Jeg kan ikke se de store problemer i at træne plagen i rebgrime.
NATURLIGVIS skal den kunne trækkes og håndteres i den daglige håndtering bare i en almindelig grime. Men i træningsøjemed kan rebgrime være et bedre alternativ, end den almindelige grime, da den giver et væsentligt mere præcist signal og fordeler presset på næseryggen og nakken.
Den almindelig grime ligger ikke så stabilt fast på næseryggen af hesten og signalerne herfra bliver let udvandede. Det er selvfølgelig ligemeget, hvis det bare handler om at man skal trække hesten til og fra fold o.lign. men hvis den skal lære noget nyt (det kan være egentlige øvelser/kommandoer og det kan være at gå forbi farlige ting, gå op i en trailer osv.) er det en fordel, at vi kan kommunikere så præcist som muligt.
Når jeg træner min hest fra jorden (det er så godt nok en voksen hest) gør jeg det i rebgrime. Jeg oplevede, at han fik meget lettere ved at adskille mine signaler fra hinanden og betydeligt hurtigere forstod, hvad det var jeg ville have ham til, da jeg skiftede til en rebgrime.
Min hest bliver hurtigt forvirret og lidt utilfreds/usikker på situationen, hvis jeg bliver ved med at forsøge at få ham til at gøre noget, han ikke forstår hvad er. Så for mig er det meget vigtigt, at jeg ret hurtigt fanger, hvad det er for en reaktion jeg efterspørger. Skal jeg gøre for mange forsøg inden det blive tydeligt for ham, bliver han lidt modvillig og generelt utilpas i træningen.
Hesten bliver naturligvis normalt håndteret i en alm. grime. Rebgrimen bruges kun i træningen, og er ikke nødvendig for at kunne styre ham 