Jeg er faktisk enig med dig, Johannes, på trods af, jeg selv er inde i healerverdenen..

En pause gør, at begge parter slapper af og starter fra 0 basis - uden alle frustrationerne.. (har selv lige oplevet det).

Men jeg er da 100% klar over, jeg selv laver fejl, og at det er årsagen til vores "problemer". Selvom Malory er en unghest, så er jeg da så lydhør, at jeg sagtens kan mærke; hov, nu gav jeg da vist for mange hjælper på een gang!

Men jeg vil sige, at det, en healer kan - der behøver jo ikke være en pause efter behandlingen, medmindre den har haft ondt... Ofte er det da det psykiske, der spiller ind, og der er jo forløsning med det samme.

Healing er godt, men det helbreder jo ikke. Det giver energi til, at den healede kan se bort fra det negative (fx. sygdom) og starte en ny måde at gøre tingene på.

Healing er på mode, og det bliver misbrugt. Folk tror,

- det helbreder og aldrig kommer igen.
- at det kun er hesten, der er noget galt med.. Det er næsten altid rytteren.

Det er generelt dette her, men ved du noget om healing? For skepsis er selvfølgelig altid godt, men bare man lader være med at hoppe med på moden, og faktisk bruger det fornuftigt.. Så ville blive overrasket over, det faktisk virker.

Men altså.. Lad os starte med os selv, og går det helt i baglås - så er det, alternative metoder kan træde ind..

klap-klap-klap-klap-klap-klap-klap-klap
(y)

TAK for endnu et berigende indlæg. Man trænger altså nogen gange til at sætte sig ned og "se sig selv i spejlet".. Det er så sundt at få taget sine "gamle, indgroede" vaner op til overvejelse fra tid til anden. Så mange tak til Dig, Johannes, for at få os til det.

mange venlig hilsener
kirstenj

Hej Johannes
Det er lige sådan noget her jeg kunne finde på at printe ud, og så hænge det op på opslagtavlen i den stald jeg har Morgan stående !
Her er der heste, som går til kiropraktor, massør, tandlæge, får skiftet bid og sadler i en uendelighed osv. Det er sjovt nok aldrig rytteren, som rider hesten mindre hensigtsmæssig, som der skal ændres noget ved !!!
Da jeg tilbød at skaffe en dressurunderviser ud var de to pågældende ryttere ikke interesseret - fordi de ikke syntes at hestene gik godt nok til at få dressurundervisning på ??? Og for det andet ville de hellere betale for springundervisning ??? At min holdning så er, at uden en ordentlig grundridning har man intet ud af springundervisning, det er jo en helt anden historie.
Var også lige med som hjælper til et klubspringstævne her i weekenden, og oplevede noget "sjovt". De ryttere som kom ud fra banen med fejl havde ALLE en undskyldning for at HESTEN ikke havde sprunget godt. Sadlen var ikke/ var lige blevet ompolstret, andre ryttere havde redet hesten ugen op til stævnet, hesten skulle have et hårdere bid på osv. Det kunne tælles på en hånd de gange hvor en rytter sagde, at det var deres egen fejl, at hesten havde revet en bom ned.
Så overordnet set er jeg bare totalt enig med dig Johannes. Lad os ryttere få noget god undervisning - og lad os betale for kvalitet, så ville man få langt færre heste med "rygproblemer", "tandproblemer" og "psykiske problemer". Desværre må man nok formode, at dem som allerede tænker på denne måde, allerede er i gang med undervisning. Mens dem som mener, at det er hesten som fejler noget, sandsynligvis ikke vil/har lyst til at tage fat på deres egen ridning.
MVH Charlotte



>o< Heste er som vin - jo ældre jo bedre !

Hmm, når man skriver herinde, og spørger om en hest, der ikke kan finde ud af noget, får man jo ikke svaret: En massør, men altid - det er tænderne, ryggen - som du skriver, Charlotte..

Det er sikkert ansvarsfraliggelse, men jeg synes, det bliver skummelt, når rytteren simpelthen ikke kan greje sin hest - heller ikke på jorden - og så vil hun finde en hestehvisker..."for at vide, hvad han er for en eller hvad han tænker".

Hvis man ikke har så meget indføling med hesten, at man faktisk ved det, så synes jeg da, man burde overveje en anden sport?

A propos det Charlotte (Morgan) skriver så synes jeg det forbilledligt, når springryttere som f.eks. Jos Lansink ikke er blege for at indrømme rytterfejl.

For ca. 14 dage siden så jeg et internationalt springstævne på Eurosport. Og Lansink rev ned på en af de sidste forhindringer. Uden fejl havde han vundet.

I interviewet umiddelbart efter mente han, at han selv havde gjort en fejl.

Det er jo stof til eftertanke, når "verdens bedste" ryttere indrømmer deres (rytter)fejl.

Kan vi almindelige ryttere så ikke også nedlade os til at indrømme VORES fejl?



Meeeen - faktisk kan jeg af og til blive lidt deprimeret over de fejl jeg laver. Selvom om jeg får eneundervisning fast af en dygtig underviser, læser EN BUNKE bøger FLERE GANGE(bla. Johs. Sørensens Fra Unghest til Gran Prix, Kyras Dressur, Horse Gaits Balance & Movement + mange andre).

På den anden side har jeg aldrig hørt at ridning skulle være nemt. MEN DET KUNNE GODT VÆRE LIDT LETTERE FOR MIN SKYLD!

Gitte

Hej Johannes!

Dejligt indlæg som jeg er meget enig i!

Azina:
Mht healing er det altså ukorrekt, at det ikke kan helbrede. Healing sætter gang i nogle reaktioner der giver dyret/ mennesket hjælp til selvhjælp! Man kan sagtens heale en skade på en hest såvel som på et menneske, men hvis ikke der gøres noget ved forudsætningerne, altså det der har skabt skaden, så vil problemet vende tilbage. Dette har i høj grad noget at gøre med rigtigt ridning/håndtering/ forståelse. Selv healer jeg aldrig en hest uden at "kigge" på dens mennesker...! For det er sjældent dyret, der har et problem, som regel har dyret et problem med sit menneske eller vilkår! Men skader kan jo også være opstået ved evt at vrikke om på en skovtur mv.

Dyrlæge Jens Thun ( Hørsholm hestepraksis ) bruger selv healing til sine heste, og i England er healing anerkendt på linie med andre behandlingsmetoder og er tilskudsberettiget fra sygesikringen. Så at healing ikke helbreder, det vil jeg dementere! ( Jeg har selv for ikke så mange dage siden healet en fibersprængning på en person i hendes ben, dagen efter dansede hun uden problemer i en konkurrence og blev både nr 1 og nr 2 samme dag! - og det er slet ikke usædvanligt ).





Hilsen May-Britt




Ledige pladser i vores hyggelige løsdrift.

Det kommer an på, hvad du mener med helbredelse. Hvis du mener, det er helbredelse at få sat gang i noget, SÅ MAN SELV KAN BLIVE RASK IGEN - du skriver jo også selv.. Hjælp til selvhjælp..

Det vil jeg kalde at helbrede sig selv. Du kan med healing absolut ikke helbrede et menenske, der ikke selv vil det!

Det virker altid, ja.. Men en, der selv er engageret og selv prøver at komme videre ---- hun vil komme videre! En der har brug for sygdommen, vil få det lidt bedre, men vil ikke blive rask eller vil altid falde tilbage til det samme..

Det er det, jeg mener..!

Almindelig medicin virker jo ligegyldigt om man vil det eller ej, og det er derfor, der er mistro omkring alternative måder.. Fordi folk simpelthen ikke har fattet, de skal tage ansvar om deres eget liv!

Stort set kan jeg give dig ret, Johannes - det er meget, meget ofte, for ikke at sige altid, at tingene ikke fungerer pga. rytterens manglende færdigheder – det er kun i de færreste tilfælde, at der er andre årsager til fysiske problemer hos heste – men der findes jo fx mange heste med gigtforandringer, som bevisligt ER syge (om end sygdomsårsagen oftest er – dårlig ridning) – men de FINDES jo, og så synes jeg da man skal bruge de for hånden værende midler til at få hesten tilbage i arbejde igen, hvis det er muligt.

