Hvor er den smukt broget, jeres hest

Noget af det jeg selv lægger ALLER MEST vægt på, når de unge heste introduceres til springningen, er afslappethed,-grænsende til det slatne.

Hvis man tager til et ridestævne, stort som småt, så kan man opleve at det der giver langt de fleste nedslag, er når hesten løber for stærkt. Der findes et utal af bid varianter allesammen designet til at imødegå problemet med heste der "trækker" for hårdt på springene og ikke venter/bremser når rytteren beder om det.

Fejlene kommer som hovedregel når hesten ikke er mentalt til stede og dens ben løber afsted uden at være under rytterens kontrol.

Som i selv har observeret, så er det IKKE unghestens første instinkt at sætte farten op mod springene når man begynder at introducere den til springning. Tværtimod. Det være sig både i løsspringning og under rytter, at hesten indledningsvist sætter farten ned og ser forhindringen/bommen lidt an.

Det er så oftest i vores bestræbelser på at få hesten til at "tænke fremad" over forhindringerne i starten, at vi skaber den løbeadfærd, som vi så bruger resten af hestens springkarriere på at administrere

Derfor fokuserer jeg mest på det der sker før og efter springene, tilstræber i løsspringning at hestene ikke suser rundt med halen løftet og springer med benene oppe om ørerne, men bevæger sig roligt og afspændt ned gennem serien. Under rytter vægter jeg, at de hele tiden er mentalt til stede og styrbare for rytterens hjælpere. Hvis de "klumpedumper" sig hen over de små spring, er jeg helt ligeglad, selvom det er fristende at "jage" lidt på for at få dem til at trykke bedre af jorden. Min erfaring siger mig at ligesåsnart de får rutine og man byder dem spring der ligger indenfor deres kapacitet og styrke, så river de aldrig ned hvis de er fokuserede og afspændte. Afspændthed lægger grunden for senere spændstighed, fremfor spændthed.

Så for at svare specifikt på dine spørgsmål:

* Hvordan griber vi det videre arbejde an? Fokuserer på ALT det der er før og efter springene mere end selve springet.

* Hvor tit springer man her i starten? 1 gang i ugen? Vi snakkede lidt om hver 10-14 dag. Er det for meget eller for lidt? Jeg vil hellere springe oftere og så lidt ad gangen. F.eks bare 3-5 gange over det samme spring, indtil det føles rigtig godt og så slut.

* Hvor længe arbejder i over forhindringer af gangen? Altså hvor mange spring tager i per gang? Se ovenfor, men f.eks 2 gange om ugen, når det ikke er så mange spring pr. gang.

* Hvordan varmer i jeres ungheste op? Og hvor længe? Hvis jeg planlægger at springe lidt flere spring, feks serier eller en lille bane, så varmer jeg kun nok op til at hesten er varm i alle musklerne ca 10-12 minutter med trav og en lille galop på hver volte eksl. at skridte godt varm. Hvis jeg bare skal springe 3-4 spring til slut, rider jeg et næsten normalt træningspas, hvilket varierer fra 20-40 min alt efter hesten.

* Starter i ud med kun et enkelt spring? Hvis ja, hvor længe gør i så det? Ja, indtil hesten har fuldt overblik over det.

* Hvornår begynder i med flere spring? Og er det serier eller uafhængige af hinanden? Jeg begynder selv med individuelle spring og introducerer først serier når de har lidt mere rutine. Jeg tror det er smag og behag. Det der er vigtigt, er at man kun ændrer ÈT parameter ad gangen. Hvis man f.eks har reddet til et kryds i trav, så laver jeg det ikke om til en lodret og så kommer i galop, for det ændrer 2 ting på en gang (springets udseende og gangarten) og det er ofte for meget. Så rider jeg krydset i galop og ændrer det derefter. Jeg ændrer også kun én ting ad gangen i en serie.

* Hvilke højder arbejer i med med i starten, og hvor hurtigt øger i? Jeg starter med bomme på jorden, hvis det er en helt rå hest og øger derefter gradvist. Hvis jeg har en der kigger meget, holder jeg dem små længe, således at hesten let kan komme over, selvom den går meget i stå foran, netop for at jeg ikke skal komme til at drive for meget på den.. Jeg øger typisk 2 huller (10 cm) pr gang og jeg venter gerne med at øge til hesten har helt styr på den nuværende højde. Jeg forsøger at undgå at sætte det op til en højde hvor jeg selv tænker "bare det går" Det er meget individuelt hvor hurtigt man kan øge, men man må bare øve sig i at lytte til hesten og sin egen mavefornemmelse

Jeg håber det kan give lidt inspiration. God fornøjelse

Ps. Det er altså rigtig rigtig nyttigt at have lidt "is i maven" når de springer slapt i starten. Det kommer tusindfold tilbage.. De andre grinede ad hende her, når hun slaskede sig ind over som en anden klumpedumpe, men det gør de ikke mere

Mange mange tak Susan. Det var da et utrolig godt og udføreligt svar. Lige præcis sådan et svar jeg havde håbet på, men ikke helt havde ture regne med

Jeg kan fuld ud forstå det der med, at man helt fra starten, ligger grunden for det tempo man gerne vil have hesten til at gå frem mod springet i, også når den kommer længere i uddannelsen. Netop så man slipper for de kampe, man ser alt for mange ryttere have med deres heste.

Den vil jeg da helt sikkert have i baghovedet, og hele tiden huske på, for ikke at presse for meget tempo ud af ham. Hele tide lade ham selv kigge, bedømme og så støtte ham. For i dressuren er det jo netop hans tempo der han være problemet for hans holdning. Der skal der drives lidt, for at han kan komme rigtigt frem og ned. Det er det vi ikke skal under springningen.

Jeg ser tit de ryttere som må rive hesten meget hårdt i munden, så hesten nærmest falder bagover, for at se om den kan komme under hjælperne, uden at det hjælper. Og man kan se at biddene bliver skarpere og skarpere, uden effekt. Mit mål er helt klart en rolig, velafbalanceret hest, der går på et alm. tre-delt bid (det er vores alm. bid, da han går bedst på dette).

Nej netop. Jeg kunne tydeligt se at Milan gik i et meget behærsket tempo. Lidt hurtigere end normalt, men han løb på ingen måde. Forsøgte ikke at skifte gangart. Han gjorde det kun en gang, hvor jeg så sagde til Astrid at det var vigtigt at hun holdt ham i trav. Så var der ingen problemer derefter. Det er det tempo jeg gerne ser han bibeholder, så han er helt rolig og afslappet, og får det rigtige forhold til springet, anholdninger og hele tiden er under hjælperne, og selv kan få et ordenligt overblik over den forestående opgave.

Jeg vil da helt sikkert også have i baghovedet at det ikke er selve springet der er det vigtige, men måden den kommer til det på, og så den måde man kommer videre bagefter. Som det ser ud nu, så skal han nu nok komme over Han har måske ikke verdens bedste springteknik, men han springer pænt op over, og overspringer på ingen måde (noget jeg ikke kan lide at se en hest gøre). Jeg kan godt se at turen frem mod springet og turen efter springet, skal være afslappet og afbalanceret for at man kan komme frem mod næste spring (når man når så langt). Det nytter jo ikke at man har en hest der forsætter i galop og bukspring efter et spring. Så får man i hvert fald ikke nogen succes frem mod næste spring.

Jeg takker mange gange for dine svar på de enkelte spørgsmål. Jeg kan helt sikkert bruge det hele, og vil helt sikkert tage det med videre i hans uddannelse, og hele tide tæke ro og afspændthed, og sørge for at han er afslappet hele vejen igennem. Jeg kan sagtens se det fornuftige i, at hvis man tager det roligt i starten, og lader det gå lidt i hestens tempo, så kommer tempo, afsæt og lign. helt naturligt bagefter.

Og målet er selvfølgelig nogle fejlfrie runder til stævner, der selvfølgelig ligger helt inde for Milans kapacitet.

Mange tak for de søde ord om Milan. Jeg er bestemt heller ikke utilfreds med det jeg fik ud af matchet mellem hans mor og far