Jeg synes det er rigtig dejligt at høre, at du er opmærksom på din hests trivsel - også selv om der ikke er egentlige problemer.

Jeg tænker i to retninger:

1) Er der noget fysik, der generer ham? Det er selvfølgelig oplagt at tænke på sadel, men måske alligevel ikke, når han også gør det ved mønstring. Og så er der jo hele hans krop og ben - er der noget i hans hove, ben, ryg eller indvortes, som kan genere ham ved bevægelse?

2) Dine signaler og hans forståelse af dem. Kan du bruge endnu mindre signaler end du gør nu? Jeg selv har haft gode erfaringer med at adskille det primære signal, som jeg ønsker at bruge, fra det signal, jeg bruger til at forstærke det med. Fx at bruge et ganske let schenkelsignal til "frem" under rytter og hvis hesten ikke reagerede så bruge et let pisketap til forstærkning i stedet for at øge schenkeltrykket. På den måde fik jeg indlært det lette signal, som ikke gav nogen psykisk modstand hos hesten.

Jeg ved selvfølgelig slet ikke, hvad der er med din hest - om overhovedet noget - men skriver blot nogle tanker, som du kan tænke videre på, hvis de siger dig noget.

Held og lykke.

Tak for svaret.

Han rides/mønstres for så lette signaler som muligt, og primært stemmekommando ved trav, galop og parér, så tror ikke det er det, desværre

Når han er på folden lægger han også ører engang imellem, men kun for at markere overfor de andre heste at det er ham! der er nr. 2 (han tør ikke gøre noget overfor førerhoppen - lille kujon ).

Da han ikke gør det ellers, og altid kommer hen til mig på folden uden at lægge ører imens han går, tror jeg ikke der er noget ved bevægelse der generer ham, men skal prøve at være mere opmærksom på det.

Tak for svaret, og jeg håber det retter sig, da det sure fjæs ikke er særlig charmerende

Hvis jeg beder min hest om at løbe med ved siden af mig, så for han altså os lidt mine på og bliver lidt halv sur med ørene lagt let tilbage. Men min hest har også sin helt egen vilje og som har prøvet grænser af fordi han fandt ud af at det tidl. i hans liv har hjulpet til at få mennesker på afstand

Men jeg ville helt sikkert få din hest tjekket igennem en af kiropraktor I galop gjorde han det også og dét plejer han ikke at gøre, han var skæv. Efter kiroen var der, gjorde han det ikke igen

Min hest kan også godt få den mine på, når han mønstres og ind imellem i stalden. Særligt overfor fremmede som kommer for tæt på, kan der godt komme lidt attitude. Han gør det dog aldrig under rytter. Han lystrer også altid til UG, er på ingen måde agressiv og er i øvrigt tjekket igennem fra top til tå. Bogstaveligt talt. Ligesom alt hans udstyr også er tilpasset 100 %.

For kort tid siden havde jeg kiropraktor/dyrlæge ude hvor han også blev mønstret, og hendes bud på adfærden var, at det skyldtes usikkerhed. At han er en hest, som meget hurtigt fysisk viser det, hvis han er lidt usikker, utryg eller forvirret. Hun var heller ikke i tvivl om, at det bestemt ikke var udtryk for at han truede eller på ande måde er agressiv. Tværtimod.

Jeg er tilbøjelig til at købe hendes forklaring, da det egentlig giver meget mening, når jeg tænker på hvornår minen optræder hos ham. Han er eksempelvis ikke vant til at blive mønstret ret ofte, så det fremkalder naturligvis en hvis usikekrhed når jeg løber ved siden af (jager jeg ham eller hvad vil jeg have ham til?? tænker han nok )Samtidig er min hest en hest, som meget hurtigt giver udtryk for det hvis der er noget der generer ham - eksempelvis reagerer han meget kraftigt hvis bare sadlen ligger den mindste smule uhensigtsmæssigt og han bliver lynhurtigt hidsig / stresset hvis jeg ikke er meget præcis med mine signaler når jeg rider. Så mselv små usikkerheder vil hurtigt vise sig i egentlige fysiske reaktioner.

Selvfølgelig skal du være opmærksom på, om det kan være fysisk ubehag din hest reagerer på, men hvis ikke der lige er noget at finde tror jeg du skal lede efter forklaringen i hestens temperament og dens træning.

Tak for svarene, det er dejligt at folk gider tage sig tid til at hjælpe når man lige ender i et sort hul, rent træningsmæssigt

Sandra: Min gør lige som din; ser sur ud lige når man sætter ham i trav imens man trækker. Men jeg har svært ved at tro at det er fysisk, da han fra ryggen peger ørerne frem lige så snart han bliver sat i trav/galop (selvom han har skridtet for løs tøjle i to minutter med citronansigtet ).

Tusindfryd: tror faktisk du kan have ret i at det er fordi han er usikker. Han er en meget forsigtig hest, der helst vil gemme sig bag mig når vi møder noget farligt, og han vil rigtig gerne gøre det rigtige, når bare man viser ham hvad det er.

Han bliver klikkertrænet, så han tigger ikke, men måske bliver han frustreret/usikker fordi han ikke altid ved præcis hvad der udløser klikket (nogle gange er det for en fin parade, andre gange for at gå pænt, for at gå over en pressening og andre igen for at rykke forparten). Det kan være det forvirrer ham, så han bliver usikker (han er jo ikke så gammel).

Igår tog vi også virkelig fat på at stå pænt på staldgangen, og der kom det sure udtryk frem igen, så tror du har ret, han bliver usikker og jeg er ikke skarp nok til at belønne så han ved præcis hvad han skal gøre.

Han er aldrig aggressiv, men ser bare utilfreds ud.

Nogle forslag til hvordan man håndterer det med at belønne god opførsel, uden at forvirre hesten, og uden at belønne den når den ser "sur" ud?

Ved godt det er mig der skaber det, og det var også derfor jeg søgte hjælp herinde, og det har virkelig sat nogle tanker igang.

HN styrer som sædvanlig

Jeg bruger ikke ret meget godbider i træningen med min hest. Ikke fordi jeg som sådan ikke gerne vil bruge dem, men fordi jeg netop i mange sammenhænge har haft problemer med at time tildelingen af godbiderne, ikke mindst så de ikke netop forstærker det sure ansigt.

Jeg har brugt godbider i forbindelse med at lære min hest at vente på fremad signalet lige når jeg var hoppet op. Han havde for vane at starte i frisk skridt så snart min bagdel rørte sadlen, så jeg ikke kunne komme til at sætte mig korrekt eller fange stigbøjlerne. Her har en godbid givet fra rygge efter opsidningen kureret problemet. Det samme da han skulle lære at stå pænt og vente mens jeg lukkede ledet når han blivcer lukket ind og ud fra fold. Jeg har også brugt godbider, da han skulle lære at bakke fordi jeg her netop stop ud for hans hoved og kunne give godbiden med det samme han reagerede korrekt. Det har i disse situationer ikke taget mange forsøg før den ønskede reaktion var indlært uden surt ansigt til følge. I disse situationer har godbiderne ikke resulteret i surt ansigt, men jeg har haft svært ved at bruge godbiderne når han fx skulle lære at flytte bagpart for tryk og andre ting hvor jeg ikke stod lige ud for hovedet på ham. Fordi jeg ikke har kunnet give godbiderne lige i det øjeblik han reagerede korrekt, fik de slet ikke samme effekt. Tværtimod oplevede jeg at fordi min timing ikke var præcis, at det sure ansigt kom frem noget oftere. Ikke for at tigge godbider, men fordi han blev usikker på hvad han skulle gøre for at få dem. Så disse ting har jeg trænet alene ved hjælp af negativ forstærkning (fjern pres når reaktionen opnås) og ros via stemmen og ved at klø ham. Og det har virket godt.

Han får stadig surt ansigt når han mønstres (dette har jeg så heller ikke trænet med ham udover når han af nødvendighed har skulle trave mens jeg løb ved siden af) og også indimellem på staldgangen og når han trænes fra jorden. På staldgangen tror jeg af og til bare er et eller andet som tricker hans usikkerhed. Fx hvis jeg kommer gående imod ham med redskaber eller andet, som han ikke helt er sikker på. Får han lov at snuse til det kommer ørerne frem. Det samme hvis man går hurtigt forbi ham eller henimod ham. Når jeg træner fra jorden med ham gør han det indtil han har forstået 100 % hvad øvelsen gør ud på. Derefter forsvinder adfærden.

Jeg tror generelt han er meget opmærksom på mit kropssprog og har jeg en rigtig dårlig dag, så kommer det sure ansigt væsentligt mere frem. Så jeg tror måske han tydeligere end mange andre heste reflekterer de signaler jeg sender - både via mine ikke altid præcise kommandoer og via mit kropssprog /udstråling.

Det gik mig meget på i starten at han havde den adfærd og det er også en af grundene til at den virkelig er tjekket 110 % igennem fysisk. Men jeg er vist kommet til en accept af, at han nok bare hurtigere bliver skeptisk / usikker ved situationer. Også selvom det ikke er helt logisk for mig hvorfor. Eller også viser han bare sin usikkerhed / utryghed tydeligere end mange andre heste.

Tilgengæld er han så også sådan en hest som når først tingene fungerer, så fungerer de 200 % og han kan rides og trænes for nærmest usynlige hjælpere, så man nærmest føler det er tankens kraft alene som styrer ham. Så på den ene side er det træls han hurtigt bliver forvirret / utryg så snart jeg laver den mindste fejl, men på den anden side er det også fantastisk når han er så helt utrolig følsom overfor næsten umærkelige signaler.

Tusindfryd: Sådan forstod jeg det også (altså godbidder=godt - når de bruges korrekt!).

Det var netop derfor jeg begyndte at bruge klikker til min, da han ikke kunne administrere "bare" at få en godbid når han gjorde det godt, nok også meget pga. forsinkelsen, så man roste ham når han f.eks. flyttede bagparten, og så kom godbidden først når man kom op til hans hoved, og der var han jo allerede lidt igang med at tigge, fordi han forventede den.

Det er blevet meget bedre med klikkeren, men efter at have fået nogle råd af Jer, skar jeg idag meget ned på godbidderne, og var meget opmærksom på mit kropssprog så jeg ikke får sendt forkerte signaler til ham, og dermed gjort ham usikker på hvad han skal.

Det hjalp meget at han kun fik en godbid for at stå pænt under opstigning og efter galop (han er ved at lære det).

Rart at høre at andre kan genkende situationen, og jeg håber jeg kan blive så dygtig at han ikke bliver usikker (det er jo nemt nok at se når man ikke lever op til det, så kommer dette ansigt frem ....jep, charmerende ).

Endnu engang tak for hjælpen!

Min havde også tendens til at lægge ørerne, når hun følte sig jaget, både ved trækning, longe, ridning. Jeg ændrede selv kropssprog og hjælper-taktik, da jeg begyndte at bruge McLean til at træne min plag, og hun har ikke gjort det siden, jeg ændrede mit kropssprog. Så det har jeg lært noget af *S*

Godt det kunne bruges Jeg er også selv glad for at læse, at jeg ikke er den eneste med sådan en hest. For jeg har godt nok også tidligere brugt meget energi på at spekulere på hvad der mon var galt med min hest eller med min træning - ja kan man ikke finde på andet at give sig til kan man altid bekymre sig om sin hest