og sund fornuft må være overskrifterne for mig i forhold til holdbarhed hos dressurheste.
Min egen 18 år gamle M hest, lever et almindeligt hesteliv med fold hver dag i de lyse timer, sammen med fold kamerater året rundt, dog ikke døgnfold hele sommeren, kun i et par uger når jeg selv er på ferie og her kan hun selv vælge at gå ind hvis hun vil. Hun er født hos mig og har haft meget få skades pauser på nær en enkelt forbens skade for ca 10 år siden, har hun aldrig 7-9-13 fejlet noget alvorligt. Hun har altid stået i boks, på nær en periode på 3 mdr i spiltov, som unghest for træningens skyld.
vitamin og mineral tilskud alle dage året rundt, samt et særligt tilskud til bevæge aperatet, led og knogler, med msn og glugusamin, siden hun var 8-9 år, samt eventuelt ekstre B vitamin ved pelsskifte forår og efterår.
Havre og warp efter behov, huld, energi.
Hun bliver redet næsten hver dag, 2-3 gange om ugen i intensiv dressur træning på udendørs bane, ridehus på nabogården hvis det er frost eller meget dårligt vejr. jeg er altid meget omhyggelig med opvarmning og afskridtning. jeg forsøger altid at lytte til hende og hvis hun er "dum" eller mere stiv en dag, forsøger jeg at tænke/evaluere mig ud af problemet og tilpasse ridningen derefter. Udstyr, tænder, brunst og den slags er altid med i mine overvejelser, hvis hun pludselig føelse anderledes.
Hun bliver sprunget et par gange om mdr. Rider tur mindst en gang om ugen og longeret let i pessoa liner (dyb og rund) efter behov, feks dagen efter et stævne.
Redet i alsidig motions og vedligeholdelses træning resten af tiden, vi skridter ofte til og af, på hård bund ud af en lille asfaldt vej. Hun er iført arbejds gamager under ridning, transport gamager under kørsel i trailer.
Hun går med sko på alle 4 ben, men har først fået sko på bagbenen inde for de sidste par år.
Hun går med dækken om vinteren og bliver klippet på dele af kroppen.
jeg har altid skridt tæppe på før og efter træning i dækken sæsonen, og rider kun tur iført lænedækken om vinteren.
Hun står også med skridtæppet på når jeg strigler for ikke at nå at blive kold på staldgange lige inden træning.
Jeg tænker ofte at heste skal have det godt, men de er ikke lavet af glas, og har bedst af at blive brugt og at leve et liv så tæt på et naturligt hesteliv som muligt og ikke alle heste har brug for kiropraktor, specielbeslag, tandlæge, ny saddel og den slags hele tiden, måske er det i virkeligheden ofte rytterens ensidige slid på hesten og kravene til samme, der skaber behovet for at putte tusinvis af kroner i alverdens behandlinger.
jeg tror at alsidig brug og psykisk veltilpashed hos hesten forbygger langt de fleste behov for "behandling" af hesten hos diverse dyrt indkøbte fagfolk, og desuden forlænger alsidigheden, feks skiftende underlag og træning i flere decipliner, holdbarheden, det viser alle undersøgelser i hver tilfælde.