Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Sadel spørgsmål
Forfatter: 
Dato:  08-11-2010 14:38

Hej allesammen


Der sker ikke så meget på arbejdet idag, så nu kan jeg lige få smidt mit længe ventede spørgsmål ind :)


Jeg har en vallak med højt lansemærke og har et par spørgsmål ang. sadel til heste med højt lansemærke.

Det er ham her:

Han har en bred forpart med god luft mellem forbenene, højt lansemærke samt langrygget.


Jeg havde i sin tid en dressursadel, men den blev for smal fortil, lå bagvægt og røg tilbage på ryggen, ergo en stiv hest og mange penge til kiro :-( (Ja jeg var ikke så meget klogere dengang) Havde ikke økonomi til at få sadel lavet om, og synes nu ikke det er nemt at finde sadel til ham.. Så blev enig med mig selv om, at investere i en foreløbig bomløs, hvilket jeg er glad for, da den altid vil passe selvom han forandrer sig :) Indtil jeg finder den helt rette sadel, og har økonomi til det.


Men mit spørgsmål er, da han jo har det høje lansemærke, ligger sadlen jo længere tilbage end hvis han ikke havde. Ellers ville jeg jo mene, at jeg kom op og sidde på hans skuldre, hvis jeg lagde den længere oppe. Og ligger jeg den længere oppe, falder den langsomt i "hak" længere tilbage.


Men ligger den for langt tilbage? Han går nemlig meget bedre nu med denne bomløs, og når jeg tager sadlen af efter ridetur, kan man se, at den fordeler trykket ens på hver side, samt ikke kun er svedig bagerst på ryggen, som med den gamle sadel. Men midt svedig midt på ryggen, på hver side ens.



Ligger den ok? Tænker på om den ligger for langt tilbage..


Har fået at vide af kiro, at han har en svag ryg, da den er "sat" hvor den nu er. Men derfor gør vi meget ud af træne rygmuskler, gulerodsstræk og kiro behandling 2 gange i året.


Nogle med lign. problemer, og deres løsning på det?


ALLE gode råd modtages :)










Marco

~ Bidløst equipage ~

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sadelproblemer
Forfatter: 
Dato:  09-11-2010 07:58

Jeg er også lige midt i et sadelhelvede, det er så belastende når ikke noget vil ligge på dyret.


Du skriver at hesten går meget bedre med den nye sadel. Det betyder ikke nødvendigvis at den bomløse er perfekt, men den er da bedre end den tidligere. Det er svært at se, om sadlen ligger for langt tilbage. Test det ved at finde bagerste ribben, og følg dette op til tilhæftningen til rygstøjlen. Sadlen må ikke bære vægt lægere bagude end dette, og bomløse sadler med paneler må ikke være længere end det.


Det er godt, at du ser, at hesten er mere ensartet svedig, frem for at være svedig bagtil, hvilket helt bestemt er forkert.


Dilemmaet mellem bomsadler og bomløs er, at bomsadler formentlig fordeler vægten bedre (hvis de passer) mens bomløse hæmmer hesten langt mindre i bevægelsen men i nogle tilfælde fordeler vægten dårligere.


Under alle omstændigheder er det en ulempe for hesten at bære sadel og rytter, og vi må give den mindst mulig ulempe ved det. Der er masser af tommelfingerregler, men det er også meget vigtigt at se og høre, hvad hesten fortæller dig. Fx. bukker min unghest i longen med bomsadel, hvis den glider frem, imens han kun spænder let i ryggen med en bomløs, der også glider frem (det er så mit problem - alt glider frem). Altså er mindre generet af den bomløse, der ikke passer. Nu rider jeg naturligvis ikke i nogen af disse sadler, men jeg bruger hans reaktion til at vurdere, hvad der er værst og bedst. Og din hest har i hvert fald fortalt, hvad der er bedst af de 2 nævnte sadler - men dermed ikke være sagt, at der ikke findes en endnu bedre løsning.


BOMLØS DRESSURSADEL KØBES


Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning


www.hesteforstand.dk

Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddd
Forfatter: 
Dato:  09-11-2010 09:58

Har du også helt ret i, at der kan findes en bedre løsning. Men dette er også kun en foreløbig løsning, da jeg gerne vil spare op til den helt rigtige sadel. Ja er et sadel helvede :(


Det med at den kan fordele vægten dårligere end bomsadler, kan det ikke hindres ved et trykfordelende underlag, tænker i gele-form? Da jeg mener det vil give mindst vægt under sadel.. Min bomløs har så tykke paneler, og jeg synes ikke jeg kan fornemme trykket ligger på rygsøjlen, som jeg har hørt nogle bomløse gør. Jeg har et trykfordelende underlag, men er ikke særlig tilfreds med det, da det er tykkest foran, og vil ikke risikerer det gør, at den ryger længere tilbage.


Må prøve det med at følge det sidste ribben op til rygsøjlen. Hvad hvis panelerne rager lidt ud over, men det ikke er der man sidder i sadlen?


Tak for svar forresten :)










Marco

~ Bidløst equipage ~

0
0
Svar på denne tråd
 
 Yderligere
Forfatter: 
Dato:  09-11-2010 10:48

Et af formålene med at have en fast bom i sadlen er, at en fast bom er rigtig god til at fordele trykket over en stor flade. Tillige har bommen til hensigt at holde sadlen fri af rygraden. Men der er jo aldrig fordele uden ulemper, og ulempen er, at sadlen er stiv og i ret høj grad hæmmer hestens bevægelser med ryggen og jeg tænker også, at sadlerne generer hestene, når de skal bøje sig. Særligt de korte heste.


Nogle bomløse sadler er uden paneler, andre er med. Dem, der er med holder sadlen fri af rygraden, og bør efter min mening mening foretrækkes. Omvendt, så synes jeg, at Contact sadlen ser meget lovende ud på trods af, at den ikke har kamre og ikke har rygsøjlefrihed.


Man er nødt til at bruge trykfordelende underlag under de fleste af de bomløse sadler, netop fordi er bløde og dermed ikke i sig selv fordeler vægten særlig godt. De trykfordelende underlag er heller ikke 100% trykfordelende, men de er bedre end sadlen i sig selv. De findes i mange udgaver, med og uden korrektion fortil eller bagtil. Hvis dit trykfordelende underlag er hævet fortil, så er det nok forkert for hesten og dig. De findes også i lige, og du bør nok have et, der er lige tykt, eller som løfter lidt bagtil. Man bruger i højere grad korrektionsunderlag på bomløse sadler, men de kan også være en del af løsningen med bomsadler til heste med dårligt sadelleje, hvor næsten alle sadler fx. glider frem eller tilbage.


Vi skal helst ikke lægge vægt på den del af hestens rygsøjle, der ikke er understøttet af ribben. Selvom sadlen ikke hviler direkte på rygsøjlen, så er rygsøjlen alligevel lettere at tynge ned der, hvor den ikke er understøttet, og det er den netop ikke bagved ribenene. Så vidt jeg husker skal rytteren sidde over 14.-16. ribben, men jeg er ikke 100% sikker og har ikke tid til at tjekke det nærmere lige nu.


Det med at trykfordele handler selvfølgelig om at holde tryk fra rygsøjlen, men mindst ligeså meget om, at rytterens vægt skal fordele på en så stor flade som muligt for at det er mindst muligt skadeligt, smertevoldende og belastende for hesten at bære på rytteren.


Der findes trykmålende underlag, der kan afgøre, hvor mange kg. en sadel trykker med på forskellige steder, men jeg har ikke kunnet finde endegyldig dokumentation for, hvordan vægtfordelingen er i hhv. bomsadler og bomløse sadler. Man skal i den forbindelse også huske, at panelets størrelse er væsentligt for, hvor meget tryk der ligger hvor, og her kunne der være et argument for en sadel, der fordeler trykket over hele ryggen - fx. som Contact sadlen er - netop at der er minimalt tryk alle steder, og dermed skulle det manglende kammer ikke være et problem.


Man kan hos optimalsadel og Jo-po for små penge leje et testunderlag, der ikke måler i kg. men, hvor man i aftrykket i noget gelemateriale kan se, hvor sadlen trykker mest og mindst og det giver en rigtig god fornemmelse af forskellige sadler. Jeg har dog ikke prøvet det i praksis (endnu).


BOMLØS DRESSURSADEL KØBES


Tina MJ Hesteadfærdsrådgivning


www.hesteforstand.dk

Hjælp til problemheste, undervisning, kurser og foredrag

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddd
Forfatter: 
Dato:  09-11-2010 12:48

Tak for svar, det var meget behjælpeligt :) Det gav en masse stof til eftertanke, og vil klart undersøge min sadel nærmere, og give Contact Sadlen et kig :)










Marco

~ Bidløst equipage ~

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider