Det lyder altså ikke sansynligt,har aldrig oplevet den adfærd du beskriver over for mennesker,bare fordi hesten var dominant!

Jeg mener bestemt som du selv nævner at en meget grundig undersøgelse er på sin plads.

Held og lykke.

Mvh Sarah

Lyder meget som om hun har cyster på sine ovarier! Min hoppe havde også en overdrevent aggresiv adfærd, og var helt igennem uridelig indtil vi fandt ud af hvad der var galt.

Min er efter flere behandlinger med forskellige hormoner, faldet ned til hendes normale adfærd igen, men hun er også normalt meget dominerende. Hun vil helst selv bestemme hvornår hun skal ting, og hvor hun skal hen. Men sådan var hun jo også før cysterne, så det lyder underligt hvis den pludselig er blevet dominerende? Eller er det en ny hest?

Men et råd herfra er at få dyrlæge ud hurtigst muligt!

Man skal nok være varsom med at skyde hesten i skoene, at den er "dominant". Jeg ville gå i en stor bue udenom hestetrænere, der taler om lederskab og dominans - for der findes ikke nogen adfærdsforskere i hele verden, der tror på at uhensigtsmæssig (f.eks. agressiv) adfærd hos heste skyldes dominans eller dårligt lederskab fra træneren. Det er noget opreklameret vrøvl, når man beskylder en hest, som bider, sparker eller går til angreb, for at være dominerende.

I stedet for burde du fokusere på de facts om etologi, der rent faktisk er dokumenteret. Og så skal du finde ud af, hvad der belønner din hests adfærd.

Er den en lidt nervøs hest, som ikke forstår de ting, du udsætter den for? Er du inkonsekvent i din træning, så den altid skal gætte sig til en løsning, før du fjerner pres? Vælger den at skabe afstand imellem dig og den, fordi den ikke forstår, hvad du gør med den?

Veltrænede heste er afslappede og tilpasse. Ikke fordi de "kender deres plads", men fordi de har lært, hvad der får alle vores tryk, prikken og skubben til at forsvinde.

En sådan indgangsvinkel til din hest og dens træning er klart at foretrække fremfor gætværk og digterier omkring lederskab og dominans.

Men allerførst skal du have den tjekket igennem af en dyrlæge, for at udelukke, om dens problemer er et fysisk problem eller ej.

Hvad betyder de når vi siger hesten er dominerende?

Hesten er naturligvis meget mindre begavet end vi er og de kan ikke være beregende som mennesker, det er deres frontallapper ikke udviklet nok til.

Hos heste er det noget mere simpelt end hos mennesker. 1. Der skal været et heraki. Hvis det ikke er dig der føre er det en anden.

Den hest er kan flytte på en anden hest bestemmer over den. Denne meget simple adfærd bruger hesten også overfor mennesker, den kan ikke andet.

Det betyder også at vil du bryde at hesten er dominerende overfor dig, skal du flytte din hest og ikke blive flyttet af den.

Vi har heldigvis den mulighed at vi kan belønne en mestemt adfærd og derved opnår noget som hesten ikke vil gøre af sig selv naturligt.

Mvh

Henrik

Modsiger du ikke lidt din udtalelse om, at hesten ikke kan være dominerende, fordi den ikke kan reflektere og analysere pga. den manglende hjernekapacitet, når du derefter fortæller, at "enten flytter hesten med dig, eller også flytter du hesten" - underforstået: hvis ikke du dominerer hesten, så dominerer den dig?

Fordi en hest flytter på en anden, er det ikke et udtryk for, at den bestemmer over den vigende hest. Endnu engang bliver der gættet og digtet, og det er simpelthen noget bavl. Det er gætværk når du - og andre trænere - siger, at de kan kurere disse adfærdstyoer ved selv at gøre nogle af de ting, som en højt rangerende hest ville gøre i flokken.

Der er ikke nogen hesteadfærdseksperter i verden, der tror på dominans heste imellem eller imellem hest og menneske.

Det handler om motivation hos hesten,og der findes dokumentation for, at nogle heste er mere motiverede end andre for at opnå visse ressourcer, og den hest, som samtidig er mest motiveret, og har bedst mulige forudsætninger for at vinde en slåskamp, opnår generelt adgang til ressourcen, fordi de andre vælger at trække sig af hensyn til deres helbred.

Vi spænder ben for os selv - og hestene - når vi begynder at tillægge dem menneskelige egenskaber, fremfor at se dem som de dyr, de er. De er flugtdyr, som ikke gerne vil opnå konfrontationer, der kan skade dem. Så hvis trådstarters hest forsøger at jage hende væk fra sig, må trådstarter overveje, hvad det er HUN gør, der motiverer denne adfærd hos hesten. Når hun finder ud af det, kan hun fokusere på ikke at belønne den adfærd - og indlære en ny hos hesten.

Hej

Jeg snart ikke hvad jeg skal tro, hoppen som jeg ikke kender helt vildt godt, hviner og slår med forbenene når du kommer ind i boksen og bare røre ved dens hals, og det er da klart når en hest hviner og slår med forbenene og nogen næsten samtidig slår bagbenene i boksvæggen, så trækker man sig da lige lidt tilbage, for det er voldsomt, jeg har haft en hvinsk hoppe før, og det var en bagatel i forhold til hende her, jeg er ikke normalt bange for heste men jeg har respekt for dem, og hende her har jeg meget svært ved at greje, hvis jeg bare kunne regne ud hvad det er hun vil med det, for hun kommer jo godt nok hen og er kælen m.v. men hvis du røre hendes næse eller helt galt er det hvis du røre hendes nakke, hun har set svært ved lette strøg hvorimod hvis du klapper rimelig til på hendes hals så gør det ikke noget, hun gider ikke nogen der kilder, men hun vil gerne strigles, men kan så komme i tanke om hun ikke vil have gamasche på den ene forben.

Når hun får rytter på er der overhovedet ingenting hun går rigtig pænt og rytteren kan lægge ben til uden hun gør det mindste.

Hvis du vil give hende en hestebolsje, det vil hun ikke have og hviner, dog hvis du vender ryggen til hende begynder hun at nusse dig og skubbe og vil i kontakt med dig, men du må bare ikke røre hendes næse, men hun må godt selv puffe til dig med næsen uden hun hviner og sparker, syntes det er vildt underligt.

Diaz det er noget sludder du skriver at der ikke findes en rangorden og dominans mellem hesten. Det gælder ikke kun for heste det gælder for alle flokdyr. Ellers ville flokken simpelthen ikke kunne overleve.

er der en af vores Horsenalities, som har en klar tildens til dominans.

Heste som har denne personlighed, skal have et klart lederskab.

Altså en troværdig leder, som hesten finder så tryg ved, at den vælger at følge denne, uanset hvad alverdens forsker mener eller ej mener, har jeg mødt flere af slagsen.

Her er et klip med en sang om de forskellige Horsenalities

www.youtube.com/ watch?v=kKbBh8wgsaU&feature=related

Her ses en lederhoppe( omtales som Zikas) i det fri som er en leder som resten af flokken vælger at følge.

Stallions Compete for Mares | Cloud: Challenge of the Stallions [HD]

MVH Dorthe

Jeg har en hoppe, der tidligere var agressiv dominerende.

Hun var det i flokken og over for mig.

Jeg har lavet alt muligt forskelligt med hende, så det er svært at pinpointe præcis hvad det er der har ændret hendes adfærd.

Jeg tror det er vigtigt at have en god flok sammensætning, da jeg er overbevist om at heste lærer af hinanden. Også at kunne begå sig socialt. En dominerende aggressiv hest er ofte stresset, og socialt dårligt tilpasset.

Jeg har brugt en del af det henrik snakker om, nemlig at flytte på hesten. At gå bag ved hesten og drive den fremad.

Jeg har brugt carolyn resnicks waterhole rituals, og jeg mener det har gjort det muligt at kunne begynde indlæringen af signaler. Det er ret vigtigt at være konsekvent, når man anmoder hesten om noget, og man skal være god til at læse hvornår hesten ikke forstår signalet og hvornår den bare hellere vil følge egne ideer.

Denne hoppe er absolut den hest jeg har lært mest af, og jeg glædes hver dag over det vi har opnået.

held og lykke

Jeg vil gerne se noget troværdig dokumentation, der underbygger din påstand om at heste er dominerende, og at hvis de får lov til at flytte rundt på mennesket, så er man som menneske underordnet hesten. Jeg er ret sikker på, der ikke findes noget.

Husk på, at de heste vi har, er underlagt en række kunstige forhold som vi udsætter dem for, og derfor kan du ikke helt sammenligne vildhestes adfærd og reaktioner med tamhestene.

Der findes ikke en rangorden heste imellem - der findes forskellige grader af grådighed/motivation, og kampene opstår f.eks. i foder-situationer, hvor foderet er samlet på et lille sted, og to (eller flere) heste er lige motiverede for at komme til. Og dette er et forhold, vi som mennesker og husdyrholdere bærer ansvaret for. I det vilde hesteliv er der ressourcer nok på et større område - hvorfor skulle de så tæve hinanden, når der mad nok?

Hvis en hest generelt er agressiv overfor andre heste, kan det også være fordi den ikke er socialiseret. Det bærer vi endnu engang ansvaret for, for heste fødes jo til et liv iblandt flere.

"Men tale vi udelukket naturlig dominans så siger miner erfaringer, som er i en vis grad betragtelige, at flytter du på din hest og tillader ikke at den flytter på dig i lang de fleste tilfælde nok."

Mon ikke det er fordi hesten har lært - via negativ forstærkning - hvilken reaktion den skal komme med, for at du fjerner pres? Og at den derfor generelt har et mindre stressniveau, fordi den kan navigere i dine signaler og aldrig bliver udsat for uophørligt pres, ligegyldigt hvad den prøver at svare dig?

Det er lidt langhåret at konstatere, at fordi du kan flytte på hesten, så er du dens "leder", og du dominerer derfor hesten Der er ihvertfald ikke nogen adfærdsforskere, der er enige med dig her.

Nu hvor jeg læser dit indlæg igen, tænker jeg at det ikke har så meget med dominans at gøre.

At hoppen ikke vil acceptere at blive rørt på næsen, kan måske skyldes et tidligere traume.

Jeg ville ikke have noget imod at hesten ikke vil kildes eller andre ting, så længe det ikke er et problem.Og det er jo ikke noget problem at lade være med at kilde den.

Hvis det nu var hovene den ikke ville løfte, ville det være et problem.

Det med at den ikke vil berøres på næsen, kan godt blive et problem, hvis den f.eks skal have ormekur, ordet tænder osv.

Der vil jeg mene at langsom tilvænning med positiv og negativ forstærkning ville kunne afhjælpe det.

Diaz; jeg er lodret uenig med dig i meget af det du siger.

Og det virker som om du projicerer fjendebilleder, hvor en masse snævertsynethed udløses ved ordet dominans.

Jeg er da ked af, hvis du affejer diverse eksperter og deres forskning. Men du ved jo sikkert bedre end dem

Google is your friend

Jeg affejer ikke eksperter, er det da det samme som at være uenig med dig ?

Hvad med at du kom med lidt dokumentation på at der ikke findes rangorden og forskellige rollefordelinger blandt heste. og At heste ikke udøver negativ forstækningover for hinanden og andre, som jo er essensen af dominans.

bare for at nævne en af de ting jeg er uenig i.

Jeg kender ikke lige så meget til parelli, men ved at også Hempling snakker om personligheder.

Hvorvidt det virkelig er sådan som de beskriver det ved jeg ikke.

Men jeg tror godt man kan snakke om arketyper og heste. Jeg tror bare ikke at nogen adfærd er låst. Roller kan sagtens skifte f.eks ved sygdom eller andet.

kiropraktisk hvis den feks har fået en over næsen gået bagover eller slået hovedet op i noget loft eller noget kan den godt have låst noget i nakke atlas eller noget som også gør dens sanser fremad blir forvrænget så den måske føler andet en berøring jeg vill også skyde på en traume men få den tjekket kiropraktisk heste har som regel et problem med berøring på steder de har et problem jo. har selv ligende problem med vanskelig hoppe hun ska os tjekkes for hvinskhed og kiropraktor kommer den 19 denne måned til min

mvh steph

Ja.

For jeg sidder ikke og håndhæver mine egne, subjektive opfattelser af hesteadfærd, og kamouflerer dem i rigide, selvfølgelige klæder.

Jeg kommer med en række påstande, som jeg har læst ud fra eksperters publikationer. Det er således ikke nogen, jeg selv har digtet, ligesom f.eks. Henrik, der vurderer sine egne erfaringer som...? Træner? Rytter? - som værende gyldige, videnskabelige betragtninger.

Det er sjovt, du ser min aversion imod begrebet lederskab/dominans som fjendtlig. Jeg ser den som værende ganske faktuel, og jeg bliver selvfølgelig frustreret, når amatørryttere (som jeg iøvrigt selv er) sidder og mener, de har knækket koden hos domestikerede heste og deres adfærd, fordi de har gået til ridning i 10 + år, men ellers aldrig har læst andet end Monty Roberts' fiktive eventyr.

Så længe der ikke findes nogen dokumentation for, at heste danner rigide hierarkier, og etablerer rang ved at flytte rundt på hinanden, så handler man på grundlag af formodninger, i stedet for at forholde sig til det man hidtil har kunne dokumentere.

