jeg vil sige du gør det fuldstændig rigtige!!

hvis en hest vil rejse sig er det eneste effektive middel at dreje den til siden før den når det og så snart den går videre= ros...

jeg er helt sikker på det nok skal gå over så snart du har gjort det en del gange men de dårlige vaner er jo som bekendt sværere at pille af end at give dem..

men bare klø på det skal nok give pote

Jeg kender det ... også mere end det er godt. Jeg har en hest, der gang på gang vender tilbage til at stejle, som løsning når han bliver usikker på sig selv - og sine omgivelser men vi er længere og længere væk fra problemet - efterhånden som jeg får trænet mine grundsignaler.

Det er svært at sige uden at vide PRÆCIS hvad hun gør - går hun langsommere? Hurtigere? Slingrer hun? Mod hvilken side?

Det har stor betydning for hvordan man griber det an. Min egen slingrer mod venstre fordi højre forben svigtier mig, han bliver usikker, stresser op - og får jeg ikke stoppet det HER så går han altså i vejret og snurrer rundt.

Han går langsommere så min løsning er i første omgang at bede om mere fremad og jeg står gerne ved at de første par gange så var det altså nødvendigt at sige smæk med en pisk for at få budskabet igennem at jeg bad om at gå fremad og ikke stejle - så snart han gik frem slap jeg alt pres og roste hesten helt vildt.

Så har vi trænet ultra meget fremad og vi gør det hele tiden. Jeg kan snart smide pisken når vi rider på banen uden jeg behøver være bekymret for om han vil stoppe med at svare. Det er efterhånden ved at være der hvor pisken bare er pynt. Det har så også taget tid og gjort at jeg har måtte kikke indad og det er faktisk længe siden at mine signaler i så længe en periode har fungeret godt - takket være en underviser der fandt ÅRSAGEN til vores evige problemer med signalerne - nemlig at jeg sad meget uheldigt og det er vi gået igang med at korrigere men det er en længere proces og det tager lang tid - men derfra så tror jeg vi får bugt med det - men det lader til at virke efterhånden.

Så du skal lede efter årsagen til adfæren - det er hamrende svært og det har taget mig meget meget lang tid at grave årsagen frem - men siden er vores problemet forsvundet som dug fra solen.

Jeg er enig med ck1. Hvis du memer, du kan fortsætte træningen, som du gør nu, uden at det bliver farligt for dig selv, så er vedholdenhed det eneste rigtige. (Der er jo mange grader af stejleadfærd.)

Når hesten har seperationsangst og reagerer voldsomt på at forlade trygheden ved flokken/stalden, så er det vigtigt, at den stoler på dig. At du tager ansvar i situationen, viser hesten klart, hvad du forventer og giver hesten succesoplevelser, så du kan rose rose rose.

Så minimer konfliktsituationen i starten ved at vise hesten, at du har al tålmodighed i verden og at I skal på tur, ligegyldigt hvor mange krumspring, hun gør. Drej hende af, når hun vil på bagbenene, tal beroligende til hende og når der er ro på, så driv hende frem igen.

Som du selv er inde på, så må hesten aldrig få succes med sin stejlen, dvs. man må aldrig opgive og lade hesten slippe efter uønsket adfærd.

Tilgengæld skal man i starten lade sig nøjes med lidt og ride hjem igen, når hesten har invilliget i at forlade stalden efter rytterens anvisninger. Rid en fast lille rute, så hesten kan overskue opgaven.

Hvis man ikke som dig, har haft succes med at få hesten hjemmefra, kan man starte med tillidsøvelser på ridebanen, så hesten bliver fortrolig med at følge ens anvisninger og man har pålidelige signaler til at korrigere hesten.

Herefter kan man gå ture i følgeskab med en rolig "staldkammerathest", have den angste hest med som håndhest på rideture og ride ture ud med den rolige "staldkammrathest".

Rolige ture ad en fast rute.

Når man har fået succes med det, kan man gå ture med hesten alene, og når det også foregår uden stress og konflikter, så burde man have gode forudsætninger for at ride hesten ud uden de store problemer.