blive, han er bestemt ikke tung i røve bare fordi han er en tung hest:).. jeg tænkte netop at det kunne være racebetinget om hesten er opmærksom og nysgerrig på mange ting og det dermed går lidt ud over det at holde fokus.. Men det er jo svært at sige præcist.

Jeg tror jeg skal igang med visualiserings øvelse hvis jeg skal kunne koncentrere mig 100% hver gang


Tak for dit svar :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  03-10-2011 20:04

Nu er welsh cobs godt nok ikke koldblodheste, så den med at de skulle være koldblodens araber kommer aldrig til at passe helt :D


0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  05-10-2011 10:16

Haha nej det er selvfølgelig rigtig nok

0
0
Svar på denne tråd
 
 welsh cob
Forfatter: 
Dato:  18-10-2011 06:35

Hej Tabita.


nu har jeg været så hejdig at møde nogle Welsh cob's i den 'akademiske verden' Og de er meget obs på alt, eller nok bedre sagt, de keder sig hurtigt fordi de selv er så kvikke.


De ryttere jeg så og snakkede med, måtte træne over deres eget niveu lidt, for at beskæftige hesten, for så at vende tilbage med en koncentreret hest.

Og sådan trænede de frem og tilbage.



Mvh Maria D Cheung




Akademisk ridekunst

"Dressuren er til for hestens skyld,

ikke omvendt"

www.123hjemmeside.dk/Maria-Dalsgaard

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  18-10-2011 10:09

Min hingst var også dødukoncentreret, da han var yngre, og jeg begyndte at fløjte et par korte, hurtige toner - Og virkede det ikke, lavede jeg en parade og lod ham bakke et skridt, for så at ride videre. Nu skal jeg bare fløjte hurtigt tre-fire gange, så ved han, at han lige skal indrette fokus igen.

Men som nogen foreslår, så ja, prøv at lave nye ting. For mig opbygger man jo hesten meget langsomt i klassisk dressur og bruger de samme øvelser længe, og det ville sådan én som min hest kede sig gevaldigt af, så jeg ville lægge flere øvelser ind, måske noget fuldkommen nyt. :)


Citat slut
Bianca

"Do not mistake a goats beard for a fine stallions tail."
Irish saying


Avlsdyr og ungheste fra kompetent lusitanoavler formidles.

0
0
Svar på denne tråd
 
 fløtje...
Forfatter: 
Dato:  18-10-2011 10:32

... har jeg også prøvet, men ikke det med at bakke. Kan væe jeg skal prøve det. Ja jeg synes også det gik lidt langsomt, derfor kombinere jeg den akademiske med noget andet klassisk, det skaber hurtigt nogle gode resultater :)

Det er er balancegang at vide hvornår man skal stoppe inden hans fokus ryger!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider