For det første vil jeg starte med at sige at udtrykket "hård i munden" er et meget uheldigt udtryk, selvom det ofte bliver brugt. Det lyder for mig som om hesten har en form for hård hud i mundvigene og derfor ikke reagerer som den skal længere - forstå mig ret. Dette er jo langt fra tilfældet. Enten har hesten gennem en længere periode fået så mange ryk i munden, der ingen betydning eller funktion har haft (som fx stop), at den ikke reagerer på dem længere. Dette betyder IKKE at hesten ikke mærker smerten fra de hårde træk i biddet, men blot at den har lært, at de ingen betydning har.

En anden mulighed kan være, at hesten simpelthen ikke forstår hvad der forventes af den, hvilket jeg tror er tilfældet med din hest, da den er ret ung. Du må helt tilbage til basic-signalerne fra jorden af - hun skal vide præcis hvad du mener, når du tager i tøjlen.

Der ligger en rigtig god serie på epona.tv med Tine Sørense fra horsemind.dk

Undervisning istedet for at senden den til fremmede....SUK

Du aner IKKE hvordan den trænes, suk og en heste der IKKE fatter hvad der skal ske i ridning, vil ikke fatte noget bare fordi fremmede riden den....

Grunden til jeg bruger udtrykket "hård i munden", er kun fordi jeg har svært ved at forklare problemet og på mangel af andre udtryk - Så det er jeg helt enig med dig i.

Jeg tror dog alligevel du misforstår mig, for hesten er netop IKKE blevet rykket i munden. Den er blevet uddannet fra bunden af proff. med sæde og ben, så hun ved absolut godt hvad det betyder - hun vil bare ikke samarbejde, og er totalt ligeglad med schenkeltryk osv. Hun får hver gang tilbudt en blød hånd, men ligger sig så hårdt på tøjlen at hun er ved at trække mig ud af sadlen - altså et konstant pres fra hendes side.

Jeg overvejer mere om det er fordi hun mangler muskler til at bære det endnu?

Tak for dit indput

Tvivler stærkt på sådan ung hest kan gå "der oppe" som jeg forstiller mig hun skal. ELler at du vil have hende til.

Hver gang hun lægger sig på biddet som du føler, så slip tøjlen. Det kan være hun har brug for at strække sin hals, musklerene syrer til eller at hun har brug for at blive redet frem og ned som man altså starter med ved en unghest som skal opbygge musklerne først.

Hesten er forvirret. For en hest spiller ikke "dum og ulydhør" for sjov. Hvis hun ikke reagerer på sæde og ben selvom det er trænet, så det ikke trænet godt nok. Enten fordi at du har glemt at så give efter når hesten gjorde det rigtigt. Husk, rosen er vejen frem og hesten lærer kun af ros og eftergivenheden der kommer bagefter kommandoen.

Dvs negativ forstærkning.

Så ned på jorden og træne forfra. Din hest ender med at blive snot forvirret. Og jeg tror desværre hvis den fortsætter sådan, ender det med at blive en hest som bare bliver sløvere og sløvre og reagerer mindre og mindre

Jeg har forsøgt at give hende plads til at strække sig - men så smider hun hovedet næsten lodret op i luften og tager tøjlen. Og med den konsekvens at hun var ved at bygge underhals istedet og smed ryggen fuldstændigt. Det syntes jeg jo heller ikke var optimalt

Hesten er - og bliver stadig trænet fra jorden af. Da jeg ikke selv var sikker på om jeg magtede opgaven og var bange for at fejlindlære (fordi det ikke virkede) sendte jeg hende til en proffesionnel, som går meget op i hestens tarv og rider med sæde og ben.... Var sikker på at det ville løse problemet...

Hvis ikke jeg kan lære hende det uden at hun bliver forvirret - og en proff. heller ikke kan... - Så ved jeg bare ikke hvad så næste skridt må være?

Men jeg vil tage jeres råd til mig. Det er måske alligevel gået for stærkt for hende, må fortsætte med at øve og bygge muskler.

For mig lyder det som om hesten har skulle gætte sig frem til hvad hvert enkelt signal, rytteren har serveret for den, har betydet.

Har du overværet den ridning, som den professionelle har udført på din hest...?

Der er en helt enkel grund til "uvilligheden" hos din hest. Dårlig træning, pure and simple. Og her er du heldig, at hesten har reageret med "døvhed" fremfor en anden konfliktadfærd som f.eks. stejl og buk. Flink hest!

Der er noget, der hedder tillært hjælpeløshed. Det er, når hesten bliver udsat for pres eller smerte, som den ikke kan finde ud af at befri sig fra (schenkler og tøjle). Til sidst affinder den sig med ubehaget - ikke fordi den ikke kan mærke det mere, men fordi det ikke kan betale sig for den at prøve at finde en løsning. Fordi rytteren ikke kan finde ud af at give efter, når hesten gør det rigtige.

Når man træner dyr bruger man negativ forstærkning. Det vil sige, at man påfører den et pres/ubehag, som f. eks når man tager i begge tøjler, hvilket betyder stop. Så snart hesten står stille, slipper man begge tøjler helt, for at vise hesten, det var det her man ville have. Når man klemmer med schenklerne, skal den gå frem eller øge tempo. Hvis hesten svarer fremad og rytteren fortsat driver løs med schenklerne, så lærer hesten at ignorere signalet 'frem'. For der fandt ingen indlæring sted, da den første gang oplevede presset fra schenklerne.

Din hest er ikke doven eller uvillig. Hesten vil til hver en tid gøre det, den synes kan betale sig. Hvis du er nøjagtig med dine signaler og vigtigst af ALT: giver efter på de rigtige tidspunkter, så lærer du hesten, hvordan den skal navigere i alle vores signaler til den - og den kan selv styre, hvor meget ubehag, den udsættes for

En anden debattør herinde (JulieTaylor) gav et rigtig godt eksmepel på et tidspunkt: "hvis du hele tiden bliver råbt ind i øret, og du ikke ved, hvordan du kan få det til at forsvinde, så bliver du enten skidesur eller du lærer at ignorere det."

er trænet via ben og sæde, hvordan skal den så vide hvad tøjlen betyder? Hvis der aldrig er nogen der har forklaret den, hvordan skal den så vide, hvordan den slipper for pres fra tøjlen?

Tja det er jo svært at vide sådan over nettet, for hvis det virkelig er et stort problem, kan hesten jo godt have ondt et eller andet sted, selvom den er undersøgt.

Men hvis vi ser bort fra dette, så er det altså meget normalt hos nogle ungheste, at de som udgangspunkt er tvære i munden, stritter imod biddet, og slet ikke reagerer på schenkler osv.

Det skyldes simpelthen at de ikke har forstået det endnu, og bare synes det er irriterende påvirkninger.

Udover dette - kan der komme et stadie i ridningen, hvor hesten pludselig føles "hård" i munden og lægger sig på tøjlen, dette er en overgang, hvor hesten går fra ikke at forstå hjælperne, og så til at finde ud af hvordan den bedst reagerer på dem, - i denne fase er det så vigtigt ikke at hive den modsatte vej i tøjlen, men at ride hesten så meget bagfra den kan honorere, og give efter i tøjlen lige præcis dér hvor hesten ikke kan bære sig længere, - altså så tovtrækkeriet aldrig opstår.

Hesten skal lære at bære sit hoved selv

Men man må selvfølgelig godt tage i tøjlen, bare man også giver efter igen.

Hesten skal simpelthen lære at reagere, og den skal erfare at korrekt reaktion giver eftergivenhed.

Men ja det er så nemt at skrive om det...

Hvad synes hende der har trænet hesten om problemet?

Det lyder ret voldsomt at hesten ligefrem kaster hovedet næsten lodret op i luften, hvis den får lange tøjler....

Hvad sker der hvis den får lov at gå sådan? - hvor man bare forsøger at korrigere blidt, uden tvang.

Mon ikke den selv vil få den idé at det er en ubehagelig stilling - før den når at udvikle underhals?

- Og hvis den skulle udvikle lidt underhals, så går det jo væk igen så snart den finder fidusen i at bære sig rigtigt.

Det er nu engang ikke alle heste der lige "følger bogen", nogle har et par indbyggede omveje med sig i bagagen