Det jeg synes gør, at ens hest er glad for en, er at man handler på dens primisser.
Dvs. sæt dig ind i hvordan heste opfører sig over for hinanden, hvor i hirakiet din hest befinder sig.
Da jeg købte Sille, brugte jeg tid på at lære hende at kende imens hun stadig var hos sælger. Da hun så blev flyttet/solgt til mig, så var jeg "det kendte" midt i alt det nye.
Det gjorde at hun hurtigt lænede sig op af mig. Heste er flokdyr og de er ikke gode til forandringer, så Sille knyttede sig op af mig fordi jeg var det eneste hun kendte midt i alt det nye.
Desuden synes jeg man som menneske skal gøre sig "fortjent" til en hest´s tillid. Dvs. du skal behandle den ordentligt, men være samtidig forlange at den respekterer dig. Heste har det bedst med at vide hvor de står - ikke at den skal se dig som leder, men den skal vide hvad den må og ikke må. Det der gør heste trygge ved deres mennesker er at de ved hvor de har dem.
Hvis de ved at de ikke må bide og sparke, og de skal stå stille på staldgangen osv, så er de trygge fordi de kender spillets regler.
Jeg er selv af den mening at et klap over mulen hvis hesten bider ikke er "synd" eller skadeligt. Hellere ét klap, og så ved hesten at det må den ikke. Mine heste har aldrig bidt eller sparket mere end en gang og så har de fået at vide at det gør man ikke.
Ved Sille greb jeg nok læringen lidt anderledes an. Hun bed mig da jeg lige havde fået hende og jeg reagerede prompte ved at sætte tænderne i hendes mule. I de 8 år jeg havde hende, bed hun mig aldrig igen. Ikke at det er det du skal gøre, bare en eksempel på at en hurtig konsekvens én gang er langt mere effektiv end 100 små tjatter på halsen når hesten gør noget den ikke må.
Jeg tror på at for at få tillid fra din hest skal den være tryg ved dig.
Jeg laver selv klikkertræning og har stor glæde af det. Men det skal gøres rigtigt og ikke to heste reagerer ens på det.
Vil du have nogle tips så skriv en PB det er nemmere end at skrive en hel roman om det her.