Hejsa...

Jeg tilred min hingst med hjælp fra en (meget dygtig) berider. Han ændrede sig MEGET. Fra at være en vild, ustyrlig og stædig hest, blev han rolig, samarbejdsvillig.. Han ælskede simpelthen at blive redet! Sjovt at tænke på, men sandt..

Hyppe, som jeg rider nu, var tilredet, da jeg begyndte at ride hende, men havde stået stille. I starten var hun meget nervøs, sky og ville ikke snakke med mig. Hun fandt sig i at blive redet, og så gad hun ellers ikke se mig mere

Nu kommer hun jordende, når jeg kalder på hende, hun elsker at blive kælet - også i hovedet! Sensation.. Hun er blevet mere "fræk", altså før blev hun kuet af traveren, men nu sparker hun eller på anden måde viser den, at hun skal sq også have mad!! Det er så livsbekræftende at se.

Jeg ved ikke, om det er fordi, de begge er oldenborgere. De går jo for at være meget arbejdsvillige

En islænder, jeg hjalp med at tilride, ændrede sig dog ikke en døjt. Den bed, sparkede, og da den blev tilredet, sparkede den også mig.. Den var ikke til at stole på.




Lykken er at være sig selv nok - Aristoteles

Hej...

jeg har altid selv stået for tilridningen, dels fordi jeg vil selv være med at se hvordan de udvikler sig. Fra de bliver tilredet og de har været i ridning i et stykke tid. De fleste jeg har oplevet (også andres), bliver medgørlig. De ligesom de bliver voksen, men der er nogen der tager lidt længere tid.
Jeg har mit eget tempo med hensyn til tilridning. Jeg har ikke noget jeg skal nå her og nu. Det er en blanding af hestens og mine præmisser.
Heldigvis har jeg ikke haft problemer med nogen af dem jeg har haft med tilridningen, det har faktisk gået godt over al forventning. Dog har der været en enkelt som havde en mani med i starten med at stejle op ad og mig når jeg skulle trække med hende.....men det problem blev løst hen ad vejen, og hun blev den mest roligste hest jeg har haft. Alle kunne ride på hende, uanset om man var rå eller garvet rytter. Hun passede på dem som var ikke var så bekendt med at ride....
Held og lykke med tilridningen...
Venligst, Lotte."Danske Oldenborg heste kan og vil"

Hej Melissa

Jeg tror det er meget individuelt hvor meget hesten ændrer sig ved at blive tilredet, også afhængig af hvordan man griber sagen an.

Jeg har et eksempel fra en rideskole hvor jeg var engang, en voksen pige havde en unghest der var meget livlig som skulle tilrides. Pigen var meget erfaren og havde redet pony på landsplan.

Hesten blev selvfølgelig vænnet til sadel og hovedtøj og longe, men pigen blev hængende meget længe ved denne træningsform. Dag ud og dag ind blev denne fyrrige unghest longeret med godt stramme indspændinger, og den blev da også nogenlunde lydig.
Pludselig en dag begyndte den at lave ballade, og fremover var det et held hvis hun kunne longere den uden at den stak fra hende flere gange.
Hun var noget skeptisk med at begynde at ride på denne "vildhest", men op skulle hun jo på et tidspunkt.

Da pigen kom i sadlen, blev hesten som forvandlet. Den var rolig og samarbejsvillig - selvfølgelig lykkelig for at der skete noget andet i stedet for den evindelige spænden ind og longering..

Denne hest ændrede sig i hvertfald, men det var ene og alene rytterens skyld at den ikke ville samarbejde i longen, for hesten var der jo ikke noget galt med.
Prøvede bare desperat at forklare sin rytter at den trængte til nye udfordringer.

Med venlig hilsen
Winnie

Hej

Det er også min erfaring at heste som bliver opredet korrekt bliver mere harmoniske. Både sammen med rytteren og sammen med andre heste.

De bliver ligesom mere bekendt med deres egen formåen og gladere heste.
På marken prøver de at kommer længere op på rangstien og ridningsmæssigt får de mere fremdrift.
De bliver også mere nussedyr og det er jo kun dejligt.

Hilsen
Britta

Heste er flokdyr og rytteren er lederen