Er ponyen dækket ind, så det ikke er fordi den mangler noget? Og sadel, hovedtøj og det hele passer fint? For hvis alt det er på plads, så er det jo i realiteten "bare" træning der skal til 
Jeg har selv stået i situationen. Da jeg fik min pony i sin tid, var han også ekstremt schenkeldøv og var ikke til at drive fremad - især ikke på en bane. Og jeg er sikker på, at det hovedsageligt skyldes hans (endda korte) fortid som elevhest.
Og vi prøvede virkelig alt. Men det som har hjulpet for os, har været en kombination af flere ting.
- Bidet blev skiftet ud med bidløs (hackamore i vores tilfælde), for så er der i hvert fald ikke noget i munden, som kan forvirrer signalerne og få ham til at tro, at det mindste tag i tøjlen betyder stop.
- Jeg læste et tip af Susan Kjærgaard på et tidspunkt, hvor hun kom med et foreslag til en anden, som også havde problemer med få sin pony frem. Her foreslog hun, at hver gang du vil have ponyen frem i et højere tempo, så sig en lyd (den samme hver gang) og så ellers bliv ved med at tjatte til hesten med pisken, indtil den går i det tempo du ønsker. Og du skal blive ved, indtil hun går i det ønskede tempo - og lige så snart hun går i det tempo du ønsker, holder du igen med pisken og bare forholder dig i ro.
Da jeg prøvede det på min pony, fangede han faktisk hurtigt hvad det var jeg ville, og til sidst skulle jeg næsten bare sige den lyd jeg havde valgt, så var han fremme.
- En MASSE ture, med gode tempo overgange og lign. Da jeg springer, træner vi især at når jeg rejser mig i let sæde, så er det lig med hurtigt tempo (galop), og når jeg sidder ned så er det mere kontrolleret.
Det er lidt de erfaringer jeg har gjort mig - håber de kan bruges 
Mvh Katrine