Det er da som udgangspunkt super dejligt at du har fundet ud af at råben, knytnæveslag og trusler om slag ikke virker og derfor har droppet det

...og så kan jeg vist ikke sige det meget pænere...

Antager at dine fagfolk har ret når de siger at sadel er ok og at hesten er smertefri.

Så er der kun tid og tålmodighed tilbage for dig.

Du har med din tideligere adfærd allerede sat dig i en position hvor du har bekræftet over for din hest, at gjordspænding er rigtig ubehageligt!

Så regn med masser af tid!

Ignorer al uønsket adfærd, bevæg dig blot uden for farezonen. og ros al ønsket adfærd med mild stemme og godbid.

Så lykkes det forhåbentlig for din hest.

Kære Sarah.

Tak for dit indlæg. Vil godt understrege, at jeg IKKE har praktiseret tæv, men på fagfolks opfordring forsøgt at sætte mig i respekt. Jeg mener stadig, at nogle af vores dejlige dyr glemmer, at de kan forrette temmelig meget skade, hvis de rammer, når de bider eller sparker, og at det derfor er vigtigt, at de ved, at vi bestemmer.

Når det er sagt, så tror jeg, du har ret i, at med lige præcis denne hest, er tålmodighed nok ved at være sidste udvej. Bevæg dig uden for farezonen, skriver du - tjah, så er det spændende at se, om jeg nogensinde kommer i nærheden af gjorden igen. Men jeg har allerede testet det der med at rose mest muligt, og jeg tror, du har ret i, at det virker.

Mvh Louise

Ps. Og tak for den sobre tone - du havde vist grimmere ord siddende i fingrene, end dem der kom ud

Har den andre symptomer på at være generet???

Min var meget hys mht strigling/sadlen/gjorden til tider - det har vist sig at hun havde en vandcyste i æggestokken/æggelederen. Denne gav defuse smerter og derved denne reaktion.

Ellers virker det for min at få et fad lucerne mens der ordnes gjord - så lader hun sig overhovedet ikke mærke - end ikke et slag med halen......

Hendes er meget "nu kommer det ikke til at gøre ondt vel" - agtigt og ikke direkte smerterelateret. Hun får nogle gange "tilbagefald" mht at have tillid til at det ikke kommer til at give ubehag og her virker løsningen at lade hende gumle på mad.

Hej

Prøv evt med massage. Det har hjulpet mange.

Det kan være en form for gjordkrampe.

Har selv været ude ved heste med lign. opførsel.

Mvh

Annette

Da jeg købte min hest bed, sparkede og angreb han. Sadlen var IKKE en succes, han hadede den. Sparkede og bed for ikke at få den på.

Jeg trænede ham i at få den på via postiv forstrækning.

Dette kan du os gøre.

Du kan os vælge at aflede hendes opmærksomhed.

Start; Du skal bruge en anden persons hjælp et par gange. En spand med gulerødder. Lige inden du spænder gjorden får du personen til at tage spnanden med gulerodder op til hesten. Lad hesten æde gulerødderne imens du spænder gjorden (i et første hul selvfølgelig)

Hvad siger hesten til dette?

Gør det et par gange.

Så kan du gøre det mindre og mindre. Dvs du står nu selv med spanden med gulerødder. Du giver hende en når sadlen er på. Du tager i gjorden et par gangen op under maven, ned igen, op under, ned igen. Gulerod. Øv dette nogen gange. Spænd den og giv hende gulerod igen (så hun hele tiden har munden proppet med gulerødder) så hun koncenterer sig om at tygge end at blive sur.

Du skal have nogen dage hvor du bare kun lægger sadlen på, spænder gjorden, spænder gjorde nop igen og tager sadlen af. Fri.

:)

Lyder som en form for gjordkrampe.. Prøv med massage m.m. Hun er måske ikke blevet vænnet optimalt til udstyret fra starten af, så det kan måske spille en rolle.. Og så hjælper straf og tæv absolut ikke på nogen måde!

Kære alle.

1000 tak for jeres indlæg og gode forslag. Er glad for jeres positive tilgang til problemet. Jeg vil helt sikkert forsøge forskellige former for positiv forstærkning og måske også massage. Til en start i hvert fald 'nusse' hende mere i gjordlejet. Og som en også foreslår - lade sadlen komme på ind i mellem uden at spænde gjorden.

Mvh Louise

Biden og sparken mod gjorden, kan være et overdrevet forsøg på at fortælle dig at der er noget der gnaver hende:) så er det ligegyldigt hvor højt du råber eller hopper og springer, det gnaver stadig:/

min bed efter hendes gjord på et tidspukt og jeg tjekkede den og ganske rigtigt der selve spændet nev hende i siden.. hun gjorde det en gang mere på staldgangen under opsadlingen og der var der et søm der var gået løst og derved havde gjorden nevet hende i siden..

hun er mega hys med sådan noget og jeg har lært at tjekke det hesten gir tegn på irritere.

hvis du intet finder syntes jeg du skal skifte gjord, vilket kan gøre en dramatisk forskel eller også kan du evt sætte uld beskyttelse på gjorden og eller spænde den 1 hul længere ud når du rider end du ellers ville ha gjort.

men der er helt tydeligt noget ved gjorden der irritere hende voldsomt i mine øjne og jeg vil sige at det er direkte syd hvis du ikke tjekker det eller gør noget ved det. som regelt er det ofte små ting der kan sætte en følsom hest på tværs.

håber du finder en løsning, for din hests skyld.

MVH mig

Gjorden skulle være helt i orden. Jeg rider også både med dressur- og springsadel og -gjord, og mønstret er det samme i begge tilfælde. Lam er en oplagt mulighed, som jeg vil afprøve hurtigst muligt.

Til gengæld er der lige lidt bonusinfo, - en slags udvikling i sagen:

Jeg tror, hoppen lider af en slags gjordkramper. Dels udfra ovenstående beskrivelser af opsadlingssituationen, dels udfra hendes opførsel, når vi påbegynder ridningen:

Skridt går helt fint, men hun trykker sig og spænder helt vildt op, når jeg sætter i trav. Bedste løsning er at presse hende fremad - enten i øget trav eller endda i galop - efter et par omgang, falder hun ned og kan rides normalt.

Jeg spænder gjorden i etaper og ikke helt vildt stramt, og vil nu tjekke forummet herinde for gode råd mod den slags.

Rigtig god tråd Jeg er enig med at ros og tålmodighed er vejen frem. Hvordan er hun når du bare rører hende i gjord området?

Mette: Hun er følsom og skeptisk. Jeg kan godt få lov, men hun overvejer virkelig, om hun skal hugge efter mig. I går var hendes dækken gledet en anelse, så den ene gjord, der er tilbage på det, sad lidt tættere end sædvanligt, og der sparkede hun også efter mig.

Og enig: Rigtig god tone og interessante forslag på tråden

Min hoppe har også gjordkrampe,godbidder har hjulpet meget + hun tidligere kunne trykke sig og spænde op ved opsidning, her har løsningen været en bomløs sadel.Du har vel elastik i gjorden

Jette

er en utroligt sød hest Hun er glad for mig (og også andre) og venlig - på alle måder en hyggelig lille pige

Men hun kan ikke fordrage at få spændt gjorden. En af de første gange, jeg red hende, gav hun sig til at hoppe op og ned og det gik bare ikke, så jeg måtte sadle af igen....

Så begyndte jeg at give hende en godbid hver gang jeg sadlede op Og også når jeg sad oven på hende - så fik/får hun en godbid fra sadlen.

Det har hjulpet virkelig meget - men hun kan stadig ikke lide at få apændt gjorden. Nu er hun jo en meget høflig hest - men hun lader alligevel som om hun vil bide mig, bare sådan lidt, når jeg lige har spændt gjorden. Hun kan bare ikke klare det

Desværre er jeg for gammel til at turde ride uden sadel - men jeg er dog ret sikker på, at hendes ubehag stammer fra tidligere. Så jeg tror på, at det vil forsvinde ganske langsomt.

