Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Er det den rigtige løsning?
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 05:55
Hej

Selvom jeg har fulgt gode råd herinde fra, læst en masse bøger, haft besøg at Tove Nielsen og (synes jeg selv) været meget tålmodig, er det efter snart 8 måneders træning med at løfte ben på min plag, stadig ikke lykkedes.

Hun VIL bare ikke lade mig holde/løfte venstre bagben.

Vi arbejder stadig på tilliden og der sker da også fremskridt, det kræver bare sin tid.
Sidste gang hun fik ordnet hove, måtte vi opgive at få den sidste hov beskåret.
Smeden mente at det ville være nødvendigt at bedøve hende næste gang hun skulle have beskåret hove, men er det den rigtige eller den eneste løsning?

Kan det komme til at påvirke muligheden for at hun nogensinde vil løfte benet af egen fri vilje, hvis man først begynder at bruge bedøvelse, eller er det ganske normalt at "løse" problemet på den måde?

Mange hilsner fra Jane
0
0
Svar på denne tråd
 
 Både og...
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 07:07
Hejsa,

Hvis hesten skal ha' beskåret hoven, kan det blive nødvendigt at bedøve hende. Det er jo vigtigt at den skal lige på benene. Og måske kan det hjælpe med at den mere villigt vil løfte benet næste gang.
Det kan godt være at den ikke har så meget balance i bagparten, og derfor ikke vil løfte benet.

Jeg har mødt en del heste, som skulle bedøves hver gang de skulle ha' smed. Så JA, det er ganske normalt at "løse" problemet på den måde...




mvh,

Maria.

Leder efter min gamle pony, se min præsentation.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Desværre er det til tider
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 07:15
Hej Jane

Som overskriften idikerer kan det være nødvendigt engang imellem.

Er det kun venstre bagben?

Sørg for at få tjecket om der er en helt specifik grund til at den ikke vil ha´ løftet dette ben, når ny den er bedøvet. Det har sikkert ikke været muligt tidligere. Så udnyt den v/ bedøvelse.

Det bedste er sæ´ føli at klare det hele uden, men du skal ikke være ked af det. Indimellem må man vurdere om det er hensigtsmæssigt for fremtiden, at slås med så ung en hest.

Al´ mulig held og lykke til dig og mulen
JeanetteE {>love makes the world go on {>
0
0
Svar på denne tråd
 
 Bedøvelse og kiropraktor
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 08:53
Det kan godt være, at du er nødt til at få hesten bedøvet for at få ordnet hoven, den kan jo ikke gå på en lang hov og 3 korte - det giver i sig selv problemer.

Hvis hesten er så vrangvillig over at give det bestemte ben, og det uanset hvem der tager benet, så tror jeg, at den har en eller anden form for smerter, der generer den. Anderledes er det selvfølgelig, hvis du selv kan tage benet og smeden ikke kan.

Siger den slet ikke noget til at få ordnet de andre 3 hove?

Jeg ville få hesten undersøgt af en kiropraktor. Selv når/hvis kiropraktoren finder og behandler et problem, så skal hesten bagefter trænes, den skal lære, at det ikke længere gør ondt på den, det skal gøres med megen ros, ved de mindste forsøg fra hestens side, så den får tillid til, at det ikke længere er farligt at løfte benet.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 14:08
Hej og tak for jeres svar.

Ja, det er kun det venstre bagben, men der har været de samme problemer ved det højre i starten, dog tog det kun nogle måneder før end hun lod mig løfte det.

Jeg har også overvejet om det var balancen, smerter, eller måske bare stædighed, men jeg synes det er svært at vurdere, ihvertfald for mig.

Balancen har jeg næsten udelukket, da hun kan stå med benet oppe i et godt stykke tid, og "true" med at sparke hvis man nærmer sig det.

Jeg var/er også bekymret for at det kan være pgr. af smerter, og jeg var dum nok til at tro at en dyrlæge bare lige kunne undersøge det, men han kunne stort set ikke nærme sig hendes bagben, hvorefter han bare konkluderede at hun absolut ikke lignede en hest der havde smerter.
Desuden pisker hun med halen når man forsøger at løfte benet.

Så I har nok helt ret, jeg slipper nok ikke uden om at få hende bedøvet, så hun kan få ordnet sine hove, desværre.

Tilgengæld var det en rigtig god ide jeanette, at få benet undersøgt når hun alligevel er bedøvet, det vil jeg få gjort, tak :-)

Hvis dyrlægen ikke finder noget på benet vil jeg få hende til kiropraktor.

Så kan jeg under alle omstændigheder blive 100% afklaret med om hun har ondt.

Kærlig hilsen Jane
0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske det er utryghed
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 14:46
Hvis du også har haft problemet på det andet bagben, så kunne det jo godt tyde på, at hun er utryg ved, at man tager hendes bagben, det er ganske normalt for unge heste.

