|
|
| Indspænding til unghest |
|
|
Er det ok at ride midlertidigt med indspænding på en 4-årig unghest som prøver kræfter ?? Hun er løbet af med mig nogle gange nu - ikke sjovt 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| nej det synes jeg ikke |
|
|
Jeg synes det er en dårlig ide da det nemt kan gøre mere skad end gavn. Det du måske skulle gøre er at have en men fra jorde alternativt starte helt forfra fra jorden og sikre at signalerne virker 120%. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje om der ligger nogle fysiske skavanker bag der får hende til at løbe. Så start med at analyser de gange hun er løbet med dig - hvad gik forud - mellem dig og hesten - i omgivelserne. Herefter er det vigtigt at finde en slagplan for hvordan du kommer fornuftigt videre - evt med hjælp.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det kommer an på hvorfor ? |
|
|
Min olde strakte bare halsen, og så sad jeg ude mellem ørene, og vi var fluks nede i den anden ende af ridehuset. 2 x halv time med elastik, så var den dårlige vane væk. Den blev sat ned i gjorden og så løs, at den hang, altså var der kun et træk fra den, de gange hun hev mig ud på ørene.... Men hvorfor gør din hest det ? Hvis den f.eks mangler balance, er det jo uheldigt at spænde den ind, og derved begrænse den endnu mere !
Saxpos Oxygen sælges !!! 100% oldenborg.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg tror altså |
|
|
at det er for at afprøve mig. Når jeg kigger ud over ridningen, så er hun allround en rigtig alfa hoppe på folden - og en bossy dame med masser af selvtillid og ikke typen som umiddelbart giver sig.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| I øvrigt |
|
|
Ps. Jeg har fået hjælp også fra professionel som hun også er tilredet ved - og det er alså kun mig der har problemet med hende.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| bag biddet |
|
|
Helt sikkert ikke sjovt at have en hest, som du ikke er helt tryg ved at ride - især hvis det er fordi den løber... Jeg ville overveje, at indspændinger sagtens kan gå hen og lære hesten at løbe fortsat - bare med bukket nakke imens. Det kunne godt gå hen og blive endnu mindre sjovt. Der er nok ikke så meget andet at gøre end at lære hende ordentligt at stop betyder STOP. Og så sætte dig igennem, så hun ikke lærer, at man nogle gange ikke behøver at stoppe, hvis man bare render hurtigt nok. Husk at rose når hun stopper = give efter på tøjlen. Det hjælper indspændinger desværre ikke på, idet de jo ikke giver efter når hesten bremser ned, men kun når hun går bag biddet. Hvis hun er bossy, kan der måske være noget at vinde ved at træne med godbidder, så længe de gives konsekvent - her kan en klikker måske være god. Håber det går jer godt! I
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tralala |
|
|
Er enig med Svensen... Hvis du når til at du VIL bruge en hjælpetøjle, så synes jeg du skal bruge en glidetøjle i stedet. Du risikerer nemlig (som det er sagt) at hesten med indspænding bare lærer at løbe hurtigt med bukket nakke, og den kan jo ikke giver efter (dvs. du aftræner ret nemt dit stopsignal fordi presset i munden er der hver gang hun strækker mulen frem og ikke nødvendigvis forsvinder når hun bremser. Glidetøjlen kan du vælge kun at have på "til pynt", og når hesten så løber, så kan du bruge den dér til at forstærke din alm tøjlehjælp, og du kan komme til at give efter med den når hesten bremser igen.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Hvis hesten løber hjælper indspænding næppe andet end på kort sigt. øv i stedet stop signalet ved at gå helt tilbage til skridtparader og overgange. Dette skal trænes til hesten reagerer for helt lette signaler. Det samme gælder halve parader. Helt konkret kan du gøre det, at hvis hesten begynder at sætte farten op uden at være blevet bedt om det, så drejer du den straks ind på en volte og rider derefter videre. Dette skal gøres hver gang den sætter farten det mindste op. Ikke noget med at sidde og rykke og flå i den men simpelthen bare ind på en volte hvor den skal koncentrere sig om bøjning og balance. Alternativt kan du, hvis den fx sætter farten op i trav, tage den helt ned i skridt og lade den tage et skridt i skridt inden du fortsætter i trav. Dog er det vigtigt at det ikke bliver en tovtrækningskamp, så hvis hesten ikke reagerer på stop er det bedre at dreje den ind på en volte i stedet for at sidde og rykke i den. Det er vigtigt at du reagerer konsekvent hver eneste gang den begynder at sætte tempoet op uden at være blevet bedt om det og at du reagerer med det samme - altså allerede første skridt den øger tempoet - så den ikke når at sætte farten ret meget op så den virkelig kan løbe fra dig.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| martingal |
