Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hesten er "uridelig" - headshaking?
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 20:20

Ja.. Det her indlæg blev godt nok langt, men jeg håber i vil læse det alligevel, for jeg er virkelig i vilrede..


For godt 1 år siden købte jeg hest. Jeg prøvered den ikke da det var en 4års, som havde stået stille siden kåring som 3års. Sælger fortalte godt nok, at den havde været "lidt svær" at tilride, men da den havde et super resultat til sadelkåring, var vi ikke bekymrede. Det gik da også fint med at starte den op. Det skal siges at det er en vågen og MEGET følsom hest. Hele det sidste år har den haft perioder, hvor jeg nærmest har været ved at opgive. Den kan gå ligeså fint og afslappet rundt, men så lige pludselig kaste hovedet op (HØJT! Man føler at den er ved at ramme en i ansigtet) og løbe panisk afsted. Samtidig med dette krænger den overlæben op. Når den gør dette, er jeg totalt magtesløs. Jeg kan blot vente på at den tager hovedet ned igen, og så forsøge at ride videre. Denne adfærd har som sagt været i perioder. Nogle perioder har den også været fantastisk. Vi tjekkede næsten alt: tænder, sadel, kiropraktor, hvor der blev fundet småting, men ikke noget som burde være årsagen. I oktober udviklede det sig så. Når jeg krævede at den tog hovedet ned igen, stejlede den. Og når jeg siger stejle, så er det meget voldsomt. Folk på sidelinjen troede den ville vælte bagover. Den har ingen balance når den stejler, og man føler at den svinger til den ene side. Det kom til et punkt hvor jeg ikke længere turde ride den, og vi besluttede at sende den hen til dyrlægen for at få taget røntgen af ryggen. Der var ingenting. Til gengæld mente de, at den havde mavesår. Den fik mavesårsmedicin, total foderomlægning, dvs. den får ingen stivelse overhovedet. Men problemet ændrede sig ikke. Det blev lidt bedre: den holdt næsten op med at stejle, men gjorde stadig det med hovedet. Dyrlægen mente ikke at den stadig kunne have mavesår. Men da den bed efter mig når jeg spændte gjord, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var helt væk endnu. Nu har den så fået pronutrin i snart to uger, og i dag ville jeg prøve om det var muligt at ride. Jeg skridtede to runder på venstre volte, hvor hun godt nok slog fra, men jeg kunne korrigere det. Idet jeg drejer hende til højre, kaster hun hovedet op, og jeg tager i tøjlen for at stoppe hende. Men hun bakker, stejler og snurrer rundt samtidig, og ligeså snart hun står stille hopper jeg af. Jeg tør simpelthen ikke at ride på hende mere. Under hele forløbet har der været en tvivl om, hvorvidt problemerne skyldes smerter, eller om hesten bare "er fræk". Det sidstnævnte har jeg dog aldrig troet på, jeg har altid ment at en hest er primitiv, og reagerer kun negativt hvis den har smerter. Men jeg må indrømme, at jeg lige pt er grædefærdig. Dyrlægerne mener som sagt ikke længere at den fejler noget, og jeg står med en hest jeg ikke kan ride. Jeg har lyst til at sende den hen til dyrlgen igen, og bede dem undersøge den på alle tænkelige måder, men desværre er der jo en grænse i pengepungen. Samtidig lurer spørgsmålet, om det virkelig bare er mig der ikke magter at ride hesten. I det tilfælde ville den skulle sendes i ridning, men jeg er også bange for at nogen vil forsøge at løse problemet med vold/magt. For det første ville det være synd, HVIS den nu har smerter et sted, og for det andet er det en så følsom hest, at den kun bliver bange, og situationen bliver forværret, hvis man forsøger at løse det på den måde. Den har altid været ked af at få sadel på (spænder, tripper fra side til side og frem og tilbage), men jeg har altid gået ud fra at det var en ungheste-ting, som var blevet til en dårlig vane. Bortset fra denne ene uvane (som måske også skyldes smerter?), er hun en meget velopdraget og tillidsfuld hest, som ikke er typen der laver ballade. Hvad mener i jeg skal gøre?


Jeg var ved at læse om headshaker-syndromet, men det forsår jeg som en rysten på hovedet (op og ned bevægelser). Men min hoppe tager hovedet op, og holder det oppe for enhver pris. Kan det være det? Det der med at krænge overlæben op har hun altid gjort utrolig ofte, og vi har aldrig fundet ud af hvorfor. Dog virker det til at være et tegn på smerte/stress, da det blev forværret da hun fik konstateret mavesår. Jeg håber at nogen kan hjælpe mig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svært men....
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 20:32

Min erfaring som adfærdsbehandler er, at næsten hver eneste gang en hest er totalt uridelig og ikke reagerer på nogen som helst form for ændringer, afstressning eller omlægningen af træning, så har den en form for fysiske problemer, men det kan være meget svært at finde årsagen.


Jeg ville tænke i stress. Hesten har fået konstateret mavesår som hænger sammen med 2 ting: Fodring og stress. Man retter især op ved at fodre overvejende med stråfoder og lade være med at give korn samt medicinsk behandling af mavesåret. Dette har den positive bivirkning, at man fratager hesten lidt stress, ved at give den adgang til foder i mange timer.


Men er hesten stresset, skal der mere til: Allerhelst løsdrift, men min. mange timer på passende stor fold, faste rutiner, fast flok af passende størrelse (ca. 4-10 heste), den må ikke gå i en mudderpøl og stalden skal være rolig.


Hvis det gør en væsentlig forskel kan stress være årsagen. Hvis ridning er et lige stort problem uanset omgivelser og livsvilkår, så vil ofte en af 2 grunde være den reelle årsag: Dårlige og voldsomme oplevelser med mennesker og ridning eller sygdom.


Hvis dårlige oplevelser er sagen, bør hesten blive betydeligt roligere, hvis man sætter kravene BETRAGTELIGT ned, og hver dag træner hesten i en helt fast rutine med ganske lave krav - fx. ridning skridt og trav for lange tøjler indtil hesten er rolig ved det, adskilte signaler og kun langsom indførelse af større krav.


Hvis hesten ikke klarer bare den mindste forøgelse af krav, eller slet ikke kan falde til ro, så er der meget stor sandsynlighed for noget fysisk - men som sagt - det er ikke alt, der lader sig diagnosticere.