Dengang ville hun slet ikke have trense på - men nu, hvor jeg rider bidløst, og hun får en godbid for trensen - så kan hun slet ikke vente med at få den på

I hvertfald er hun en meget, meget mere rolig omkring opsadling nu end i begyndelsen

www.heste-nettet.dk/forum/3/381153/ 381153/

Hej Louise

Når din hoppe viser en så voldsom aggressiv adfærd, som du her beskriver, er det et tydeligt signal til dig om det det gør ondt på hende. Det er ikke en "fiks ide", eller et forsøg på at "tage magten"!

Der kan være mange grunde til at hun her smerter i og omkring gjordlejet. Det kan være udstyret, muskel-smerter, bindevævs-smerter, en lille rotation af ribbenene mv.

Nu hvor både din hoppe og udstyret er tjekket godt igennem vil jeg anbefale dig at lægge en flad hånd i gjordlejet, og forsigtigt ryste/vibrere hånden, inden du spænder gjorden. Det er en blid måde at løsne muskler og bindevæv på, som de fleste heste godt kan lide, selv når de er ømme. En anden blid metode som du kan supplere med, er at lægge begge hænder fladt ved siden af hinanden i gjordlejet, og så blidt trække dem fra hinanden. Sørg for at arbejde hele gjordlejet igennem inden du lægger saddel på/spænder gjorden.

Når du spænder gjorden, så sørg for at hendes hud trækkes med frem, så ikke "strammer", når hun føre forbenet frem. Det kan du gøre ved at starte med at spænde gjorden helt løst, hvorefter du løfter hendes ene forben og trækker det så langt frem som muligt (bare lad piben/hoven hænge løst ned). Det samme gentages med det det andet forben, hvorefter gjorden kan spændes mere til. Det hele kan evt gentages, så du "trækker huden frem" for hvert hul du spænder gjorden.

Held og lykke med hende - jeg håber at det lykkes jer at finde ind til hinanden, så vil du aldrig af med hende igen!!!

Så er der nyt (til dem, der evt. stadig følger med - og gider læse, læse, læse):

Jeg er blevet rigtig glad for at rose og give godbidder. Hun har fået mere tillid og lader mig gøre mere, fx nusse/gnubbe hende i gjordlejet. Men... for der er et men: Hun sparker stadig efter mig - nogle ordentlige hug - hvis ikke jeg stikker hende noget i munden hele tiden. Nu har jeg de seneste dage haft en lang stiv pisk med under opsadling, som jeg markerer med på benet, når hun sparker (beklager virkelig meget overfor alle jer, som ALDRIG har brugt andet end ros og godbidder), og det virker. Sparkeriet er aftaget betydeligt de senere dage - og når jeg har brugt pisken (vil gerne understrege, at jeg ikke slår! hende), sparker hun ikke mere under opsadling. Jeg fortsætter med gjordspænding, mens jeg roser, klapper - og bagefter får hun igen en godbid. Mit bedste bud er, at jeg om en uge/14 dage har set det sidste til de bagben

Mundtøjet er stadig lidt et problem, men det må klares med godbidder, for jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg kan markere på samme måde, når det handler om så følsomt et sted som hovedet.

Og så glæder jeg mig max til bedre vejr, for efter en tur til springstævne i fredags har hun knyttet sig mere til mig. Selve stævnet var en katastrofe for os rent resultatmæssigt - hun skulle sgu da ikke gå frem overhovedet inde i sådan en stor hal helt alene (jeps, dyttet ud to gange i 80 cm). Men det at have været med ude og opleve noget, det tror jeg, var et hit for hende - hun var i hvert fald en engel, da jeg ordnede og red hende i dag. Så nu har vi meldt noget sløjfedressur også - bare for at komme lidt ud.

I dag var hun bestemt kandidat til en god plads i mit hjerte i lang tid fremover