Jeg vil også mene, at du hellere skal sende den i træning, end at "tørre" problemet af på en part - med mindre parten har erfaring og lyst til at løse sådanne problemer.
Som jeg læser det, så er du ikke så vidt i din tilridning, at du er klar til at ride hjemmefra, så lad være, indtil hesten er MEGET lydig i ridehus. Så kan du ride hjemmefra med en hjælper, og/eller en selskabshest. I starten kun en ganske kort tur - en tur behøver ikke at være mere end 200 m. lang hvis det er, hvad du og hesten kan klare.
Vedr. ridehuset, så kan du enten alliere dig med en hjælper et par gange, hvis hesten står stille når du er alene i ridehuset. Ellers start med at lære den at stå stille, når der er mest roligt. Det gør du trinvis. Først skal hesten stå stille, derefter stå stille imens du vender dig mod sadlen, så skal den stå stille også nu hæver benet op til bøjlen. Hver gang, den forsøger at gå, så stopper du den, og prøver igen. Hvis du er nået til, at du sætter foden i bøjlen, så stop hesten, hvis den går, og vend dig mod sadlen og sæt foden i bøjlen. Når hesten bliver stående stille, så giv en godbid. Det vil sandsynligvis få den til, i løbet af kort tid, at lære at stå stille. Når du er kommet op, så lær hesten, at den skal blive stående indtil du giver den lov at gå frem.