|
|
Tak for rådene...kan godt se at det er uheldigt at hovedet er tvunget ind uafbrudt. Måske skulle jeg prøve med en martingal så ?? Grunden til at jeg skrev indpænding på, er at jeg har fundet ud af at det har hun respekt for. F. eks kan hun også være træls at gå med fordi hun helst vil gå forrest. Det har hjulpet pænt at træne kropssprog med hende og på den måde træne min egen "dominans" med hende f. eks med bakkeøvelse. Men somme tider farer der en djævel i hende og så kan hun godt finde på at springe frem i mig ( og det er altså ikke fordi hun bliver bange for noget )men fordi hun er bossy og ikke vil bøje sig. Et spark er det oså engang blevet til fordi hun ville løbe fra mig fra jorden... Men pointen er at hvis hun har indspænding på når jeg trækker hende og i longe (der kan hun nemlig også godt sætte sig imod) så er der s.. ikke rigtig noget bøvl. Det er træls at have en hest man skal slås med og jeg bliver nødt til at bruge et middel hun respekterer
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| laver ikek hirarki |
|
|
Vil bare lige skyde ind at heste - eller hunde for den sags skyld - IKKE laver hirarki med mennesker - kun med artsfæller. Se dem som et træningsproblem og løs det med de briller på.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| tja...... |
|
|
min kan sagtens stikke af med mig, selvom hun går "i holdning". Altså jeg mener, hjælpetøjler ville i al fald ikke hjælpe her. Tror du skal starte et andet sted. Er den imod biddet? Har du prøvet hackamore? Kun en ide. Men tror ikke hjælpetøjler (ren holdnings-spørgsmål) vil hjælpe, når hesten er stærk.
Løsdrift, Århus med bane. Link
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| tja..... |
|
|
Jeg tror såmænd heller ikke heste danner hieraki i samme forstand med mennesker, men nogle heste sætter sig altså igennem med en stærkere vilje end andre (...også selvom de ikke har ondt, bliver forskrækket eller har fået forkert foder). Det er min erfaring. Azina : Kan du holde din hest med hackamore hvis den vil løbe ??
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Selvom vedkommende som tilred hesten ikke har synlige problemer med den lyder det altså som en hest der trænger til at få trænet helt basis grundtræning både under rytter og i forbindelse med håndtering. Og vel at mærke ikke på en måde hvor det bare handler om med fysisk magt at dominere hesten. For uanset hvor meget fysisk styrke du anvender så vil hesten stort set altid være den stærkeste, så selvom indspænding måske har en kortvarig effekt så hjælper det kun indtil den opdager at den alligevel godt kan tage biddet og løbe. På samme måde som kæder osv. når man trækekr den kun hjælper indtil hesten finder ud af at hvis bare den trækker hårdt nok forsvinder smerten hurtigt, da trækkeren ikke har kræfter til at vedholde presset. Få hellere hjælp til at få styr på grundtræning - altså helt tilbage til at vige for tryk, gå frem på lette signaler, bak, stop (for LETTE signaler) osv. Det vil helt sikkert forbedre situationen drastisk og undgå at du kommer ud i en magtkamp med hesten (hvad det for mig lyder til at du er godt på vej ud i). Den slags kampe har det med at eskalere og jo længere man tager dem, des mere umuligt gør man situationen. Og nej - hesten ved godt du ikke er en hest og i øvrigt heller aldrig bliver det. Derfor handler det ikke om dominans eller hiraki. Det handler om at indkode nogle signaler som hesten forstår og reagerer på.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| traen dit stop |
|
|
Hej Sandager, Proever selv kraefter med en 4-aarig p.t. som har godt med turbo, men det er faktisk lykkedes mig at faa hende til at slappe rigtigt meget af. Hun var som en gummibold at haandtere fra jorden, og jeg har haft et par blaa taeer. Efter et par mindre muntre forsoeg i sadlen, hoppede jeg paa jorden, hvor vi brugte en hulens masse tid med at traene at en anholdning paa toejlen betyder STOP. Og jeg starter stadigvaek hver eneste seance med at gaa med hende og kontrollere, at bremsen virker. Og saa har vi ogsaa oevet at bakke lige. Susan Kjaerggaard har nogle meget fine videoer, hvor hun forklarer vigtigheden af, at en hest skal bakke lige. Det tager lige toppen af turboen. Det har gjort undervaerker for os. Mit raad er at oeve alt dette foerst fra jorden. Vaer konsekvent i alt hvad du goer, saa hun ved hvor hendes plads er. Naar min blev forskraekket hoppede hun op i skoedet paa mig, saa nu har jeg traenet meget, at hun skal vige for mig og vige sin skulder vaek fra mig ved at gaa med hende i 8-taller, eller i slalom om bomme paa jorden. Jeg har en "carrot-stick" ml. hesten og jeg, som jeg kan tappe med paa hals og skulder, hvis hun ikke respekterer mit kropssprog, naar vi skal dreje. Jeg er nu i sadlen igen, og sommetider har min traener mig i longe, hvis der sker for meget omkring os. Vi har en del hingste og ungheste, saa det er rart med sikkerhedslinen. Men de faa gange hun er blevet forskraekket og vil loebe, har jeg kunne stoppe hende med det samme. Indspaendninger er kun med til at dit stopsignal bliver svagt og hesten loeber videre med boejet nakke. Har longeret lidt med inspaendinger ind imellem, men synes hun bliver anspaendt og trippende i sin gang, saa vaek med dem. Jeg brugte ca. 2 1/2 maaned med kun at traene fra jorden for at faa ro paa og stoppet til at virke HVER gang, og jeg traener stadigvaek meget fra jorden, og med det gode vejr er det bare med at komme igang. Held og lykke
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| bla bla bla |
|
|
Men så er vi jo også tilbage ved at det er et træningsspg. og ikek et dominans-problem Det var bare det jeg ville frem til  Når man tænker det som træningsproblem, tager man selv ansvaret i stedet for at overlade ansvaret til en 'alfahoppe'  Jeg har også en hoppe, der er TOTAL alfahoppe på folden, men hendes 'store vilje' bunder i utryghed ved at være væk fra flokken og stor følsomhed og intelligens. Så jeg skal bare makkeret og gøre tingne rigtigt, så gør hun det også Men det har taget mig lang tid at lære at gøre tingene rigtigt, og jeg er stadig i en læreproces - men det er MIG det hele handler om, hvordan jeg gør tingene, så hun forstår hvad jeg vil. IKKE at hun er alfahoppe på folden - det kan gøre at der er ting, man skal tage ekstra hensyn til og træne noget mere.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Træningsproblem |
|
|
Lad være med at eskalere konflikter, stop dem hurtigt og uden drama. Det er hovedregel i al konflikthåndtering, og den gælder også for heste. Din hest forstår ikke hvad du mener, og derfor må du omformulere dig. I dialog mellem to der ikke taler samme sprog, nytter det ikke noget at råbe højere, kun at tale langsommere og bruge andre ord og fakter, indtil budskabet går igennem. En hest prøver ikke kræfter, og vil ikke dominere. Men hvis du er uforståelig og ovenikøbet ubehagelig, vil den forsøge at få det behageligt igen, og hvis den har lært at det får den, når den løber, så er det det den vil gøre. Der findes ingen mirakelkure til en velopdragen hest, andet end at træne velopdragenhed. Træning, træning, træning. Læs hvad de andre skriver, der er meget visdom imellem. Rikke
"The aim of the art is not only to ride a well conformed animal, but to get the very best out of those that have been less gifted by nature..." (Ludwig Hünersdorf)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Indspænding - hvorfor??? |
|
|
Umiddelbart syntes jeg det lyder som et dårligt løsnignsforslag at spænde hestens hovede ind, fordi den løber. Hvorfor ikke bruge dit krudt på at løse det engentlige problem: Manglende stopsignal? Dit hest prøver ikke kræfter, den har sansynligvis bare lært, at den har fået succes ved at vise adfærden. Når man har sådan en hest, må man gå tilbage til ABC, kigge på sig selv og finde ud af hvad man kan gøre, for at rette op på problemet. Hvis det var mig ville jeg træne en masse stop øvelser fra jorden af og derefter starte på en lille volte og efterhånden gøre den større og større efterhånden som hesten reagerer fint på signalerne. Træn med meget ros (måske kan godbidder være en hjælp), vær' opmærksom i din timing (hvorfor rosen falder) og for guds skyld vær' konsekvent. Hesten SKAL stoppe når du giver signal til det, ellers bliver den blot mere forvirret. Hvis hesten når den kommer på volte, begynder at løbe igen, gælder det som udgangspunkt altid om at forhindre den adfærd man ikke ønsker. Dvs. sørge for at standse hesten så snart den speeder op. Derfor er det vigtigt at have et stabilt stop signal indlært inden. Mvh.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| stopsignal |
|
|
Jeg har været glad for at læse indlæggene og er gået i gang med grundtræningen igen - tak skal i have. Der har dog været et par indlæg med en form for "skælde ud"- klang og det synes jeg faktisk ikke er passende i en ulykkelig situation som jeg netop forsøger at gøre alt hvad jeg kan for at tage ansvar for.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|