Jeg kan ikke være enig i holdninger til, at enhver form for massage, healing, akupunktur, tandpleje, foderplaner og hvad som helst er andet er unødvendigt. Jeg VED godt, at du betragter alt hvad der er alternativt som bedrageri og nærmest mener, at det hele kan rides væk, men jeg kan faktisk ikke se, at hverken foderplaner eller tandpleje er alternativt, og da du har skrevet en del om fodring i din ene bog, så ved du jo godt, at det OGSÅ er en vigtig del af hestens velbefindende om end det i de fleste tilfælde ikke løser rideproblemerne. Dertil ER alt alternativt ikke bedrageri, selvom du har valgt det standpunkt, men det virker faktisk i mange tilfælde – uanset hvad du så mener om det. Efter min mening bør hele ens hestehold gå op i en højere enhed, og har man et træningsproblem synes jeg, at man som det første har pligt til at udelukke, at hesten har fysisk ubehag, der ikke kan tilskrives ridningen alene. Har hesten fx tandkroge eller en sadel der klemmer, så kan man ikke tillade sig at træne den, før det er bragt i orden, og derfor er man jo nødt til at starte der, for at skabe et grundlag for at genoptræne hesten.

Noget andet er, at en hest der ikke fungerer fordi den er skamredet i årevis formentlig HAR smerter og spændinger overalt, som måske kan rides væk med dygtighed og ihærdig træning, men når man nu engang er nået så langt som til at turde se, at man selv har fejlene, så er det jo en stor fordel, at man kan starte forfra på en hest, som er hjulpet bedst muligt, det gør det trods alt også nemmere for rytteren at ændre på sin ridning, hest og rytter kan få brudt den onde cirkel, som de begge medvirker til (ikke at det er hestens fejl fra starten, men hestens spændinger smitter af på rytteren og rytterens på hesten uanset at det var rytteren der startede den onde cirkel) - tænk på, at mange ryttere faktisk bruger massører for at kontrollere deres egen ridning - massøren kan mærke, om der er spændinger, om de bliver bedre eller værre og om de flytter sig, og dermed har rytteren en ekstra kontrol af, hvordan hesten har det med ridningen. Mange ryttere vælger faktisk også efterhånden at få behandlet på deres egen krop for at kunne lade være med at genere hesten. Dette synes jeg absolut er positivt, og jeg kan ikke se, hvorfor du har så meget imod, at det foregår. Der FINDES da usagkyndige indenfor den alternative verden, men der findes jo altså også beridere, som ikke kan deres kram, selvom de engang har taget uddannelsen, så det gælder om at være kritisk overfor ALLE omkring en, ikke om at generalisere. Jeg kunne også sige, at alle beridere er voldelige, men det ER de jo ikke, nogen er, nogen er ikke, men indenfor alle områder er det snæversynet at generalisere. Noget andet er, at vi mennesker har forskellige værdinormer, jeg er fx meget mere åndelig end du er, har jeg på fornemmelsen, og det er så MIT livssyn, som jeg ikke kan se, skader hesten, selvom du måske er af en anden mening.

At du skriver "udsætte hesten for akupunktur" har altså ikke noget med at udsætte at gøre, akupunktur gør ikke ondt, og det kan have en fantastisk virkning. Har hesten nu problemer i nakken, fordi den i 5 år har været redet bag lod, så kan en pause hjælpe, men er der så mange års problemer bag, så kan der jo altså komme smerter, som konstant genopstår, til dels fordi hesten spænder i forsvar mod tidligere smerter, og dels fordi hesten måske gennem årene HAR udviklet mere permanente skader, som ikke bare forsvinder af sig selv. Når man tænker på, hvor mange penge ”dårlig ryg” hvert år koster samfundet, så er der jo masser af beviser for, at sådanne smerteproblemer eksisterer blandt mennesker, og det gør de så formentlig også blandt heste! Akupunktur kan i sådanne tilfælde være en stor hjælp til at komme på rette vej igen, og jeg synes da, at det er en meget bedre løsning end at slå hesten ned, og så er der jo mange dyrlæger, som bruger akupunktur, det ville de vel næppe gøre, hvis det ikke hjalp.

Heste kan også tidligere i deres liv have haft uheld, som i dag giver dem problemer, jeg har fx set hvordan min egen hest var vind og skæv og smerteplaget, efter et folduheld, og efter en behandling med kiropraktik og akupunktur var den helt forandret, den kunne gå normalt igen, og dens erhvervede karperyg forsvandt fordi dens hvirvler var rettet på plads, og fordi den havde fået smertebehandling med akupunktur – og hesten er kun 1,5 år, så jeg kan garantere dig, at træning ikke kan have skabt disse problemer. Jeg vil dog fremover vælge at være ekstra opmærksom på denne hest, ikke for at fralægge mig ansvaret for at ride ordentligt, men for ikke at overse, at den kan have eftervirkninger af dette uheld, som skal behandles for ikke at hesten skal "gå ned” før tid. Jeg vil dog give dig ganske ret i, at hvis folk kunne ride ordentligt, og kunne give deres heste nødvendig tid og hensyn, så ville mange af de uanvendelige heste være brugbare og også, at jeg selv skal være ekstra påpasselig med korrekt ridning på en hest, som HAR haft en skade.

Jeg synes det er positivt, at man i dag fokuserer mere på hestens velfærd end man gjorde før i tiden, selvom det selvfølgelig er bedst, hvis alle rider så godt, at hesten beskyttes mod fysiske problemer, men det er jo bare ikke sandheden, og så synes jeg trods alt, at det er positivt, at der findes teknikker, som kan lindre, og hjælpe videre fremad, og du ved jo ligeså godt som jeg gør, at selvom folk får undervisning af de på papiret højst kvalificerede undervisere, så er der brådne kar imellem, som ikke lærer de rigtige ting fra sig – og hestene betaler prisen og det er ingen livsforsikring at bruge en uddannet berider – slet ikke når man tænker på, at man som oftest ikke får undervisning af berideren selv, men af mere eller mindre håbefulde beriderelever, som ikke altid har moralen i orden – kun hvis man er ”OL-håb” er man ”værdig” til at få undervisning af berideren selv. Jeg ved godt, at du selv er anderledes, men du kan jo altså ikke ene mand undervise alle Danmarks ryttere.

Hvis man nu opdager, at man måske på trods af alle positive intentioner HAR dummet sig, og HAR fået problemer med sin hest, så kan jeg ikke se, hvorfor du har udråbt det til ”forbudt” at bruge nogen form for behandling til den. En pause er en god ting, som jeg også i mange tilfælde ville ty til som det første, i stedet for at ofre formuer på dyr behandling, men hvis man virkelig ved, at man er nøjeregnende med sin ridning, man HAR givet hesten pause, man HAR gennemgået sit udstyr osv. og det STADIG ikke fungerer, så vil jeg til enhver tid benytte mig at forhånden værende midler, til at rette op på det – det være sig den ene eller den anden konventionelle eller alternative behandlingsform efter behov. Jeg er da vel vidende om, at jeg selv er skyld i det hvis jeg en dag får problemer med den hest jeg har, som er plag nu, jeg købte netop en plag for IKKE at få en hest, som andre har ødelagt, men jeg vil da stadig gøre mit yderste for, at denne hest får et så godt liv som muligt, og det gælder både at være kritisk overfor egen ridning og overfor hestens velbefindende – og det omfatter for mig også brugen af diverse alternativ behandling som massage, healing o.lign. og jeg kan ikke forstå, hvorfor du laster os ryttere, at vi vil vores hest det bedste. Men din pointe om, at mange ryttere bruger formuer på behandling og udstyr i stedet for at være villig til at indse, at det er ridningen der er problemet, det vil jeg give dig helt ret i, jeg bryder mig bare ikke om generaliseringen om, at det ALDRIG virker og ALDRIG er nødvendigt, og at man ALTID lukker øjnene for egne fejl, fordi man bestiller en form for behandling til sin hest.

Hejsa!

Interessant indlæg!

Men der mangler en vinkel på det, vores autoritetstro!!

Inderst inde er vi selv ansvarlige for at mærke efter hvad der virker, hvad der fungerer for os hver især!

Men når f.eks nogle af de mest anerkendte dyrlæger i deres klinikker har ansat massøerer, akupunktører, healere o.s.v. ER det svært at være den hesteejer som takker nej til de behandlinger som dyrlægen foreskriver. Jeg gir' Johannes ret langt hen af vejen, aldrig har der været så mange behandlingstilbud, hjælpemidler, specielle fodermidler, alternative ridemetoder o.s.v....og aldrig har der været så mange syge heste! Men der har heller aldrig været så mange som har egen hest!