Jeg har diskuteret dette med en del dyrlæger, der også mener, at alvorlige og uløselige adfærdsproblemer ofte skyldes fysiske smerter, men penge og lidt begrænsede undersøgelsesmuligheder af heste gør det svært hver gang at finde nogen fysisk grund. Sådan er det også med mennesker, der endda selv kan fortælle om deres smerte - det kan også være svært at finde en årsag, der kan ses ved en fysisk undersøgelse, og svært at få det offentlige system til at anerkende deres lidelse, ligesom hestene kan have svært ved at få os til at anerkende deres lidelse.


Vedr. headshaking så viser det sig som regel i solskin, så hvis den gør det mest om vinteren er det ikke så sandsynligt, at det er årsagen.



Nu med blog


Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning

www.hesteforstand.dk

Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag

0
0
Svar på denne tråd
 
 hm...dghdf
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 20:42

Jeg har svært ved at tro, at det skyldes stress. Den kan godt blive stresset hvis man presser den under ridning, men den er jo ikke rigtigt blevet redet i flere måneder. Den virker ikke stresset ellers. Den står stille og roligt i sin boks, går rolit rundt på folden og er altid et stort nussehoved.


Og mht at stille mindre krav, så stiller jeg faktisk ingen krav pt. Det eneste der kan lade sig gøre, et at skridte for lange tøjler. Lige så snart jeg samler tøjlerne reagerer den.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 20:52

puha det lyder godt nok ikke rart, hverken for dig eller hesten

Jeg synes det lyder meget til at den har ondt, og forsøger at sige fra overfor dig, en god indikator kan være hvordan den ellers er, er den sød når du bare trækker? sød at longere?

Jeg kan ikke helt læse mig frem til om du har haft en kiropraktor ude? de ser tit nogle ting som dyrlæger ikke ser, det kan f.eks. være at den har noget i nakken eller ryggen? Det skal så ikke være en dyrlæge kiropraktor du får ud, da de ikke har den samme uddannelse. Jeg kan anbefale at du prøver Rikke Andersen, hun er helt sikkert kompetent

Held og lykke med det. og i øvrigt synes jeg slet ikke du skal sætte dig op på den igen før den er blevet undersøgt, det lyder godt nok farligt at den stejler så højt.

MVH Tine

0
0
Svar på denne tråd
 
 bumbumbum
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 21:20

Jeg vil først sige at jeg har rigtig meget respekt for at du ikke bare vælger den "nemme" løsning - at hesten er uartig, og skal sættes på plads med tvang og vold.

For du har helt ret - heste ER primitive. De er ikke uartige, for de har ikke begreb om artighed/uartighed. De kan kun reagere på omgivelsernes signaler. Hvis den reagerer uønsket på de signaler du sender er det enten fordi den ikke forstår dem eller fordi nogle andre signaler overdøve dine - det kan være ting i omgivelserne (larm, andre heste, etc.), det kan være fysisk - smerte eller det kan være fordi den har nogle lig i lasten der gør at den reagerer uhensigtmæssigt.


Jeg ville også sige kiropraktor, men kan læse at det HAR du prøvet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke "kissing spines!" som det første.. Men hvis den ER røntgenfotograferet og både dyrlæge og kiropraktor har haft fat i den, lyder det besynderligt, at de ikke har fundet noget.


Jeg tænker dog at hvis den har haft seriøse smerter i forbindelse med mavesåret, så kan dens reaktioner godt have hængt sammen med det. Og når reaktionerne så fortsat er voldsomme når hesten er erklæret rask, kan det være fordi den på forhånd forventer, at det her - det vil gøre skideondt. Og så siger den bare fra så det vil noget, inden det begynder at gøre ondt (for det tror den stadig at det vil gøre, det siger dens erfaring den).

Hvis det er tilfældet ville jeg begynde at træne en masse med positiv forstærkning. Når sadlen lægges på - fyld godbidder i den næsten konstant imens. Efter kort tid vil du mærke forskel i dens adfærd omkring gjordspænding etc.Når du rider - hold dig til skridtarbejde for en afslappet tøjle. Lav INTET andet end skridt, drej og parade. Når paraden lykkes og den står afslappet, så har du lommen fuld af godbidder, og rækker lige ned og gir den en. Evt. få en til at gå med træktov i mens du rider - uden at personen tar styringen, men så denne person kan uddele godbidder hver gang du får en ønsket reaktion.

Inden længe begynder den at tænke på hvordan den opnår godbid i stedet for hvordan den opnår at du stiger af :)


Hvis ikke dethjælper.. Så tror jeg ikke på der ikke er noget galt med den hest rent fysisk :(





- Julie med Mimira <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 fsgdsbsbs
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 21:25

Hun er altid sød at trække med og longere. I alt arbejde fra jorden gør hun prompte hvad der bliver sagt. Hun er virkelig lydig og vi er rigtig gode venner :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 21:32

ååh de heste, bare de gad fortælle os hvad der god var galt

Men at den er rolig at trække med og longere synes jeg dog er en godt tegn. Jeg ville som Julie skriver også prøve med noget positiv forstærkning vha. godbider og et udvalgt forstærkende ord som "tak" da dette så også kan bruges når du skal til at ride alene.

Det er rigtigt at mange heste husker alt for godt, hvis en hest f.eks. har haft ondt i tænderne og slået vildt med hovedet, kan den godt blive ved med det flere måneder efter tænderne er ordnet og den umiddelbart ikke burde have ondt.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Lene Jacobsen...
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 21:40

Hej ja som de andre dejligt du ikke bare kaster håndklædet i ringen og siger den er "dum"....


Når du siger den vil nappe efter dig når sadlen skal på og gjorden spændes, så tænker jeg - Er sadlen tilpasset hesten???


du siger den har fået ordnet tænderne..?.


Mit bedste bud på en hjælp hedder Lene Jacobsen - Back in Balance..


Hun er heste fys, uddannet i tyskland og virkelig dygtig.

