Det kommer nok an på hvad du mener med "ikke vil", men umiddelbart vil jeg sige nej. Fysisk smerte kan være en forklaring på samme måde som forvirring, stres, mangelfuld træning, dårlige oplevelser, manglende evne eller styrke til at udføre det den bliver bedt om og en række andre ting kan være forklaringen.

Men stod jeg med en hest, der "ikke ville" eller pludselig ændrede adfærd uden umiddelbar grund ville jeg starte med at udelukke fysisk smerte.

Alt handler vel ikke om smerter. Hesten kan jo også bare have en anden "dagsorden" end sit menneske. Heste synes det er dejligt at spise græs, være sammen med deres fæller, slappe af, og at undgå farlige ting, små rum og våde fødder. Og vi synes andre ting er vigtige: at spilde energi på en dressurbane, gå ind i en trailer, blive kørt væk fra sine venner, og gå i vandpytter og få spulet ben, fx.

Det er vel en stor del af det, de helt "almindelige" træningsproblemer drejer sig om - at vi har forskellige meninger om hvad der er vigtigt her i tilværelsen.

Farlige buk, stejl, panikløb og vægring ved arbejde - her er der nok meget ofte smerter inde. Det er jo heller ikke rart for hesten at gøre de ting, så den må have en meget god grund: derfor kiropraktor eller dyrlæge.

Faktisk overraskes man gang på gang over hvor flinke heste er til at sætte vores dagsorden foran deres egen - incl at tilsidesætte smerter indtil de bliver uudholdelige.

Gertrud

Du har fuldstændig ret!! Jeg har tænkt det samme.. Dejligt at hestemennesker er opmærksomme på dyrene, men det kan også blive en tand for hysterisk.

Vil helt ærligt vove den påstand, at NOGLE af "problemhestene" vi skriver om herinde bare skyldes dårlig ridning, og af NOGLE ryttere bruger formuer på dyrlæger, kiropraktorer osv. hvor problemet i virkeligheden skyldes rytteren og den undervisning/hjælp de får. Ved NOGLE af hestene der nævnes herinde, kan jeg simpelthen ikke forstå at der postes så mange penge i alt muligt mærkeligt alternativ behandling før de prøver at skifte rytter.. NOGLE af problemerne kunne sikkert løses med en dygtig og fornuftig rytter, fremfor straks at poste penge i alle mulige behandlinger på en ellers rask hest.

Når det så er sagt, er det virkelig vigtigt at lytte til hesten og ens egen mavefornemmelse! Hvis den normalt fungerer og pludselig ændrer sig kan der sagtens være noget galt. Jeg havde fx den dejligste 5 års hest, der altid var ekstremt ridelig. Da den lige pludselig stoppede op og sparkede ud efter mine ben flere gange i træk og ikke ville gå frem var hverken jeg eller underviseren i tvivl om, at der var et problem. Ved en så dejlig ridelig hest, ville det da være vildt synd bare at være hård ved ham - og ganske rigtigt var der også KS og uden tvivl smerter. Der var jeg bare rigtig glad for, at hesten viste tegnene så tydeligt. Det kan godt være temmelig svært til tider at vurdere, om det er uvillighed/dårlig ridning eller fysiske problemer. Jeg fornemmer mig frem og lader meget hurtigt min træner give sin mening, man skal kende sine egne begrænsninger uanset niveau

ikke vide, om det er fordi, hesten har ondt. Vi kan ikke spørge hesten - og hvis vi træner videre, kan vi faktisk risikere at træne den i stykker

Så det er en ret god idé, at få en eksperts udsagn, hvis hesten udviser ændret adfærd.

Men jeg vil i høj grad anbefale, at man ikke bare bestiller en kiropraktor til sin hest - inden der er stillet en diagnose! Først en dyrlæge med erfaring idenfor det mistænkte område, og så kan dyrlægen evt. anbefale kiropraktisk behandling.

På den anden måde risikerer man at sminke et problem

Hvis man har fri adgang til nye heste, kan man jo godt lade være md at få tingene undersøgt, men hvis man har en hest, man er glad for og har råd til at få den nærmere kigget efter, så kan det da ikke være en dårlig idé

Det er i hvert fald som regel, enten fordi hesten ikke kan fysisk, eller rytterens tegn/signaler er ikke-forståelige for hesten, eller fordi den er blevet redet forkert eller fordi den ikke er tryg ved rytteren og derfor ikke har lyst til at forlade flokken, fordi den så skal være alene med en for usikker "leder".

Synes altså at langt de fleste heste ønsker at samarbejde og især få ros, i form af stemmen, ro osv.

