...har jeg rent faktisk lige læst i en bog af Claus Hempfling, kan man ikke opnå til fulde med en almindelig stor hest. De er simpelthen for lange - den gamle, kompakte og korte hestetype kunne lære at bruge bagparten optimalt - fordi de var så korte at rytteren så at sige fyldte hele ryggen og derved ikke havde de samme problemer som rytteren idag med at få "ordentligt" fat bagtil med vægt og sæde.

De heste der idag kan nå at komme til at gå optimalt er den islandske hest og nogle få andre typer - bl.a de grovhalsede spanske heste.

Jeg skal ikke kunne sige om dette har noget i sig da jeg ikke er proffessionel rytter med års erfaring i dressur, men jeg synes da det ser ud til at der er noget om snakken. Jeg er godt klar over at en velreden dressurhest har lært at bruge sin bagpart så godt som overhovedet muligt for at nå den korrekte samling, men ser man på en sådan hest, vil jeg altid sige at den ser lidt "lang" ud - og rytteren sidder lige på forparten.

Meget mere harmonisk synes jeg ridningen på eksempelvis den spankse og islandske hest ser ud.

Men igen - jeg er ikke pro.

Lige en lille tilføjelse - jeg tvivler ikke på sandheden af Johannes´ord.

-Tanja

Hej Tanja.

Claus Hempflings gebet er ikke dressur i moderne forstand, men dressur som man red det for hundrede år siden.
Dengang gik man ind for den hestetype, man kalder kvadrathesten (længden = højden), som desuden er højtstillet (langbenet). Kvadrathesten har nemmere ved at nå skolen over jorden - ingen tvivl om det. Men det kan vi jo ligesom ikke bruge til noget i dag, hvor vi rider dressur for BEVÆGELSERNES skyld. Dengang havde skolen over jorden ét formål, nemlig at gøre hestene til `dræbermaskiner´ over for fodfolk på slagmarkerne.

Når vi rider dressur, som vi gør i dag, skal man gå efter den hestetype, man kalder den vandrette rektangelhest, som er en smule længere end sin højde, og som desuden også er det eneste avlsforbundene vil godkende til avl. En kvadrathest bliver kasseret lige på stedet!
En rektangelhest er nemmere at ride ligeud, er nemmere at samle og har større og flottere bevægelser end kvadrathesten.

Og Tanja, kig lige igen på en velredet hest, som er samlet. En sådan er gennem samlingen `gjort kortere´ fra næse til hale, men ikke i kroppen. Vægten er forrykket bagud, og derved kommer den lette yndefulde bevægelse, som vi kan bruge til noget. MEN RYTTEREN SIDDER SKAM IKKE OVER FORPARTEN. Man sidder midt over hestens balancepunkt, for ellers kan det slet ikke lade sig gøre at samle hesten!

At islændere eller spanske heste skulle være nemmere at samle end almindelige rideheste, er et postulat, som ikke har hold i virkeligheden. I hvert fald ikke islænderen, som netop fra naturens side har en lidt lang ryg. Men ALLE hestetyper kan bibringes samling - det ser bare forskellig ud fra type til type.

Grunden til, at jeg skrev denne tråd, var i øvrigt, at alt for mange sætter bid på hesten, som kan trække dens næse `ind på plads´, så halsen krummer flot, og så tror man, at hesten er samlet. Men bagparten slæber stadig langt efter hesten. Når hesten samles korrekt efter den teknik, jeg har beskrevet, vil den AF SIG SELV PLACERE HOVEDET I ELLER LIDT FORAN LOD OG HVÆLVE HALSENS MUSKLER, for gjorde den ikke det, kunne den ganske enkelt ikke holde balancen.
Og lad mig lige til sidst gøre opmærksom på, at det bestemt ikke er besværligt for hesten at blive redet i samling. Tværtimod! En samlet hest har langt nemmere ved at bevæge sig frit og smidigt.

Johannes

Hvad med et lille kort indlæg til alle os der er i gang med tilridningen?

Hvordan starter vi arbejdet med stille og roligt at oplære hesten til dressur??

Jeg har p.t. næsten købt en 4 års vallak som har været redet i en måned og nu har jeg redet ham i 14 dage, dvs. 6 uger under rytter.

Han er styrbar i skridt og trav arbejder i et pænt tempo. Hvordan kommer jeg videre, altså får lært ham lidt om samling, brug af ryg m.m.?

P.t. er han afslappet i hele overlinien, men halsen er langt og "høj" under ridning. Han søger ikke rigtig selv efter "støtten" på biddet.

Håber på lidt gode råd.

Hilsen Bettina;-D

- som søger ny hest, fra ca 167 og med gode bevægelser. Kender du en? så send en mail/besked til mig

På forhånd tak!,

..Og lad mig lige til sidst gøre opmærksom på, at det bestemt ikke er besværligt for hesten at blive redet i samling. Tværtimod! En samlet hest har langt nemmere ved at bevæge sig frit og smidigt.


Det er sjovt du skriver det, Johannes. Jeg rider en vallak, der har en kort, lidt stikkende trav, og som til tider gerne vil lægge sig lidt dybt/gemme sig. Jeg kan have lidt svært ved at få ham til at svare ordentligt frem, og det bliver bestemt ikke bedre, når han så samtidig bare bliver dybere og dybere..

Men jeg har så faktisk fundet ud af, at hvis jeg korter tøjlerne lidt mere og får ham 'hevet' op på plads, (selvfølgelig samtidig med at jeg bruger sæde og schenkler), så er det faktisk som om, at han løfter forparten og dermed bliver mere 'fri' fortil, samtidig bliver han lettere at ride frem, og travens kvalitet forbedres væsentligt, så jo jeg giver dig ret.

Hilsen mie

Jeg er enig i, at skift af bid ikke får heste i samling, dog er det nødvendig med et bid, der passer til hesten. Jeg er selvfølgelig også enig i, at en hest som bare knækker nakken, men stadig har bagparten i det fjerneste hjørne af ridehuset, ikke er værd at stræbe efter.

Men hvad jeg ikke helt forstår, er din bemærkning om at man "arbejder SAMTIDIG og ALTID på BEGGE tøjler". Du mener vel kun i "samlingsarbejdet", eller hva' (altså når alt andet er redet på plads)? For jeg bruger da ofte kun den ene tøjle, fx hvis hesten "hager sig fast" på enten højre eller venstre.

Forøvrigt, er du klar over hvor nemt tingene altid lyder, når du skriver det? Som om det bare lige er noget man gør - men gud hjælpe mig, hvor jeg synes dressur kan være svært!

Lotte (som glæder sig at få fri og komme ned til hesten og øve sig)

tak for endnu et dejligt velskrevet indlæg!!!

Jeg har fået et stort udbytte af dine svar på mine e-mails, jeg lavede den klassiske fejl ikke at ride nok ½ parader (faktisk kun når jeg skulle lave en ny øvelse, overgange) Efter du lige gave mig et godt råd med på vejen, fungere det rigtigt fint. Saga er blevet meget mere lydhør og er dejlig let at ride rundt på. Hun er stadig lidt en krudtugle, men det er jo bare fordi hun er så glad, og det vil hun jo lige fortælle.
Sælges, kom med bud!
Shires thermo dækken , str 150, perfekt stand, Nypris 999kr. Horseware stalddækken, str 155, perfekt stand, Nypris: 2100kr. Horseware Rhino str 165, med nogle reperationer, vandtæt, Nyprisen er 1800kr

Jeg var så heldig at få undervisning på min unghest af Johannes i onsdags.

Min hest har kun haft rytter på ca. 5 gange, og jeg syntes, at det var på tide med lidt råd og vejledning.

Det var skønt at få lov til at arbejde (læs ride) igen, og jeg nød hvert et minut, og hesten fik da også mere og mere forståelse for, hvad det var jeg lavede "dereoppe".

En ting, jeg dog har undret mig lidt over siden, er, at jeg skulle ride nedsidning i travarbejdet, og læne mig godt tilbage og drive "bagfra". Det jeg ikke helt kan forstå er, hvorfor jeg skal sidde ned, når hesten ikke er helt stærk i ryggen endnu, og den er stadig i gang med at vokse. Dvs. den er en del højere bagtil.

Selvfølgelig bumper man ikke så meget rundt, når man rider nedsidning ifht letridning, men er det "sundt" for ryggen, når den ikke har samling og dermed ikke har ryggen oppe på plads?

Nu er jeg jo ikke verdens tungeste (en lille spirrevip på 166 cm og 55 kg) og min hest er en ordenlig basse på ca. 170 med god masse, så jeg kan nok ikke gøre den store skade, men jeg har altid hørt om unghesteridning: "Letridning og hesten frem og ned, så den får ryggen op."

Så nu står jeg lidt som et stort

Hilsen
Lotte

Til Bettina:
Det er så omfattende, at et kort indlæg slet ikke kan give dig og andre ret meget. Så jeg vil være så fræk at henvise til min bog DRESSUR, FRA UNGHEST TIL GRAND PRIX, hvor kapitlet Grunduddannelsen, afsnit `at bringe den unge hest under hjælperne´, fortæller dig ALT, hvad du har brug for at vide.

Til Mie:
Dejligt at høre. Du er netop redet ind i den verden, hvor der rides. Blev der - der er skønt at være!

Til Lotte Rafinel:
Man skal ALTID tage i begge tøjler samtidig. Hvis du blot tager en cm mere i den ene tøjle end den anden, vil hesten svinge hovedet ca. 10 cm ud til samme side, og det hjælper jo ikke hesten til ret meget andet, end at den på et eller andet tidspunkt bliver irriteret!
En rytters hænder skal ALTID være på niveau og præcis over for hinanden - også når hesten bøjes. Bøjningen skal komme fra et tryk med indvendige overschenkel (ikke hælen) og når det sker, vil man pr. automatik få mest vægt i udvendige hånd, HVIS HÆNDERNE ER OVER FOR HINANDEN.
Hvis du føler, at hesten hægter sig på en af tøjlerne, rettes det med et schenkelspark af større eller mindre kraft i samme side, og problemet er pist væk! Hvis du forsøger at rette det ved et tiltag i tøjlen, vil problemet dukke op igen få sekunder senere.
Og, jo, det lyder nemt. Det er det skam også ... hvis man bare ved, hvordan man gør!

