Der kan selv følgelig være mange grunde,men jeg tror du har ret.
Brug et ridehus eller lign. hvor du ved hun ikke kan komme væk.I grime og træktov (min. 2m.)stiller du dig foran hende,med front mod hende,når hun begynder at
gå,tager du et voldsomt skridt mod hende,og stå så helt stille.Skulle det ikke virke,danser du krigsdans,
svinger kraftigt med tovet indtil hun træder et skridt tilbage,stå så helt stille.
Det virkede på mit bulderhoved.3 minutter og jeg havde en helt anden hest.
held og lykke.OLDENBORG KAN OG VIL

... at hvis du agerer, som oxalia foreslår dig, mister din hest alt for dig! Når den har så tydelige problemer, nytter det ikke en disse at begynde at råbe op, danse krigsdans eller på anden vis at opføre sig underligt.
Hesten kan rent ud sagt ikke fordrage dig lige nu, og det kommer den heller ikke til, hvis du gebærder dig som foreslået ovenfor. Du skal derimod lære hesten, at den GODT KAN HAVE TILLID TIL DIG, AT DU IKKE VIL DEN NOGET ONDT, AT DU IKKE VIL GENERE DEN PÅ NOGEN MÅDE, MEN AT DU GERNE VIL VÆRE SAMMEN MED DEN.
Det tager sin tid, at vinde en hests tillid. Du skal omgås den med VENLIG BESTEMTHED, du skal optræde ROLIG OG FATTET, og du skal lade være med at give dig i kast med noget, du på forhånd ved, du ikke magter.
Du behøver heller ikke hele tiden gå og pusle om hesten ... det er højst tænkeligt, at den slet ikke kan fordrage den slags. Men strigl den, rens hove på den, vask dens ben, gå en tur med den (hvor du går ved siden af hestens skulder, så du følges med den), snak lidt med den, klap den - og giv den en godbid eller flere, inden du forlader den.
Der er ikke andre muligheder, tro mig!

Du er velkommen til at maile mig, hvis du vil have flere råd, men hvis du følger det, jeg her har forklaret, ved jeg, det vil lykkes for dig. Men det sker ikke på 3 dage; der kan sagtens gå 3 uger, eller måske endda 3 måneder. Ingen ved det; det afhænger af, hvordan du griber sagerne an. Og husk: Det er ikke hestens opgave at etablere tillid - DET ER DIN ALENE!

Tab nu ikke modet, se det som en opgave, der skal løses. Og det kan du godt!

Mange hilsner. Johannes

Du har altid svar på tiltale.
Jeg har ikke tænkt mig at sige et pip til hesten.
Jeg ville bare have hesten skal blive opmærksom på sin rytter.
Jeg har faktisk fået en hest der venter på mig, istedet for at vade mig ned,når den ser en tot græs.
Og som skrevet på 3 minutter.OLDENBORG KAN OG VIL

Din hest trænger til at se dig som en værdig leder og en den har LYST til at være sammen med. Dette gøres på mange måder, men oxalia er inde på noget af det rette... det kaldes horsemanship på moderne dansk.

Hvis du går en tur med hesten, så stop op og få din hest til at stoppe når du stopper. Fx kan du (som jeg selv) sige woah (cowboysprog *gg*) eller du kan sige whatever.... bare du sørger for at du bruger dette ord hver gang du ønsker hesten skal stoppe!! Og det skal være kort og præcist. Let genkendeligt for hesten!

Dernæst skal du også have den til at gå igen sammen med dig... der er klikkelyden med tungen den rette lyd, da det jo også er den lyd man bruger til at srive på hesten når man sidder på den!!

Start med at sige lyden og gå så. Hesten vil følge efter!!

Hesten skal dernæst også lære at gå bagved dig og ikke foran dig eller steppe ved siden af dig.
Dette gøres ved at skifte retning (180 grader rund på hælen og afsted) hver gang hesten går foran dig. Det skal være konsekvent og hver gang den går ind foran dig!!

Når hesten begynder at gå baglæns skal du lige vejre situationen... hvorfor gør hesten det?? Er det fordi du kræver den går forbi noget den ved er farligt?? Eller er det fordi den er fjollet??

Hvis det er fordi den har fundet noget farligt, så gå hen til din hest (gå altid hen til hesten med skulderen til den og med let sænket pande, da det er en trussel at gå hen imod den med brystet først og med blikket lige mod den) klap den og fortæl den at den roligt kan følge med. Så går du... skridt for skridt med hesten og så er du på vej forbi det farlige. Lad hesten kigge og tving den ikke til at kunne lære at tingene ikke er farlige bare på en enkelt dag. Heste skal bruge tid til at tænke!

En anden metode er at du tvinger hesten baglæns ved at gå hastigt imod den mens du svinger torvet. Dette truer den og den vil måske forstå at nu mener du det fanme alvorligt. Denne metod skal dog først bruges når du er sikker på at hesten ikke er bange, men kun stædig!!

Håber det hjælper dig... det er faktisk det samme som oxalia skrev, men her er bare lidt mere teori med... at bestikke hesten med godbidder er kun en ide hvis du benytter klikkertræning sammen med... og jeg er sikker på at TinaMJ kan fortælle dig meget mere om den sag... så spørg hende til råds og så kan du selv se hvad du vil gøre... der er mange muligheder for en laban som din hest!!

Held og lykke.

-miki-

Nathalie - hvorvidt du skal følge Oxalias / Pretty Fancys eller Johannes råd afhænger af, HVORFOR den reagerer, som den gør. Johannes råd kan du bruge, hvis hesten er lidt sky og mangler tillid - Oxalias, hvis det er fordi, den forsøger at dominere dig.



Med venlig hilsen - og lidt fis og ballade...

Rikke5



Der er ingen virksomheder, der ødelægger miljøet for sjov - de gør det for penge!!

Og Johannes - jeg forstår virkelig ikke, hvorfor det er du mener, man skal gå ved hestens skulder. Vær sød at forklare mig logikken. Du skriver, at man skal gå dernede som hestens ven?

Prøv nu engang at kigge på en hesteflok. Hvem er det, der går nede ved hestens skulder? Det er føllet, eller den med den laveste rang. Hvem er det så, der enten går forrest (eller HELT bagerst - bag bagparten)? Det er den, der bestemmer. Og JA, man kan sagtens være ven med sin hest, men det kræver altså nu engang, at man først er blevet enige om, hvem der har den lidt højere rang. Ellers vil hesten forsøge at tage magten.



Med venlig hilsen - og lidt fis og ballade...

Rikke5



Der er ingen virksomheder, der ødelægger miljøet for sjov - de gør det for penge!!

Pretty fancy : 100% enig med dig

Johannes : tillid er af megen betydnig..Men respekten er af ligeså stor betydning...syntes jeg.. Ellers kan det gå hen at blive farligt at omgåes hesten.

Nathalie : du skriver at din hest er repektløs, derfor er det respekten du skal arbejde med.. selvfølgelig med en hvis andel tillid.. Pretty Fancy beskriver det meget godt...

Venlig hilsen Sheval

Respekten bliver nødt til at være der. Gensidig respekt og tillid...

Men en hest kan ikke have tillid til en den ikke har respekt for. Sådan er de skabt. Heste er bygget til at leve i en flok, dvs. at den har en leder der fortæller den hvornår den skal spise, sove, blive bange osv. og dette har hesten det godt med. Den kan føle sig tryg fordi der er en der passer på den, nemlig lederen.

Så vær endelig ikke bange for at være leder over for den. Du gør hesten en kæmpe tjeneste, tro mig!

