Det var et 'krav' fra min side, at min hest skulle kunne gå alene på tur, så bortset fra de første 2-3 gange, arbejdede jeg på at vænne min unghest til at ride tur alene.
Jeg brugte meget at tage min kæreste med til fods - vi gør det stadigvæk men kun for hyggens skyld.
Fodgængeren kan så enten gå foran, ved siden eller bagved afhængigt af forholdene. Feks. gik min kæreste foran i begyndelsen og faldt så bagud efterhånden som Jenson blev mere tryg. I trafikken virkede det også fint, og kom der f.eks. en mejetærsker eller en flok motorcykler kunne min kæreste gå tæt ved Jensons hovede for ekstra 'trøst'.
Der er stadig ting, der er for farlige, når vi rider alene, f.eks. køer og folk der laver havearbejde. I de situationer prøver jeg at ride positivt og bestemt frem, og tager det lidt tid, jamen så venter vi bare, til han bliver træt af at stå der. Han ved efterhånden, at der kun er en vej: fremad.
Håber det lykkes 