Men selvfølgelig, fx. en rideskolepony der i årevis er blevet trukket i munden, sparket i siden osv, den er muligvis nok blevet "døv" og er stoppet med at prøve at gøre rytteren tilpas, da det ingen bonus har givet.

jo så aldrig redet en hest der ikke "vil" med mindre den havede ondt, de fleste af de heste jeg har redet som har været "dumme" er der fundet ting på så alvorlige at de aldrig er blevet til ridehest igen.

1 enkelt var det måske nok hovdet det var galt med, men det lykkedes til sidst, så kan en hest efter gentagende forsøg ikke rides så, råder jeg ejer til at få den undersøgt

Det er meget forskelligt, om hesten ikke "vil" fordi den har ondt, fordi den ikke forstår, fordi den er stresset af helt andre årsager, fx. for mange timer i indespærring, eller fordi den bare hellere vil noget andet end træning.

En af de ting, jeg som adfærdsbehandler har som område, er at være hestedetektiv. Mit job er bl.a. at finde årsagen til det problem, jeg bliver kontaktet om. Først gennemgår jeg nøje alle forhold der vedrører hesten. Dvs. stald, fold, flok, ridning/træning, taler indgående med ejeren osv. osv. osv. På den måde danner jeg mig et billede af hele situationen, og det er mit grundlag for at vurdere problemets årsag.

Når jeg har fundet, hvad jeg tror, er problemets årsag, så tester jeg det så vidt muligt af. Fx. kan jeg huske en hest, jeg engang arbejdede med. Den havde så vidt vi troede, separationsangst. Det troede jeg fordi, hesten trivedes udmærket og udelukkende var umulig ifm. ridning og når man tog den ind i stalden alene. Alle problemer var, så vidt jeg lige kunne se, altid i situationer, hvor den blev taget væk fra de andre. Men for at være helt sikker måtte jeg lave en test. Fra starten kunne vi faktisk ikke få hesten mere end 5 m. væk fra leddet ind til folden, så vendte den ganske enkelt om og løb tilbage. ALT var tidligere prøvet for at holde den: Bid, piske, kæder, reb, HMS-øvelser - ALT. Men den løb tilbage.

Nå, men jeg tog så lige en spand foder, som hesten kunne lide, og nu fulgte hesten villigt med mig. Jeg satte foderspanden i 60 m. afstand af de andre heste og hesten stod roligt og åd foderet uden at bekymre sig det fjerneste om de andre heste. Altså kunne der ikke være tale om ren separationsangst fordi en hest med separationsangst prioriterer flokkens tryghed højere end foder.

Ny hypotese blev opstillet: Hesten, som i perioder var blevet trænet noget hårdhændet, var en viljestærk hest, der vidste hvordan den skulle befri sig for ubehag. Det var mest behageligt at være sammen med flokken, og hesten vidste, hvordan den kom afsted med det, så den valgte ganske enkelt at gå tilbage til flokken, når den ikke gad mere. Og på det tidspunkt gad den slet ikke, så den blev bare ved flokken, eller giv/løb tilbage efter max. 5 m.

Jeg satte ejeren i gang med nogle simple, og for hesten helt nye øvelser, til hvilke den ikke i forvejen havde dårlige associationer, og hvor der ingen form for ubehag var involveret. I løbet af 3 dage kunne hesten ikke alene tages ind fra fold uden problemer, den havde faktisk ikke længere lyst til at gå tilbage til de andre heste, for træningen og de medfølgende belønner var nu mest attraktivt. Nu fulgte så et længere forløb, hvor hesten skulle genlære at svare på kommandoer, og hvor rytteren skulle lære at give de rette signaler og forstærkninger. Men det væsentlige i historien er, at den indlysende årsag til problemet, var en forkert årsag.

Så man skal passe rigtigt meget på med at tro noget uden at forsøge at bevise det. Sommetider KAN man ikke bare bevise det, men så må man arbejde et stykke tid, fx. 3-4 uger ud fra sin tro, og derefter vurdere, om der er forbedring. Er der ikke, så bør man overveje at revurdere fremgangsmåden.

Man kunne også tænke sig det omvendte af ovennævnte eksempel: Hesten er umulig når den har smed, og man tror, at den skal lære at løfte ben. Men det viser sig, at når hesten har en selskabshest med sig, så er der ingen problemer med smeden. I så fald har hesten formentlig separationsangst, og så er det den, man skal arbejde med. I et sådant tilfælde ville jeg afprøve, om ikke også hesten har problemer med andre ting, når den er alene, som den godt kan i selskab.

Jeg bruger også min mavefornemmelse i mit arbejde og når jeg arbejder med min egen hest, den er god til at lede på rette vej, og skal ikke overhøres.

Min erfaring med skadede kontra fejltrænede heste er, at fejltrænede heste (forudsat at man gør det rette) viser fremgang i løbet af kort tid, der må MAX gå 4-6 uger før der er væsentlig ændring at se. Man kan ikke løse alt i det tidsrum, men skal SKAL se forbedringer. Ellers skal man skifte strategi eller erkende, at man ikke fandt den rette årsag. Heste der bliver VED med at protestere, og særligt de farligste, har NÆSTEN altid fysiske problemer. Uanset om dyrlægen kan finde dem eller ej. Har så sent som i sidste uge diskuteret dette med en dyrlæge, der var enig i betragtningen.

og lærerige svar

jeg kan skrive under på, at heste har en anden "dagsorden" *S*.

Min hest har altid vist mig, at jeg nææsten er som luft for hende. Er der godt med græs, vil hun helst ikke fanges, og det er lige før, man kan fornemme et glædes-suk, hvis vi ikke skal ride. Hun startede så også ud som halv vildhest, da jeg købte hende.

Og tro mig, hun bliver gennemtjekket for smerter, jeg er healer, og hun får ikke lov at gå med smerter. Er jeg i tvivl, tjekker jeg hver dag. Ridning og massage/gnubbe børster bliver gjort efter bogen. Jeg er meget obs på at afhjælpe mælkesyre etc.

Hvis I har set Hempflings bog, hestepersonligheder, er hun meget lig "Barnet", og var hun et menneske, ville hun nok blive kaldt arbejds-sky.

NiNA skiver

Men jeg vil i høj grad anbefale, at man ikke bare bestiller en kiropraktor til sin hest - inden der er stillet en diagnose! Først en dyrlæge med erfaring idenfor det mistænkte område, og så kan dyrlægen evt. anbefale kiropraktisk behandling.

Komplet enig!

Tina MJ:

Jeg har haft stor glæde af at konsultere med dig min "vilde" haflinger, som var så forstyrret da jeg fik ham, at det var umuligt at vurdere om det skyldtes smerter eller stress/forvirring. Han var handelstjekket af en dyrlæge, som blåstemplede ham - men alligevel var han så spændt og stresset i starten, at han stort set var ustyrlig Du pointerede også for mig, at kunne jeg ikke spore mærkbar fremgang indenfor relativ kort tid, så skulle taktikken ændres.

Det kunne jeg heldigvis

Problemet viste sig at være fejlridning/signalforvirring, for han er nu et lille halvt års tid efter heldigvis en afslappet og lydhør hest, som kun sjældent falder tilbage i sine gamle vaner.

Havde jeg ikke stolet på min mavefornemmelse, havde jeg kunnet købe mig fattig i kiropraktorer og deslige.

Jeg er enig i, at hvis en hest man kender virkeligt godt pludseligt skifter adfærd, så er det sansynligvis smerte - men at anbefale kiropraktor til selv de mindste problemer er dybt overkill og komplet spild af penge.

Ofte skal rytterene vende blikket indad - sidder hun skævt, er hun for hård eller for forsigtig (så hesten ikke forstår signalerne). Er hun konsekvent i signalgivningen, rider hun regelmæssigt og målrettet, og ved hun hvad hun ønsker af sin hest, eller rider hun bare rundt på må og få?

McLean mener at 90% af al konfliktadfærd skyldes signaklforvirring og signalforplumbring. Jeg ved ikke om han har ret, men et giver da stof til eftertanke.

Jeg har før pensioneret heste, eller solgt dem til avl/hyggebrug, fordi de ikke trives (hvad hedder dét i datid ) med den form for ridning jeg forlangte af dem.

Jeg køber altid heste mhb. på konkurencer på højt niveau og udover talent, kræver det også et specielt tempremant man ikke nødvendigvis kan træne frem.

Nogle heste trives ikke som ride dyr, andre trives ikke med springning, nogen trives ikke med "ridebane ridning", dette må man bare acceptere, verden er ikke sort/hvid og omlægning af træning er lige så stor en del som hestens psyke.

Altså er det ikke altid man, via. special træning, kan få hesten til at ha lyst til ridning.

En såkaldt "arbejdssky" hest, eller en hest der ikke nyder det den laver, bør ikke bruges til ridning. Jeg ville aldrig ha samvittighed til at træne en hest, hvis den ikke "var med på den"..