Til JLykke:
Skønt at høre.

Til Lotte:
Hvis man rider letrindning, har man nemmere ved at bumpe hesten i ryggen, man har tendens til at `hale sig op´ i tøjlerne, og endelig har man kun schenklerne til fremdriften.
Hvis man sidder ned, kan man koncentrere sig om at benytte sin tøjlehjælp 100% korrekt (som den unge hest har så latent brug for), man kan benytte sin vægt til fremdrift, og endelig generer man hestens balanceholden mindst muligt, når man afslappet følger dens bevægelser.
Det der med, at hestene rygmuskulatur ikke er udviklet nok endnu, er en skrøne. En ung utrænet hest kan med lethed bære 150 kg på sin ryg i både ½ og en hel time, hvis de 150 kilo kan følge hestens bevægelser.
Du så jo også, hvor nemt det var at holde din (iøvrigt helt vidunderlige) hest i trav, blot du lænede dig en anelse tilbage. Den mulighed havde du ikke haft, hvis du red letridning. Kig på andre, som rider letridning under tilridningen. Der er virkelig klumper i benzinen, så det vil noget, netop fordi man ikke `følger hesten´.
Og lad mig igen sige, at det var herligt at se, hvad et par ugers intensiv longetræning har gjort ved din hest. Selv halsen var blevet mere udviklet.

Hilsner til alle. Johannes

Johannes: 1000 tak for de rosende ord om min hest. Jeg vokser simpelthen 10 cm. hver gang, så det varer ikke længe, så kan jeg gøre mig som fotomodel.

Det var lige præcis det, jeg forklarede til hende, som kiggede på, og som fik sat lidt "kriller" i hovedet på mig. Rart at vide at jeg har forstået det rigtigt.

Bettina: Jeg har selv Johannes' bog, som han anbefaler, og jeg kan kun sige KØB DEN! Den arbejder jeg selv udfra med min unghest, og den er GULD værd, synes jeg. Den er god, fordi den er godt forklarende og det, jeg især hæfter mig ved, er, at Johannes IKKE går ind for fysisk eller psykisk afstraffelse af hesten, når det ikke lige går efter vores hoved.

Hilsen
Lotte (den stolte hesteejer.)

indlæg Johannes

Glæder mig til d. 11/5, hvor jeg skal have terori, og ride dressurkursus ved dig på Tåsinge

Min nu når jeg lige har dig fanget i en tråd, kunne du måske give mig lidt hjælp til dette problem: GALOP OVEGANGE. Som du måske ved, så har jeg en ret stor hest på 180 cm, og derfor meget mere hest at holde samling på. Og det har altså voldt mig en del problemer, især i mine galop-overgange. Kan ikke rigtig holde samling på ham, og tit efter en overgang, så låser han, både i ryg og i nakken, hvilket gør ham totalt umulig at sidde på. Er næsten 110% sikker på, at det er mig som gør noget galt. Jeg føler selv, at jeg laver en overgang således: Inden overgangen forbereder jeg ham med en halvparade, klemmer godt til med mit sæde og tager en let anholdning i begge tøjler. Tit overhører han det totalt, og løber bare videre, tager så lidt hårde fat, og får ham så endelig stoppet. Men det giver så meget uro, og jeg kan bruge omkring 1-2 min. at få styr på ham igen. Ok, det lyder måske ikke af meget, men det er det altså. For han tager bare fat!
Men misforstå nu ikke, for han er en meget følsom hest. Rider for det meste uden spore og pisk. Kan så godt tage et par spore på engang imellem, hvis han begynder at blive lidt døv for mine schenkler. Og kan da også tage pisken med, når jeg er inde og samle ham osv. Men jeg rider ikke med den hver dag.

Kan du hjælpe?Med venlig hilsen HeidiZ(Putin)
***
Når du står i lort op til begge ører så hold munden lukket
HJEMMESIDE

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg rider en hest der er meget veluddannet.
De første gange jeg ville ride ham, gjorde jeg præcis, som på min gamle hest(som aldrig er blevet uddannet særligt).
Kraftig schenkelpres og godt fat i tøjlerne.
Hvilket resulterede i, at hesten stak snotten lige i sky, og var aldeles ubehagelig at sidde på.
Jeg gjorde så det, at jeg slap ham helt med tøjlerne(læs:IKKE lange tøjler),lettede presset fra schenklerne, satte mig tungt ned på min bagdel og drev ham frem med sæde og læn, alt imens jeg holdt mine hænder så let, som havde jeg en sytråd i hænderne.

Og hvad skete der så!
Hesten blev så vidunderlig blød. Han trådte ind under sig, så jeg bogstavelig talt følte det som om han hævede ryggen et par cm, og han buede nakken i blød bue.
Han var ganske enkelt fantastisk behagelig at sidde på, og enhver øvelse kunne udføres med en lille vægt flytning, anholdning med lænen, eller et lille bitte prik med schenklen.

Det var simpelt hen det øjeblik i min "ridekarriere" at LYSET GIK OP FOR MIG!

Da jeg først havde opdaget, hvor lidt jeg behøvede bid og tøjlehjælp, smed jeg hans 3 delte bid ud(det gik han med hos tidligere ejer) og lagde et 2-delt massivt på ham istedet.

Den hest er den bedste læremester jeg kunne ønske mig.Selv uden rytter
vil en hest altid være en hest
men en rytter uden hest
er blot et menneske
Stanislaw Jerzy Lec

Tak for dit svar, Johannes - jeg prøver det af i aften (altså det med begge tøjler på samme tid).

Nogle gange lyder du fuldstændig som min genbo (som også er beridder) "sæt dig ned og nyd turen, lad hesten arbejde, det er _så_ nemt". Hm, der er bare lige den der detalje med at forstå HVORDAN.

God weekend
Lotte

Kanont godt indlæg!! Kom med nogle flere af dem, når du har tid.

Vi ses imorgen. Jeg tager mine kritikker med fra sidste stævne, hvis du lige vil se lidt på dem.

Hilsen Donia

Det er godt når det går bedre, men det er bedre når noget går godt.

Ja, jeg fik mig en lærestreg i tirsdags da jeg var til ridning. Jeg rider på rideskole.
Den hest jeg red er frisk og virker meget "ung" (hun er omkring 7år). Det meste af timen havde hun hovedet i sky og godt fat i biddet, og kun i meget korte intervaller sænkede hun hovedet lidt, og løsnede lidt på biddet. Hun reagerede ikke særlig meget på min schenkelhjælp.
Da vi var ved at være færdige "gav jeg op" - jeg slap stort set biddet (havde kun lige nok kontakt til jeg kunne mærke hende), og efter bare et par omgange kunne jeg tydeligt mærke ryggen løfte sig, hovedet faldt ned på plads helt af sig selv, og hun lystrede perfekt på mine vægt og schenkelhjælpere - vi lavede de smukkeste runde slangegange og volter uden brug af tøjlen.

Nogle gange glemmer man hvad man udemærket godt ved, og så er det godt at hesten lige kan minde en om det - de ved jo godt hvordan man bør ride

-susan

Lotte Rafinell.

Det sku' ikke undre mig, om din nabo er en af mine lærlinge. For alle, der rider og har redet hos mig har hørt en mio gange. `Sæt dig ned, lad hesten bære dig og nyd din tur´!
Og det er lige præcis dét, det drejer sig om - at kunne nyde sin tur. Alt for mange gør ALT for meget ud af det hele, så det bliver anstrengende, besværligt og til sidst næsten umuligt at få resultaterne frem til overfladen.

Og derfor er det også svaret til dig HeidiZ. Anstreng dig lidt mindre, og FORBERED din hest i GOD TID, inden du vil have den til et eller andet.
Heste har det som (de fleste) mænd: de bliver som smør i følsomme kvindehænder ... og tilsvarende usamarbejdsvillige, hvis de følsomme hænder `tager fat´. Og nu mens vi er ved dét, så har heste det, som vi andre har det i et parforhold eller i et ægteskab: `De gode dage er der bare - de dårlige husker vi evigt!´
Så når du kommer blæsende i en strygende galop og beslutter, at I skal tilbage til trav, så er opskriften som følger: Sørg for, at hesten er ligeudrettet, og kom så med masser af halve parader, hvor støtten i hænderne er ens, kontant (men ikke hård), mens du DRIVER PÅ FREMAD MED LÆND OG VÆGT. Det er især fremdriften, jeg har dig mistænkt for at glemme - det gør de fleste. Og så får man netop den oplevelse, at hesten enten løber hurtigere eller helt nægter at forlade galoppen.
Enhver form for forandring af tempo har brug for FREMDRIFT; enhver form for ridning har brug for FREMDRIFT; enhver øvelse skal bruge FREMDRIFT. Selv tilbagetrædning foregår ved at drive på FREMAD!

Jeg kan fortælle jer, at så sent som igår havde jeg en af mine (få) mandlige ryttere oppe på en af mine kvindelige rytteres hest. Hesten er et virkeligt lokom på knap 180 og ca. 850 kg. Det ER meget hest at skulle administrere, men dersom man yder den tilnærmelsesvise perfekte hjælp, bliver lokummet pludselig en nipsgenstand, som kan ALT. Det skete også her efter knap 10 minutters ridning til stor forbløffelse for ejeren, som har haft hesten i ca. 7 år, og vi fik en kanon arbejdstrav at se og lidt senere en fri trav som lignede et 9-tal og sluttede af med en perfekt samlet trav, der nærmede sig passage.
Min mandlige rytter er ung, og jeg har kun haft ham ca. 10 gange. Men han LYTTER MED STORE ØREN, og kan omsætte teorien til praktisk arbejde.
Det kan alle, hvis man `vil dét der med ridning´!

Johannes

Hej Susan: Lækkert at høre. Heste sladrer godt nok ikke, men de har en mimik, der fortæller langt mere end de ord, folk som jeg står og fortæller.
Din oplevelse i går er et tydeligt bevis på, at der er logik i anvendelsen af de hjælper, vi har til rådighed.

