Hejsa alle 
Jeg har et dilemma som jeg godt kunne tænke mig lidt flere vinkler på.
Jeg har en fjordhoppe, Sisse, på 18 år, som jeg fik da jeg var barn. Senere har jeg anskaffet mig en hest, som jeg rider 5-6 gange i ugen og det har jo desværre haft den konsekvens at jeg ikke har så meget tid til min lille Sisse. Derfor har jeg haft part på hende de sidste par år. Den nuværende part rider hende 1-2 gange i ugen, derudover har jeg en skoleveninde med ude og ride ca. 1 gang om ugen, og så laver jeg noget med hende (gåtur, leg, ridetur) ca. 1 gang om ugen. Hun bliver nusset og striglet ca. hver gang jeg er derude og skal ride den anden 
Jeg har en ca. konstant dårlig samvittighed overfor Sisse, hun er meget kontaktsøgende, menneskeglad og vil gerne ud og lave noget og så er jeg ikke sikker på 3-4 gange om ugen er nok. Hun virker glad og tilpas, men sådan er hun bare og sådan har hun altid været.
Nu er der en 14 årig pige der har kontaktet mig og spurgt om jeg ikke mangler en til at ride Sisse 1-2 gange om ugen, og egentlig lyder det jo som en fin ide som kunne lette noget samvittighed, og få Sisse ud noget oftere, men de problemer jeg kan se ved det er at det bliver mange forskellige ryttere der rider Sisse, og jeg synes jo klart det ville være mest optimalt hvis det var få mennesker der red hende. Hun har også tidligere haft en seneskade så hun skal ikke ride laaaaange ture, jorde ret meget og hun må ikke springe så det kræver selvfølgelig også en del tillid at sende folk alene ud med hende.
Så hvad er jeres holdning til forskellige ryttere på samme hest? Det skal lige tilføjes at pigen som kontaktede mig primært ville ride ture, ligeså gør min veninde så det er ikke fordi vi alle skal ligge og træne dressur med hende, for det ville jeg ikke synes var en god idé
Hun går i løssdrift så det er ikke fordi hun står inde i stalden og keder sig.
Ved godt det blev lidt langt, men jeg vil jo bare gerne have at min pony har det så godt som overhovedet muligt 