Det er altid lederen der går forrest, sådan er det bare. Og husk altid at være konsekvent. Har du først ladet hesten overhale dig en gang, vil den have meget svært ved at se dig som leder, både fordi du ikke er stærk nok, men også fordi at du ikke er til at stole på... Har du først lovet hesten at nu er du den store, stærke, beskyttende leder, men du så ikke overholder det...

Det er IKKE alle heste, der har behov for en "leder", eller én, der vil dominere den. Nogle heste har faktisk bedre af, at man gør som Johannes skriver...dvs. placerer sig i en neutral position (zone), og lader hesten tage initiativet til hvad der skal ske.... Du skriver selv du ikke har haft hende længe, måske bryder hun sig endnu ikke om at du er inde i hendes personlige rum...det må du så arbejde på, men lad være at presse hende.

Nogle heste har et lavt selvværd, de har været "pakket" ind i vat fra små, er ikke vant til at tage beslutninger selv, og har det derfor svært hvis de kommer i hænderne på en mindre rutineret ejer.

Sådan nogle heste har godt af at tænke selv, at "forsøge" sig ud i den store verden. Det værste man kan gøre mod en hest er at fjerne dens naturlige nysgerrighed, samt stoppe nye initiativer på en ofte fuldstændig hensynsløs måde. Eks. store armbevægelser, råben, og for pludselige bevægelser. Heste er non verbale dyr, og forstår fint vores kropsprog uden vi behøver være altfor "flagrende / skræmmende".

Har du tænkt på om du holder hende for stramt, så hun føler sig generet af dig ? Giv hende gerne lidt ekstra tøjle, så hun kan bruge hals og hoved til at orientere sig om situationen.

Jeg ved ikke hvor gammel hun er, men måske er hun ikke vant til at blive trukket med i hovedtøj, men derimod kun i grime og grimeskaft.

Gør dig selv den tjeneste, at se hende med andre heste..så får du hurtigt et overblik over hvilken slags hest hun egentlig er...og husk så i starten er det helt legalt at "købe" hendes venskab med lidt mundgodt.

Du har helt ret i at det afhænger af hvorfor hesten er som den er.

Den KAN godt være usikker som følge af at det er et nyt sted og et nyt menneske.

Jeg tror dog den nu er ved at prøve grænserne hos det nye menneske....hvad kan den tillade sig, hvor langt kan den gå.

Der skal man bare sætte grænserne og være konsekvent. Grænserne skal gå samme sted hver dag og hver gang man har fat i hesten.
Så skal man "bare" gøre det let og behageligt for hesten og rose den når den gør noget rigtigt og gøre den klart når den gør noget forkert.
Feks drejningen på 180 grader når den forsøger at mase foran. Efter et stykke tid fatter den pointen. Er den virkelig rå og træder op i hælene og maser med bringen/slår med halsen kan det være nødvendigt at flytte den fra sig med større bevægelser og skældud. MEn det meste kan gøres med meget finere kropssprog og lidt teknik.

Mvh Tina

Man går ved siden af hestens skulder, når man trækker med den. Det gør man også, når hesten mønstres eller vises frem til kåringer eller skuer. Og det har man altid gjort!
Grunden er ganske enkelt, at det er det absolut eneste sted omkring hesten, hvor vi mennesker ikke kan komme til skade, hvis der opstår uro!

Og med hensyn til at spille `leder´ over for hesten: Vi mennesker er også mennesker i hestens verden, nogle tobenede skabninger, som tager sig af hestene på godt og ondt! Vi vil aldrig blive betragtet som en hest endsige som hestens `leder´. Aldrig! Vi vil altid være enten 1) venner, 2) acceptable skabninger, eller 3) rovdyr.
Så det er fuldstændig hul i hovedet at gå rundt med sænket pande, bøjet ben, med siden til, osv., for hesten er revnende ligeglad med, hvordan vi gebærder os - hvis vi har vundet dens tillid! Og den vinder vi kun ved at optræde som MENNESKER.

Hvis vi taler om hunde, der kan tænke forstandsmæssigt, kan vi godt optræde som dens leder; men ikke når det drejer sig om planteædere. Jeg vil godt se den person, der vil optræde som leder over for en tyr på 1200 kilo! Han dør ganske enkelt af det.

Så behandel hesten som hest og optræd som menneske.

Johannes

Jeg synes nu at du tager fejl her... Alle heste har en leder, der er altid en der bestemmer!! Så er det så.. hvordan vil man bestemme. Vil man være den frygtede leder der slår og råber og skriger eller vil man bestemme når der skal bestemmes??

Horsemanship er ikke undertryggelse af hesten... nærmere lige omvendt og hesten forsøger ikke at flygte fra den der benytter Horsemanship på den rette facon!!

Man giver hesten lov til at udforske selv, men man (som enhver anden leder) leder kun når der er brug for det!!

Man presser ikke hesten... nærmere omvendt. Man lemper hesten til at gøre tingene, da man som leder fortæller at det er helt ufarligt og der ingen problemer er i det!!

Jeg kan godt høre at du ikke kan se det fede i Horsemanship, men så tilspørger jeg dig...
Hvis du slipper din hest løs på en stor åben mark.. bliver den så hos dig?? For det gør min!!
Hvis du rider en tur... har du så altid hovedtøj på?? For jeg kan ride min uden!!
Og sidst men ikke mindst... kan du få din hest til at vade over hvad som helst, bare fordi du siger det?? Og hvis den nægter... kan du så bare kigge på den, give den et kærligt klap og så ombestemmer den sig?? For det gør min!

Jeg kan ikke se hvorfor du mener at horsemanship (fx i mit indlæg) er undertryggende og smertefuldt for hesten... vil du ikke lige forklare??

-miki-

Hvis vi taler om hunde, der kan tænke forstandsmæssigt, kan vi godt optræde som dens leder; men ikke når det drejer sig om planteædere. Jeg vil godt se den person, der vil optræde som leder over for en tyr på 1200 kilo! Han dør ganske enkelt af det.

Kan du tæmme en tyr ved at strigle den og give den mundgodt??


Og så taler vi jo her ikke om at gøre Nathalie til en hest. Men forstår man ikke hinanden bedre ved at tale samme sprog? Det er vel det samme som at man istedet for at snakke tysk i tyskland giver dem en pølse og så regner man med at man er venner for livet??

Min filosofi er at man ikke kan købe nogen for hverken penge eller slik. Der skal kærlihed, gensidig respekt og tillid til. Så kommer man langt!

-miki-

ingen af os kender dig og din hest,og for at din forvirring ikke bliver total,syntes jeg at du skal få en af dine stald kammerater til at hjælpe dig og vise dig hvordan man går med en hest.

miki.
jeg bruger ikke at være leder for min hest,men jeg respektere den og de respektere mig.

jeg kan slippe mine heste over alt og de følger mig og jeg går på siden af dem aldrig foran.

jeg kan slippe dem når de skal i traileren og de går selv op,bruger det dog ikke da der altid er en risiko for at hesten bliver bange og løber sin vej,og det er uanset hvor meget en hest stoler på dig.

der kommer mange folk i min stald.......jeg har det med at invitere gud og hver mand,alle siger til mig når de træder ind i løsdriften og hilser på mine heste at de aldrig har set så velopdragne heste,

nogle gange kommer der nogle der gerne vil ride de får så saddel og hovedtøj,jeg beder dem om at gå ind og sadle.....det første de siger hvor skal vi binde dem?? ingen steder for de bliver ved jer.

alt det har jeg opnået uden at stampe i jorden og uden at gå foran dem,jeg er ikke deres leder det er amistar.

jeg siger ikke at det er forkert og dog, måske alt det der med at man ikke må give hesten en i røven når den ter sig er skyld i at så mange ikke kan styrer deres heste.

hilsen berit
at sætte sin ven på prøve er
det samme som gerne at ville
af med ham.
G.E.Lessing

Hvis et to dage gammelt føl møder et barn på en tre - fire år, stikker føllet af. Hvis det samme føl møder en hundehvalp, stikker det også af. Hvis det møder en kalv, et får, en ged eller et hvilket som helst andet planteædende dyr, stikker det IKKE af.
Dybt inde i ethvert planteædende dyr ligger frygten for rovdyrene. Og da vi hører til rovdyrene, vil enhver hest fra fødslen nære en instinktiv frygt for os.
Men vi kan lære hesten at have tillid til os. Ikke respekt! For enhver form for respekt bunder i en eller anden grad af angst/frygt. Hesten kan heller ikke lære at respektere os. Hvordan i alverden skulle den kunne det? Den har ingen målestok at vurdere efter!