Det VAR nemmere da jeg startede som hesteejer for mere end 30 år siden. Man havde 1 sadel, 1 hovedtøj, 1 bid o.s.v. Hestens kvalitet blev målt på det man havde formået at træne den op til og rigtig mange heste gik den samme sværhedsgrad i både spring og dressur når vi taler om distriksplan. Jeg var vildt stolt da min første hest, en lille vallak på 154 blev B-hest i begge dicipliner. Lige så glad var jeg når vi havde en dejlig skovtur. Den blev brugt og den blev brugt meget!!

Nu om dage "må" man knapt bruge en hest og den skal helst skånes så længe at den aldrig bliver stærk!! Som vores tids computerbørn, der bliver kasseret på stribe til session!

Dog har jeg været ude for at en ny sadel generede en af mine nuværende heste, pudsigt nok en sadel der var mest behagelig for mig!! Det har jeg aldrig oplevet i mine "gamle kufferter" af Passiersadler. Og jeg gjorde netop den fejl at tro at det var MIN ridning den var gal med, så jeg fik undervisning og en berider på "nakken" af den!!!!!, hvilket så totalt ødelagde mit samarbejde med hesten! Smadder ærgerligt!! Men det var netop p.g.a. den holdning Johannes har, som jeg delte/deler, at jeg ikke lyttede til min intuition, har altid været af den type der kommenterede ridemæssige problemer med "rid"! At man skulle ride sig ud af det! ELLER tage en pause!

Glæder mig til at følge denne debat, hvor jeg i overordnede træk er enig med Johannes!

Mvh Dorte

Sind har det som faldskærme, det virker kun når det er åbent

Hej igen!

Jo da - healing helbreder - her og nu, der sættes en proces igang, der holder i flere døgn! Heste beslutter sig ikke til, om de vil helbredes eller ej, de har ikke, som en del mennesker, "brug for" at være syge! Så de bliver helbredt! Men skaber ejeren ikke forudsætningerne for, at hesten forsat kan trives, vil problemet opstå igen og igen!

En akut opstået skade kan man sagtens heale på, det vil være ukorrekt at påstå andet. Selvfølgelig kan man overlade healingsprocessen til hesten selv, men der vil være langt hurtigere opheling med healing!

Og nej - traditionel medicin hjælper sandelig ikke altid! Det er ofte lappeløsninger, hvor et problem får et nyt til at opstå! Det er der tonsvis af eksempler på.

Mht mennesker, ja så har du ret i, at healing ikke umiddelbart hjælper alle. Men ved at heale kan du alligevel også hos folk, der er fastlåst i mønstre der afholder dem fra ubevidst at se fordelen ved at blive rask, få løsnet op for de psyksiske aspekter der fastholder personen. Dermed kan du alligevel helbrede.

Jeg har healet flere " der ikke tror på det" - og det er fuldkommen ligegyldigt! De fik det alligevel langt bedre! Og flere er funktionsdygtige, hvilket de ikke var inden!

Hvorfor har du så dårlige erfaringer/resultater???



Hilsen May-Britt




Ledige pladser i vores hyggelige løsdrift.

Jeg så en film af mig selv ride.
Det gik op for mig, hvor skævt jeg sidder. Jeg hælder faktisk hele kroppen ned mod hestens venstre forben.

Meget lærerigt!

Alle ryttere er ikke blege for at indrømme, at de har fejl.
Jeg ved godt, at jeg ikke er specielt dygtig, trods mine 12 år på hesteryg.
Men jeg er klar over det, og det er mit første skridt på vejen.
Jeg kan koncentrere mig om en blød hånd, rolige schenkler og god balance. Jeg kan få undervisning af en, der kan rette på mig.
Min hest kan alle mulige ting- når den danser rundt ude på folden, passager, piaff, fri trav, gliding stops osv. Men den "kan ikke" på ridebanen, og jeg ved da godt, at det er mig stopper den fra at gøre det.

Men jeg har dog også hørt i et dokumentar program, at nutidens store varmblodsheste er avlet frem til at være et dyr ude af proportioner. De tidligste primitive heste, passede sammen fysisk, men de blev avlet større og større, og de blev for tunge til de små hove og bentøjet for svagt.

Især til Tina MJ:

Inledningsvis vil jeg lige pointere, at jeg ikke skriver, at man ALDRIG må/skal/kan benytte sig af alternative helbredere. Slet ikke! Derimod skriver jeg, at ALT FOR MANGE HESTE BEHANDLES FOR LIDELSER, DE SLET IKKE HAR.
Og så vil jeg sandelig også pointere, at jeg bestemt ikke betragter enhver form for alternativ behandling som bedrageri. For det gør jeg faktisk ikke, næh, næh, du!
Og så lige: jeg har ikke udråbt det til at være forbudt at få hjælp, hvis man HAR dummet sig. Jeg går ud fra, at du tænker på ridetekniske dummerter, og dem kan alternative metoder intet stille op imod.

Min pointe er, at ryttere benytter sig af den slags for at nå et mål ... som de alligevel ikke kan nå uden BEDRE RYTTERFÆRDIGHEDER.
Det er nu engang sådan, at dersom man behersker de ridetekniske muligheder, så vil man også til enhver tid være klar over, om hesten fungerer efter hensigten eller ikke, og ISÆR om hesten agerer godt eller mindre godt.

Du skriver så, at når du HAR gennemgået dit udstyr, HAR givet hesten en pause, osv., så vil du til enhver tid benytte dig af de forhåndenværende midler. Helt fint - hvis du er 100% overbevist om, at du er så dygtig, at du ikke begår fejl i din ridning, der kan afstedkomme de problemer, der er opstået. Er du det?

Jeg giver dig så fuldstændig ret i, at vi mennesker har forskellige værdinormer, og det er helt fint. men disse normer skal ikke være så forskellige, at vi tilgodeser os selv og vore mere eller mindre mærkværdige meninger på bekostning af hesten, som jo i den retning IKKE KAN GIVE UDTRYK FOR SIN MENING OM SAGERNES SAMMENHÆNG.
Men din tese om, at du muuuuligvis er mere `åndelig´ end jeg, vil jeg ikke bare tage med et gran salt, men med mindst et par kilo vejsalt. Hvis du kendte mig lidt bedre, ville du få dig ikke så lidt af en overraskelse.

Og til sidst: jeg er glad for dit indlæg - det vil i sig selv give stof til eftertanke; især hvis man også læser mit svar til dig.

Mange hilsner. Johannes

Johannes - så er vi nok mere enige end jeg troede. Jeg giver dig ret i, at for mange heste behandles hvor der var rytterne og deres ridning der burde behandles!

Alternativ og anden behandling, kan ikke stille noget op med ridefejl, højst kompensere for nogle af følgerne, og jeg vil gerne slå helt fast, da du åbenbart ikke har forstået det, at jeg er 100% enig i dig i, at reviderer man ikke sin ridning, så bliver intet bedre, ridningen skal ALTID ALTID vurderes og rettes, når man får problemer, jeg synes bare, at man også skal undersøge fx. tænder og udstyr, for ikke at det fortsat generer hesten, hvis det er en del af årsagen - for har hesten nu problemer med tænderne så kan verdens bedste ridning ikke kompensere for det (omend ridefejl er hyppigere årsag end fx. tandproblemer).

Fra en af mine egne heste har jeg dog den erfaring, at sommetider skal man netop huske at se andre steder hen end på sin ridning. Denne hest havde jeg i længere tid haft diverse rideproblemer med, den var altid spændt, og løb altid for hurtigt, og jeg havde netop hele tiden søgt at forbedre ridningen, idet jeg var overbevist om, at heri lå problemet. Hesten var regelmæssigt tandefterset af min almindelige dyrlæge, som ikke havde noget særligt at bemærke. Jeg havde så ”tandlæge” til hesten, en længere seance, hvor den beroligede hest fik ordnet tænder af hestetandplejer Mai Nicholaisen – det tog 2 timer, kostede en mindre formue, men 90% af mine hiditige rideproblemer forsvandt derefter, og jeg ærgrede mig da på hestens vegne over, at jeg ikke noget før så andre vegne hen, da jeg garanteret har givet hesten smerter og spændinger ved at ride hesten med tandproblemer.

