nok gå et skridt tilbage og træne et sted hvor han ikke bliver spooked. Og så få helt styr på basis-signalerne, men nok især stopsignalet.

Jeg vil være superkonsekvent overfor ham. Altså han skal gå når man beder om det og stoppe når man beder om det. Til det har jeg haft god glæde af de principper som Andrew Mclean har beskrevet i sin bog: Træning af heste - på hestens præmisser.

En ting jeg tænker er om du, nu hvor han har løbet fra dig nogle gange, holder for godt fat i tovet. Jeg tilred en gang en hest hvor ejer ville holde mens jeg sad op. Han holdt godt fast i tøjlen og hesten blev urolig da den ikke vidste hvad den skulle gøre for at slippe for det pres han gav den. Jeg bad ham slippe lidt og hesten slappede af med det samme.

Jeg håber du får styr på ham (er han stadig hingst kunne det måske hjælpe at lade ham kastrere) Sørg for at have handsker på. Så er det ikke så hårdt ved fingrene:)

der var en, der kom mig i forkøbet.:) Vil også anbefale Mclean. Jeg har hidtil kunnet klare mig med "alm." heste-kundskab. Men min plag er sqi også en ordentlig mundfuld. Som din opmærksom og stikker gerne af. Moren er også typen, der bliver bange, fordi hun går og hidser sig selv op (søger noget at blive bange for).

Jeg er faktisk gået over til at træne meget på folden, i hendes hjemlige miljø, hvor hun bliver meget lidt bange. Fordi jeg fandt ud af, hun faktisk ikke forstod mine basis-signaler, selvom jeg troede det. Nej, hun stoppede, fordi jeg stoppede, ikke pga. signalet. Hvilket man ikke kan bruge til noget i en presset situation, hvor de knap bemærker, om jeg står stille.

Ydermere har jeg prøvet med rebgrime og hingstekæde. Sidstnævnte skal man være ret opmærksom på, for at den skal have en positiv virkning.

Har en kort pisk med, hvor jeg bruger den tykke ende til at prikke hende ved schenkel-lejet (i starten mens den står stille, prikker og til sidst skubber jeg til den), når hun vender om, fordi hun bliver bange, og vil løbe ind i mig. Det virker rigtig godt. Og når jeg vil dreje hende til højre, løfter jeg armen.

På den måde er hun mere opmærksom på mig, fordi hun hele tiden skal arbejde med mig. Jeg plejer at kalde moren for et Damp-barn, men hende her er værre. *S* Hun er sådan en, der ville være livsfarlig at parkere på en mark i 3 år. Hende skal der arbejdes med, for at kende rammerne.

Jeg er enig med de andre i at der skal styr på basissignalerne, og de skal trænes under rolige forhold så de sidder LIGE i øjet - først da kan du have en spinkel forhåbning om at det også virker hvis hesten bliver forskrækket

Ud over det, så er det godt nok ærgerligt han har fået lov til at løbe fra dig så mange gange - det lyder som om vanen virkelig har sat sig fast Men det ved du jo, så ingen grund til at træde for meget i det...

Jeg vil sige at du blive nødt til at gøre et eller andet fremover så du KAN stoppe ham. Ud over at du skal træne basissignaler, så bliver du nødt til at have en "nødbremse", for han vil helt sikkert prøve at løbe igen, når nu han har haft succes med det. Jeg ville foreslå et reb om næsen, men det har du jo prøvet... Om det så skal være en kæde, et hingstebid eller hvad, det ved jeg ikke, men du bliver nødt til at finde noget du kan styre ham i... Jeg ville så have alm. grime og træktov som jeg ville bruge som udgangspunkt, og så et ekstra tov med "nødbremsen". Hvis du synes det er svært at håndtere, så kan du holde tovene i samme hånd, men hav tovet til nødbremsen lidt slappere end det i grimen - så bliver det stramt hvis han begynder at løbe og du ikke kan holde ham i grimen...

tusind tak for jeres svar

han har altid været super nem at arbejde med, men kan nogen gange have lidt svært ved at forstå at når han bliver bedt om at stoppe, eller tage af farten at det tager lidt længere tid før han gør det end jeg lige syntes det skal. skal nogen gange holde/hive lidt mere end jeg syntes er nødvendigt.

men han har aldrig før bare fræset fra mig som de gange her, han sætter i gallop på stedet og med flere buk og hvad ved jeg. er sikker på de første gange er fordi han blev skræmt, men til sidst var bestemt ikke.

må se om jeg kan finde den bog, den lyder super

tænkte selv om jeg måske går for hurtig frem, det er nok 6-7 gang han er på banen alene, ellers har han bare gået der med min gamle vallak og græsset en gang i mellem.(banen har tætte træer på to af siderne)

men han har været mange gange på tur alene og her syntes jeg ikke han bliver bange eller stresset som sådan, men kan reagere lidt hvis der er noget der pludselig bevæger sig feks.så stopper han op og kigger. men der har ikke været noget før bag ham.

jeg vil ikke sætte hingstebid på ham, da han endnu ikke er vænnet til træk/signaler i bidet, kun haft det på.

han er vallak og blev kastereret som 1 årig.

jeg nåede at have hans mor lidt over 1 år og hun var den roligste og nemmeste pony.

dette skulle hans far også være, og det er ham her også normalt.

jeg mener også jeg skal have en nødbremse på en måde så han simpelthen ikke KAN løbe fra mig igen, men ved ikke hvordan og hvad. havde lidt tænkt rebgrime i stedet for almindelig grime, men om det er nok ved jeg ikke.

et par af de gange han forsøgte at rende kunne jeg holde ham, men han når at bukke og være helt ude så jeg kun har fat i enden af torvet.

hvis det bare gik lidt langsommere kunne jeg nå at dreje hans hoved mod mig så han ikke kan løbe, men det er nærmest umuligt med den fart.

efter hans fræse tur er han rolig igen og jeg går altid med løst tov, derfor jeg ikke altid har så godt fat.