Hvorfor mener du, at negativ forstærkning er essensen af dominans

Hvis du er interesseret i litteratur om emnet, så kan jeg anbefale dig at undersøge Deb Bennet's og Paul McGreevy's publikationer online. Der er lidt mere håndgribeligt kød på end Monty Roberts' "Shy Boy"...

Jeg vil forsøge at undgå at diskutionen bliver til personfnidder, men bliver nød til at prøve at forklare mig, når du skriver;

Hvis du er interesseret i litteratur om emnet, så kan jeg anbefale dig at undersøge Deb Bennet's og Paul McGreevy's publikationer online. Der er lidt mere håndgribeligt kød på end Monty Roberts' "Shy Boy"...

Det er sådan en udtalelse hvortil jeg mener du projicerer fjendebilleder og drager forkerte konklusioner. jeg kan forstå du ikke er begejstret for MR. Og når jeg så siger jeg er uenig, antager du at jeg er MR fan !!!

Til det må jeg bare sige, at jeg aldrig har læst shy boy, og at min boghylde også indeholder såkaldt videnskabelig dokumentation.

Ham macgreavy bestilte jeg engang en bog af, men den kom aldrig !

Men hvem skal egentlig vurdere hvad der er mest troværdigt ?

Jeg har i min lille flok heste observeret flere episoder, som videnskaben siger ikke kan lade sig gøre, så mit sind er rimeligt åbent.

Jeg kommer med en række påstande, som jeg har læst ud fra eksperters publikationer.

Det er jo rigtigt fint at du læser. Men hvis du ikke kan argumentere for det du har læst, mistænker jeg dig for, ikke at have forstået det du har læst.specielt ikke når du siger

Der findes ikke en rangorden heste imellem

"...Det er sådan en udtalelse hvortil jeg mener du projicerer fjendebilleder og drager forkerte konklusioner."

Arh, Skal vi ikke skrue lidt ned for paranoiaen, og forholde os kritisk, det vi læser?

Når jeg skriver, at der ikke findes en rangorden/hakkorden heste imellem, så er det fordi man har fundet ud af, at de sociale relationer, der foreligger imellem heste, ikke er statiske/faste, men ret fleksible. At hoppe nr. 1 kan flytte rundt på hoppe nr. 2 og 3 udelukker ikke, at hoppe nr. 3 kan flytte rundt på nr. 1. Her er der ikke tale om lederskab, men om aktuel motivation - endnu engang vil jeg henlede til mit eksempel om foderagression længere oppe.

Jeg synes, det er lidt pudsigt, at du mener, jeg er fjendtlig og at jeg iøvrigt ikke (?) har argumenteret for det, jeg har læst. Jeg synes jeg forklarer og fortæller, og hele tiden bliver jeg mødt af uvilje og stædighed fra din side - jeg synes til gengæld ikke, at du har gjort skyggen af et forsøg på at argumentere for, hvorfor du er uenig med det, jeg har fremlagt

Måske er vi slet ikke så uenige endda. Det kan være måden det er skrevet på, eller hvordan man lige tolker det skrevne.

jeg er enig i dette udsagn:At hoppe nr. 1 kan flytte rundt på hoppe nr. 2 og 3 udelukker ikke, at hoppe nr. 3 kan flytte rundt på nr. 1.

jeg skriver jo også længere oppe, at roller ikke er faste, men kan skifte. Men jeg opfatter det sådan at der er en social orden.

En af de ting der har hjulpet min hoppe var at komme i en god flok der fungerer. Hun fik et job som barnepige, og hun fik lært at begå sig socialt og alderssvarende.

at dynamikken i flokken ikke er statisk,..øh nej hvem har dog påstået det ? Er det ordet rangorden du ikke kan lide.

Det er jo bare et ord. Ligesom ordet dominans er et begreb, ikke en filosofi! Som jeg synes du pådutter mig.

lederskab og dominans ikke er noget jeg bruger i min dagligdag, men jeg forstår godt hvad der menes når de bliver brugt.

Det med at flytte på hesten er iøvrigt så rigeligt "dokumteret videnskabeligt" stop, bak og frem er også at flytte på hesten.

Ja, selvfølgelig er der en social orden - heste er jo flokdyr

Der hvor jeg sætter mig til modværge, er når bl.a. du og Henrik udtaler, at der udøves dominans, såfremt hesten flytter rundt på mennesket, eller når mennesket flytter rundt på hesten. Og det er noget vrøvl! Negativ forstærkning er heller ikke et udtryk for dominans. Det er hvad det er - bare negativ forstærkning.

Der blev engang bragt et eksempel herinde med et barn, der var ude at handle med sin mor. Her vil ungen have en pose chips, hvor moderen siger nej. Ungen går fuldstændig amok, smider sig på gulvet og skriger af sine lungers fulde kraft. Her bliver moderen flov, giver ungen posen med chips og går hen og betaler ved kassen. Ungen er fuldstændig rolig og tavs nu.

Her dominerer barnet jo ikke sin mor, men udøver negativ forstærkning, pure and simple

Jeg forstår godt hvad du mener

Men jeg har bare ikke så meget imod at man bruger fy ordet dominere i daglig tale.

Historien om barnet i supermarkedet kender jeg så udemærket godt, og bliver også udsat for det jævnligt. Og jeg vil sige det sådan, at barnet forhåbentlig ikke dominerer sin mor, men det dominerer så sandelig da situationen ved at have den stærkeste vilje og få den sat igennem.

- Og her er det, jeg tænker, at ungen har den største motivation, og altså vedholder pres meget bedre end moderen, der giver efter for barnets negative forstærkning

Barnet er jo ikke en leder/chef/overordnet i den pågældende situation. Bare stædig

Når jeg insisterer på, at en urutineret unghest, som kan stoppe og bakke for en let hjælp i sandkassen, også svarer rigtigt på mine signaler i en mindre indbydende situation - f.eks. i skoven - så er det ikke fordi jeg vil have, den skal se mig som leder. Så er det fordi jeg er vedholdende/stædig, og bliver ved med at "spørge" hesten, til den giver mig det svar, jeg vil have.

Synes du ikke selv, det virker ulogisk, at en hest skal se os mennesker som "ledere"? Virker det ikke mere logisk og i overensstemmelse med adfærdsforskningen, at hesten slapper af i vores nærvær, fordi den altid ved hvordan den får vores pres og påvirkninger til at forsvinde?

hehe, ja jeg tror vi er ovre i noget potato potato nu

At en situation kan anskues fra flere vinkler er jo ikke noget nyt. Og jeg vil nok fortsat være ok med at ordet dominere bruges. Fordi jeg forstår hvad der menes når nogen siger de har en dominant hoppe.

Og fordi det er lettere forståeligt, end hvis man siger f.eks ja sara udøvede med succes negativ fortærkning, henne i brugsen idag !

Det kan godt være at det i læringteoretisk gloser er det der sker, men ingen mennesker vil forstå hvad du mener med det.

Jeg vil godt medgive dig at det med at være leder klinger lidt forkert, men så vidt jeg ved bruger de folk der arbejder med det begreb, også negativ forstækning.

Jeg ser da helst at min hest gør det jeg beder hende om, fordi hun forstår hvad jeg beder hende om, og er motiveret for at samarbejde.

Sprogbruget betyder noget, fordi det siger noget om, hvad man tror, problemet er. Hvis hesten er "dominerende", er det jo den, der generelt har et attitudeproblem i forhold til mennesker.

Hvis man siger, at hesten er "aggressiv, fordi den er utryg/forvirret" er det pludselig mennesket og omgivelserne, der er problemet.

Om hesten får hjælp vil i vid udstrækning afhænge af om der er nogen, der er i stand til at identificere, hvad der hhv. motiverer og belønner dens adfærd. Der kræver det altså, at man kan sætte sig ud over forestillingen om at al problemadfærd bare skyldes hestens dårlige attitude. Derfor er det et problem at tale om dominans. Det løser ingenting. Det skaber faktisk endnu et (fiktivt) problem i hesteejerens hovede: Nemlig at der er noget grundlæggende galt med hendes forhold til hesten, som på en eller anden måde har rod i hestens personlighed.

Det er ikke et spørgsmål om potato/potato. Det er et spørgsmål om viden kontra dogmer og derigennem også om hestens velfærd i sidste ende.

Mvh

Julie

Også jeg tilslutter mig koret, der holder på at hesten tillægger sig den adfærd, der bedst betaler sig - og hermed mener jeg den adfærd, som lettest fjerner ubehag eller skaffer adgang til goder.

Ud fra den teori kunne trådstarters hoppe betragtes som en hoppe, der har lært at hvin og spark skaffer den af med irriterende berøring og kontakt. Det er muligvis også noget af forklaringen, men hvis der er tale om hvinskhed tror jeg, at der også er noget rent reflektorisk på spil. Og hermed mener jeg, at hoppen slet ikke kan gøre for, at den hyler og spjætter med forbenene ved visse berøringer.

Ligesom jeg heller ikke mener, at en headshaker kan gøre for at den nykker hovedet op og ned.

Som tidligere skribenter, vil også jeg anbefale en udredning for hvinskhed. Derefter (eller sideløbende) ville jeg træne adfærd udfra princippet om at hesten indlærer den adfærd, som den udfører i det øjeblik presset fjernes eller som udløser et gode (fx fodder).

Og selvom jeg anser hvinskhed og headshaking for at være reflektorisk adfærd, så er det min erfaring, at man både kan dæmpe og forstærke adfærden ved at tilrettelægge træningen så hesten slapper af og udviser mindst muligt af adfærden eller omvendt.

Held og lykke.

Jeg synes ikke sprogbruget siger så meget, som du gerne vil have det til. Og jeg mener det er forkert, at man tror man kan udlede en masse fakta om hvordan andre mennesker tænker udfra brug at nogle få ord.

Som f.eks når diaz antager at jeg læser shy boy fordi jeg er ok med ordet dominere. Det er jo ikke sandt.

Jeg har heller aldrig troet på at problemadfærd bare skyldes hestens dårlige attitude. Jeg tror på at det skyldes ydre faktorer, og at nogle af hestens basale behov ikke bliver tilgodeset.

Jeg finder det også lidt morsomt, at man vil ophøje dette:

At hoppe nr. 1 kan flytte rundt på hoppe nr. 2 og 3 udelukker ikke, at hoppe nr. 3 kan flytte rundt på nr. 1.

som videnskab !! For det tager jo ikke mere end 5 min. observation af en flok, at konstatere dette.

De sociale relationer, heste imellem, er faktisk en videnskab. Og man tager udgangspunkt i ferale hestes adfærd, og ser derefter på de domestikerede heste. De ting, man observerer hos de ferale heste udgør 'normalen', hvorefter sådan nogle adfærdsmønstre som. feks. vævning, boksvandring etc. er abnormalt, fordi de kun forekommer hos tamhestene, og i øvrigt er et resultat af vores dårlige management.

Endnu engang vil jeg gerne pointere overfor dig, at fordi du har siddet på en bænk og kigget på Musse i nogle timer, så sidder du ikke nødvendigvis og ser på nogle adfærdsmønstre, der ville forekomme i naturen.

Så ja, det eksempel du hiver frem for oven er faktisk en videnskabelig dokumenteret adfærd Er du sikker på, du ikke projicerer fjendebilleder og anden negativitet på ordet "videnskab"?

"Jeg har heller aldrig troet på at problemadfærd bare skyldes hestens dårlige attitude."

Men dominans er da en attitude. Som hesten ikke har Og stadig synes du det er en helt valid antagelse, at en hest kan være dominerende, og dermed bestemme over os?

Du skriver, din hoppe var(/er?) "agressiv, dominerende" både overfor dig og sine flokkammerater.

Her tillægger du jo din hest en attitude, som den ikke kan have. Altså her er det dominansen, jeg mener og ikke agressiviteten.

Så... what's it gonna be, Wetgreen?

Nu er det jo ikke mig, der tror, du har læst Shy Boy Men hvorfor sige, at hesten forsøger at "dominere" ved at vise truende adfærd, hvis det ikke er det, man rent faktisk tror?

Der er jo flere i tråden, der drager paralleller mellem den truende adfærd, heste evt. bruger til at afklare deres indbyrdes hierarki og den truende adfærd, de kan lære at udvise overfor mennesker. Det mener jeg er et skråplan, for så tillægger man jo hesten et motiv med at udvise adfærden, som den sandsynligvis ikke har: Nemlig at "dominere" mennesket, placere det under sig selv i et "socialt hierarki" hvor to arter indgår - noget, som mig bekendt ikke forekommer.

Hvis man tror, at hesten er "dominerende", er løsningen på problemet jo også, at "vise den at mennesket er lederen". Men så forventer man jo at hesten fatter og generaliserer en eller anden magtbalance mellem sig selv og mennesket, og føjer mennesket, fordi det er "lederen".

Tror man på det, må man nødvendigvis også tro på at hesten ved, hvad mennesket forventer af den. Hvordan skulle den ellers kunne "føje" sin ejer? Hvis den ikke ved, hvad ejeren vil have?

Hvis jeg trækker bagud i træktovet, og min hest moser videre, og bokser mig med sin skulder i processen, er det så fordi den er "dominerende" eller er den bare ikke trænet til at stoppe op? Løsningen kan i begge tilfælde (alt efter metode) indebære, at man stopper hesten med tovet, og bakker den, hver gang den render frem. Men HVORFOR virker det? Jeg vil hævde, at hvis man rent faktisk ved, hvorfor det virker, har man langt større chancer for succes, og man har også bedre mulighed for at tænke kreativt, hvis metoden ikke virker efter hensigten, eller hvis forholdene gør at man må finde en alternativ løsning.

Om man kalder en spade for en spade eller om man kalder den for en magisk gravetrold har måske ikke nogen betydning ved første øjekast. Men vores sprogbrug influerer på vores forståelse (og vice versa).

Mvh

Julie

Ja, jeg ved da godt at det er en videnskab.

Det jeg finder morsomt er bare at det med hest 1,2 og 3 fremlægger du som en stor videnskabelig åbenbaring, og for mig er det bare en gammel nyhed !

Jeg har endnu ikke haft den interesante mulighed, at observere vilde heste, og må nøjes med at læse om det.

Men jeg tror på at tamheste, som vildheste har nøjagtigt de samme basale behov.

Og at tamhestes problem eller konfliktadfærd er et udtryk for at de basale behov ikke opfyldes, eller som du selv siger dårligt management.

Diaz, jeg har egentlig ikke lyst til at diskutere min hoppe med dig, selvom jeg selv har bragt hende ind som et eksempel. Det er også lidt unfair over for Bianca, som jeg håber får et eller andet ud af denne tråd !

Jeg brugte det med shy boy som et eksempel på at man ikke kan udlede noget om de bøger folk læser, når du bruger et bestemt ord. Det er der sikkert også en psykologisk betegnelse på som ved anden lejlighed kunne være sjovt at analysere.

Jeg tror ikke at jeg lægger helt den samme værdi i ordet som du gør. Jeg bruger ordet beskrivende, som f.eks jeg har en dominerende hoppe, så er der jo ingen der er i tvivl om hvilken type hest jeg taler om. Men når det er sagt, kan jeg sagtens sætte mig ned for at skille tingende ad, for at prøve at finde ud af hvilke af de basale behov der ikke er opfyldt. Er det hendes sociale behov der ikke opfyldes, eller er det mine signaler eller noget fysisk der er i vejen. Jeg tror da heller ikke en hest er dominerende for at være dominerende, men dens adfærd opfattes som værende dominerende,......gav det nogen mening eller ?

Der er vel altid en grund til at hesten ønsker sin vilje ført i gennem !

hov jeg glemte lige dette spørgsmål, som jeg egentlig også godt vil have et svar på.

Hvis jeg trækker bagud i træktovet, og min hest moser videre, og bokser mig med sin skulder i processen, er det så fordi den er "dominerende" eller er den bare ikke trænet til at stoppe op?

Det kan vel være fordi den ikke er trænet i at stoppe, eller det kan være frygt for et eller andet der overdøver signalet.

Dog har jeg også oplevet heste, der udemærket forstår signalet, men vælger at sige; det vil jeg skide på.

Hvis hesten har lært signalet, men vil skide på det i en given situation, er det vel fordi der er forhold i den pågældende situation, som er mere motiverende for hesten. At sige at adfærden er "dominerende" er det samme som at sige at den svarer til adfærd, som er tegn på høj, social rang i en floksituation, og de adfærdstyper, som mennesker kalder "dominerende" hænger bare ikke statistisk sammen med adfærd, som hesten reelt udviser mere af, hvis den er har en høj social status i sin flok.

Igen, hvis man godt ved, at adfærden ikke har noget med dominans at gøre, hvorfor så bruge ordet dominerende om den hest, der udviser sådan adfærd? Jeg synes jo ikke, det fremmer forståelsen. Tværtimod er dominansteorier med til at holde fremskridtet inden for hestetræning tilbage, fordi sprogbruget holder liv i myterne om at det er hestens attitude (altså dens opfattelse af sig selv som højere rangerende end mennesket), der forårsager konfliktadfærd.

Jeg synes ikke, det er verdens ende, men det ER noget rod. Etologi er en videnskab, og når man taler om dominans, bevæger man sig ind på den videnskabs domæne. Bruger man så udtryk som dominans i flæng til at beskrive al mulig adfærd, som ikke har noget med dominans at gøre, er det pseudovidenskab af værste skuffe.

Mvh

Julie

Det bliver meget en samtale om ord og deres betydning.

Men tager vi de 3 tidligere omtalte heste. Hest 1, 2, og 3 så er det korrekt at hest 3 kan flytte på hest 1. Men hest 1 kan altid flytte på hest 2 og 3 det kan hest 3 ikke.

Hvis din hest går ind i dig er der muligvis ikke tale om at hesten ser dig som under sig i flokken "eller der ligger ikke videnskabelige beviser hverken for eller i mod denne tese" men ordet dominerende beyder " herske være fremtrædende på andres bekostning" Så går hesten frem i mig og jeg er nød til at gå tilbage så kan man da bestem bruge ordet dominerende.

Løsningen er jo også interssant at samtale om. Det er i min bog ikke meningen at hesten skal "sættes på plads" eller man skal indtage "leder rollen". Hesten skal lære hvad jeg ønsker af den. Det gør jeg med negativ forstærkning. Ved at lægge et press på den som forsvinder i det øjeblik den viger for det. Og det gør jeg med positiv forstærkning ved at "belønne" den adfærd jeg gerne vil have i det øjeblik adfærden optræder.

Henrik

Hvis nu der ikke var noget ord i etologien, der hed dominans, kunne man vel godt bruge det i andre sammenhænge vedrørende heste til at beskrive en hest, der ikke var under trænerens kontrol. Jeg ved ikke, hvorfor man skulle gøre det, for det beskriver ikke ret godt problemets karaktér, men det KUNNE man måske, hvis man følte for det.

MEN: I den videnskab, der hedder etologi, opererer man tildels med begrebet dominans, og derfor er det meget vigtigt, at man ikke bruger det samme ord for noget andet, som ikke har nogen relation til det etologiske begreb dominans. Ellers bliver det noget rod. Henrik, du skriver f.eks. længere oppe:

>>>Hos heste er det noget mere simpelt end hos mennesker. 1. Der skal været et heraki. Hvis det ikke er dig der føre er det en anden.<<<<

Hvis du ikke derved mener, at hest og menneske skal indgå i et indbyrdes hierarki, hvad mener du så?

I dit seneste indlæg skriver du:

>>>>Det er i min bog ikke meningen at hesten skal "sættes på plads" eller man skal indtage "leder rollen".<<<<

Det virker forvirrende og modstridende på mig, og det er sandsynligvis fordi du benytter dig af ord som "hierarki" uden at mene det, som ordet rent faktisk betyder. Hvis du benyttede et ordvalg, som ikke overlappede med ord, som man finder i de videnskaber, som beskæftiger sig med hestens naturlige adfærd, ville det være lettere at forstå, hvad du mener.

Mvh

Julie

Etologien selv (dvs. de mennsker, som beskæftiger sig med dyrs adfærds) mener, at dyr aldrig bruger ranghirarkiet over for mennesker. At den simple grund at vi er mennesker og derfor ikke et flokmedlem. Men dyrene kan have en sympatirelation med os - men det inkluderer altså ikke brugen af rangorden. For en normal velpræget heste (præget på andre heste) vil opfatte sig selv som hest - ikke som menneske, og den betragter heller ikke mennesker som heste.

Når man har med domesticerede dyr at gøre, bliver de udsat for en dobbeltsocialiseringen: dels til andre heste, dels til mennesker og vi kan så indgå i et fællesskab (en flerartsgruppe), hvor der så findes nogle symatirelationer mellem de to arter. MEn vi er IKKE artsfæller og derfor fungerer den hiararkiske struktur IKKE mellem dyr og mennesker.

Begrebsdefinitioner:

Dominans: En individs demontration af sin overlegenhed - i form af højere rangposition - i forhold til en eller flere artsfæller. Betegnelsen dominans b ruges også for den medfødte tilbøjelighed (drift) til at vise dominansadfærd. Uheldigvis er der sket det, at dominans er blevet brugt om en masse forskellige fænomener, f.eks. ulydighed, selvsikkerhed og zoneforsvar/ressourceforsvar, hvilket har føt til mange forståelsesproblemer vedr. adfærd.

Freddy Worm Christensen: hunde og ulves adfærd. Ny indsigt i aggressivitet, lederskab og signaler.

Jamen, der findes jo ingen "traditionel betydning" af ordet dominans i forhold til hestens adfærd under håndtering. Det der med at hesten er "dominerende", når den gør ditten eller datten forkert, er noget forholdsvis moderne. I gamle dage skulle mennesket betvinge dyret - om man så betvang det med fine eller grove midler afgjorde, hvad for en slags hestetræner, man var. Så der er ikke nogen tradition for at hest og menneske skal indgå i et floklignende hierarki... i hvert tilfælde er den "tradition" få årtier gammel.

At begynde at diskutere, om dominans også kan betyde noget andet end social dominans, når man taler om dyr, er da for alvor at overdrive sprognørderiet. Jeg har også selv gjort mig de samme overvejelser for 5-6 år siden, da jeg læste meget af Deb Bennett, som netop påpeger, at "dominans" er af "dominus", og at "dominere" betyder "at indlemme i sin husholdning", hvilket fra gammel tid har betydet at man har beskyttet og bestemt over den, man tog ind i sin husholdning, og at man derved, når man "dominerer" sin hest, tager den under sin beskyttelse, men samtidig fratager den dens frie vilje.

Som sagt, hvis man gerne vil undgå for meget sprogligt nørkleri, skal man ikke gå ned ad den rute. Det skal man kun gøre for sjov, hvis man netop synes (som jeg gør) at sprognørderi er sjovt.

Jeg mener ikke, at en basal forståelse for, hesteadfærd, operant betingning og mulige årsager til konfliktadfærd kan betegnes som "specialviden". Det er absolut essentiel viden, som alle burde tilegne sig, hvis de vil håndtere heste. Jeg synes heller ikke, man bør have hund, hvis man ikke har et modikum af indsigt i, hvad det er for et dyr, hvorledes dets adfærds motiveres, og hvordan det lærer.

Hvis hesten er som en betonklods at "danse" med er det jo netop IKKE fordi den "ikke vil lade sig føre", men derimod for den enten slet ikke vil danse, eller fordi den ikke kender dansetrinene endnu.

Mvh

Julie

Jeg er enig med julie og har så den ekstra krølle, at det ikke giver mening ret kommunikativt at bruge begreber på en måde, når de reelt betyder noget andet.

Det giver en dårlig kommunikation - som det også ville gøre, hvis man konsekvente kaldte huse for biler. Det giver for mange misforsåelser i kommunikationen og derfor skal man afholde sig fra at bruge ordet dominant som andet end hvad det rent faktisk betyder

Nogle super forklaringer Søs og Julie

Det er lige sådan det er med at hesten/ponyen driller og er fræk.......

Og tænk sig selv mindre børn forstår ret hurtigt at hesten ikke mentalt er i stand til at drille eller være fræk, men enten har lært at den får en belønning (frihed, græs, andet) ved at udføre en bestemt handling - eller at den simpelthen ikke ved hvad det rigtige "svar" er på et signal - eller at der er en fysisk årsag til at den skønne pony konsekvent vælger at gå til højre når barne tager i venstre tøjle......

Yderligere har det den konsekvens at børnene får en anden tilgang til omgangen med ponyen - for nu handler det ikke længere om at ponyen er fræk og den bare skal have en i rumpetten så den kan lære hvem der bestemmer - nej nu er det kommunikation mellem to individer som skal lære et fælles sprog

Ligeså med dominans.... ER hesten rent faktisk dominerende eller gør den bare det den har lært er det rigtige svar ved en given stimuli (og øger adfærden hvis det pågældende menneske ikke reagerer med eftergift?)???

Nemlig. Min datter på 4 år kan finde ud af at sige til andre børn, at "min lillebror er kun 2 år, han ved ikke, hvad man må og hvad man ikke må endnu, så I skal være søde ved ham selv om han tager jeres legetøj".

Det kræver ikke en doktorgrad i etologi at fatte, at hvis man har problemer med hestens adfærd, er det éns eget ansvar og problem, og ikke på grund af en brist i hestens karaktér.

Mvh

Julie

Jeg synes næsten at denne tråd giver endnu flere fortolkninger af ordet dominans. Den med indlemmelse i husdyrholdet var ny for mig, og meget sjov.

Jeg har selvfølgelig min helt egen ide om hvad ordet betyder, og den måde jeg bruger det på, må jeg jo bare konstatere er anderledes end andres. Jeg beder min hest om at gå til venstre, gør den det har den forstået og accepteret signalet korrekt, men det er stadig min vilje der er den dominerende

Der er også en del ord i læringsterorien, der ligger helt forkert i min mund. f.eks positiv straf. Hvordan skal jeg nogensinde kunne inprente så åbenlys modstridende ord i mit sprog !!!

Så hvis vi alle skal prøve at bedre den gode kommunikation, foreslår jeg at, man finder en eller anden form for et fælles sprog.

Der var en der spurgte om jeg er anti videnskab. Nej det er jeg ikke. Jeg er ihvertfald ikke særlig religiøs. Og jeg opfatter videnskab som et spørgsmål der står åbent. Der er jo også uenighed blandt videnskabsfolk. Intet er statisk. !

Og jeg tror bestemt ikke på folk med facit lister.

Jeg er stor tilhænger af uenighed Men man er nødt til at være enige om, hvilket sprog man skal skændes på. Ellers bliver debatten aldrig konstruktiv. Hvis et ord har en betydning, er og bliver det modproduktivt at bruge det til at beskrive noget helt andet. Og når man begynder at tale om hestens flokdynamik i relation til træningen, bevæger man sig ind i pseudovidenskabeligt territorium, fordi den ferale hests etogram stort set ikke overlapper med den adfærd, vi beder den om at udvise, når vi rider på den og håndterer den.

At positiv straf virker kontraintuitivt berettiger da ikke til at bruge andre ord i flæng.

Mvh

¨

Julie

Men hvilket sprog skal det så være??

Det akademiske videnskabelige sprog kan være ret uforståeligt for en almindelige dødelige. Og meget blir tabt i uforståelige fremmedord. Ja hvorfor begynder i nu at kalde det ferale heste og ikke vildheste, som alle ved hvad betyder, når i nu (dig og diaz) helst vil kalde en spade for en spade.??? hva hva hva ?

Så jeg foreslår at vi engang imellem prøver at tænke lidt ud af kasserne, identificerer problemet istedet for at springe op, som en trold af en æske, når et bestemt ord udtales. F.eks er der en, der ikke forstod hvad jeg mente med at flytte hesten, fordi jeg ikke sagde stop, bak og frem.

Og disse ord er vel nærmest et mantra for den mckliniske lære ! Mange andre "trosretninger" bruger jo det samme, men benytter andre ord. Og det er måske det vi skal være bedre til at genkende, istedet for at projicerer teorier. For det er da utroligt så lang denne her tråd er blevet pga et beskrivende ord som dominerende.

Faldt lige over denne artikel, prøv at læs den, det er faktisk godt læsestof

Jeg kan ikke tale for Diaz, men jeg bruger ordet feral om en vildtlevende hest, fordi der ikke findes vilde heste mere. Det ville være ukorrekt at kalde det for en vildhest. Men jeg bruger også vildtlevende eller "heste, som lever i naturen". Feral er bare et kortere ord, og samtidig mere præcist. At der er nogen, der ikke forstår det, afholder mig ikke fra at bruge det. Hvis der derimod fandtes et kortere, mere præcist udtryk, ville jeg bruge det. Men det gør der ikke

Hvem skal bestemme, hvilket sprog, vi skal tale? Det skal vi vel blive enige om på én eller anden måde. Men hvis man vælger at bruge ord, som fungerer som betegnelser for specifikke begreber og fænomener inden for en gren af videnskaben, er det vel fordi man er rede til at acceptere de "spilleregler", der gælder i den sfære.

Jeg kan sagtens have nogle meget lange, uvidenskabelige samtaler om heste - det er ofte de sjoveste Men jeg krydrer så ikke mit sprogbrug med fraser fra etologien - det synes jeg er respektløst overfor den pågældende videnskab, og det er med til at udtvære grænserne mellem myte og viden.

Sagen er jo, at LANGT de fleste (læs: ikke alle) trænere, der bruger begreber som lederskab og dominans, samtidig påberåber sig at benytte hestens "naturlige kropssprog" eller "flokadfærd" i træningen, og efterrationaliserer konkrete træningsteknikker(såsom indlæring af stop og bak) med at det skulle virke fordi det er biologisk relevant for hesten at respektere et individ, der kan få den til at bakke eller sænke hovedet eller hvad man nu træner den til.

Jeg siger ikke, at DU gør det, men det er reglen rettere end undtagelsen at de to ting hænger sammen; at man bruger udtryk som dominans og lederskab når man skal forklare årsagen til problemadfærd og at man påberåber sig at basere sin træning på angiveligt dæmpende og/eller "dominerende" signaler.

Jeg er selv forlængst holdt op med at springe op som en trold af en æske, når nogen siger lederskab på HN Men jeg blandede mig i tråden, fordi jeg fortsat synes, det er interessant, hvad de ord, vi bruger, siger om vores måde at se hesten på.

Mvh

Julie

Jeg synes nu ikke vi har talt om lederskab i denne tråd. Jeg tror ikke på det. Men det virker til at det er svært at skille ordene dominans og lederskab ad, hvilket jeg ikke helt forstår.

Og det er det jeg nogengange blir lidt træt af, at man ikke kan sige A uden også at mene B.

Men jeg forstår godt hvad du mener, sådan nogenlunde da. Der er bare punkter hvor jeg ikke er enig, et er så betydningen af ordet dominans.

Nå, nu kan jeg ikke tænke klart mere, god nat.

Jeg har læst Shy Boy, synes det er en rigtig god historie. Jeg har også læst Manden der taler med heste

Jeg vil bare fortælle trådstarter om min egen hest: Jeg købte en knap 3 års hoppe, der bed, sparkede og gjorde udfald mod alt og alle. I boksen skulle man bestemt ikke gå ind til den, på folden skulle man i den grad lade den være i fred og bede den om fx at flytte sig for pres var med livet som indsats. Jeg brugte utrolig meget tid og energi på denne hest, tænkte ikke tanken at hun var hvinsk, men bare at hun i den grad var misforstået og fejltrænet.

Det tog ret lang tid at få dn vænnet til at bakke, gå frem osv og den blev ikke tilredet da den var 3½ Til gengæld kan jeg skrive under på at man når rigtigt langt med tålmodighed og træning. Havde jeg forsøgt at dominere denne hoppe og bruge kropssprog tror jeg ikke det havde været succes fuldt. Faktisk var opskriften at forholde sig helt roligt og kun bede om EN ting af gangen, mens resten af ens krop var i helt ro.

Nu ser den sådan ud når den ser en komme ud på folden:

Hvilke ord brugte du til at beskrive din hoppes opførsel, inden du fandt ud af at den var hvinsk ?

Utilpasset, stresset, utrænet, ugidelig eller ja dominerende ?

Ved siden af min opstaldningssted går 3 ponyer på en fold sammen med en gås. Gåsen er altid sammen med med de 3 heste.

Det jeg har set på dem så har ponyerne "normal" hestadfærd. Men de bruger samme mønster overfor gåsen.

Det er vel gåsen som tror den er hest og ikke 3 heste som tror de er gæs.

Jeg er helt klar over at man ikke kan udlede noget videnskabligt ud fra dette, men det er interessant at se på dem.

Henrik

Hej

Og så lige en melding om hvordan det så går med hoppen jeg lagde tråden ind omkring, vi har fundet ud af hun faktisk er klog, hun har fundet ud af på en eller anden måde at når hun hviner og sparker, så kan hun skræmme folk væk, det må hun have oplevet en succes med på et tidspunt, men hun fik en speciel grime på og så når hun hvinede og gjorde sig til fik hun 2 ryk tilbage, og det var effektiv, hun prøvede 3 gange ialt og så var der ikke mere, vi kunne røre hende på mulen, i nakken, under hagen ja alle steder måtte vi komme til hende, så jo hun havde fundet ud af bruge sin dominans.

Hende vi havde til at se på hende sagde det var fordi hun var både klog og smart, også idet hun fattede instruksen så hurtig, så vi er rigtig glade over der ikke var mere end det.

Eller også er det bare et "sprog" som alle pattedyr benytter sig af, også arterne imellem.

Det har jeg tit tænkt på, når jeg har observeret nogle "seje" fyre pumpe sig op, ude i byen for at gå truende hen mod nogle andre, der så "bøssede" ud !

hehe fantastisk sammenligning Wettergren.

Hvor er det godt at høre at I har fundet en løsning - netop at det var en tillært adfærd - alt "pres" forsvandt jo før når hun hvinede og det der sker hvis man så prøver liidt mere er jo at hesten også forsøger sig med mere af "det rigtige svar"= mere hvin. Nu har hun lært at det rigtige svar er "stå stille" - så nu er det det der skal trænes

Og helt enig det er ofte de meget hurtigtlærende heste der fejllærer netop fordi de lynhurtigt lærer at en reaktion giver belønning. Så med sådan en hest er det ekstra vigtigt at eftergift/belønning falder på det helt rigtige tidspunkt så det er den ønskede adfærd der belønnes og ikke alt muligt andet som her Hvin.

Mine gæs (en han og en hun + en andrik) hænger også ud sammen med mine to får og tre geder. Men de er ikke fejlpræget (de ved godt de er gæs - gæs præges jo i det sekund de kommer ud ad ægget jf. lorens der præget en gås på gummistøvle ), men de kan vist bare godt lide at være med gederne og fårene - og så er det nok at måde at nedsætte risikoen for blive ædt af ræven - som har taget alle mine høns og efterfølgende også har været efter gæssene

Igen jeg tror de vælger at indgå i en flerartsgruppe fordi det øger chancen for at overleve

IKKE hvinsk!! Hun var enormt bange, stresset, dårlig trænet osv. alt mulig andet, men ikke hvinsk. Og det var de ord jeg brugte om hende: Bange, dårlig håndteret osv. Og brugte lang tid på at fortælle folk at hun altså ikke var ond i sindet, men bare slet ikke kendte andet sprog end angreb når det kom til mennesker.

Henrik, når du siger "mønster", hvad mener du så? Hvad er det specifikt for noget adfærd, du ser ponyerne bruge, når de kommunikerer med gåsen og omvendt?

Jeg synes, det er meget interessant hvordan arterne kommunikerer med hinanden, men jeg synes ikke, man kan udlede, at fordi en hest f.eks. lægger ører af en gås, eller truer med at sparke den eller snuser til den eller følger efter den eller noget andet, så kan man udlede, at ponyen og gåsen indgår i et fælles hierarki. Der er jo det ved hestens sociale adfærd, at stort set alle "flyt dig-signalerne" er aggressive signaler, og eftersom heste jo godt kan være aggressive overfor andre arter (f.eks. en ræv eller en fasan, der forvilder sig ind på folden) uden at de har et socialt forhold til det andet dyr, kan man ikke bruge det til at sige noget om hvorvidt heste og andre dyr kan indgå i fælles sociale hierarkier.

Jeg er meget enig med Søs om hvorfor dyr indgår i blandede grupper, men det er ikke noget socialt fællesskab, med mindre man ser dyrene udføre sociale handlinger overfor hinanden, f.eks. gensidig gnubben. Netop den gensidige gnubben er et område, som jeg ved, at nogle forskere gerne vil kigge nærmere på. Altså om hesten opfatter mennesket som en "kammerat", når den gnubber igen, eller om den bare gør det per refleks. Jeg hælder mest til det sidste, for min hest kan f.eks. finde på at gnubbe væggen, når jeg klør den på manken, og det har jeg aldrig set den gøre, når den gnubber med en anden hest.

Mvh

Julie

Når jeg gnubber min hyp på skulderen, gnubber den igen på min skulder, gnubber jeg den på manken gnubber den tilsvarende højere op.

Når jeg har obsereveret 2 heste stille sig an til at gnubbe, går hest 1 hen og trykker med mulen et sted på hest 2.

Hest 2 gnubber derefter det sted på hest 1 som den har anvist.

Bare en observation.

For mange år siden var der en familie i Trøræd, der have en hest og en new foundlænder.

Hunden var grænseløst kælen og hesten havde åbenbart også et socialt behov, så man kunne ofte se hunden sidde eller ligge inde i hestens fold og lade sig gnubbe af hesten.

Det er selvfølgelig umuligt at vide, hvad der foregik inde i dyrenes hoveder, men det så nu ud som om de begge hyggede sig gelvadigt.

He he he jeg har også set mine hunde bruge true signaler over for mine katte - og kattene forstår NADA

Men hvad skal hundene ellers gøre, når katten irriterer dem Så signalere man på sit eget sprog - de ved jo ikke bedre, men de får ikke rigtig ngoet ud af det.

BirteB: Sjovt du lige skulle nævne det med en newfoundlænder, for jeg kender også et eksempel fra min barndom(i 70'erne) hvor en newfoundlænder lod sig gnubbe af en pony. Så dog aldrig hunden gnubbe ponyen tilbage. Det var et andet sted i landet, så det er ikke samme eksempel.

Jeg tror, at kodeordet i det eksempel, jeg kender til, er, at ponyen gik alene (ak, ja, man var ikke så opmærksom på, at hesten er et flokdyr dengang). Og måske var ethvert dyreselskab bedre end intet. Det er jo ikke sikkert, at ponyen havde gidet være sammen med hunden, hvis den havde haft andet hesteselskab. Ved ikke hvordan det var i det tilfælde, du kender til.

Vi havde en hoppe ude i stalden i nogle år, der var rent ud sagt kugleskør i hovedet! - Det er simpelthen fordi den ikke havde lært nogle grænser som føl/plag.

Vi måtte når vi skulle hente de andre heste, have en longepisk med, og være på vagt for ikke at blive løbet ned, eller sparket. og når vi havde fat i vores egne heste, kunne den godt finde på at angribe hest og ejer samtidig..

Engang var det så galt, da ejeren af stalden lukkede alle heste ud som hun plejede, så vendte den om ude på folden, løb ind og klemte hende op ad en væg - Det resulterede i at staldens ejer "heldigvis" kun fik nogle tryggede ribben.

En aften VÆLTEDE den en hel boksvæg!

Til sidst i ridningen stejlede den konstant og stak af med dens ryttere.

Den blev tjekket i hoved og numse for om den havde ondt, og de fandt intet!

Så mente ejer at det var nemmere at sælge den videre, og i dag er den blevet en kastebold mellem ryttere.

GODT JEG IKKE HAR EN HOPPE! Vallaker ved man hvad er