Tjaaaa kan se at du lige har fået hende hjem fra tilridning - så hun er jo endnu en ung dame uden den store balance.
Så hvad kan det være......
Kan det være hun vokser ? Ofte tager de jo et par cm efter tilridningen, og i forbindelse med det vil de ofte have problemer med balancen og galoppen.
Havde hun de samme problemer på tilridningsstedet ? Havde hun det ville jeg tænke i om hun måske er låst et sted i kroppen - go så ville jeg overveje at få hende tjekket.
Havde hun IKKE det problem i tilridningen, så kunne det jo være et rytterproblem. Sidder du lidt skævt ? Sidder du og spænder ? Forventer du hver gang det går galt ? Sidder du korrekt eller kommer du af en eller anden grund til at låse for hende , når hun skal springe an ?
Kan det være sadlen som klemmer eller ligger skæv ?
Trænger hun til en pause - eller kun meget små rideture ?
Jamen der er 1000 muligheder, og hvis jeg var dig, så ville jeg prøve mentalt at gå dem igennem stille og roligt - det billigste er nok at starte med at se på sig selv som rytter 
Jeg har lige fået min vallak hjem fra 2 uger i tilridning - og jeg har allerede redet min første undervisning på ham. Fordi JEG har nogle trælse tendenser, som han reagerer MEGET kraftigt på.
Jeg har sjovt nok ikke problem med galopanspring, selvom tilridningsrytteren havde det på den ene volte.
Til gengæld har jeg lidt problemer med at ville krydse venstre hånd over til højre i trav - og så går der kludder i det for hesten.
Selv mit sæde fik jeg rettet på - dvs jeg havde fint let sæde, men skulle bruge det lidt mere ifht tempo.
Så måske kunne undervisning være en ide, for at få tjekket om det er rytterfejl der ligger bag ?
Jeg ved ikke hvordan din hest har fået kodet signal til galop ind - men Pinot har lært at to "klikklik" lyde fra mig betyder galop.
Og han er også meget mere tryg, hvis Jens Martin som har stedet hvor tilridningen er sket, kommer ind og står i midten af ridehallen - for sådan er han jo primært blevet trænet, nemlig i longe.
Jeg har en video fra anden gang jeg rider ham - hvor du bla kan se, at Jens Martin kommer ind på midten af ridebanen for at støtte os i galopanspring til venstre.
Video er også god til lige at tjekke op på hvad fejl man selv laver - efter denne video bestemte jeg mig til, at undervisning ville være en god ide. Fordi jeg sidder lidt skævt, og ikke konsekvent bruger mine hænder til at fører med. Og fordi jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle gøre, når han ikke ville støtte på biddet, men bare ville putte sig. Og for at få hjælp til at installerer et godt stopsignal.
www.youtube.com/watch?v=aU6d1Bj85sM
Håber nogle af de andre her på træning kan komme ind med nogle gode indlæg også - de plejer at være mere teoretisk funderet end jeg er. Og nogle af dem har formentlig også tilredet flere end den ene Pinot jeg har 
MVH charlotte