Hvis ikke hun kan finde årsagen og afhjælpe din hests problem så vil jeg virkelig bliver skuffet.


du kan finde hende på www.Back-in-balance.dk


håber i får løst det, held og lykke


Mvh

Anna

0
0
Svar på denne tråd
 
 dhdhfghf
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 21:43

Jep, jeg tænkte også i første omgang kissing spines, og derfor valgte vi at fotografere den. Men den har en fin ryg. Dog blev der ikke taget røntgen af hals og nakke. Men kiropraktoren mente bare ikke, at der var nogle symptomer i den region. Det overvejer jeg dog at få gjort nu, samt en endoskopi (tror jeg nok det hedder) for at få fastlagt, om den stadig har mavesår. Din forklaring med at den forventer smerte havde jeg også troet. Jeg startede langsomt op efter den var færdig med medicinen, og jeg fik også redet nogle få gange, hvor det ikke gik fantastisk, men den stejlede dog ikke, så det var i det mindste ikke farligt. Men så begyndte den så på at stejle igen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 fbdhdghtgh
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 21:44

Ja, sadlen er tilpasset og tænderne er der også tjek på.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 21:48

hmm.. det forstår jeg ikke. hvorfor mener kiropraktoren ikke at det har betydning at tjekke hals og nakke? det har jo stor indflydelse for resten af "skroget"?

Men at den er sød nogle gange og derefter derefter begynder at blive træls igen synes jeg tyder på at den faktisk stadig har ondt et sted.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tungebenet
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 22:21

Hej.


Den adfærd du beskriver din hest har lyder meget ligesom min hest. Den kaster også hovedet meget voldsomt tilbage og prøver at løbe fra smerten. Nogle perioder er den rigtig fin og nogle perioder er det helt galt, men en ting er sikker, begynder den først på det, så bliver den ved og ved. Den er også blevet tjekket på kryds og tværs og det viste sig at den har røntengenforandringer på tungebenet højst sandsynligt pga et slag eller brud på det.


Hvis jeg var dig ville jeg få taget billeder af tungebenet for at få det af- eller bekræftet. Hvis det er det der er galt med din hest er det meget smertefuldt for hesten. De får migrænelignende jag og det er derfor de prøver at komme væk fra smerten.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pas på dig selv...
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 22:23

Det lyder som en rigtig kedelig situation...


Først og fremmest vil jeg råde dig til at tage kontakt til avleren og få at vide hvem der har redet hesten til kåring.. Grav i det... Det lyder for mig som en hest med en historie, som du ikke har hørt..


Stop alt ridning med det samme ! Du har kun et liv !


Få hesten undersøgt på et dyrehospital der har udstyr til at nå til bunds.. Det andet er som at finde en nål i en høstak (og ekstremt dyrt). Og det lyder lidt som om der er mere en et problem !


Held og lykke...


Mvh Heidi..

0
0
Svar på denne tråd
 
 llllllllllllllllllllllll
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 22:29

Jeg tænker tænder...du skriver de er blevet tjekket... men grundigt nok??


Hvad med bidet (hvad rider du med) skrift evt til et blødt gummi bid



Gør forsøget og prøv uden bid.. evt hakamore (staves)



Du skriver selv det er lige så snart du tager i tøjlen, den reagerer, så måske noget i munden er problemet?



Held og lykke, håber du finder svaret!

0
0
Svar på denne tråd
 
 ksjdnvcs
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 22:41

Dux: sjovt at du nævner tungebenet, tidligere i forløbet hvor kiropraktoren undersøgte hende, har han to gange "flyttet tungebenet på plads" eller hvad man nu siger. Men han ville vel have mærket, hvis der var et brud. Det håber jeg da :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 mnzxcmb
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 22:45

Jeg har selv tænkt tanken, at det var biddet der var problemet.

Jeg vil da mene at de er tjekket grundigt nok. Jeg rider med et tredelt messing muffebid. Men det har jeg altid gjort, og til at starte med var der jo ingen problemer? Og jeg tør ganske enkelt ikke sætte mig op uden et bid.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Stadig
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 22:50

Det er ikke lige sådan at opdage hvis det er tungebenet det er galt med uden at der er taget billeder. Vores er med i et forsøg lige nu, da der ikke findes nogen rigtig behandling og med i det forsøg er kiropraktorbehandling af tungebenet en del af det, men det skal gøres løbende for at holde det bevægeligt og tåleligt for hesten og kun tiden kan vise om det virker ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jhhhhhhh
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 23:10

Det lyder da skræmmende, at det ikke er lige til at opdage. Nu vil jeg ikke virke negativ, men hvor ved du det fra? :-) For som sagt har der været problemer med tungebenet før. Men kiropraktoren "ordnede det lige" mens han var der. Sagde han i hvert fald. Det var noget med at det havde forskubbet sig, og at han godt kunne sætte det på plads.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvem ved...
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 23:16

Nu skal jeg ikke kunne sige at det er det samme din hest har. Jeg siger bare det er de samme symptomer de har, og ved hvor længe dyrlægerne var om at finde ud af at det var tungebenet der generer ham, så ville bare dele ud af mine erfaringer, da der ikke er meget hjælp af hente ved at google problemet.

Ved heller ikke hvad der hjælper din hest. Hvis det bliver bedre efter kiropraktoren har været der ville jeg da få ham ud igen. Tror også det er individuelt hvad der hjælper.

0
0
Svar på denne tråd
 
 jknkjbkjbkjn
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 23:22

Ja selvfølgelig. Men jeg tror da helt klart at jeg skal have kigget på tungebenet igen, tak for hjælpen :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 det var så lidt
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 23:25

Det var så lidt da. Og pøj pøj med hesten.

0
0
Svar på denne tråd
 
 |||||||||
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 23:31

Der er helt sikkert noget galt med dig heste. Det er sjældent en hest opfører sig sådan uden der er noget galt.


Jeg selv haft to heste, der stejlede uden dyrlægerne i første omgang kunne finde årsagen. Har også været igennem møllen med mavesår osv., uden at det var årsagen.


I mit tilfælde med den første hest: Ansigtsnerve betændelse - blev aflivet. Svært for dyrlægerne at finde fejlen.

Anden hest - gigt i ryggen - blev også aflivet. En gigt der startede så småt, at dyrlægen i starten ikke kunne finde årsagen til at hesten stejlede, men da gigten udviklede sig fandt man først fejlen.


Din hest kan også have brækket et ribben, kan også nogle gange være svært at opdage.


Har du prøvet at bedøve din hest og derefter set om den har de samme symptomer? Hvis den går normalt når den er bedøvet, så har den nok en smerte.




Hvis du har råd til det, vil jeg anbefale at du får lavet en scintigrafi på din hest.(radioaktive stoffer der bliver sprøjten ind i din hests krop. De radioaktive stoffer samler sig der hvor hesten har ondt)


En løsning hvis din dyrlæge ikke kan finde årsagen. (Jeg ved de udfører denne behandling på Højgaard hestehospital på fyn)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jjjjjjjjjjjj
Forfatter: 
Dato:  14-01-2011 23:43

Jeg har ikke prøvet at ride den på smertestillende, men det overvejer jeg. Ved du hvad sådan en scintigrafi koster?

0
0
Svar på denne tråd
 
 scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 01:09

For ca. 2 år siden gav jeg 10.000 kr for en scintigrafi på Højgård. Ja, det er mange penge, men jeg fik et svar på, hvorfor min hest ikke fungerede. Forsikringen (Alm. Brand) tog den, men du skal få dyrlægen til at få det godkendt først, ellers dækker de ikke.


Held og lykke med at finde ud af problemet med din hest. Noget er der galt, det er jeg også sikker på, men har ikke nogen kvalificerede bud.








Lil Chief No White


født d. 21. maj, 2008. Quarter Horse Gelding
Far: Satchmo Design
Mor: Great Shawnee Pine


0
0
Svar på denne tråd
 
 det lyder meget
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 01:33

som min hoppe desværre

kort fortalt blev hun redet til som 3 års men kom tilskade på marken der hvor hun stod så jeg har brugt hende til at lave føl på

men da market for føller ikke lige er de bedste besluttede jeg mig for at nu skulle hun igang igen men...

det hele startede så godt hun kom i longe og jeg red lidt rundt på hende men pludeselig efter ca 14 dages ridning begyndte hun at bakke og små hoppe nå mig af for jeg skal ikke nyde noget så får jeg en rigtig dygtig rytter til at prøve og han fik sig 3 KÆMPE flyve ture hun opførede sig som en rodeo hest stod løjret op og snurrede rundt og bukkede helt vildt 3 gang han røg af trådte hun på ham da hun blev ved med at bukke efter han var røget af øv

men så var gode råd dyre jeg havde karnio sekral terapeut ude uden det virkede så havde jeg kiopraktor/dyrelæge ude og der var ikke noget at komme efter hun blev så smerte behandlet for at se hvordan hun så ville reagere men nej rytteren fik sig igen en flyve tur så enden på det hele er at jeg er sikker på det er i hendes hoved det er galt og derfor er hun en foldbums desvære men heldigvis er hendes afkom da super ridelige så det er ikke noget hun giver videre


smart velgående og velrejst springbetonet hingsteplag efter assendruplunds cayman sælges

mf.ak´s leflaro,mff leandro, mmf leonardo 2

0
0
Svar på denne tråd
 
 Puha.....
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 01:49

Der er godt nok skrevet mange indlæg her. Super du får så meget feedback, men jeg magtede altså ikke lige at læse det hele. Så nu får du lige min historie i en kort version:o)

Jeg købte en 3 års hoppe som også var redet i forbindelse med kåring, men ikke redet siden. Den var ifol da jeg købte den, så red den ikke, da jeg syntes den skulle have fred til at vokse den ene og den anden vej. Den endte med at tabe tre måneder før, da det viste sig den ventede tvillinger.:o( Gav den ro hvorefter jeg ville begynde at ride. Havde kun problemer med hende. Den trykkede sig under ridning, og blev mere og mere tvær. Havde kiropraktor og kiropraktor osv. De løste op, men kunne ikke finde problemet. Efter to års kamp, hvor jeg havde fået at vide den skulle have bank osv. (HVilket jeg heldigvis ikke gjorde) viste det sig den havde en overbelastning i gaffelbåndet. De kunne selvfølgelig ikke bevise den havde været der før, da der var gået så lang tid. Så det var rigtig øv.

Tror ikke hestene gør det for at være dumme mod os. De prøver altså at fortælle os noget. Og det kan altså være meget små ting ind imellem.

0
0
Svar på denne tråd
 
 uregerlig hest...
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 12:03
Jeg tror simpelthen ikke på, at din hest er uregerlig- den har ondt!
Og det tydligste signal, som din hest sender dig om smerter- er når den krænger sin overlæbe op!! Den siger simpelthen "jeg har ondt"!
Og mit bedste bud på dine indlæg er at den har et problem i hals/nakke region. Måske sidder problemet helt oppe i de øverste led ved ørene!!?
Den kan også have problemer med højre forben og venstre bagben.

Har den kun problemer på højre tøjle? eller er det begge veje?
Havde den kikkert nede i mavesækken, for at konstatere mavesåret? eller var det bare et skud fra dyrlægen?

Mit bedste råd til dig er, at kontakte Dyrlæge Flemming Reinholdt Christiansen fra Højbjerg ved Århus. Han er Danmarks dygtigste heste dyrlæge.
Ellers er der Tove Due- ingen kan måle sig med hende.

Alt efter hvor i landet du bor, så vil jeg gerne komme ud og kigge din hest- har et øje for, at spotte fejl og sygdomme.

You think your right-But you were wrong
You tried to take me-But I knew all along
You can take me,For a ride
But I'm not a fool out
So you better run and hide

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 12:41

Øv for en historie,,
Headshaking kan altså også forekomme om vinteren, jeg havde en der slog så voldsomt med hovedet,at tøjlen blev smidt om på den anden side af halsen..
Din hest kan jo fejle flere ting, min var både headshaker og havde slinger. Han gik som om han havde over balance hele tiden og hvis man slap tøjlen løb han bare afsted, samtidig med at han slog voldsomt med hovedet.
Er din blevet tjekket for slinger... Kan nemlig godt give samme billede som du beskriver.


Jeanette Strands :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Headshaking
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 13:23

Hej. Prøv at læse denne artikel hvis du har mistanke om headshaking


http://www.gotcha.com.au/articles/ head_flicking_head_shaking.php

0
0
Svar på denne tråd
 
 En artikel mere..
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 13:31
0
0
Svar på denne tråd
 
 termografi
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 17:38

Dengang at man ikke kunne finde frem til hvad min gamle hest fejlede, blev den termograferet. Det er en pistol som kan se varmeforskelle og det fandt straks frem til fejlen.


