Ja, det kan lyde som en meget lille ting, men jeg kan nu skridte og trave i skoven for lange tøjler på min hest, uden at han ræser afsted.

Når man tænker på, hvor meget min søster og jeg (især min søster det sidste år) har bøvlet med en hest der hele tiden spændte op og løb, trippede afsted, bed sig fast på den ene tøjle, og ignorerede enhver form for signal, hvis man ikke tog godt fat, så er det STORT.

Det ser altså ud til at alle kiropraktor regningerne, smederegninger for specialsko, massør, dyrlægeregninger, og back to basic træningen er ved at betale sig tilbage nu.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med indlægget, andet end at få lov til at juble, et sted hvor der er nogle i den anden ende der måske forstår.

Så altså JUBLE, JUBLE, HURRA, HURRA, JUBLE

Lige et billede af bæstet

Hilsen Maria