DET ER TILLID, DET DREJER SIG OM, HVIS MAN VIL NOGET MED SIN HEST. Og det er vores opgave at etablere og vedligeholde tilliden. Det gøres ikke ved at stampe i jorden eller ved at genne hesten hen i en hjørne, eller ved at gå sidelæns hen mod hesten med smaskelyde og sænket pande. Det gøres ganske enkelt ved at optræde med myndig ro, så hesten ALDRIG komme i tvivl om, om man stadig er et menneske.
Under vores arbejde med at etablere tilliden (og også videre frem) er det afgørende vigtigt, at hesten ikke kan komme til at skade os. Ikke bare for vores egen skyld, men sandelig også for hestens.

Her i huset er vi pt i gang med at tilride hest nummer 751. Det er igen sket uden bukkespring, uden utryghed af nogen art, og uden, at hesten optræder agtpågivende eller får `nervøst´ ørespil. Og hvorfor? Fordi vi har vundet hestens tillid. Den kan ikke drømme om, at vi kan komme i tanker om at udsætte den for noget ubehageligt eller farligt. For hvorfor skulle vi dog det? Vi hører til dens venner!

Hesten i dag hedder Rex og er et brød på 170. I dag var han for første gang ude på vores nye ridebane uden longe. Han kunne drejes både til højre og venstre uden at styre med tøjlerne, han kunne sættes i skridt og trav blot ved et tryk med overschenklen + en verbal kommando, og HAN SKUMMEDE, SÅ DET DRYPPEDE FRA HANS MUND! Fordi vi rider med et to-delt, tykt og tungt ganske almindeligt trensebid.
På vej ud til ridebanen går vi ved hans skulder - som vi også gør, når vi går steder hen, hvor han aldrig har været før - og også tilbage. Og dér bliver han! For hos os er det rart og trygt at være. Det er tillid af højeste karat, kære venner. Desværre også den tillid, som langt de fleste heste aldrig får lov at opleve.
Når vi får heste i ridning, vil vi ikke se ejerne de første fjorten dage ... for dér skal vi blive `kærester med hesten´.

Min egen Blendheim har sprunget 2 spring i sit liv. Det var en (lidt dum) provokation over for et par ryttere, som havde været til springkonkurrence uden at få noget med hjem. De hævdede, at min hest jo sikkert ikke kunne springe så meget som en kavaletti. De fik lov til at stille et par spring op, for så skulle jeg da nok vise dem, at Blendheim kunne springe. Det største spring var en oxer på 160 høj og 180 bred. Han tog det som en lækat - og jeg red rundt i dressursadel og med kandar. Hvorfor sprang han? Fordi han ikke kunne drømme om, at jeg ville sætte ham til noget, han ikke kunne klare. Det gjorde jeg sådan set heller ikke, da jeg ved, at alle heste kan springe deres egen højde plus lidt mere, hvis man kan følge dem over springet.

Jeg har været i branchen i efterhånden mange år; jeg har aldrig haft brug for at optræde som førerhest eller at nærme mig hesten på en unaturlig måde for at fange den på folden. Aldrig. Men Gud hvor har jeg set mange hesteejere og ryttere, som har problemer med at indfange hesten, hvis den er på fold, med noget så banalt som at gå en tur med hesten, med at løfte hestens ben, med at omgås hesten på mange andre faconner; og alle disse ryttere får heller ikke ret meget ud af deres ridning (for at nå til LetB2 på en fire - fem år anser jeg for at være meget lidt).
Hvis nu alle dise ryttere havde lagt et stykke arbejde i at vinde hestens TILLID, ville de kunne have nået ALT med deres heste.
Men når man arbejder på at skabe respekt for sig selv, med at udøve dominans, med at gå et par meter foran hesten, så den lusker af sted bag os som en anden slave eller et undermenneske (som når kvinderne går bag deres mænd og ikke bliver regent for en skid i visse østlande), så når man det ALDRIG, og det man eventuelt måtte nå, vil kun blive lapperier og evig kamp for at komme bare en smule videre.

Det var meget om så lidt. Men læs det et par gange, før og hvis I kommenterer det.

Hilsner. Johannes

Jeg siger ikke at jeg ikke stoler på dig - men at springe 160 x 180 på en usprunget hest, det lyder altså usandsynligt.
Har den ikke være løssprunget eller lign.?

Alle heste kan springe, men det kræver præcision og rutine at springe en sådan oxer, og en hest der har sprunget 2 gange i sit liv... hmm?

Det lyder altså meget helligt - og du ville sikkert ikke engang selv tro det, hvis andre kom med samme udsagn!





Lise Rohden
zatogi@hotmail.com

En hest på nettet er bedre end én på taget - medmindre det er en Knabstrupper, så må den bo i mit badekar!
| En rideskole med sammenhold og de dejligste heste - www.amagerrideskole.dk |

...
Nathalie, er det KUN, når du trækker hesten med hovedtøj på, at den gør det? For i så fald skal du måske overveje, om du kommer til at genere hesten i munden. Hvis du kommer til at hive lidt for meegt i tøjlen kan det meget vel være, at den protesterer ved at kaste med hovedet.

Det er lidt svært for os at sige, om det er fordi hesten ikke stoler på, du ikke trækker den ind i en løveflok, eller om den bare render om hjørner med dig - det kan man faktisk kun se, hvis man ser jer sammen.

Der er noget rigtigt i både det Johannes siger (SE, Johannes! Jeg giver dig lidt ret!!! Sæt lige kryds i kalenderen...) og det Miki m.fl. siger.
Før hesten tør stole på dig, skal den ganske rigtigt vide, at du ikke fører den ud i noget, den ikke kan klare. Ser man på en hesteflok stoler flokken 100% på lederhesten. Det er fordi den er i stand til at optræde på en måde, så den virker tillidsvækkende, kløgtig og som om den har "styr på sagerne". Det er fordi den kender De Gode Græssteder, Vandhullerne og De Steder Hvor Man Kan Hvile Uden At Blive Ædt. Når Johannes siger, du bare skal "omgås den med VENLIG BESTEMTHED, du skal optræde ROLIG OG FATTET, og du skal lade være med at give dig i kast med noget, du på forhånd ved, du ikke magter" - så er det en del af det, der kendetegner en lederhest. Hvis man er et rutineret hestemenneske kan man sagtens gøre det uden at tænke over det - og jeg vil vædde med, at hvis du beder enhver "hestehvisker"/ekspert i hestekommunikation v.hj.af kropssprog til at se på Johannes - så vil han/hun kunne udpege hvad der gør, at Johannes umiddelbart kan få hstes tillid. Jeg tror lidt, Berit kan samme trick... Nogle mennesker kan nemlig det dér. Møde en hest og "bare uden videre" blive accepteret som ven og partner. For andre tager det længere tid, enten fordi mennesket ikke har erfaringen eller talentet - eller fordi hesten er lidt mere "besværlig".
Og her er det så, de forskellige "småtricks" som Miki m.fl. beskriver kommer ind i billdet.
Oxalia's metode er lidt vel voldsom at starte med - begynd med at trække hesten ud i ridehuset, og læg så grime og tov på den. Tovet skal være meget mere end 2 meter - helst 3½. Så gør du, som Tina siger: Hvis hesten overhaler vender du 180 grader og går videre, mens du lader som ingenting. Meget snart vil hesten forstå, at det IKKE er smart at overhale, for VUPTI så ender den bare nede bagved igen. Den vil synes, du er lidt SEJ, fordi du bare kan komme foran den såDAN...