Spændende læsning,

Jeg har en hoppe der er begyndt at gøre det en gang imellem, det er ikke fordi hun bliver skræmt! Hun stejler eller bukker pludselig og så løber hun. hun gør det måske en ud af tyve gange, så det kommer altid bag på mig :/

Jeg synes da godt du kan bruge en rebgrime. Men ellers træk ham i longe. Så har du mere at give af så du kan holde igen uden for sparkezonen.

Alternativt kunne du måske have en kapsun på ham. Så kan du nemmere dreje ham når han smutter og dermed få stoppet hans flugt. Ved ikke om man kan lægge den udover eller under grime, så man stadig kan bruge de alm. signaler og så bruge kapsunen som nødbremse.

Mcleans bog kan i hvert fald lånes på biblioteket.

man kan under ingen omstændigheder holde en hest der ikke vil holdes. I stedet for at bruge magtmidler, der blot skaber mistillid, og endnu større grund til at flygte fra dig. Ja så er du nødt til, at påtage dig lederrollen og gøre dig fortjent til at opnå tillid og den respekt, der gør at din hest ikke ønsker at vige fra din side.

jeg har selv en vildhest der er impoteret som 4 års men som aldrig havde været i menneske hænder. Han løb også.

Jeg lavede en lille træningsbane 9*9m.

For at påtage dig leder rollen skal du vise din hest at hvis den vil være med i din flok er det dig der bestemmer. det gør du ved at lade den løbe til du beder den stoppe, hver gang den ikke gør som du vil ha skal du jage den væk fra dig.( En hest er jo et flok dyr og bryder sig ikke om at være ude af flokken da det vil gøre den til et let bytte) Den skal finde ud af at det er bedre at være hos dig end at være alene og du vil kun have den hos dig hvis du må bestemme. når hester respektere dig vil den også gå efter dig og det er vigtigt at den bliver bag dig og ikke på siden af dig. så gå foran ham hvis han prøver at komme foran, evt skift retning.

jeg trænede min som sagt på mindre areal, og med hesten løs så han selv fik lov at vælge om han ville være med, og efter ganske kort tid valgte han mig som sin leder. Tro mig den tillid vi har skabt, er der intet der kan ødelægge. Jeg lagde saddel på, på samme måde han stod frit og kunne være løbet men hans tillid til mig fik ham til at blive stående...

så det kan godt betale sig at ligge magten på hylden og vinde med gensidig tillid og respekt.

god fornøjelse

Hvad går så galt når hesten vælger at forlade flokken? Det må jo være en dødsdom når den panikker og løber væk fra flokken? Både for den der bliver efterladt, men da osse for den der løber?

Jeg ville aldrig have en hest bag mig. Hvad sker der den dag den panikker og man så går i vejen for den? En hest der vitterligt går i panik ænser altså ingenting.

Jeg har også lidt svært ved at forlige mig ved det psykiske pres man udsætter hesten for. Fordi hvem kan være sikker på at hesten ved at den gjorde noget forkert der resulterede i at den blive sendt væk?

Hvis hesten får et pres i samme sekund den gør det forkert og det forsvinder i samme sekund den gør det rigtigt vil den da hurtigere finde ud af hvad der udløste fjernelse af presset.

Jeg har i øvrigt selv haft en hest som "manglede respekt". En hms-træner gik med ham bagved og når han kom for tæt på ændrede hun retning. Der gik 2-3 gange så havde hun lært ham at stejle når hun ændrede retning. Så må indrømme at lige der var jeg ikke særlig imponeret.

Jeg havde også en anden der skulle lære at løfte ben. Efter den var jagtet rundt i roundpen i meget meget lang tid kunne hun løfte ben på den. Men den var også virkelig træt. Der gik yderligere lang tid før jeg fik lært den at slappe af når den var alene. Et problem den ikke havde før turen i roundpennen. Bemærk at de to trænere der her blev brugt var forskellige.

Så jeg foretrækker læringsteorien og jeg har to meget tillidsfulde heste. Dem jeg har haft i ridning står også stille når de bliver sadlet eller får rytter på for første gang. De følger mig alle rundt på folden. Og alt det uden jeg kender dem eller de har nået at få et tillidsbånd til mig. Og de bliver skam også sadlet op på banen uden at være bundet fast så de i realiteten kunne daffe når de havde lyst.

vibs: jeg tænker lidt det samme som dig.

fik selv den tanke med kapsun som nødbremse, fordi man netop har fat foran på næseryggen og derfor nok kan dreje ham af. jeg har faktisk købt en. men der skal lige justeres lidt på den før den passer.

jeg har i dag købt rebgrime, så vil starte med at prøve det (hvis jeg kan få den knudret til at passe det er nærmest gør det selv grime) og gå lidt frem og tilbage på folden hvor han er tryg.

Linse: sjovt din også gør det, håber da ikke det tager til så hurtigt som min. min bukker ikke først, men løber bare og så når han er nået lidt frem så bukker han først.

jeg ved ihvertfald første gang på banen blev han bange (min kæreste der åbenbart skulle rende rundt bag træerne )

men senere var det som om han så spøgelser i den samme ende, eller som om man "bare" skulle løbe sådan når han nåede dertil eller lige havde bagenden mod den ende.

han gjorde også ofte det at stoppede op og ikke ville gå mere, når vi skulle ned i den "farlige" ende.