Og det der med, at jeg ikke kan nære mig mere, har sådan set ikke noget som helst med ridning at gøre. Men du staver gudhjælpemig ordet `biddet´ korrekt. Jeg sidder syvhundrede og sytten gange her ved skærmen og krummer tæer, når folk fortæller, at deres hest går til `bidet´; altså med ét d. Og når man nu ved, at et bidét er en indretning til at vaske r.. i, kan jeg godt forstå, at man får problemer med at få hesten til bidet.
Ku' ik' nære mig.

Hilsner. Johannes

Johannes..... *LOL* kender udmærket den følelse man får i tærene..... får den meget tit herinde.
Det ovenstående er selvfølgelig ikke ondt ment.... synes bare det er lidt skægt *GgG*
Men men..... jeg forstår nu at du tilnærmelsesvis må være en kendis eller noget i den stil..... hvor holder du til??... (tilgiv at jeg ikke har fulgt så meget med *SsS*)


Joan Man har et standpunkt til man tar et nyt....

tæerne.....ikke tæreneMan har et standpunkt til man tar et nyt....

I gamle dage slog jeg mine folder i Roskilde (som jeg kan se, du kommer fra), også så det kunne forstås! Uha, uha!
Lige nu holder jeg til på vores nyeste sted, Eskelevgård Ridecenter i Sønderup ved Slagelse. Herfra driver jeg min beridervirksomhed med undervisning, tilridning, videreuddannelse af dressurheste, afholder kurser og tager ud og holder foredrag, og i min sparsomme fritid skriver jeg bøger, politiske klummer, læserbreve o.m.m.
Jeg er ikke fra i fjor, men har netop afholdt 40 års jubilæum som berider. Planerne går på at holde 40 år mere ... men det er sikkert kun ønsketænkning, og jeg ved da også allerede nu, hvor jeg er om 5 år!

Så har jeg det med, som du sikkert kommer til at opleve en del gange, at skrive her på nettet og komme med gode råd, som mange nyder godt af. Og endelig skal jeg lige sige, at dersom man har personlige spørgsmål til mig, kan man enten ringe på 28 39 46 38 eller sende en mail på johsdressur@sport.dk.

Så deeet ...

Hilsen. Johannes

Enig i at mange misbruger bid og hjælpetøjler til at fastlåse hesten i en holdning de selv syntes ser flot ud- og mange mener desværre stadig at hesten er samlet hvis blot den går med hovedet nede.
Lidt uenig i påstanden om at evnen for samling ikke har noget med hestens eksteriør at gøre.
Nogle heste er avlet til stort afskub osv, mens andre næsten intet afskub har. En hest med en kort stærk ryg, og som ikke har ret meget afskub har i mine øjne da nemmere ved at træde ind under sig og bære med bagparten- hvorimod hesten med den lidt længere eller lange ryg og meget afskub har lidt sværere ved det. Til gengæld kan den måske udføre en smuk fri trav som hesten med det mindre afskub har sværere ved.
Selvfølgelig skal alle heste rides så de gradvist bære sig mere og mere på bagparten- det er sundeste for hesten, men nogle heste har nemmere ved det ene og andre nemmere ved noget andet.
Men tvinger man hesten i holdning ved misbrug af indspænding, chambon o.lign får man i mine øjne bare en meget anspændt hest- og meningen med dressuren er vel at hesten skal gå afslappet og let for hjælperne.
Alt for mange sidder og pukler og aser, er røde i hovederne af anstrengelse og har ømme hænder efter ridningen- hvad er det da for noget...
Venligst Dorthe.

...at Pessoa-systemet er debatteret før. Mener det var Charlotte (Lazer), som havde haft en meget grim oplevelse med det system. - Det er længe siden, så jeg kan sikkert huske forkert.

For mig at se går trækket fra biddet omkring bagparten, hvilket ikke er helt ufarligt, hvis hesten rejser sig.

Mette (Fjolle)


DET GULE HELVEDE ER LØS

jeg er nu heller ikke meget for den metode - jeg er i det hele taget ikke meget for hjælpetøjler.

pisken mener jeg heller ikke rigtigt man kan bruge ti lngoet i ridningen - jeg er af den (sikkert nok tossede) opfattelse af man skal ride sig ud af problemerne og at man sagtens kan samle sin hest ved hjælp af sæde og schenkler....

har jeg ret? på min egen virker det i hvert fald..

Karina82

Skyd ikke med elastik når du har badehætte på. og spring aldrig over hvor gærdet er lavest, det er oftest der grøften er dybest

Så har jeg også lige et spørgsmål til dig.

Forleden dag fik jeg undervisning og min ridelærer mente at jeg skulle lære om de diagonale hjælpere (shenkel, vægt og tøjle). Det skete dels ved at ride schenkelvigninger og dels ved at ride versader på hovslaget. Når jeg red de her versader var det indvendig ben og udvendig tøjle jeg skulle bruge. Indvendige ben bøjede/red frem og udvendige tøjle styrede hvor meget hesten var stillet ( hvilket ikke var særlig meget). Derudover lavede jeg overgange fra trav til skridt og skridt til trav i versaderne og også her brugte jeg de her diagonale hjælpere. Overgangene blev selvfølgelig udført vha. halve parader, hvor jeg hesten blev redet frem (for sæde og schenkler). Det var faktisk de der tre skridt inden og efter overgangen at hesten gik bedst.

Men spørgsmålet er så:
Hvordan hænger de her diagonale hjælpere sammen med det du siger om at man skal bruge begge tøjler samtidig??

jeg brugte selvfølgelig også indvendig tøjle, men jeg synes følte da klart at udvendig tøjle blev brugt mere..


Det skal lige tilføjes at meneingen med det var at "få fat i bagbenene" på hesten - altså samle hende lidt og det virkede efter hensigten, når jeg altså fik koordineret mine hjælpere.
Det er faktisk lidt sjovt for min ridelærer er også af denn holdning at jeg skal lade hesten gøre arbejdet og nyde min ridetur.

Mvh Jenny

"mirakelkur eller erfaringer med SARCOIDER søges"

Umiddelbart vil jeg sige, at din ridelærer tilsyneladende ved, hvad han/hun snakker om. Ikke noget at komme efter der.

Men, Jenny: Når man bøjer sin hest, skal det ske gennem en impuls fra den schenkel, hesten skal bøjes om, og overhovedet ikke via tøjlen. Og hvis du så stadig holder hænderne over for hinanden, vil der pr. automatik opstå et større tryk i udvendige tøjle. Så er det slået fast!
Når du så rider versader, eller andre øvelser for den sags skyld, er det den udvendige, eller den forreste kan vi kalde den i sidebevægelserne, der bestemmer, hvor du `ender henne´. Det er den der regulerer retningen og sørger for, at banen bliver snorlige! Hvis du nu kun tager i den forreste tøjle, vil hesten jo blive mere eller mindre rettet lige ud, og så dur øvelsen ikke mere. Så du er nødt til at tage på BEGGE tøjler samtidig for at få den ønskede effekt.
Lad os omsætte det til tal. Vi siger, at vi rider versade med bøjning til højre. Vi siger også, at trykket i højre tøjle = 20; pga. bøjningen vil trykket i venstre være 30; hvis du nu lægger større vægt på den forreste tøjle for at korrigere bevægelsen, kan det være, at trykket der så er eksempelvis 36; når du samtidig arbejder med højre tøjle, og bøjninges stadig skal være den samme (og det skal den jo), så vil dit tryk i den kun være 24.

Forstår du nu, hvad jeg mener? Skal skynde mig at sige, at de her nævnte tal ikke er en egentlig måleenhed, men blot et `billede´.

Roen i tøjlerne og de sammen-arbejdende tøjler er basis for, at hesten kan bevæge sine ben korrekt. Hvis man tager først i den ene og så i den anden tøjle, vil hestens hoved svinge fra side til side, og i takt med det vil dens gang blive mere eller mindre slingrende og ude af balance.

Hilsner. Johannes

.. det lidt bedre nu, tror jeg. Det du altså siger, er at selv om trykket íkke føles ens, når hesten eksempelvis er stillet, kan man stadig have lige meget fat i begge sider. Er det rigtig forstået?

Jeg har ssv. også haft lige meget fat, men det føltes bare anderledes fordi jeg fokuserede så meget på den udvendige tøjle og indvendige schenkel. Jeg vil prøve at være opmærksom på det næste gang jeg rider.

Det skal lige siges at jeg har skiftet ridelære for to måneder siden og det er helt anden verden for mig. Før i tiden gik min hest meget tungt fortil og jeg bar den næsten rundt på banen. Nu lærer jeg at bruge min vægt ordentlig, samt at få hesten til at bære sig selv ved en bedre indundertræden.

Meget af det min ridelærer siger, lyder som det du skriver. Dvs. det er den samme rækkefølge tingene bliver lært i osv. Det er lidt mærkeligt at lægge hestens grundridning ( eller mangel på samme ) om når den er 8 år, men jeg ærgrer mig så meget over at jeg ikke har skiftet tidligere.

Mht. til det med versaderne så foregik det sådan at jeg hele tiden lavede overgangene fra trav til skridt. Vha. af vægthjælpen, samtidig med at hesten blev redet frem. Det var godt nok svært!!! Så fortsatte jeg i skridt og når hsten gik allerbedst i skridt kom vi i trav igen. Og det var nemlig også som noget du skrev i starten. nemlig det med at regulerer skridtenes størrelse vha. sæddet. Jeg fik mig en del woaw-oplevelser, da hesten pludselig kom op at gå foran mig og jeg kunne mærke hvordan bagbenene arbejdede.

Bliv endelig ved med de gode oplæg. Det er dejligt med lidt teori i forhold til det der sker i praksis!!Jeg har læst masser af bøger om dressur, men er bare blevet mere og mere forvirret, da mange af dem modsiger sig selv eller hinanden - ofte fordi de er dårligt forklaret. derfor er det dejligt at man kan få svar på sine spørgsmål her.

Mvh Jenny

"mirakelkur eller erfaringer med SARCOIDER søges"

altså, nu er det da ikke alee islændere som har en lang ryg, ja gnati har ikke tjalfe har ikke...og sådan kan jeg blive ved!! hvor er det liiige du ser den lange ryg henne???
B-) hellere en pisk i hånden end sporer på støvlen

Hjælp hestene på Rømø Ranch HER

pist, kender du hovhavenrideklub? så skriv lige..

http://www.thilles-oase.webbyen.dk

>>>En kvadrathest bliver kasseret lige på stedet!
En rektangelhest er nemmere at ride ligeud, er nemmere at samle og har større og flottere bevægelser end kvadrathesten.<<<

Sludder, Johannes.
En kvadrathest bliver ikke "kasseret på stedet", men får muligvis lavere karakterer på grund af denne 'særegenhed' i eksteriøret.

Hvor mange kvadratheste har du redet i din tid, siden du er så sikker i din udtalelse om at rektangelheste er nemmere at ride..??

Det går stik imod al fornuft, at det skulle være nemmere at samle en længere hest, -og det er da også modsagt af de fleste udøvere af dressuren, som 'gør i det' på kvadrathest.

At rektangelhestens bevægelser er flottere, er nok et spørgsmål om øjnene der ser, men vi to kan da godt blive enige om at det forholder sig sådan.

Derudover vil jeg tilføje at jeg endnu har til gode at se en rektangelhest lave den form for kraftige indundertrædning, som kvadrathestene præsterer.
Eftersom indundertrædning er at ligestille med samling, må det jo være et tegn på at kvadrathestene kan opnå en højere grad af samling, end den type heste som vi vælger at ride dressur på i dag.

Med Venlig Hilsen
Scarface

"Life is what happens to you while you're busy making other plans" -John Lennon

som har et billede af en rektangelhest og en kvadrathest?? Kunne godt tænke mig at SE forskellen.

Med venlig hilsen HeidiZ(Putin)
***
Når du står i lort op til begge ører så hold munden lukket
HJEMMESIDE

En kvadrathest er en hest, hvis krop kan rummes i en kvadrat = bovspidsen, manken, sædebensknuderne og hovene rører ved hver sin side af kvadraten; det betyder, at højden er præcis magen til kroppens længde.

Rektangelhesten er en anelse længere end den er høj.

I dag finder vi ikke en eneste kvadrathest blandt kårede heste. Selv araberne er ikke kvadratheste.

Og lad mig for god ordens skyld understrege, at en rektangelhest IKKE er det samme som en lang hest.

Johannes

>>>Hvis man rider letrindning, har man nemmere ved at bumpe hesten i ryggen, man har tendens til at `hale sig op´ i tøjlerne, og endelig har man kun schenklerne til fremdriften.<<<

Hver gang jeg læser denne sekvens fra dig, sidder jeg tilbage med en fornemmelse af at du ikke mener at der i det ganske danske land findes nogle ryttere, der er i stand til at befinde sig på en hesteryg uden at hale sig fast i tøjlerne, eller bumpe hesten i ryggen.
Det er forhåbentlig ikke sådan det forholder sig i virkeligheden.
Jeg tolker det som et udtryk for at du hellere vil være på den sikre side, med hensyn til at få redet unghestene korrekt, og derfor lige så godt kan anbefale rytterne at sidde ned i alle tilfælde....
-Har det noget på sig..?


>>>Hvis man sidder ned, kan man koncentrere sig om at benytte sin tøjlehjælp 100% korrekt (som den unge hest har så latent brug for), man kan benytte sin vægt til fremdrift, og endelig generer man hestens balanceholden mindst muligt, når man afslappet følger dens bevægelser.<<<

Jamen heri burde så også indbygges en forsikring om at folk rent faktiskt også KAN sidde ned på hesten uden at genere den.
Jeg kender masser af 'dygtige' ryttere der ikke formår at sidde ned på en hest uden at genere den fordi deres sæde er endda ringere i nedsidning, end det er i letridning. (Ikke alle formår at spænde af på den rigtige måde)
Hvad er dit syn på det problem..?
Afstedkommer dine velmenende råd ikke, -muligvis- rundt omkring, at folk som rent faktiskt vil genere unghestene mere i nedsidning, end i letridning, får gjort tingene sværere for dem selv og hesten, end nødvendigt er...?
Kræver det ikke et 'eftersyn' af en -dygtig og vidende-fagmand, at følge dine råd, hvis man skal være sikker på at det virkelig ER det bedste...?

En helt anden ting er at jeg lige så ofte sidder tilbage med fornemmelsen af at baggrunden for dine principper omkring at have en fast, konstant tøjleforbindelse med unghesten, er at give den et "femte ben", at støtte sig til hvis det går galt for den.
Og det kribler ned af ryggraden på mig når jeg får den fornemmelse.
Mest fordi jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der har den fornemmelse.
Det ville jo være trist hvis det er dét folk går fra skærmen med, og tager med sig ud i ridehuset.

Kan du ikke uddybe dette med den konstante forbindelse på tøjlen...??


>>>Det der med, at hestene rygmuskulatur ikke er udviklet nok endnu, er en skrøne. En ung utrænet hest kan med lethed bære 150 kg på sin ryg i både ½ og en hel time, hvis de 150 kilo kan følge hestens bevægelser.<<<

Og alligevel har jeg for nyligt været vidne til en unghests kvaler med at bære en rytter på omkring 50 kg.
som sad umanerligt smukt på dyret.
"Sidningen" var der skam ingen fejl på....
-Men ridningen, -og tanken bag... Tjah... Det pæneste jeg kan sige om det, er at jeg havde det rigtig skidt med at se på.

Rytteren var som sådan slet ikke "ond" mod hesten i ordets normale betydning, (det var i hvert tilfælde ikke meningen.) men var overbevist om rigtigheden af det hun foretog sig.
På tilskuerpladserne sad masser af 'tilhængere' som lovpriste hestens fremgang, og rytterens formåen.

Hesten som fylder fire her i maj måned, er pt. sygemeldt for flere måneder, med dårlig ryg, og overanstrengte muskler.
-overtrænet og fejlredet er den.
Men rytteren er klogere end dyrlægen, og kan konstatere at hesten er 'et skvat' og aldrig bliver til ridehest, hvis den ikke kan holde til 'så lidt'.

Ejeren forfærdelig trist og ked at at hun har udsat hesten for dette, selv om det var i den bedste tro og mening.

Bør man ikke når man skriver indlæg så kategoriske som dine forbeholde sig at folk rent faktiskt FORSTÅR at alle disse gode råd og korrekte metoder fordrer, at man kender forskel på 'skidt og kanel', og at man virkelig VED hvad man foretager sig..?

Det er et problem jeg har tumlet med i en rum tid.
Hvor mange af rideverdenens gode råd, og generelle betragtninger går egentlig tabt for div. ryttere rundt omkring, fordi de ikke sætter sig ind i baggrunden, -i de tanker der ligger bag, - for dermed at opnå en bedre mulighed for at kunne bruge rådene rigtigt..?

Er det ikke noget man skal have med i sine betragtninger som underviser og giver af gode råd, -specielt på skrift hvor muligheden for misforståelse jo er endnu større..?

Man kan jo i sagens natur ikke gøre mere end som så, for i virkeligheden forholder det sig jo sådan, at folk ikke kan lære mere end de vil, -men.....

Ville en lille løftet pegefinger ikke være på sin plads ind imellem, for at lede folk uden om de værste faldgruber..?


Tankefulde hilsener

Med Venlig Hilsen
Scarface

"Life is what happens to you while you're busy making other plans" -John Lennon

Kære gudsbenådede Scarface.

Vi er såååå enige, så jeg har skænket mig en gammel dansk for at fejre det.
Enige i det meste, i hvert fald.

Mht. nedsidning på ungheste, må man vel for det første formode, at det IKKE er urutinerede ryttere, der giver sig i kast med unge heste (?), selv om guderne skal vide, at mange af disse føler sig kaldede. Og har man lidt erfaring - og VIL man det der med ridning - kan man søreme også lære at sidde ned på ENHVER hest.
Lad mig fortælle dig, at jeg for ikke ret lang tid siden fik en ny rytter et sted i nærheden af Kbh. Rytteren ejer hesten og er desuden en halvgammel pige på et par og tyve. Hun hævdede, at hun ikke kunne ride nedsidning. Og det kunne hun sgu ikke. Jeg har nu haft hende tre gange, og nu SIDDER HUN SGU, SÅ MAN SKULLE TRO, HUN VAR LIMET FAST. Så det er bare et spørgsmål om, for det første selv at ville, for det andet om at få nogen til at forklare, hvordan det foregår.

Mht. tøjlehjælpen, så skrev jeg engang en serie om vore hjælpere; tøjlehjælpen blev også `behandlet´, og der blev det forklaret 100%, hvordan det hænger sammen, og hvorfor, man skal agere sådan og sådan. Så det `gider´ jeg ikke en gang mere.
Jo, gu gør jeg så, men har ikke tiden til det lige nu.

Derimod kan jeg love dig, at når jeg får afviklet lidt flere af de kurser, jeg farer land og rige rundt og afholdet p.t., vil der komme en tråd om at ride hesten til biddet, og der vil tøjlehjælpen blive tæsket igennem, så selv de værste tumper kan forstå det.
Den tråd vil blive fulgt op med en tråd om hestens balance kontra rytterens ditto.

Men tiden er forfærdelig knap lige nu, så selv om jeg meget gerne `vil det hele´ på en gang, så bliver jeg lissom nødt til at spise brød til.

Iøvrigt kan jeg fortælle dig, at jeg skal ud at ride western i næste måned ... `ægte´ western, forstås!
Så deeeet ...

Johannes

Det er tredje gang inden for få dage at jeg har skrevet et alenlangt indlæg på HN og postet det, for blot at konstatere at det ikke er kommet 'på'.

Det er da ved at være for meget...!!!

Nå, men godt så.

Når jeg får tid vil jeg skrive det igen. *suk*

Med Venlig Hilsen
Scarface

"Life is what happens to you while you're busy making other plans" -John Lennon