Johannes:
Kan du tæmme en tyr ved at strigle den og give den mundgodt?
Og helt ærligt: Så tvivler jeg på sandheden i din påstand om at en usprungen hest kan hoppe et spring i DEN størrelse. Men jeg er jo osse bare en dåm grime-rytter, der ikke ved NOGET om spring - og i øvrigt er for pivet til at springe mere end 1.20...
Og så HAR jeg forresten set heste fnyse første gang de så en ko... Iflg. kvæg-western-folk er det især heste med masser af cow-sense... (Som Bob, ey Miki... )
Og: Du mener ikke, man skal udtale sig om ting, man ikke ved noget om, vel? Hvor meget ved du om Islam? Jf. din "som når kvinderne går bag deres mænd og ikke bliver regent for en skid i visse østlande"... For jeg regner ikke med, det er Balticum du snakker om?

Miki: Næh, Mikkel så overhovedet ikke glad ud over, jeg tilbød at stege ham lammekoteletter eller bage kage til ham i går? HAN lod sig ikke købe! (Måske havde det noget at gøre med, han lå med 38.6 i feber?)

If I don't see you in the future - I'll see you in the pasture...

-99E

Læs mere om Natural MooseManShip HER!

Tror du virkelig at du kan få din hest til at gøre alt for dig uden at den har respekt? Tror du at hesten gider at hoppe et kæmpe spring eller arbejde hårdt uden respekt?

Hesten har brug for en leder. Fra naturens side er den lavet til at bo i en flok. I en flok er der en leder. Det er det mest naturlige for hesten at have en leder og så enkelt er det.

Jeg tror bestemt at du har et godt forhold til dine heste og det er godt at du bruger tid på at opbygge tillid. Det er de færreste der gør det.

Men så vil jeg gerne give dig en test: Kan du sætte dig op på din hest uden den har noget på hovedet og galopere en tur i skoven, eller vil hesten straks tænke: " juhuu, Johannes kan ikke styre mig, jeg bestemmer hvor vi skal hen..."? Dette er bestemt et respektspørgsmål. Prøv og se om hesten har respekten eller den bare giver dig fingeren...
Eller en anden: Kan du stå på 10 meters afstand og sige til din hest at den skal galopere op i en trailer, hvorefter hesten gør det uden så meget som at blinke? Eller tænker den " Johannes kan ikke nå mig... Jeg skal IKKE op i den trailer!"

Der findes flere former for respekt, og du behøver ikke at behandle din hest som en slave for at få den. Ligesom du, forhåbentlig, har respekt for dine medmennesker, skal hesten også have det for dig.
Hvis du kan opnå dette uden brug afdiverse dominanslege og horsemannship metoder, så siger jeg bare tillykke med dine helt specielle evner. Dem gad jeg godt eje...

Du kan aldrig opnå en hests fulde tillid hvis du opfører dig 100% som menneske. Vi er rovdyr, lugter som rovdyr og opfører os som rovdyr. Hvis du vil vinde din hests tillid må du kunne gå væk fra denne adfær og lære hestens sprog så i kan kommunikere og du kan fortælle den at du altså ikke er så farlig som du ser ud. Og eftersom hesten ikke lærer dit sprog må du lære dens. Har du tænkt over hvor meget du gør som er rovdyradfærd? Har du f.eks. nogensinde set en hest klappe en anden for at belønne? Heste de nusser når de roser, rovdyr klapper. Og hver gang du klapper din hest vil den tænke rovdyr. Det ligger så dybt i dens sind at det ikke kan undgås. Også selvom den har tillid til at du er en god ven. Men det er først når du også er dens leder at den for alvor ved at du passer for alvor på den.

...selvom du ikke vil kalde dig selv leder, så er du det på en måde alligevel... MEN!!

Min filosofi er at jeg træder ind i flokken få timer af dagen og når jeg er der... så er jeg den ubestridte leder... hvorfor er jeg det?? Fordi jeg, som du selv, behandler mine heste med respekt og med tillid. Jeg giver mig ikke i kast med ting jeg ved de ikke kan klare og jeg har igennem årene udvist en dømmekraft der ikke er til at skyde igennem. De stoler 100% på mig... og dine heste på dig.

Hvor vi to nu befinder os i forhold til hestene er revnende ligegyldigt, for vores heste ved godt hvad vi står for!!

Nathalies hest derimod ved endnu ikke hvor hun står og hvor hesten har hende henne.... den er forvirret, lidt bange måske og den ser sine snit til at snupper lederskabet engang imellem...

Igen som du selv siger, så kender vi ikke hesten og vi ved ikke hvad der egentlig sker, så vi kan kun råde hende på bedste vis og så kan hun jo selv se om hun og hesten passer ind i det givne scenarie. Ingen siger jo at man skal benytte de råd man får..

Og så skal det lige siges at jeg ikke er en af dem der ikke selv giver mine krikken en i røven engang imellem. De får når de trænger. Heldigvis er det ikke ret tit, men det hænder da.
Fx kan jeg ikke acceptere hvis hesten bider mig eller vender røven til for at lægge an til et los... så får den fanme igen af samme skuffe det er helt sikkert!!

Men igen... det er hestesprog... hesten kender ikke til andet end bid og spark og slemme blikke fra naboen og det er jo det "vi" horsemanship udøvere bare benytter os af!

-miki-

Til Lise Rohden:

Det VAR fuldstændig sindssygt, det ved jeg godt. Det foregik på Karlslundegården, og hvis Lis og Karin, som var dem, jeg provokerede, og som byggede springene, læser det her, kan de bekræfte det. Jo, han havde været løssprunget nogle få gange under tilridningen, men aldrig med rytter.

Til 99E:
Thank youuuuu!
Det er noget helt andet med en ko. Den er jo voksen og STOOOR. Et føl laver jo også `følmund´ til voksne heste, men aldrig til føl. Men alt er jo relativt, og ingen regel uden undtagelser.
Jeg oplevede f.eks. at min seje ponyhingst, Monty, på 84 cm jog to søer og en orne, som alle var højere end ham selv og mere end dobbelt så tunge, på vild flugt, hvor det mest `naturlige´ havde været, at han var blevet bange for dem.

Uanset, om man er erfaren, eller bare ka' det dér, så er man pinedød nødt til, at lade som om man kan. Langt den største del af det arbejde, der hører til at vinde hestens tillid, har noget med skuespil at gøre. Man er nødt til at lade som om, man selv er tryg ved situationen, og man skal i hvert fald ikke give sig i kast med et eller andet `mærkværdigt´ eller få pludselige indfald og underlige `menneskeidéer´. Inden man køber hesten, skal man `vide det meste´, og man skal tage sig selv i ed på, at det man ikke ved, det vil man lære. Husk lige, at et gammelt ord siger: `Dyrekøbte er de erfaringer, der høstes på uvidenhedens agre´, og i rideverdenen er det altid hesten, det går ud over.

Jeg skal da gerne indrømme, at jeg for et par år siden fik en hest i tilridning, som var fuldstændig sindssyg i sin opførsel. Jeg var hamrende bange for kreaturet ... men den opdagede det aldrig! Og i løbet af få dage, var jeg kommet `ind under huden på den´.

Det mest forkerte, man kan gøre, er at lave om på sig selv, fordi man har fået en hest. Man skal heller ikke forvente, at det lige med det samme går, som man allerhelst vil have det til at gå. Lad mig lige fortælle jer om en oplevelse jeg havde for nogle år siden:
Jeg hjalp en pige (dengang 15 - 16 år gammel) med at finde en voksen hest. Den, jeg fandt, var en lækker sag, som desværre var en smule sur på tilværelsen, fordi den var blevet flyttet et par gange om ugen gennem et halvt år (i forbindelse med en personlig tragedie).
Men pigen købte hesten, vel nok mest fordi jeg så varmt anbefalede den. Der gik 2 dage, så ringede pigen og var meget ked af det, for `hesten kan ikke lide mig´. Mit råd var som altid: giv dig tid til at vinde dens tillid. Der gik yderligere en uges tid, og så ringede pigen grædende: `Nu kan jeg slet ikke komme ind i boksen til den. Den vender bagparten til og vil slet ikke kigge på mig´. Jeg svarede, at hun skulle blive stående i boksdøren, til den kom, og gjorde den det ikke, skulle hun blot lukke døren og gå sin vej, for - på et eller andet tidspunkt kommer den! En uges tid senere ringede pigen igen, og nu var den helt gal. Hesten var tosset, den ville ikke have en skid med hende at gøre, og nu havde den også både sparket efter pigens far og havde sat tænderne i ham. Jeg svarede, at han jo heller ikke havde noget at gøre med hesten; det var HENDES opgave, KUN hendes. I løbet af de næste tre måneder vandt hun dens tillid så fuldstændig, at hun lå på ryggen af hesten inde i boksen og læste lektier.
Nogle år senere solgte hun hesten pga. manglende tid pga. studier. Det var en sorgens dag, kan jeg fortælle jer. I dag har hun købt sig et føl, som har ubetinget tillid til hende.
Det siger sig selv, at pigen stadig `befinder sig i mit garn´, og jeg ved 100%, at hun aldrig vil få problemer med heste mere, for hun kender vejen ind til dem.

Det er jo sådan, at det er rytterens forbandede pligt at etablere tilliden; det er ALDRIG hestens. Og I kan være evigt forvissede om, at dersom en hest kunne lade sig `skille´ fra sin rytter, ville der være kø ved samtlige skilsmissedomstole i landet. Men det kan de jo ikke, de er nødt til at finde sig i alle vores luner og mærkværdige indfald. Jeg siger bare: Gør det der er bedst for hesten: etabler tillid efter den opskrift jeg kom med ovenfor, vær menneske og lad være med at bilde jer selv ind, at I kan `lade som om´ I er førerhest - så vil det lykkes for alle.

Hilsner. Johannes

men miki den her,jeg griner lidt af den,det var din sidste linje.
Men igen... det er hestesprog... hesten kender ikke til andet end bid og spark og slemme blikke fra naboen og det er jo det "vi" horsemanship udøvere bare benytter os af!.hvis det ikke er at true hvad er det så??


men jeg er glad for at din hest får en i røven,hvis den ligger an til noget.

så sent som i går sagde en veninde til mig,hvorfor benytter du dig ikke af horsemannship,det gør jeg osse
men jeg vil fandme ikke stå og stampe i jorden og prøve at efterabe en mimik jeg ikke kan efterligne.

hun sagde godt nok til mig at jeg brugte horsemannship i min daglige omgang med hesten,jeg ligger bare ikke selv mærke til det.......
jo jeg er meget bevidst i min omgang med heste,men det er efter den gamle metode horsemanship,hestens ve og vel samt røgt og pleje,det er hvad jeg forstår ved horsemanship.

hilsen berit

at sætte sin ven på prøve er
det samme som gerne at ville
af med ham.
G.E.Lessing

Jamen Johannes.... Vi gør jo netop nogle af de samme ting. "Vi" gør dem bare lidt anderledes, får de fleste gange hurtigere resultater og så er den ikke længere!!

I bund og grund diskuterer vi jo nøjagtig det samme!

du siger også:Det er jo sådan, at det er rytterens forbandede pligt at etablere tilliden; det er ALDRIG hestens
Og det er jeg bare hamrende uenig i.
Det er rytterens pligt at etablere kontakten så der kan komme tillid, men der er sørme hestens eget valg om den vil tage imod den udstrakte hånd. Ingen hest kan tvinges til at have tillid. Det er noget der skal tjenes og vindes!! Og hesten OG KUN HESTEN kan bestemme om der kommer tillid eller ej!

"vi" horsemanship entusiaster venter på hesten og giver den tid, men sætter samtidig regler og grænser som du ikke sætter (omkring pigen og hesten der ikke ville have hende ind i boksen).

Personligt ville jeg kraftigt have pointeret overfor hesten at jeg havde lov til at være ind i den boks. Derved er min status sat og dernæst kan hesten vælge at komme til mig og få nus og kram når jeg har forladt boksen og igen står uden for "hestens hjem".

Igen en balance gang... hvornår skal man trænge sig ind på hestens enemærker og hvornår skal man gå... men den som behersker horsemanship korrekt, vil pga hestens holdning, vide hvornår man skal gøre det ene og hvornår man skal gøre det andet!!

-miki-

Du er helt gal på den! Slet og ret.
Jeg har redet fra Banff i Alberta tværts over Rocky Mountains til Vancouver B.C. Det varede knap 4 mdr; halvdelen af tiden red jeg uden hovedtøj, ganske enkelt fordi lortet var gået i stykker. Hesten blev sluppet løs, når jeg slog lejr, og den kom skam, når jeg kaldte på den.
Så jeg ahr prøvet det der. Men her i lille Danmark kunne jeg ikke drømme om at beflitte mig med den slags. Jeg ville betragte det som total hovedløst!

Men det er helt rigtigt, at det ER DE FÆRRESTE, DER OPBYGGER TILLIDEN. Desværre! Man benytter sig af alt muligt andet. Og hvorfor? Fordi det er nemmere, tror jeg, i hvert fald for dem selv! Ikke for hesten!

Jeg har aldrig bedt min hest gå op i en trailer uden at have en træktov på den. Det kunne jeg ikke drømme om. Men der er mange andre ting, som bestyrkes af tilliden. F.eks. kan jeg kalde alle hestene her på gården til mig (minus en 28 år gl. ponyhoppe, som har været her i 3 uger), straks de er lukket på fold, og bede dem gå ind i boksen igen. Og det gør de. Også én ad gangen.

Lad mig også lige sige, at jeg absolut IKKE har respekt for mine medmennesker. Overhovedet ikke! Men jeg RESPEKTERER de fleste - og det er noget ganske andet.

