Nogle føl og plage kræver mere arbejde end andre. Min var sky og gik i panik over ALT som føl. Så hende har jeg arbejdet meget med, det var ikke meningen, jeg ville arbejde så meget, men ellers ville hun være livsfarlig i dag, hun er nu en stor, meget stærk og muskuløs plag på 1 år, 10 mnd.
Men jeg tog det et skridt ad gangen. Bogstaveligt talt! Først gik hun i panik over at komme ud af folden. Så vi gik uden for folden, stod lidt, så ind igen. Og trænede i øvrigt på folden i starten, så hun kendte singalerne, når hun skulle ud, så du ikke kommer op at slås med den, når den bliver bange.
Så to skridt væk fra folden, stå lidt, nusse, ind igen. Hun troede bestemt, hun skulle dø, men på den måde har jeg vænnet hende meget langsomt til at være fra de andre, faktisk er hun ret ligeglad med de andre, selv hvis de vrinsker efter hende (sådan var det ikke i starten). Hun elsker at gå tur.
Da hun var 4-6 mnd., var hun en stor mundfuld, og jeg måtte søge andre steder, og fandt Mcleans viden om hestes hjerner, og så blev hun styrbar! Hans viden har lettet vores hverdag med 95%.
Men jeg kan godt være misundelig på de plage, der ikke har så meget energi, er meget lettere at håndtere, og knap så trænings krævende. Her skal vi have KLARE LINIER. 
.