Her er netop et eksempel på, at jeg og verdens bedste ryttere kunne have redet og redet på den hest, men var tænderne ikke ordnet, så ville ingenting kunne fungere – og det skal lige siges, at jeg forinden, også havde haft en anden såkaldt tandkyndig dyrlæge til at se på hesten, hun mente også at hesten udviste smerteadfærd, men frikendte tænderne, det var altså først, da den fik den store tandbehandling, altså da jeg opsøgte tandbehandler nr. 3, at problemerne løstes, men det blev løst! Det var de ikke blevet, hvis jeg fortsat ene og alene havde troet på, at det var min ridning der var årsagen. Jeg havde engang en anden hest, som var meget vanskelig at ride, den protesterede på alle mulige måder, også dengang gav jeg min egen ridning hele skylden, og knoklede på at rette det op, indtil en dag hvor hesten blev halt. Det viste sig, at den havde OCD - 3 store mus i det ene knæ og den måtte aflives. Set i bakspejlet HAVDE jeg faktisk bemærket, at hesten gik lidt småt, men troede at det skyldtes at den var under tilridning, og måske havde lidt problemer med at lære at balancere med rytteren - men når man tænker på hestens utallige protester og den senere diagnose, så er jeg da (igen) ked af, at jeg ikke fik den undersøgt, i stedet for blindt at tro på, at det var min egen ridnig, er var årsagen - den "fortalte" jo tydeligt, at der var noget i vejen, og jeg vil heller ikke påstå, at min ridning ikke var en medvirkende faktor til problemerne, men det har da også været væsentligt for hesten, at den havde et dårligt knæ!

Du skriver følgende: "Du skriver så, at når du HAR gennemgået dit udstyr, HAR givet hesten en pause, osv., så vil du til enhver tid benytte dig af de forhåndenværende midler. Helt fint - hvis du er 100% overbevist om, at du er så dygtig, at du ikke begår fejl i din ridning, der kan afstedkomme de problemer, der er opstået. Er du det?"

Jeg vil til enhver tid også revidere ridningen, det er det vigtigste, understøttet af en eventuel behandling, det troede jeg, at jeg HAVDE understreget, jeg er ikke så dygtig (eller blind!) at jeg ikke ved, at ridningen som regel er problemet! Helt præcist, så ville jeg starte med at give hesten en restitutionspause, og så ville jeg tage ridningen op til revision evt. understøttet af behandling hvis pausen og ændret ridning ikke løste problemet!

Dette er forhåbentlig ikke din mening om mig: "at vi tilgodeser os selv og vore mere eller mindre mærkværdige meninger på bekostning af hesten" - jeg er om nogen vidende om, at rytteren som regel, om ikke altid selv er skyld i problemerne, og det plejer jeg da at fokusere meget på i mine indlæg - så jeg håber virkelig ikke, at det er din opfattelse af mig. Så kender du i hvert fald heller ikke mig, jeg fokuserer netop meget på, hvor jeg selv og andre ryttere fejler og hvordan det kan gøres godt igen, og det er netop min holdning, at ethvert rideproblem er rytterens, da hesten jo ikke har bedt os om overhovedet at hoppe op på den.

Okay, jeg kender dig jo ikke personligt, jeg vurderer kun ud fra dine indlæg, som ikke signalerer nogen form for åndelighed, men jeg er da positivt overrasket!

Er der slet ikke nogen som har tænkt på, at det ikke altid er rytterens egen fejl, at han ikke kan indse, at det er hans ridning, som "ødelægger" hesten? Selvfølgelig har I nævnt La-rytteren som underviser, men en berider er altså heller ikke perfekt!
Johannes nævnte noget om, at man ikke skal lave sidebevægelser i letridning, men dette har jeg lært at gøre af min tidligere berider! Og den anden dag så jeg en berider, som i en undervisningssituation skældte rytteren ud for at lave sidebevægelser i nedsidning!?!?
Der er sikkert mange ryttere som har lært at ride "forkert", og som derfor ikke selv er klar over, at deres ridning skader hesten! Men disse ryttere kan da ikke "beskyldes" for ikke at ville se deres egne fejl?
I flere år troede jeg også, at det var hestens fejl, når det gik dårligt! Jeg blev på daværende tidspunkt trænet ugentligt af en berider, som også gav hesten skylden! Så flyttede jeg langt væk, hvorefter jeg fik en ny berider, som lærte mig, at det altså var min fejl!
Herudover er jeg dog enig med Johannes; man må jo også gå ud fra, at de fleste beridere ved hvad de gør!
En anden ting er, at der efter min mening er alt for mange "rosettejægere", som kun tænker på at vinde; duer hesten ikke, så bliver den skiftet ud, også selv om fejlene ligger hos rytteren!

Hej May-Briit.. Jeg har skam ikke dårlige erfaringer, men du må da vide, der er nogen, der har brug for sygdom.. Indtil de er klar til at slippe den.

Jeg fik engang for 7-10 år siden et godt råd af en "autodidakt" underviser ifm. min første islænder som jeg, dengang islænder-uerfaren, skulle lære at tölte.

Uanset hvor meget jeg trænede tölten så blev hesten mere og mere anspændt og gik bestemt ikke bedre.

Min underviser sagde: Hvis du giver hesten en uge fri og den derefter går bedre end før pausen, så er det DIN træning af hesten der er noget galt med.

Og hesten GIK faktisk bedre tölt efter pausen.

Rød om ørerne fik jeg derefter undervisning fast hver anden uge og hesten lærte at tölte godt på ingen tid - uden yderligere problemer.

Så går hesten dårligt eller dårligere og dårligere, så giv hesten en uge fri. Og se om du trænger til en underviser....

En anden vigtig ting er at lægge mærke til om hesten er anderledes end den PLEJER at være. Så er det formentlig ikke ridningen, men dårligt tilpasset udstyr eller fysiske problemer der er årsagen.

Det er MINE "heste-regler" !


KatrineH
Det bedste er at putte sig med en islandsk uldtot


Min præsentation er opdateret med spritnye billeder !!!

Hej Johannes
Jeg går udfra at indlægget tildels udspringer af debatten længere nede, om anspringet til galop.

Ja, der er for mange der tilkalder hjælp når hjælpen ikke er nødvendigt!! Enig men, men ...

Det, som TinaMJ beskriver, kan jeg ikke være MERE enige i. For dårlige, eller sågar middelmådige ryttere kan ødelægge deres heste.

Derved skal der også tilkaldes hjælp, så hesten kan få det bedre. At det er en ond cirkel, kan nemt konstateres, men dyrenes velfærd skal være iorden, uanset hvis skyld det er!!

Du skriver selv at meget kan undgåes ved korrekt ridning, ja, men alle skal lære, det tager tid, og det går endda også ud over hesten.
Det må man jo så bøde for ved hjælp udefra (kiropraktor, healer, dyrlæge m.m)

Man skal desværre ikke have kørekort for at have hest, eller omgåes dem, derfor vil der være nogle der kører dårligere end andre, og nogle der ikke kan læse skiltene, eller forstå hvordan speeder, kobling og bremse hænger sammen.
Det er (for mig at se) nemt at skrive, men sværere at opnå. Derfor er det selvfølgelig vigtig at budskabet kommer ud. Men hvem dømmer i sidste ende?? Det gør vi selv, vi har selv ansvaret for hestene, og må jo gøre det sågodt vi kan.

Jeg er ikke selv særlig dygtig, men jeg vil stadig ride. Jeg elsker sporten, hesten, omgangskredsen, duften, hyggen og tilværelsen omkring heste, og den vil jeg beholde, selv om min formåen ikke stiger ret højt.

Jeg kan måske endda komme til at skade min hest, selvfølgelig aldrig bevidst, men det kan ske - og der takker jeg da for de muligheder jeg nu har at søge, så min heste kan få det så godt så muligt. Hvis uheldet er ude.

Vi lever i et samfund hvor hestens måde at arbejde på er anderledes, men det er også et samfund der stiller krav til hestens velfærd.
Og gudskelov for det, for uden denne velfærd ville hesten nok stadig have ondt mange steder, som den sandsynligvis også havde for 70 år siden som arbejdshest.....nu er vi da heldigvis blevet mere bevidste om hesten, og dennes velfærd så vi dermed kan give den det optimale.

Venlig Hilsen
Lucky

Der er altid vejarbejde, på vejen til succes.

Hejsa alle,

Har lige læst tråden i gennem...

Da jeg selv rider ung heste/ponyer, og ikke har fået undervisning de sidste par år...

Har jeg kun en ting at sige LYT TIL HESTEN, den har så meget at sige, hvis I lytter efter...

Det er sådan jeg lære hesten, hvad jeg gerne vil ha den til. Prøver stille og roligt at fortælle den hvad den skal.
For mig er heste personer, mine venner... Og dem skal man lytte til...

mvh,

Maria.

Leder efter min gamle pony, se min præsentation.

Jeg er så både med og mod dig og johannes.

Jeg ved godt at min ridning lige nu stinker. Jeg er "konverteret" til western og det er sgu svært, så jeg ville hjertens gerne have undervisning, men det er fanme dyrt!!

Jeg knokler røven ud af bukserne og satser netop på at få kvalificeret undervisning, men det koster mig jo næsten 400 hver gang!! Og når man som mig helst skulle have undervisning 1 gang ugentligt, ja så er det jo utopi at tro på at det kan lade sig gøre!!

Og så den anden ting... "tandlægen"!! Jeg er enig med jer begge i at mange svinger om sig med professionelle problemafhjælpere, men tandlægen vil jeg meget gerne have forbehold for!!
Min gamle hest har i alle 11 år jeg har ejet ham gået med tungen ud af munden og har haft tungen over biddet og div og alle de år har jeg troet at jeg tog for hårdt i ham... nu viser det sig så at hesten har bølgebid af rang og flere løse tænder... oki den er også 24, men på trods af at jeg trofast har haft dyrlæge til den i alle de år, så har dens tænder altså givet den en slem rideoplevelse.. alle de år har det ikke været mine hænder, men dens tænder. Sjovt nok går han super den dag idag, fordi jeg har haft tandlæge!!!

Men ellers er jeg enig med jer... som jeg også skrev i en anden tråd... det er altid nemt at vide hvad man skal gøre, men teori og praksis er nogle gange svære at sammenholde. Kroppen kan ikke altid som vi gerne vil have den til!!
Så er det jo bare om man er stor nok til at indrømme sine egne fejl!

-miki-

....hende uden signatur!!

hmmm er det en signatur når man skriver man ingen har
Go figure!

....Kig på markedspladsen og se hvor mange "talenter" der er. (stærk ironi)

Min pointe er, det er nemmere (dermed billigere) for rytteren at koste ekstra vitaminer, healere, kiropraktore, dyrlæger osv. i deres heste. End at købe en "ordentlig" hest, der er beregnet på det i forvejen ønskede mål.

Men nej......selv lille Lotte skal da kunne gå middelsvær dressur (?) med lille Trunte på ryggen!

Men det er jo også det som sporten (spændingen, træningen) går ud på. Tildels hvertfald!

Hvis jeg kan få lille Lotte (til 2000 kr) til at gå aldeles fremragende, så har jeg jo gjort et kup!

Trods de 70.000 kr jeg har lagt i forskellige former for terapi og undervisning. For ikke at forglemme de anstrengelser og lidelser hesten er blevet påført undervejs, for at nå målet (læs gerne indlægget lidt længere nede), fordi hesten slet ikke er bygget til den form for ridning.

I forhold til den gældende debat, vil jeg gerne postulere at ikke alle heste kan rides mod det mål som rytteren vil......og dertil ryger mange heste på den "alternative vogn" -

For det kan jo ikke passe! Der stod jo i salgsannoncen at lille Lotte havde kapacitet!!!

Lotte og Trunte er fiktive personer, og indlægget er lidt ironisk.

Jeg mener bare at det mål vi sætter for dagen og vejen skal være realistisk, både iforhold til hest og rytter. Det er fint hvis vi er mere opmærksomme på vores ridning og korrektheden af denne. Jeg tror bare at der tit er alt for hård fokus på den, og det har i det sidste årti anledet til at hver mand (kvinde) KAN!

Og det kan vi sikkert også. Men hvis vi istedet var mere realistiske og klarsynet på den hest vi har.....istedet for hvor langt "den korrekte ridning" kan bære hesten og rytteren, tror jeg vi ville være uden heste med så mange både fiktive og ikke fiktive skader.

Selv skal det tilføjes at jeg har en dejlig lille vallak, som jeg glæder mig til at komme til at ride. Og det bliver på hyggeniveau og lidt stævne på klubplan. Det er der mine evner og formåen ligger lige nu, måske bliver det anderledes, det er der ingen der ved, og det er jo også noget af det der er så vidunderligt ved sporten.




Venlig Hilsen
Lucky

Der er altid vejarbejde, på vejen til succes.

Jeg tror da netop at det er det Johannes pointerer stærkt... at alt for mange af os blindt stoler på undervisere, bare fordi de har en titel!!

-miki-

....hende uden signatur!!

hmmm er det en signatur når man skriver man ingen har
Go figure!

kan du ikke oprette en præsentation så man kan skrive til dig??? kunne nemlig godt lige bruge et råd fra dig ang min vallak!!???!!!

mvh

Karina82

Skyd ikke med elastik når du har badehætte på. og spring aldrig over hvor gærdet er lavest, det er oftest der grøften er dybest

Hej Johannes!

Kortfattet: Jeg er helt enig med dig! Bravo....

Lige så snart der måske er "noget galt" bør man (som rytter) starte med at tjekke sig selv. Hvordan sidder jeg på min hest, og hvordan virker mine hjælpere???

Det synes jeg er noget, man bør gøre meget ud af, inden man "kaster" sig over healing, massage osv. Ikke at jeg ikke går ind for disse behandlingsmetoder, for det gør jeg helt bestemt. Det er ganske udemærket, men man bør "undersøge sig selv" først og fremmest. Heste reagerer jo forskelligt, og jeg synes det er godt, hvis man vil bestræbe sig på at prøve at tolke sin hests signaler, så man kan løse "problemerne".

Knus fra

MariaHelena

Hej Azina!

Jeg vil ikke diskutere videre her, da jeg mener, det er sagen uvedkommende.

Kan kun sige, at det ikke lyder som om din kompetance i forbindelse med healing, lyder seriøs.



Hilsen May-Britt




Ledige pladser i vores hyggelige løsdrift.

Til Pretty Fancy
Prøver lige et lille spræl mere *SS*

Har råbt mig enig(?), men mener at problemet godt kan anskues fra flere vinkler.

Johannes skrev;
>Betragt hesten som det robuste dyr, den er, rid med omtanke og VÆR KRITISKE OVER FOR JER SELV ... så vil en rideverden af uanede dimensioner åbne sig for jer.<

Bid især mærke i den sidste linie!

Jeg skrev;
>hvis vi istedet var mere realistiske og klarsynet på den hest vi har...istedet for hvor langt "den korrekte ridning" kan bære hesten og rytteren, tror jeg vi ville være uden heste med så mange både fiktive og ikke fiktive skader.<

Jeg ønskede blot at påpege at de visioner som ridelæren, berideren og andre "pådutter" os tit kan være den pind der sætter sig i hjulet.

For vi bliver tildelt en forestilling om at selv lille Lotte kan det hele, hvis bare jeg rider korrekt.
Det kan hun ikke!! (og nu snakker vi ikke LA klubplan)
Lille Lotte er bygget anderledes end store Herkules, ligenøjagtig derfor bliver lille Lotte "tvangsindlagt" til alverdens behandlinger, fordi vi forestiller os at hun kan komme ligeså let, og ligeså langt som Herkules!

Der tror jeg der er et stort problem. Ikke særlig populært eller ønskeligt at skrive, men vi forlanger meget af den gennemsnitlige hest! Heldigvis kan vi behandle den!! Groft sagt, ja, måske!!

Også vil jeg lige citere migselv lidt ( hip, hip hurra *GG*)for et vigtig argument til denne debat.

>Vi lever i et samfund hvor hestens måde at arbejde på er anderledes end førhen, (som Johannes beskriver), men det er også et samfund der stiller krav til hestens velfærd.
Og gudskelov for det da (!), for uden denne velfærd ville hesten nok stadig have ondt mange steder, som den sandsynligvis også havde for 70 år siden, som arbejdshest...nu er vi da heldigvis blevet mere bevidste om hesten, og dennes velfærd, så vi dermed kan give den det optimale.< Citat slut.

Altså vi har idag nogle muligheder som man ikke havde førhen, for hvem kan sige om arbejdshesten ikke til tider levede i smerte(!). Vi har fået nye muligheder til at give hesten et bedre liv. Og det gælder ligefra boksstørrelsen til boksstrøelsen, til hestens fysiske og psykiske befindende. Hvilket jeg synes er herligt vi kan anskue.

-Dertil vil jeg tilføje at jeg i mit hesteliv kun har haft dyrlægebesøg. Men jeg mener der er noget at hente i diverse alternative behandlinger, og at hestens brugsmåde skal indordne sig efter hestens fysik.

Det er ikke udelukkende rytterens manglende ridemæssige færdigheder, det er også den ideologi vi sætter i hovedet på os selv, der skal evalueres.

Indlægget er ikke en kritik(?), men en debat til Johannes' åbningsindlæg. Alle sager kan anskues fra flere vinkler, og det prøver jeg så på.


Venlig Hilsen
Lucky

Der er altid vejarbejde, på vejen til succes.

Måske skulle et lyst hoved, opfinde en ridesimulator, når vi kunne styre den, kunne vi få udstedt et ridekort, i mellemtiden kunne vi så nøjes med at kysse lidt på vores heste og dem der ikke vil kysse, de kunne købe en knallert og sætte den i garagen.HerligHesteHilsen
Mulle

Mulle, er opfundet: www.newrider.com

Tina, du er en stjerne !!!!

Inde på deres hjemmeside er der masser af øvelser til kvadrille...med animationer og det hele.

Og det søgte jeg netop inde på træning

Takker !!

KatrineH
Det bedste er at putte sig med en islandsk uldtot


Min præsentation er opdateret med spritnye billeder !!!

Til Lucky og andre.

Det er helt forkert at tro, at alle heste bare kan alt, men det er lige så forkert at tro, at visse heste(typer)IKKE kan alt. For hvis en hest får den rette hjælp, kan den MED LETHED lære selv de sværeste øvelser ... men der er forskel på, hvordan det `ser ud´. Jeg kender en jydsk hest, der går en perfekt passage og også en rimelig fri trav, men den vil aldrig vinde en grand prix, helt sikkert.

Og det er sandelig også forkert at tro, at ikke alle ryttere kan lære alt - FOR DET KAN DE.

Men - og det er præcis min pointe - UANSET HVILKEN HESTETYPE VI RIDER, OG UANSET HVILKET NIVEAU HESTEN (OG VI SELV) BEFINDER OS PÅ, ER VI NØDT TIL AT RIDE HESTEN SÅ KORREKT SOM MULIGT. Det betyder ikke så `pænt´ som muligt, men at vi giver hesten den hjælp, der skal til, for at hesten kan præstere et stykke arbejde SÅ NEMT SOM MULIGT, så vi er stensikre på, at den ikke lider overlast.
Gør vi det, vil enhver hest kunne præstere alt. Men når hesten får en forkert hjælp, og resultatet af præcis den grund ikke kommer, så er det, at de mange får idéer om, at hesten sikkert fejler et eller andet!
Og det er dét, jeg meeeeeeeget gerne vil til livs.

Enhver hest kan blive syg, ældre heste får skavanker, og andre er bygget sådan, at de ikke holder helt så længe som gennemsnittet. Og sådanne heste skal have hjælp - naturligvis. Om det så er en dyrlæge, en healer, en massør, en klog kone, eller hvad ved jeg, er for så vidt ligegyldigt.

Og som jeg også har skrevet, så vil den omhyggelige rytter være klar over OM DER ER NOGET I VEJEN MED HESTEN. Derimod er det ekstremt sjældent, at rytterne kan indse egne mangler i rideteknisk henseende.

Lad mig lige komme med denne her - ikke for at genere nogen eller for at rode op i mudderpølen: Klikkertræning! Hvis rytteren ved, hvordan hans hjælper fungerer, er klikkertræningen absolut unødvendig. Hvis en person, der omgås heste, har føling med sine dyr, har klikkertræningen heller ingen værdi for ham. Hvis en hest ikke bryder sig om at gå i trailer, kan enhver fornuftig hestemand -kvinde sagtens overbevise hesten om, at det godt kan lade sig gøre ... uden klikker. Det er kun et spørgsmål om at sætte sig ind i tingenes faktiske forhold.

Lige p.t. er det `in´ at snakke om horsemanship (den debat har vi haft), og det er helt fint, men når snakken opstår, fordi man mangler ridemæssige færdigheder, og/eller fordi man ikke har nok forstand på at omgås heste i almindelighed, BURDE MAN GØRE NOGET VED DETTE i stedet for at kaste sig over noget, som man har hørt skulle være jordens salt indenfor ridning.

Blot til eftertanke. Johannes

Og så kan jeg lige nævne til dem, der har spurgt, at man kan finde min adresse m.v. under Markedspladsen /staldplads tilbydes.

Hej Johannes. (og andre)

Helt enig i dit indlæg. I øjeblikket kører der en diskution ude på mit opstaldnings sted. Om hvorvidt "hestehviskere" er fub eller fakta. Eller om en dygtig underviser ikke ville være lige så nyttig til at løse evt. problemer.

Men hvor finder man så disse dygtige undervisere?

Nu er jeg distancerytter, men rider også dressur 3 gange om ugen, for det er vigtigt (også for en distancehest) at den er redet rigtigt og får den rigtige muskeltræning. Men hvordan ved jeg så at det min underviser lærer mig er rigtigt? Jeg har får undervisning af en LA rytter og jeg synes egentlig at hun har hjulpet mig meget. Hun har redet i 25 år og har meget erfaring. Men nu er jeg så i tvivl om hun har for meget fat, når hun rider, altså at hun bliver hård i hånden.

Jeg har også fået undervisning af andre og jeg synes egentlig at undervisningen har været meget ens med den jeg får nu, men er det godt nok?

Jeg har også mulighed for at få undervisning af nogle som rider på højere nivaeu, men jeg synes ikke at de er så gode til at lære fra sig og til at forklare tingene. Og det er jo ikke nok at underviseren selv er dygtig, de skal jo også kunne lære fra sig.

Så har nogle af mine venner prøvet et par beridere, men de har været utrolig hårde ved hestene, skal man så tro at de gør det rigtige?

Mit spørgsmål er, når man ikke selv er så dygtig, hvordan ved man så om det er en kompetent underviser man har? Jeg synes ikke umiddelbart at alle beridere er perfekte. Jeg skal have en der kan hjælpe mig med grundridningen.

Er der evt. nogle i kan anbefale mig på vilhelmsborg? (da jeg har opstaldet 10 min derfra)

MVH Hanne Birkegaard

Vigtigt spørgsmål Hanne !!

Hvordan ved man om underviseren er den rette ??

Jeg har desværre ikke noget svar, men jeg har lært at hvis man er i tvivl om underviseren gør det rette, så skal man finde sig en anden.

I dit tilfælde er du i tvivl om underviseren har for meget fat fortil. Er man i tvivl må man lytte efter sin "gut-feeling" - og så har du svaret !


KatrineH
Det bedste er at putte sig med en islandsk uldtot


Min præsentation er opdateret med spritnye billeder !!!

Hej Hanne,

Tag der over og snak med dem på Vilhelmsborg,
Der er nok en som kan hjælpe dig, berider som elev...


mvh,

Maria.

Leder efter min gamle pony, se min præsentation.

Lige en lille tanke:
Synes du,at vi der har egen hest, men absolut ikke er knald hamrende dygtige ryttere, slet ikke burde have lov til at ride og omgåes heste?

Selvom hesten betyder alt for os, og vi gør vores bedste for, at den skal have det godt, er vi så i virkeligheden bare til ulempe for den?

Hej.

Om hestehviskere er fup eller fakta, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan godt garantere dig, at langt de fleste af dem, vi kender, er rent fup! Og jeg giver ikke en pind for deres præstationer. De har aldrig præsteret noget, der er større eller bedre end det, bønder og hesteholdere præsterede på landet, da man havde heste der.
Derimod har jeg kendskab til adskillige heste, som en bestemt hestehvisker her på øen ganske enkelt har splittet ad eller ødelagt psykisk, så der vil gå mange måneder, inden hesten bliver sig selv igen.

Det var det.

Og hvordan kan du vide, om din underviser lærer dig noget forkert? Hvis du får den effekt ud af dine anstrengelser, som du ønsker - kan for eksempel ride en fornuftig schenkelvigning - må undervisningen antages at være i orden. Hvis effekten ikke kommer, og især hvis underviseren ikke kan begrunde, det han/hun forklarer dig, ja, så er der noget galt.
Jeg siger ikke, at man absolut skal være uddannet berider for at kunne undervise, men man skal holde sig indenfor de rammer, ens viden kan rummes i. Eksempelvis kan jeg nævne, at jeg har en 13 år gammel rytter, som kan ride ALLE øvelser og overgange i alle tempi, tilnærmelsesvis til perfekthed. En sådan pige vil kunne undervise enhver, for hun kan BEGRUNDE de ting, hun forsøger at lære fra sig.
Og så skal kemien passe, som man siger. Jeg læste her på nettet forleden om en berider, der havde sagt til sin rytter, at han syntes, hun skulle begynce at gå til dans i stedet for at ride!!! Helt ærligt, det fortæller jo kun, at en sådan person - uanset hvilken uddannelse han har - er intet værd.

Min kæphest er, at mine ryttere skal være i stand til at sætte hesten igang og til at skifte gangart (skridt - trav - galop) UDEN AT JEG KAN SE, HVAD DE FORETAGER SIG! Det er svært for rytterne, og det kan til tider være vanskeligt for dem at kapere, når jeg blot siger: "Prøv igen! Du er nødt til at blive ved med den korrekte hjælp, for ellers lærer hesten det aldrig!"

Og til Charlotte F:
Enhver har ret til at holde hest, og jeg synes bestemt ikke, at retten til hestehold skal forbeholdes topryttere, for uden begyndere får vi ingen topryttere. MEN JEG VIL TIL ENHVER TID SLÅ STORE SLAG FOR, AT DE PERSONER, DER HAR EN HEST, SKAL SÆTTE SIG IND I IKKE BARE DET AT PASSE HESTEN, MEN ISÆR OGSÅ I, HVAD MAN SKAL FORETAGE SIG FOR AT KUNNE RIDE HESTEN FORNUFTIGT.

Hilsner til alle. Johannes.

Det med underviser er jo svært...

Det har jo i virkeligheden intet at gøre med om man rider på et specielt niveau eller om man slet ikke rider...

Jeg har da mødt mange som udgiver sig for undervisere.. deres heste går s klasser med dem, men det kan man give hatten for, for de er i mine øjne slet ikke kompetente nok.

Så det er altså skide svært at finde lige den rette...

-miki-

....hende uden signatur!!

hmmm er det en signatur når man skriver man ingen har
Go figure!

er noget, som jeg virkelig beundrer. De ting, som en hest magter at gøre, er jo fantastiske. Og så gider de endda samarbejde med os mennesker, der desværre nogen gange mere virker som bremser end som katalysatorer for deres formåen. Det er da beundringsværdigt!

Hvis der er noget i vort samarbejde med hesten, der ikke fungerer, er det da vores pligt at finde frem til årsagen - og der kan være mange årsager! Jeg giver Tina MJ helt ret i, at er der et problem, må man undersøge alle de faktorer, der kan påvirke hesten i negativ/begrænsende retning. Det må være vores pligt at eliminere så mange af de faktorer som muligt, herunder også at se på vores egne fejl som ryttere - ja, faktisk bør en af rytterens største dyder være selvkritik.

For at kunne være selvkritisk må man naturligvis skaffe sig så stor viden som mulig, og her er ridelærere jo en oplagt kilde. De gode ridelærere forstås. For mig er en god ridelærer en person, der selv mestrer ridekunstens finurligheder på et rimeligt niveau, men den vigtigste kvalitet ligger i vedkommendes evne til at få mig til at "tænke ridning".

I bund og grund er ridning jo lidt som andengradsligninger: Ved første øjekast ser det let ud, men når man så først kommer i gang, begynder det at blive svært, og man kan let lave en lille fejl, der i den sidste ende giver et forkert resultat.

Ridning er jo egentlig, som andengradsligninger, ganske logisk, når man får det forklaret - det svære er så at omsætte ens viden til praksis, når man først sidder på rygget af kræet

Netop det med at få det hele til at gå i en højere enhed er det helt utroligt fascinerende ved ridning, synes jeg - kald mig bare mærkelig, jeg elskede også latin i gymnasiet af samme grund. Sjovt nok havde vi en lærer, der forsøgte at få os til at "tænke grammatik" og få sætningerne til at "gå op"...

Sorry, at det blev så langt



Venlig hilsen
Randi G.

Mors hest er bedst
(Anne-Katrine, 4 år)

Kære Johannes og andre,

Det var mig der fik et foreslag om at begynde at gå til dans Det fortalte jeg her for at vise hvordan den pågældende underviser taler til hans elever. Måske mente han det, hvem ved....

En dygtig underviser en god hest og en stor portion udholdenhed og stædighed. Hvis dette er på plads kan 99% lære at ride ordentligt. Jeg tror desværre ikke at alle kan da jeg oplever mennesker der simpelthen ikke har et clue (håer da at jeg tager fejl).

Vi er jo alle forskellige og skal derfor undervises/motiveres på forskellige måder. Jeg kræver at teorien forklares mig, min underviser skal kunne forklare mig hvorfor et og andet er vigtigt. Hun må derimod gerne give mig en røffel hvis jeg ikke lytter. Det gør jeg nu også for jeg BRÆNDER efter viden.

Da jeg fik min "nye" hest for 1½ år siden var jeg utryg ved at ride. Jeg havde haft en håndfuld dyre men for mig mere eller mindre håbløse undervisere. Jeg rykkede først ridemæssigt da jeg fik undervisere der var engagerede og kunne foklare mig tingene. Jeg ville ALDRIG i dag lade mig nøjes med mindre, men det kan jeg kun sige fordi jeg har været alle de inkompetente igennem (og vel har brugt mere end 100.000 på undervisning).

Jeg fik ikke på nogen måde boostet min selvtillid ved de gamle ridelærere og det tror jeg er meget vigtigt at få, man skal også roses for de små successer.

Jeg er ikke selv til hestehviskere og ting tangel men jeg tror på hestekundskab og følsomhed. Min hest bliver masseret hver 14 dag, hun nyder det og massøren kan mærke på hendes krop hvis hun har spændinger, det er en hjælp til mig for det siger mig noget om MIN ridning. Det er så min lille luksus.

MetteH

Jeg vil da give Johannes og jer andre ret. De undskyldniger rytter og hesteejer tiltider kan finde på er meget opfindsomme.
En af de bedste har jeg altid syntes er til kåringer. BUNDEN VAR FOR DÅÅÅRLIG! Jamen det var vel ens for allesammen? Eller hvad?

Men der er også en anden side. Modsat Johannes vil jeg mene at der er mange heste derude i det danske land der har stor gavn af hestemassører og andet godtfolk. Men jeg er da overbevist om at langt de fleste skader er opstået pga rytterfejl.
Skæv ridning, manglende opvarmning, udstrækning bagefter, osv.
FX hos migselv. Min ridelærer havde et stykke tid skældt ud over at jeg ikke kunne få mit højre ben tilbage. Lige meget hvad jeg kunne bare ikke. Hesten var vanskelig at bøje til højre og galopanspringene ville heller ikke. Min ridelærer lagde hele tiden skylden på mig og mit ben.
Hesten blev halt på højre forben, "bare" en urenhed men jeg tilkadlte dyrlægen. Han så mig også ride og konstaterede jo også hurigt at jeg sad skævt. Haltheden kom dog fra en forvridning. Men dyrlægen kunne konstatere en fortykkelse af musklen på højre side af manken.
Jeg begyndte så at lægge mærke til at jeg heller ikke kunne side lige på en stol, eller gå lige for den sags skyld.
Jeg opsøgte selv en akkupressør. Og det hjalp helt enormt. Hesten skulle genoptrænes i longe pga muskelskaden. Desværre kom det aldrig så langt da han ikke fik det bedre i benet.
Men min ridning har bedret sig.

Jeg syntes at det er ansvarsfuld at være sikker på at en hest der fx. ikke vil bøjes til en side eller har andre ting den stritter imod bliver undersøgt for smerter.
Et eksempel:
En unghest der er blevet vant til at have rytter på i longe går helt amok det øjeblik rytteren tager i tøjlen. Ridelæreren beder rytteren at kontakte en dyrlæge og få checket tænder. En uddannet hestedyrlæge kommer ud og siger alt er vel. Han siger til pigen at hun skal få sig noget ordentlig undervisning eller sende hesten i ridning hos en berider.
Gudskelov følger rytteren ridelærerens nye råd om at kontakte en ny dyrlæge. Jeg var med da han kom. Hesten havde en vildtvoksen tand lige der hvor biddet ligger som den anden havde overset.

Selv efter to stesolidsprøjter, hvor hesten næsten ikke kunne stå mere stejlede den med med en hjælper hængende i hver siden af grimen da den skulle trækkes ud. Den havde enorme smerter.

Bare tænk tanken at hun havde gjort som den anden hestedyrlæge sagde og sendt den til ridning, stakkels, stakkels dyr.
Hesten er en atlet. Og er dermed også i stor fare for at få skader, som alle sportsfolk.

De gange jeg har haft alternativ behandler er de gået højt op i hvorfor vi har fået problemer og hvordan de kan ungåes i fremtiden. Dem jeg kender der har haft alternativ behandling syntes jeg, alle har været klar over at de selv har fremprovokeret deres hest problemer.

Men som sagt undskyldninger er der mange af. Jeg vil are mene at der faktisk er tæmlig mange heste i danmark der går rundt med ondt hist og her fordi mange af os ikke rider ordentlig. For lige meget hvor perfekt gud har skabt hesten, den er ikke blevet skabt til at bære på en humplende sæk kartofler.

Knus LeneJ

Har opgivet at læse alle folks svar...
Der blev nævnt noget med akupunktur, og jeg skrev en gang et indlæg her inde om at min hest lige pludselig ikke ville i venstregalop og hoppede rundt hver gang jeg lagde benet tilbage.
Nogen mente min hest lavede fis og skulle have en i røven. Andre mente der måtte være noget fysisk galt.
Det sidste mente jeg også, da han altid har været flink til at springe i galop.

Vi ringede så efter en dyrlæge og hun mærkede ham efter i muskelgrupperne. Og fandt en øm muskel i det ene lår(venstre). Han fik en gang akupunktur og to dage efter ville han springe an igen

Men ja, vi skulle være mere beviste om vores egne fejl. Har selv massere og flere af dem er jeg også selv klar over. Jeg ved bare ikke altid hvordan jeg retter dem til rigtig. Men så er det godt man har en dejlig, hensynsfuld ridelære, der bl.a. også ved en masse om ungheste og deres muskler.

MVH Nancie og Terroristen
AL MAGT TIL NANCIE!;D
http://geocities.com/nancie1987
Da jeg blev kidnappet reagerede mine forældre lynhurtigt! De lejede mit værelse ud....

Sælges!Kombisadel; 1100kr

Hejsa. Jeg vil give Johannes ret i at mange ryttere er for dårlige til at se ind mod sig selv for i 90% af tilfældene er fejlene rytter fejl. Dog må jeg give Tina helt ret i at man starter med at tjecke sit udstyr, tænder,ryggen osv for at være sikker på at hesten ikke lider nogen nød. Derefter kan man vende spejlet mod sig selv og gå sin egen ridning efter i sømmene. Men er jeg den eneste her som jævnligt får undervisning?? Har selv undervist rideskolehold osv, så jeg ved da godt hvordan man skal ride, men en ting er at vide hvad man skal gøre en anden er at så også gøre det.
Til Johannes. jeg er selv slet ikke så meget inde i klikker træning og horsemanship da der ikke rigtigt er nogen der bruger det der hvor jeg står, men efter at have studeret det lidt nærmere så kan jeg da ikke se at klikkertræning er så bandlyst, det skader jo ikke nogen hverken rytter eller hest i værste fald så kunne det måske hjælpe, jeg mener det er vigtigt at være åben og modtagelig for andre metoder hvis ens egne ikke virker på et eventuelt problem man har, for eksempelt kan man ikke ride sig korrekt ud af at hesten trækker af med en hvergang man trækker med den. Igen man lærer så lange man lever og jeg synes det er vigtigt at være åben overfor nye tiltag, så længe det ikke skader hesten, det kunne jo være det virkede.
mvh katja

Hej katjo.
Jeg er helt enig i dine betragtninger. For god ordens skyld bliver jeg nødt til at nævne, at jeg absolut intet har imod klikkertræning, slet ikke - og det har jeg desuden skrevet så mange gange, at det bør alle snart være klar over. Men jeg finder den ALDELES UNØDVENDIG. Det er en hundedressurrekvisit, så hvorfor i alverden overhovedet bruge den her? Fordi (igen) den person, der har indført den i ridningen, aldrig nogensinde har kunnet `finde ud af´, hvordan man får resultaterne frem - både fra sadlen og når der håndteres. Og sådan er det jo også med alle andre mærkværdige tiltag: de bliver fundet på at folk, som ikke kan finde ud af almindelig omgang med heste.
Nu nævner du det der med at hesten trækker af med én. Jeg kan så forstå, at du mener, at klikkertræning kan hjælpe. Det kan den sikkert godt; det har jeg aldrig betvivlet eller protesteret imod. Men den er stadig unødvendig, HVIS MAN GØR, SOM HESTEFOLK HAR GJORT I ÅRHUNDREDER: får lidt fart på, når man trækker, og iøvrigt går ved siden af hestens skulder og ikke et par meter foran. Når hesten har lært at blive trukket på den måde, kan man i løbet af en halv snes gange trække i sit eget tempo, og hesten slæber ikke af med én.
Når man ved det, er klikkeren unødvendig ... og i mine øjne et latterligt instrument, som kun vidner om hesteholderens mangler.
Du kan sikkert godt huske en af de piger, jeg underviste i Ledøje, som havde voldsomme problemer med at `holde´ sin hest, når hun red den. Det gik ikke meget mere end et par undervisningstimer, inden hun var i stand til det - fordi hun fik anvist den rette hjælp. Og sådan er det også med alt andet. Har man problemer af den ene eller anden art, kan man jo søge hjælp/viden i stedet for at kaste sig over diverse mærkværdigheder. Det hører lissom med, når man færdes i Hestenes Verden.

Hilsner. Johannes
Hilsner. Johannes.

Hej Johannes.
Jeg kan godt følge dig og jeg ved ikke om du kan huske Lorenzo (stor rød russer, meget bange). Problemet med ham er at når jeg rider, går tur osv så er han den sødeste hest og jeg har helt styr på ham (omsider ) men lige så snart han skal på fold eller løs på banen så stikker han af. Jeg tror snart jeg har prøvet alt og intet har virket. I sådan et tilfælde der tror jeg at man kunne bruge klikker træningen med stor fordel, fordi magt virker ikke og desuden ved han at han er stærkest, så derfor gælder det om at prøve at ændre den der vane han har med at han skal gå selv ellers trækker han af med alt og alle. Jeg ved ikke om det vil virke, men jeg synes jeg skylder vores staldpasser at prøve da det er hende der får trukket armen afled hver morgen. Vores tilknyttet berider har også forsøgt og uden held her også. Jeg har snakket en del med Tina om problemet og jeg tror/håber at hendes løsning vil hjælpe især fordi det er noget der ikke skader hesten, så virker det ikke har det ingen skade gjort, hvorimod de råd om hingste bid osv jeg har fået gennem tidens løb er stik imod mine principper om heste hold og kun vil skade ham efter min mening. Jeg skal nok vende tilbage med resultatet er selv spændt på at prøve det, men jeg tror på det bliver positivt.
Det er jo efterhånden mange år siden jeg fik undervisning af dig på ham og han har artet sig fint efterhånden, dengang var han jo stadig hunde ræd for mig og alt andet, det er heldigvis gået i sig selv, men som du ved har det kostet blod sved og tårer, men jeg bruger stadig mange af de guldkorn du gav mig dengang. tak for det.
mange hilsner katja

Flot nok, Katja.

Jo, ham husker jeg skam godt ... og også dig. Du var jo næsten lige så sød som hesten. Hvordan går det med galoppen? Er der stadig fuld knald på?
Hvis du ikke får tjek på ham mht. at blive trukket, så ring lige; så skal jeg komme ud og vise dig, hvordan det foregår UDEN klikker. Og bestemt uden vold. Det er blot et spørgsmål om at få det vist, og derefter kan selv et barn trække med enhver hest.

Hils derude. Johannes

Hej Johannes ja ja galoppen går fint nu ikke noget med at ligge vandret i hjørnerne, han er virkelig blevet en guldklump de sidste par år, ja lige pånær det med folden. jeg skal nok ringe hvis nu Tinas ide mod al forventning ikke hjælper, jeg giver ikke så let op løsningen må være der et sted, selvom der sikkert er lige så mange løsninger som heste.
Håber ellers du har det godt
mange hilsner katja.