Jeg vil gerne forklare dig nøje, hvordan du kan komme igennem det, men først vil jeg gerne høre, dels om du uden problemer kan røre ved benet, hvis du ikke beder hende om at løfte det, og dels, hvordan du helt præcist har arbejdet med benløftningen hidtil.

Så skal jeg komme med en længere forklaring af, hvordan du kan komme igennem det forudsat at hun ikke har smerter, naturligvis. Det er jo svært at sige, men hvis det har været ligeså svært med det andet ben, så tyder det på mangel på træning.......
0
0
Svar på denne tråd
 
 bedøvelse
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 15:57
Hejsa :-)

Det der er mht til at få hende (og andre heste) bedøvet,er at de stadigvæk er ved bevidsthed,og derfor godt ved hvad der sker omkring dem.

Så i en sådan situation vil det gavne,fordi hesten stadigvæk følger med,og derfor finder ud af at det ikke er farligt til næste gang (eller gangen efter).

I de fleste tilfælde,hvor jeg har fået heste bedøvet,er det gået godt efter de har været bedøvet et par gange,og så ikke længere er det.

Men hvis hesten har ondt,så bliver det ikke bedre før man har fundet ud af hvad der er galt-for det er klart at den så vil blive ved at være modvillig-det ville vi andre også være ved smerte.

Men en bedøvelse er i alle tilfælde en langt bedre løsning end at slås med en hest (og især er det ikke smeden der skal slås,så bliver hesten bange for at få smed)selvfølgelig er der forskel på hvordan hesten er (bange,fræk eller en kombination af de to) men man må som udgangspunkt gå ud fra at der er en eller anden grung til problemet,for der er ikke nogle heste der tænker sådan at "idag har jeg lyst til at være dum".

Mvh Matilde
0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi bedøvede 3 gange....
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 16:04
3 gange skulle der til før vi uden problemer kunne sko vores tidligere pony - han blev første gang bedøvet så meget at han kun lige kunne stå og så til 2. gang at være trappet ned til at være vågen men sløv og til sidst gang til kun at være beroliget. Efter 3 gang har der ikke været problemer med at få ham skoet og det er nu 4 år siden - i dag står han nærmest og sover.....
0
0
Svar på denne tråd
 
 Om bedøvelse
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 16:13
Bedøvelse af en hest for at få den beskåret er efter min bedste overbevisning helt og aldeles unødvendigt.
Du skal have hjælp til at lære hesten, at man sagtens kan løfte også det ben op, uden at hesten bliver `hys´ af den grund.

Hvis du har lyst, kan du give mig et kald, så skal jeg give dig et par gode råd om, hvordan du skal gribe problemet an.

Hilsner. Johannes (28 39 46 38)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Johannes
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 16:26
Det ville jeg meget gerne høre om,hvad du har af gode råd til Janes hest,Johannes.
Jeg kan fortælle dig at den både sparker og bider efter den der holder den,og jo længere tid man bliver ved jo værre bliver det.
Unødvendigt med bedøvelse?
Nogle gange er det en nødvendighed,uaset om man hedder Johannes eller andet.

Matilde
0
0
Svar på denne tråd
 
 matilde
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 16:55
Lad det dog komme an på en prøve! Intet er vel nemmere, hvis man vil hestens bedste.

Vi har skam også fået ungheste ind med den slags problemer. De løses dag ét!
Ingen hest sparker eller bider mig - eller prøver på det. Og alle heste reagerer i forhold til måden, de tages på. Så enkelt er det.

Og det er ikke fordi, jeg hedder Johannes, men blot fordi problemet er så eventyrligt nemt at løse - hvis man ved, hvordan man skal bære sig ad.

Og det tilbyder jeg så. Men man skal sandelig ikke gøre det for min skyld.

Og vist er det af og til nødvendigt at bedøve en hest, når smeden kommer på besøg - hvis det drejer sig om en ældre hest, som ikke bryder sig om smede. En sådan kan man tage ben på på alle andre tidspunkter. Men det er jo ikke tilfældet her, vel?

Johannes
0
0
Svar på denne tråd
 
 Han kunne i andre sammenhænge...
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 17:05
Vore tidligere pony, kunne godt løfte ben i alle andre sammenhænge, men ikke når han skulle beskæres/skoes - værst var det når smeden bankede sømmene i .
0
0
Svar på denne tråd
 
 johannes
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 18:47
Normalvis vil jeg også sige,at hvis det "bare" er ungheste nøkker,som er opstået fordi ejeren ikke selv kan magte at opdrage den,er problemet heller ikke større end det kan løses rimeligt hurtigt.

Men det er ikke tilfældet her.

Jeg ville gerne se dig med den omtalte hest,for så kunne jeg lære noget.

Det ville være yderst interessant.

Matilde
0
0
Svar på denne tråd
 
 venter spændt
Forfatter: 
Dato:  10-03-2003 19:19
jamen jeg venter da spændt på, om Jane ringer. Og det gør hun jo nok, hvis hun virkelig føler behov for at få problemet løst.

Johannes
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på dette indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider