Ja grundlæggende er vi fuldstændigt enige, mit laaange indlæg var tiltænkt illustration af HVOR langsomt tingene nogle gange skal gå! Jeg var selv meget længe om at forstå, hvor lidt hun faktisk kunne klare, og det har så ført et par uheld med sig, bl.a. en smadret boks to gange... Det kræver simpelthen så meget tålmodighed og så små skridt, at man næsten kan synes at det er til grin... Men det er absolut nødvendigt, hvis hesten nogensinde skal blive tryg ved det. Jeg har en bekendt, som jeg talte med alene-problemet om. Hun anbefalede mig, at jeg skulle tage min hest med ud, f.eks. ude på vejen, og så skulle jeg få en anden til at tage en anden hest med også. Den anden hest skal så langsomt sakke længere og længere bagud, indtil den helt er forsvundet. Hun mente at metoden gjorde, at min hest skulle se at det ikke gjorde noget, at den anden hest var langt væk, og at den ikke behøvede at være bange. Jeg synes det er et fuldstændig ulogisk råd. Jeg kan se ideen i at man langsomt skal øge afstanden, for selvf skal man det, men at stå ude midt på vejen med en hest der pludselig kommer i tanke om at den er blevet alene !?!?!?! Det er jo fuldstændig tosset! Og tydeligvis et råd der er opfundet af nogen som ikke har haft rigtige aleneproblemer, for når en hest har et rigtigt aleneproblem så går den altså amok, indtil den ikke længere er alene...
Jeg har jo så erfaret, at det godt kan lykkes, selvom det er svært. Desværre er jeg stadig ikke nået længere, end at hun bliver urolig og lettere umulig, hvis vi er for længe væk hjemmefra. Jeg håber at det bliver bedre når hun er tilredet, for jeg føler altid at jeg har bedre styr på hesten når jeg er på ryggen af den end når jeg går med den. Pt. bryder jeg mig ikke meget om at bevæge mig ud fra matriklen med hende, i tilfælde af at hun kommer i tanke om at nu vil hun altså hjem til de andre... Men jeg forestiller mig at det bliver lettere når vi i stedet kan ride herfra, for så kan hun da ikke løbe afsted uden at jeg hænger på.
Jeg har i øvrigt en lille lomme-teori om at mange hestes trailer-problem i virkeligheden bunder i et alene-problem. For hvor mange heste kan man f.eks. sætte på boks alene i stalden i en time eller to? Hesten lærer nok hurtigt, at trailer=alene=ik rart!, og så er det klart at den ikke vil derind. Så min hest er pt. slet ikke trailertrænet, og det bliver den heller ikke før den kan stå alene i stalden i f.eks. en time uden at blive urolig. Af samme årsag er den heller endnu ikke tilredet, der er ikke meget fidus i at tilride en hest hvis den ikke kan gå til ridehuset, og ikke være i ridehuset alene. Alene-problemet spænder vidt synes jeg, og det er svært at komme over. Jeg håber at vores træning kan blive endnu bedre frem til sommeren, så madammen kan lære at være helt rolig når bare jeg er med også.
Mvh. Randi