På samme måde har en flok soldater respekt for deres befalingsmænd og officerer, men de betragter dem rent privat som jordens bærme og nøgle værre r..huller; enkelte respekterer de!
Og hvordan er de kommet til at få respekt for befalingsmændene? Gennem kommandoførsel og til tider endog særdeles grov behandling. Vi snakker om dominans af bedste karat!
Det er præcis det samme, som den rytter gør, der vil forlange, at hesten skal have respekt for ham/hende.

Jeg har aldrig set en ulv klappe en anden, som den er glad for. Har du?
Og det er iøvrigt også irrelevant, hvordan dyr gebærder sig over for dyr, når vi nu engang er mennesker, som vil OMGÅS heste!

Johannes

....det er i høj grad at true, men det er jo igen ikke noget man gør til hverdag. Heste truer jo heller ikke af hinanden medmindre de kommer nær hinandens bunker af hø eller lignende... så som sagt... man bestemmer når der SKAL bestemmes!

Og jo... ordet "horsemanship" er blevet meget in og det er ikke altid af det gode. Mange tror de kan en masse og når det kommer til stykket er det ikke en skid værd, for de aner ikke hvorfor de gør det!

Det med at stå og stampe i jorden og lave underlige fagter...
Jeg kan fortælle dig at det rent faktisk er ret vigtigt når man arbejder med ungheste.
Jeg har jo selv haft en lille laban og nu har jeg endnu en lille hingst i stalden.
Både Bob og nu den nye Frej havde det med at stæse ud af døren uden at ænse at man faktisk stoppede op. Så er det sgu en god ide at stikke hænderne i vejret og svinge med armene, for så tænker hesten "hov hvad fanden... hun er sgu ikke nem at rende ned" og derved ænser den en den næste gang man kommer til den. Man bliver nødt til at sætte sig igennem hos nogle heste og vise sig... og så kan man arbejde normalt.

Men igen... det er sjældent at man bruger disse metoder og man (ihvertfald jeg) sætter mig kun igennem een gang og så har vi fået fastslået hvem der har bukserne på. Resten af tiden går med kæl og kram.

Faktisk er Frej så sød nu, så han ikke gider stå op og få sin morgenmad inden jeg har været inde og klø ham på maven.... rimelig træls da jeg en dag havde glemt det fordi jeg skulle pakke ting til stævnet (klokken 6 om morgenen) og da jeg så skulle lukke Frej på fold... ja så var han ikke engang stået op det fjols *gg*

-miki-

altså!

som jeg ser på det skla min hest respektere mig som føreren i den tid vi arbejder eller går til og fra folden.

i boksen skal den vide at jeg også har ret til at være der, men den behøver ikke at snakke med mig når jeg er der.

Hun skal pænt vente ved den åbne boksdør mens jeg fumler med træktovet eller til jeg siger at hun må gå ud. hun skal vente med at spadse ud til vi har vendt os om og lukket hegnet - to klap på halsen og SÅ kan vi få lov at være hest.

Hun skal respektere mit personlige rum som jeg respekterer hendes - ergo man holder afstand når man ikke er blevet budt "velkommen"

jeg har haft rosita i en uge nu og hun er ikke vant til at skulle respektere mig og andre - men hun er ved at lære. jeg bruger ikke HMS eller klikkertræning eller dominans.

Jeg er MIG - men jeg kan også godt se det fra hendes side - hun er jo også bare sig selv og det skal der være plads til.

har ikke lært at geberde sig over for os mennesker der har med hende at gøre til daglig (mig stratego og foderfar) men det hjælper på det.

jeg lapper hende også en hvis hun er urimelig eller direkte truende - det er lidt som hestens natur - den får sq også hug af "overhesten" når den opfører sig utåleligt.

hun er selv lidt af en overhest så jeg skal indtage positionen over hende som overoverfører, og det skal hun lære at acceptere, hvilket vi er i gang med nuher.

og det går framad ved hjælp af mine egen metoder - og det skal siges at min hest er glad, selvstændig og tillidsfuld - og hun kalder på mig når jeg går ind i stalden

MHT trailer - hun skulle lige se traileren an før hun gik ind - hvilket er OK med mig - og hun gik ind uden ballade da vi hentede hende . og det var første gang jeg havde med hende at gøre overhovedet - så se tillid er noget hesten godt kan give umiddelbart - jeg vælger at tro at hesten kan mærke om vi er "stærke" nok til at "forsvare" den mod farerne der lurer rundt om livets hjørner.





Karina82

Skyd ikke med elastik når du har badehætte på. og spring aldrig over hvor gærdet er lavest, det er oftest der grøften er dybest

Ej det forstår jeg da ikke... lod han sig virkelig ikke købe???
Sikken en mand du der har dig... tror du ikke at du skal vaske han ben lidt og give ham lidt mundgodt??
hvis han ikke vil have det, så bare stop det ned i halsen på ham!! Så skal han skam nok blive god!! *fnis* -miki-

med heste at gøre, bliver jo nødt til at sætte sig i respekt overfor hesten. Har du aldrig irettesat en hest Johannes? Hvad gør du hvis den bider, eller prøver at mase dig? Jeg vil vædde med at du ikke bare står og venter til den er færdig, eller siger til den "det der lille ven, det må du altså ikke". Nej den får garanteret et klaps (det ville jeg også selv have gjort)! Du lærer jo også føllene at få løftet ben, stå bundet og blive trukket med. Hvis det ikke er at bestemme over hesten/være leder for den, så ved jeg ikke hvad der er. Hvis du virkelig, som du siger er din hests partner, uden at lede den, så må du ikke give den et klaps når den er slem, du må ikke lære den at få løftet hove og blive trukket med osv. Det er jo ikke noget hesten bliver spurgt om, det gør du bare, og hvis den ikke vil være med, får den skældud!! Du kan jo ikke opdrage en hest udelukkende med sukkerknalder og ved at spørge om den vil være så venlig at gøre hvad du siger, så ender du i hvert fald hurtig på skadestuen. HMS er et slidt udtryk, og ingen ved efterhånden hvad det egentlig dækker over. Jeg er sådan set ligeglad hvad man kalder det, men for at være sammen med en hest, skal der jo være en der bestemmer (og helst mennesket), og dem der nægter det, skulle prøve at blive hest i en flok, for der er rangorden for alle pengene.

Og jeg er selv dressurrytter, så man kan altså sagtens både være konkurrencerytter, og dyrke det såkaldte HMS.

Mvh. Luna
Hesten kan sagtens leve uden os, men vi ikke uden den!
Se mine muler på præsentationen og husk lige at skrive i min GB!

En hest, der har tillid, bider IKKE den, den betragter som sin ven. Blendheim bider alle andre, men ikke mig; det kunne han ganske enkelt ikke drømme om.
Hvis en hest klemmer én, er der et problem, det kan jeg skam godt se. Da kan man skam godt være nødt til at bokse sig ud af situationen, ellers kan man jo dø af det. Men man kunne jo også - som vi gør her i stalden - sørge for at placere sig, så hesten IKKE kan komme til at klemme én. Ligesom vi aldrig går foran hesten, men ved siden af den, hvor der er sikkert at være.
Og mht. at løfte hove, trække med dyret, o.m.a. har jo ikke noget med at være `leder´ at gøre. Det er jo noget, vi gør, fordi vi er MENNESKER, og mennesker gør sådan noget. Heste gør det ikke! Ethvert føl, som har tillid til sit menneske, vil finde sig i, at man løfter dens ben. Hvis tilliden ikke er der (og det er sket for mange), og hvis man forsøger at sætte sig i `respekt´ for at få lov til at løfte dens ben, skal man da nok få løftet benet efter en større eller mindre kamp, hvor mennesket vinder, mens føllet TABER! Den slags er totalt unødvendigt.
Vi sætter os jo også op på hesten og rider den og vil have den til at gøre forskellige ting og sager. DET GØR HESTE HELLER IKKE! Hvis hesten har tillid til os, FINDER DEN SIG I, at vi sidder på den, og hvis vi ved, hvordan vi skal fungere deroppe, kan hesten SLET IKKE LADE VÆRE MED AT GØRE DE TING, VI VIL HAVE DEN TIL. Det kan man da godt med lidt god vilje omskrive til, at vi dominerer hesten, mens vi rider den, men vi KAN jo også gøre det på en måde, så hesten har NEMT VED DET, og sådan at den BRYDER SIG OM, at vi sidder der og roder rundt på dens ryg.

Det der med at `bestemme´ over hesten er noget forbandet vrøvl, hvis det skal forstås sådan, at rytteren/hesteejeren mener, at hesten skal gøre sådan og sådan, for det har vedkommende BESTEMT, og det skal hesten partout bare rette sig efter. Det er lige så vrøvlet at mene, at man skal være `fører´, `leder´, etc. for hesten. Man skal sgu være MENNESKE, og man skal optræde som et sådant. Hesten vil ALDRIG betragte os som noget som helst andet. Men den skelner 100% mellem de `gode´ og de `mindre gode´ af slagsen.

Tag så lige ud på ridestederne og kig jer lidt omkring. Langt de fleste hesten gør skam, som de får besked på, men er `flade og hen over jorden´, for de ved godt, hvad der vanker, hvis de skejer ud eller ikke helt forstår, hvad rytteren er ude efter. De få heste, som nærer ubetinget tillid til sin rytters dømmekraft, er LEVENDE heste med musik i øjnene og store flotte bevægelser. De NYDER at være hest for deres menneske, og de gør, hvad de kan, for at honorere kravene.

Johannes

Det bliver vi vist aldrig enige om, men det undrer mig at du absolut kun vil anerkende din version af sagen, der er jo ingen garanti for at du har ret. Det lyder heller ikke på dit svar som om at du helt har forstået hvad det er jeg mener, men lad nu det ligge. det var egentlig heller ikke for at få et svar jeg skrev det (for det vidste jeg næsten hvordan det ville lyde), men mere stof til eftertanke. Men dine kraftigt vægtede postulater, giver overhovedet ikke plads for andre meninger, og det synes jeg er synd, da vi jo er her for at debattere.

Mvh. Luna
Hesten kan sagtens leve uden os, men vi ikke uden den!

Sikke en debat!

Hvis jeg støder på en hest, jeg ikke føler mig tryg ved, så hæver jeg mig over den, og viser bestemt at det er mig der bestemmer. Det gør jeg KUN fordi jeg ikke stoler på den, men hele tiden skal vide 'hvor jeg har den'.

Dette kunne jeg dog ALDRIG og jeg gentager ALDRIG finde på overfor Athos. Jeg stoler 110% på ham (uden at satse), og vi er lige. Vi er gode venner, og vi stoler på hinanden. Jeg behøver ikke hæve mig for Athos, eller vinde hans respekt, for jeg har hans tillid. Den tillid bruger jeg når jeg skal hente ham på fold, gå en tur, og især under ridningen. Han stoler 110% på mig, og ville gå igennem ild og vand med mig -ikke FOR mig.
Athos stoler på at jeg ikke vil ham ondt, men kun gør det der er bedst for ham. En dag da jeg skulle have dækkenet af ham, fik han på en eller anden måde det ene ben ind under mavestropperne og viklet sig ind, og sad fast. ENHVER hest havde der gået i panik, men det gjorde Athos ikke. Han ventede pænt på at jeg 'befriede' ham. For han stoler på mig!
Og når en hest gør det, behøver jeg ikke hæve mig over den.

Ville gerne skrive mere, men jeg skal ud og ride Lillemanden

Det er godt når det går bedre, men det er bedre når noget går godt.

det var dog dejligt at høre at en berider og jeg ved ikke om du også er konkurrence rytter, ligefrem har forståelse for hyppens ve og vel.

Det var måske lidt hårdt sagt, men det jeg mener er, at mange dygtige ryttere, med tiden glemmer hvor vigtigt det er med tillid og respekt. Ofte kommer hesten evner med videre i centrum, uden og tænke på at strigle og hygge med hesten (altså vinde respekt og tillid).

Det var bare lige en sidebemærkning, som jeg håber du forstår

Go`søndag alle

Johannes skriver : "Man skal sgu være menneske, og man skal optræde som et sådant."

Jeg er fuldstændig enig heri!

Mine heste er DYR!Jeg er et menneske!Alene af den grund kan al samarbejde, efter min opfattelse, kun etableres gennem tillid og tolerans dyr og menneske imellem.Ikke ved at forsøge at agere flokføre, tale hestesprog e.lign.Uanset min optræden blandt hestene, er jeg stadig et menneske i deres øjne.

Når hestene imødekommer mine forlangender, ved jeg, at det er en reaktion, som udspringer af deres overbevisning om, at jeg ikke ville bede dem om noget, som, efter deres opfattelse, kunne opfattes som en fare eller trussel.Deres arbejdsvillighed kommer fra tillidsforholdet og ønsket om at "behage" mig, og ikke p.g.a. dominans, lederstilling eller frygt.

Derfor mener jeg, at når (og hvis) dette tillidsforhold er etableret, så har man skabt fundamentet for al fremtidig indlæring og træning.Uden...forget about it.

Vi har pt en Connemareblanding på 5 år.Vi købte og kastrede den for et år siden, og havde en ide om, at den skulle tilrides herefter....Dette blev ikke tilfældet, da den simpelthen ikke er klar.Ponyen har uden tvivl ikke haft nogen god opvækst, og dens tillid til os mennesker, har kunnet ligge på et møj lille sted....Den sætter stadigvæk spørgsmålstegn ved mange af de ting, som vi beder om.Den stoler ikke ubetinget på os!Derfor er bassis ikke i orden, m.h.p. at lave en brugshest ud af den endnu.


Jette

Hvor er det dejligt at høre, at du har tid til at vente på, at din hest byder dig sin tillid. Jeg oplever jo utallige gange, at folk køber sig en unghest, og dagen efter skal den fandeme rides til, koste hvad det vil. I løbet af ret kort tid må de fleste opgive, og så kommer de her. Deres ubehjælpeligt forsøg på at dominere et stakkels dyr har ikke kostet dem andet end en månedstid ekstra her, for vi skal nu bruge lidt mere tid for at forklare hesten, at her i huset vil den blive behandlet godt.

Der er dog også mange, skal det retfærdigvis siges, som ringer og spørger, hvad det koster at få hesten bragt under hjælperne. Tit bliver det noget mere, end de har givet for hesten, og så tilbyder jeg at `sætte dem i gang´ hjemme hos dem selv, hvor et besøg hver 14. dag er nok, og hvor de får lektier for, som skal arbejdes på til næste gang. Så snakker vi menneskepenge, og selv om det tager lidt længere tid, bliver resultatet stort set det samme, og så HAR DE SELV LAVET ARBEJDET med hesten. Tilliden er blevet opbygget, og den fysiske udvikling `svulmer´frem.
Sådanne ryttere er laaaaangt foran dem, der vælger at gennemtrumfe meninger over for hesten og vil dominere den og bestemme over den.
De sidste vil vel nok kunne komme til at ride alle de lette klasser, men så når de heller ikke videre! Og skulle de være så teknisk dygtige, at de alligevel når op i de middelsvære klasser, bliver deres præstationer charmeforladte og triste.

Så det er stadig tillid, der skal til, og det er stadig os og ikke hesten, der skal etablere tilliden og vedligeholde den.
Lad os høre hvordan det spænder af, når du kommer i gang med hesten, Jette. Jeg er sikker på, at virkeligt mange vil kunne lære en del af at høre om din fremgangsmåde.

Varme hilsner. Johannes

Hej igen.

Jeg glemte lige at kommentere `tyren´!

En tyr kan ikke tæmmes. Men den kan lære at finde sig i, at vi har med den at gøre. Og jeg kan sige dig, at den person, som finder på at spille `leder´ over for tyren, eller som begynder at udføre krigsdans eller udøve dominans over for mr. bull, han dør sgu af det i løbet af ganske få sekunder.
Derimod kan den bondemand, der opfører sig som menneske, håndtere enhver tyr til enhver tid.
På en tyrestation på Horsenskanten (ca. 30 velvoksne tyre er der på stedet - den ene mere brunstig end den anden, da de ikke bruges til andet end sædproduktion, og som følge deraf temmeligt aggressive) passes tyrene af en ældre herre med et kunstigt højre ben. Han har været der i mange år og har aldrig haft problemer med tyrene, netop fordi han optræder som menneske.

En domptør arbejder derimod med dominans. Men her er der også tale om rovdyr. Tyre - og heste - er planteædere, og der har dominans absolut ingen værdi.

Johannes

Jeg kan ikke se at jeg på nogen måde har skrevet, at du påfører hesten smerte. Det må vist være grebet ud af den blå luft...

Ja, jeg mener nemt, at man kan undertrykke hesten med de metoder du foreskriver, jeg siger IKKE at DU gør. Men er man ikke 100% inde i hestens adfærd og signaler, vil man meget nemt fejltolke flere situationer, og så måske bede hesten bakke, mens man "svinger" tovet mod den. Dels kan det undertrykke hesten, dels fremprovokere et farligt angreb fra hesten, hvis ikke du er meget selvsikker. det tror jeg ikke mange af de 12-14 årige piger er.

Og ja, til ALT du skriver. Jeg kan uden problemer gå med min hest uden nogen som helst, også på en stor mark. Jeg kan uden problemer ride ned til købmanden og parkere ham udenfor, mens jeg køber is uden at binde ham, kun i grimen.Jeg kan trække tomme olietønder efter ham, bildæk efter ham, binde balloner i hans man og hale. Jeg kan vikle ham ind i plastic, få ham i trailer, container, køkkenet og hvor ellers JEG går hen. Han kommer med fordi han ønsker det, ikke fordi jeg ellers synes han er stædig og "svinger" tovet, så han fatter jeg mener det (groft skrevet, men kun så du kan se hvor nemt, dit budskab misforståes).

Vi er ikke så uenige, som du måske tror. Jeg er bare trær af at folk tror alle problemer løses vha. dominans.

Det er så nemt, at skade en hest psykisk, såfremt man ikke sætter sig ordentlig ind i dens adfærsytringer...at en hest går ½ m. foran dig behøver ikke skyldes, at den vil være "leder". Det tror jeg osse du ved, og derfor kan du bruge 180 graders modellen, men den duer altså ikke til en hest uden selvtillid, der bare helst vil skynde sig væk fra stalden, hovedtøjet eller whatever.

En anden ting. Hvorfor bruger du så mange "lydsignaler" til din hest? Det er et nonverbalt dyr, der primært ytrer sig gennem kropspositurer. Den forstår dig fint uden det baggrundsstøj som vi mennesker ofte benytter når vi har med hestene at gøre.

Nej jeg tror heller ikke at vi er langt fra hinanden, mit eneste "problem" er at du synes at mene at Horsemanship går ud på at man vil dominere sin hest totalt... for det er jo slet slet ikke meningen. Man kommunikere med den og undgår alle de forbandede fejl man lavede i sine unge dage. Dominans hører slet ikke hjemme i horsemanship verdenen... ihvert fald ikke i min!

Jeg personligt går ind for denne metode (også for de 12-14 årige) for det er virkelig vejen frem. Man opnår intet med hesten hvis ikke forstår hestens egne reaktioner og måder at bevæge sig på (signaler)

Som så mange andre gange herinde, så forventer jeg ikke at man skriver herinde med sit problem hvis man har en hest der går til angreb på en og er livsfarlig... så er man vel klog nok til at søge hjælp via en professionel?? Hvis man ikke gør, ja så bør man ikke have hest!!

Ang verbale signaler kan jeg fortælle dig at heste faktisk er yderst lydhøre overfor vores "baggrundsstøj" og at jeg synes det er federe at kunne sige "woah" og så stopper hesten fremfor at hive lidt hist og her og klemme lidt her og der... Og efter min mening er det noget der får hesten til at være enormt lydhør og koncentreret omkring mig som rytter når man sidder på hesten istedet for at den lytter lidt til det ene og det andet... Det giver god koncentration fra hestens side.
Desuden er hesten selv jo ikke helt uden lyde...

-miki-

Godmorgen Johannes

Tak for de opmuntrende ord.Jeg vil læse dem engang imellem, når tvivlen melder sig....Og det gør den!

Jeg har mødt mange heste, som har været noget af en mundfuld, men denne her slår alt.Jeg har, indtil nu, aldrig måtte bruge så lang tid på at "få kontakt".Det bør her samtidigt nævnes, at dens indlæring og træning ikke på nogen måde er særlig intensiv.Jeg har opfattelsen af, at den måske ikke er opvokset under omstændigheder, der har muliggjort det for den, at være føl og unghest.Så til trods for sine næsten 5 år, er den ikke særlig moden, og for mange forlangender på for kort tid, stresser og trætter den.Selv de elememtære ting skal ofte gentages mange gange, førend den oplever succes ved pludselig at forstå, hvad "hende mennesket" mente.

Men jeg tror, at tiden arbejder for både ponyen og undertegnede, så min holdning er stadig, at vi nok skal målet.Hvis ikke, må vi jo korrigere den målsætning.

Med venlig hilsen
Jette

Der hvor jeg har min hest står der en haflingervallak på 10 år.
Han er noget af det sødeste. Han er kælen, legesyg og enormt tillidsfuld. Han kunne ikke forestilli sig at vi ville gøre ham fortræd. Men så kommer problemet. Han har ingen respekt. Han møver ind i alle, løber når ejeren rider i skoven på ham, og tæsker de andre heste på folden.
Ejeren spurte om jeg ville prøve at opdrage lidt på ham og det gjorde jeg så. Jeg lavede en masse fra jorden hvor jeg først lærte ham at stole på mig så jeg kunne gå og smælde med en pisk ved siden af ham uden at han bevægede sig eller blev utryg. Derefter lavede jeg respektlege hvor jeg flyttede hans forpart, bagpart og bakkede ham. Alt sammen foregik stille og roligt, uden råben. Havde jeg råbt af ham var han bare gået sin vej... Han kender godt sine kræfter. Det samme hvis jeg havde slået ham. Jeg blev nødt til at give ham lyst til at gøre dette.
Og det virkede. Så sent som i går red jeg ham i skoven første gang i en grime. På et tidspunk var han ved at stikke af, men jeg fik ham stoppet uden vold, og han travede pænt resten af turen.

Nu kommer mit spørgsmål:
Hvad gør du med en haflinger der har tilliden, men som kender sine kræfter og som der er enormt fræk? Irettesætter du den ikke? Opdrager du ikke på den? Man kan godt gøre det uden at straffe, og uden at hesten går derfra uden selvtillid.