Bare en ide... Som andre skriver kan det også være at hesten tror at det stadig gør ondt. Sådet kan man jo afprøve ved at smertedækken den godt og se om den reagere lige så voldsomt..


Hvad siger den til indspændinger eller pasoa, reagere den på det??

0
0
Svar på denne tråd
 
 prøv den naturlige vej
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 21:13

Bidløs trense og uden saddel.

Så er der intet til at genere hende.

prøv at se Mia Lykke Nielsen´hjemmeside.

Mvh. Charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Få taget
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 21:23

røntgen af nakke + hals+ tungeben.


Og/eller prøv med hackamore og en lammepude.


.


Til salg:

Rolig IC -vallak på ca.163 cm/ 9 år. Tilredet for adskilte signaler, stabil i skoven, trafiksikker,lydhør og letgående for størrelsen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 min historie...
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 21:48

Hej Stine...


Det lyder som noget af en mundfuld.. føler med dig, og nu får du lige min historie...


Jeg købte for et par år tilbage en fantastisk lille hest - smuk, velspringende og fuldstændig misforstået! Han var blevet solgt fra avler til et sted i Tyskland, hvor han var blevet redet til på hurtigst mulige måde - og han havde sagt fuldstændig fra! Da han blev sendt hjem igen med beskeden om at den var uridelig, stod han bare og rystede med hovedet i hjørnet af boksen! En sød pige fik ham og brugte uendelige mængder af tid og godbidder på at få tiliden tilbage i ham! Det lykkedes - og det var så der jeg købte ham! Gik meget stille og roligt fremad og han fik al den tid han havde brug for.. så længe kravene var små, gik det helt fantastisk og han sprang alt jeg bad ham om og lavede alle de øvelser han skulle... SÅ lige pludselig en dag gik det helt galt.. Red forbi en åbning i ridebane-hegnet og vupti smuttede han ud - jeg blev forskrækket og tog i tøjlen - hvilket resulterede i at han stejlede fuldstændig lodret og jeg måtte springe af for at vi ikke væltede!

Hovsa, tænkte jeg og sprang op igen... men det blev faktisk bare værre og værre fra den dag! alle de symptomer du beskriver kom væltende og blev værre og værre...

Jeg prøvede alt - han blev tjekket i hoved og røv for at sige det på pænt dansk - også head-shaking, kissin og luftveje.. ALT. Havde en kiropraktor til at sætte en nakkehvirvel på plads - ALT!! De fandt intet på ham...


Men det blev værre og værre - selv vores skovture blev ødelagt af hans hovedkasten og han virkede fuldstændig utryg under mig!


Jeg gav altså op - men mest for hestens skyld... søgte hjælp til at sælge ham og fandt en sød pige, der forelskede sig i ham - Og når hun satte sig på ryggen af ham, ændrede han sig 110%.. Han slappede af og fik det der saglige udtryk i øjnene, hvor man bare kunne se at han følte sig tryg!


Hun fik ham til en billig penge og jeg har stadig kontakt til hende idag - de er stadig det perfekte makkerpar, rider stævner og vinder... jeg er ikke et sekund i tvivl om at det var det rigtige at gøre...


Jeg beklager det lange indlæg, men min pointe er nok egentlig, at han havde så meget bagage med sig, at én lille fejl fra min side, på det helt forkerte tidspunkt var nok til at smadre tilliden mellem os - og det gjorde ham utryg... Skal også lige huske at sige, at det kun var i ridningen vi gik galt af hinanden, på stald var vi stadig de bedste venner!


Kender du en rytter du stoler på, som kunne prøve din - det var da værd at prøve inden du kaster håndklædet...?


Held og lykke med det hele - håber løsningen ligger lige om hjørnet!


Line

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trigeniusnerven ?
Forfatter: 
Dato:  15-01-2011 22:43

Har også haft en headshaker. Falk Rønne og Højgaard mente det kunne være trigenius nerven, kan det være det ? Min var meget touchy og slog også med hovedet både sommer og vinter, ingen kissing spine el nakkeproblemer, man fandt aldrig ind til problemet.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ffffffffffffffffffffffff
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 09:51

greatpineimag: betalte forsikringen det hele???


Tine *Desiree*: nu skriver du at du havde ikke andet end problemer med din hest. Men det mærkelige ved min er jo, at hun i lange perioder har været super god.


Trottinghorse: "Og det tydligste signal, som din hest sender dig om smerter- er når den krænger sin overlæbe op!! Den siger simpelthen "jeg har ondt"!" - ja, det har jeg nu fundet ud af, men jeg ville ønske jeg havde vidst det noget før. Hesten har lige fra dag 1 jeg fik den, gjort det utroligt meget. (jeg har læst at det også kan hænge sammen med mavesår? og den kan sagtens have haft mavesår lige fra den var føl, da avleren kun fodrer med ren byg!)Men det kan vel også hænge sammen med andre smerter.

Problemerne er generelt set begge veje, men det kan svinge fra dag til dag. Nogle dage er det værst på den ene volte, andre er det den anden. Og nej, vi har nemlig ikke fået lavet en kikkertundersøgelse, det var "bare et skud" fra dyrlægerne. Hun blev behandlet med gastrogard, men kun i 14 dage, og ikke i de anbefalede 28, da dyrlægen ikke mente, at det var noget slemt mavesår i og med at hun ikke havde tabt sig eller noget. Så måske er mavesåret bare ikke væk endnu? Men det mener dyrlægen at det burde være. Den eneste måde at få klarhed omkring det, er vel at få en kikkert ned.


Til dem der foreslår det: jeg skal under ingen omstændigheder op på den hest uden sadel og bid.


Line Hansen: Jeg er ret sikker på at min hest ikke har nogen form for traumatisk fortid, og det mærkelige er jo, at hun i perioder har gået super godt. Jeg har haft en anden oppe på hende, hun røg af inden der var gået 5 minutter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 11:41

Forsikringen betalte 60 % af hele regningen. Det er det man får ved Alm. Brand. Men uden vrøvl, det skulle bare godkendes på forhånd.








Lil Chief No White


født d. 21. maj, 2008. Quarter Horse Gelding
Far: Satchmo Design
Mor: Great Shawnee Pine


0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske headshaking
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 12:37

Min vallak går (under ridning) med mulenet hele året, og det har afhjulpet problemet med hovedrysten, pludselige stop og vægring mod at gå til biddet.

Efter at have fået ham undersøgt i alle ender og kanter, og der ingenting var at finde, forslog en tilskuer ved ridebanen en dag, at forsøge med et mulenet. Og da jeg efterhånden var helt desperat og fuldstændig i vildrede, gjorde jeg et forsøg, selvom min tanke var "at det vist var nytteløst. Men forsøget var, i det mindste, ikke endnu en stor økonomisk byrde og det viste sig at være løsningen for os.

De første par dage var symptomerne der, men ikke i samme grad - måske var det "gammel vane", men på fjerde dagen, gik han som om der aldrig havde været noget galt.

Har prøvet at tage det af i vintermånederne, men så begynder han at ryste med hovedet, så han har det på uanset årtider.


Jeg skal ikke kunne sige om din lider af headshaking, og hvis den gør, hvilken form for headshaking det er.


artikel om headshaking: http://modernehestehold.dk/?p=653

0
0
Svar på denne tråd
 
 klsjdfkjadfkl
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 13:08

Det, der får mig til at tvivle på at det er headshaking, er, at jeg forstår headshaking som at hesten ryster på hovedet? Altså en op-ned bevægelse. Men det min gør, er at tage hovedet op, og hun HOLDER DET OPPE så længe hun kan få lov. Ikke nogen nikke-bevægelser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dux´s historie
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 13:25

ligner altså en jeg har hørt før, bare en pony og det var også tungebenet, den gik også typisk fint når den ligeh havde haft fri en periode, men efter få dage var den gal igen.





Smil smitter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej...
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 13:55

Det lyder godtnok som noget af et problem, og meget træls, da det ellers lyder til hesten er fantastisk..


Jeg tror jeg ville prøve at sende den til fx Gitte Naldal, hun kan finde ud af om det er adfærd, eller det er fordi den har ondt..


Det kan jo også være at hesten bare ikke er psykisk klar til at skulle bestille noget med rytter på(måske også derfor den kan få stress og derefter mavesår).. Den kan så forbinde det at du spænder gjorden med at den skal have rytter på og bestille noget, og derfor ikke er tryg ved situationen.. men jeg tror helt klart jeg ville sende den til Gitte Naldal inden jeg mister håbet, troen og lysten på hesten..


Held og lykke med det :)


Kanon lækker xx-springhoppe fra ´08 sælges

Sadler og meget andet udstyr sælges til farvorable priser

Heste klippes i Nordjylland - Skriv PB


Den heldige ejer af;

- Lacour

- My Queen Perfect

0
0
Svar på denne tråd
 
 kiropraktor
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 14:29

Hej, jeg havde en hest med der også headshakede lige pludseligt. Han blev dyrlægetjekket uden at han fandt noget. Jeg ringede til min fantastiske kiropraktor, Anders Kragh, der fandt ud af han var låst i nakken - og aflastede så han faktisk har blevet øm flere steder. Nakken blev sat på plads og han blev tjekket igen en måned efter hvos han stadig var fin. Jeg red ikke et stykke tid efter, men lavede en masse stræk-øvelser for at hesten igen skulle blive smidig :)

Og nu blir han så jævnligt tjekket og er stadig skæv engang imellem - han er en stor hest og tumler desværre meget på fold ;)


Kiropraktoren beskev det som at have kronisk hovedpine - og når jeg så satte mig op og ønskede ting af hesten, kunne han jo ikke aflaste på samme måde som når han f.eks. gik på fold.

Jeg vil til enhver tid anbefale kiropraktor tjek af nakke-hals-kryds, for ret mange heste er desværre skæve



Trine

0
0
Svar på denne tråd
 
 scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 16:23

i sommers fik jeg lavet scentigrafi på det ene forben/skulder af min hoppe, da hun ikke kunne gå/støtte på benet, røngen vistet ingen ting(der var ellers mistanke om brækket ben da hun var blevet sparket).


scentigrafi'en viste betændelse i en kirtel i skulderen hun blev straks behandlet og var helt rengående dagen efter.


jeg mener jeg gave 2000-3000 for scentigrafi af benet.


det kræver dog et par dages indlæggelse da de sprøjter væsken ind og først dagen efter kan scanne/tage billeder og se resultat, har din hest ondt et eller andet sted skal en scentigrafi nok vise det.


det er ikke alle sygeforsikringer der dækker denne behandlingsform, og de skal normalt altid først godkendes af forsikringsselskabet for de dækker.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Mavesår
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 20:19

Bare lige, du skriver det blev værre da hun fik konstateret mavesår og alt andet er tjekket..


Mavesår kan give mange forskellige reaktioner.. Måske er det stadig et problem eller er kommet igen..


Jeg ville få tjekket hende igen for mavesår, da hun jo er gennemtjekket på alle andre områder.


Som du beskriver det, så er jeg fuldstændig overbevist om at hun har ondt.


Held og lykke med at finde årsagen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ckjnckanxcak
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 20:39

Aglaia: Du skriver det kan give forskellige reaktioner? Hvad kender du til det? Jeg vil meget gerne høre mere. Har du selv haft en med mavesår, hvor længe var den om at komme sig osv.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 20:40

Har ikke læst hele tråden, men jeg tænker en mulig ting når jeg læser din tråd og det er: Problemer med tungebenet. Det er en ting som er svær at opdage, og som der er forholdsvis sjælden, men man ser flere og flere heste som enten har betændelse i tungebenet eller brækket tungebenet.


Jeg har oplevet to heste med hhv- brækket tungeben og betændelse i tungebenet, og begge har haft næsten ens reaktionsmønster..


Min venindes hest har næsten lige fået konstateret et brækket tungeben. Hesten startede for 1½ år siden fra den ene dag til den anden med pludselig midt i ridningen at smide hovedet op og nærmest panikke på stedet. Småstejler og reagerer yderst mærkværdigt.


Dette blev ikke opdaget i første omgang, men den blev behandlet for problemer med trigeniusnerven med kranio-sakral terapi og "lykkepiller" til hunde. Efter 3. gang i kranio behandling ophørte problemet næsten fuldstændig.


I sommers begyndte hesten pludselig igen, som et lyn fra en klar himmel kaster den hovedet op og hopper/stejler på stedet, søger ikke ordenligt frem og trækker skævt i hovede/nakke.


Nu er det så konstateret ved røngten at det er et brækket tungeben, og den er nu som forsøg sat i behandling med kranio, kiropraktik og "lykkepiller" til hunde. Der er ikke en egentlig behandling og det kan ikke hele, men hesten kan muligvis lære at leve med det og pt. går det fint nok under ridning.


Den anden hest jeg har mødt gjorde stortset det samme, med den forskel at den decideret stak af fra det- også ud af det blå.


Mvh Mie

-Med supermulen Surprise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Homoner?
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 20:42

Har ikke læst alle de andre kommentarer......har du fået checket om den evt. har svulster i underlivet?? Det er en hoppe, ikke?

Har veninde der havde ældre hoppe, som pludseligt ændrede adfærd under ridning. Den stak pludselig af i vild galop...efterhånden hver gang de red. Dyrlæge scannede og fandt ud af det var homon svulster i underlivet..hesten havde simpelthen skide ondt!

Det var måske værd at undersøge....

Hilsen Pia


Har en dejlig frieser dreng på 7 år. Han er sød, smuk og rolig. Han elsker at spise....så det med at ride dressur keder ham!

Tidl. hest Mille, en smuk oldenborg; frisk, og energisk - rigtig dame.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kkkkkkkkk½
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 20:45

MieChristine ?Surprise?: Jeg er også begyndt at tro, at det endten er mavesåret der stadig driller, eller tungebenet. Hendes kiropraktor har to gange "sat det på plads", efter det åbenbart havde forskubbet sig. Hvorfor blev den behandlet for trigeniusnerven? Og hvad er kranio-sakral terapi?

0
0
Svar på denne tråd
 
 jjjjjjjjjjjj
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 20:46

Pia 1: hvordan blev den behandlet?

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 20:56

Når du siger at det har forskubbet sig to gange synes jeg endnu mere, at det kunne lyde som det der er problemet.


I første omgang troede de at hesten havde slået hovedet hårdt op i noget fordi det kom fra den ene dag til den anden, og derfor beskadiget trigeniusnerven- og behandlingen virkede jo, fordi at det er samme behandling der benyttes. Men da den pludselig begyndte på det igen efter et år begyndte de at gå andre veje og fandt så ud af det.


Inde i tungebenet er der to huller hvori nerverne løber igennem- i den ene side er hullet på denne hest stortset lukket helt sammen og klemmer på nerverne, så de har jo ikke været helt ved siden af i første omgang, med at det omhandlede nerverne.


Kranio-sakral terapi er en meget mild form for kiropraktik, hvor der ved tryk på bestemte punkter/nerver på hesten kan løsnes op. Maks vægt der benyttes er 5 gram og det udføres med hænderne. Meget spændende at se faktisk, og jeg har også selv haft brugt en kranio-sakral terapeut et par gange :)


Mvh Mie

-Med supermulen Surprise

0
0
Svar på denne tråd
 
 tandproblemer
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 21:01

Hej Stine.

Vildt så mange svar du har fået. Jeg har ikke læst dem alle igennem, og normalt skriver jeg ikke herinde. Men jeg så overskriften og blev interesseret da det jo er "mit område".


Synd at din du og din hest har problemer. I har brug for hjælp. Jeg synes du skal få en hestetandplejer til at se på hesten. Den har ondt og der kan sagtens være problemer som er blevet overset i alle de undersøgelser du har fået lavet, - det sker jævnligt.

Klik evt. ind på www.dhtu.dk og find den hestetandplejer som et i nærheden af dig. Det/vi er alle uddannede og arbejder sammen med dyrlæger og kiropraktorer m.m.


Mvh.

Mai Nicholaisen

Hestetandplejer.

0
0
Svar på denne tråd
 
 endoskopi af hals
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 21:19

Jeg synes du har en meget tiltalende indgang til problemet - at du forsøger at finde ud af, hvad der generer hesten...


Jeg må (ogsÅ) indrømme, at jeg ikke har læst alle svarene igennem. Jeg vil bare nævne, at jeg har hørt om en hest, der viste lignende tegn, hvor det viste sig, at det skyldtes, at den havde nogle problemer i halsen, som gjorde, at den havde svært ved at 'lukke sammen'... så måske det var en idé at prøve en endoskopi af halsen?


PS: Krængning af overlæben er ofte et tegn på smerte.


Hø og Tørt Wraphø anno 2010 - minibig -

1. års hesteblandingsgræs - Super kvalitetsgræs

Djursland - kontakt for info!

0
0
Svar på denne tråd
 
 mkkkkkkkkkkkkkk
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 21:28

MieChristine ?Surprise?: Hvordan ser man at der er betændelse i tungebenet? Det kan man vel ikke på røntgen?

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-01-2011 21:37

Uden at være helt 100% sikker mener jeg at "betændelsen" kan ses på røngten da det viser sig som en slags plamager/pletter på tungebenet.


Mvh Mie

-Med supermulen Surprise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bumbum
Forfatter: 
Dato:  17-01-2011 08:50

Til trådstarter: Hold da op en feedback på din tråd. Super-frustrerende for dig og synd for din hest. Jeg ville omgående få taget røngten af hals og nakke og få fat i Charlotte Frigast (hvis du bor på Sjælland). Charlotte er mere end kompetent, dyrlæge og kiropraktor (man er altså ikke heste-kiropraktor med mindre man også er dyrlæge uddannnet, da det er en overbygning til dyrlægeudd.)

Jeg havde en hest, der gjorde fuldstændig det samme, og det viste sig, at han have et gammelt brud på første nakkehvirvel og nogle sammenvoksede facetled. Han var det sødeste at håndtere fra jord, men livsfarlig at sidde på.

Held og lykke med det.


No hour of life is wasted that is spent in the saddle.

[Winston Churchill]

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddddd
Forfatter: 
Dato:  17-01-2011 09:33

schinkel: Hvad skete der med din hest, blev den ok igen?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hormonelt??
Forfatter: 
Dato:  17-01-2011 10:43

Kære trådstarter - har du/dyrlægen også tænkt på, om det kunne være noget hormonelt, da det jo er en hoppe? Der har været mange gode tråde herinde om hopper med dette problem og deres adfærd...


Venlig hilsen

Helle

0
0
Svar på denne tråd
 
 Brud på nakkehvirvel
Forfatter: 
Dato:  17-01-2011 12:13

StineA: Min hest blev aflivet 10 dage efter, det ved røngten blev konstateret, at den havde brud/sammenvoksede facetled.


No hour of life is wasted that is spent in the saddle.

[Winston Churchill]

0
0
Svar på denne tråd
 
 Allergi
Forfatter: 
Dato:  17-01-2011 13:56

Hej Stina


Har du overvejet at det evt. kunne være noget allergi???


Min hoppe har i lang tid stejlet og rystet voldsomt på hovedet når vi ville ride hende. Da hun også hostede lidt fik jeg dyrlægen til at tage en blodprøve, og ud fra den blodprøve har jeg fået lavet en allergitest. de viste sig at hun er multiallergiker. jeg har fået udviklet en vaccine specielt til hende, som hun skal have en gang om ugen.

Jeg kan desværre ikke sige dig hvordan det går, da vi hun køre på 3 uge.


Held og lykke


Med Venlig Hilsen


Nanna

0
0
Svar på denne tråd
 
 Super tråd
Forfatter: 
Dato:  18-01-2011 13:06

Super tråd! For en gangs skyld konstruktive forslag og råd, pånær det der med at ride videre uden bid, sadel osv.....


Jeg har bare et enkelt spørgsmål til det med tungebenet. Kan det helbredes? Og her tænker jeg såvel brud som betændelse, og hvad er behandlingen i de to tilfælde?



Ditte, Holtegården, Nysted

SÆLGES

Hoppe '10 (Sir Donnerhall/Pablo)

Hingst '10 (Benetton Dream/Romanov)

Hoppe '09 (Quaterback/Romanov)

Vallak '09 (Rush Hour/Pablo)

Vallak '08 (Firfod Jet-set), ca 135 cm

0
0
Svar på denne tråd
 
 ffffffffffffffff
Forfatter: 
Dato:  18-01-2011 18:31

Jeg ved ikke om betændelse kan helbredes, men et brud kan i hvert fald ikke.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-01-2011 22:00

Så vidt jeg ved, så kan ingen af delene helbredes, men hesten kan i mere eller mindre grad leve med det. Eksempelvis reagerer heste med brud/betændelse meget forskelligt. Nogen kan knapt spise mad, mens andre med brud/betændelse i samme grad sagtens kan spise og rides nogenlunde normalt.


Min venindes hest som har brud på tungebenet, kan rides stortset normalt lige pt. - Han går med et mylerbid og engang imellem rider hun ham med en glidetøjle (som dog er så løs at hesten aldrig vil mærke at den er der, men hun synes den virker mere tryg i visse perioder med en fuldstændig slap og ufunktionel glidetøjle)


Han spiser helt fint, er super glad og akkurat ligeså fræk i stald og på fold som han altid har været. Han bliver som sagt behandlet med en hundepille om dagen, og kranio-sakral terapi samt kiropraktik når hun føler der er behov. Og det holder den symptomfri indtil videre.


Jeg sætter lige et billede ind af hendes meget smukke hest i en LA4- sandsynligvis med et brækket tungeben også på daværende tidspunkt:



Mvh Mie

-Med supermulen Surprise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt tanker...
Forfatter: 
Dato:  18-01-2011 22:53

Nu kom jeg til at tænke over emnet pga. de interessante indlæg i tråden her..

Ved en hest med enten brækket tungeben eller betændelse i området, vil det da være en fordel at ride med et udstyr, der ikke påvirker det område? Hvis den netop ikke kan helbredes 100% men kun holdes nede/tåleligt? :)

Er det så bedre at ride på en måde, så der ikke kommer pres her på?

Jeg kunne ikke finde et billede af hvor præcist tungebenet er på en hest, men jeg overvejer om bidet påvirker det? Er der nogen der kan det latinske navn, eller som har et billede og kan fortælle hvor det er?




Curiosity killed the cat, and satisfaction brought it back...

0
0
Svar på denne tråd
 
 11111111
Forfatter: 
Dato:  20-01-2011 09:56

Jeg er ikke dyrlæge, eller særlig "klog" ang sygdomme.

men jeg har draget mine egne erfaringer.


- Jeg havde en dejlig DV, som gik fantastisk dressur og spring. men kastede med hovede, og ramte mig selv om jeg sad i sadlen, han stejlede og gik i bakgear, for fuld drøn. hvis vi forlange bæring (trænede til M klasser) og ingen kunne finde ud af hvad ha fejlede. dette stod på i 4 måneder.

men Hørsholm dyrehospital, fandt gigt i 7 fasetled, og wobbler.

Hesten gik LB springstævne 14 dage før, den blev aflivet.


- (en meget lang historie jeg korter ned)jeg har for et par år siden haft en hest der pludselig ikke fungerede rigtigt. han galoperede ikke flot! men gik fri trav til UG. men når jeg red, så gik alt godt i 10 - 30 min og så slog en djævel ned i ham. han kasted sig rundt, og jeg kunne intet gøre. jeg prøvede at ride løsgjort, og på hans primisser.

jeg viste aldrig hvornår han igen sprang i luften. jeg fik han røngen undersøgt i ryg og ben. der fandt de KS men en medfødt slags (almindeligt for arabere) og da jeg jo havde kunne ride i 1 år uden problemer (distance hest), var dette "måske" ikke hele fejlen.

Men efter 10 måneder, og 6 forskellige dyrlæger, fandt de Klinisk spat i begge bagben, dette blev konstateret ved at bedøve begge bagbens haser, sammentidig. Klinisk spat = dvs at spatten kan ikke ses på røngen, og da det var i begge bagben, var hesten lige "halt" og så kan det ikke ses ved almindelig gang.


Begge heste mistede jeg da de kun var 5 år.


Jeg ved ikke om du kan bruge mine erfaringer til noget. men jeg håber at dit/jeres problem kun er en bakteriel. som i let kan få rettet op på.


held og lykke


:O)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider