du skal prøve bidløs. Og så træne noget gå frem og stop med hende fra jorden.

Køreheste går ofte med et meget skarpt bid, så du kan forestille dig, hvordan du selv ville have det, hvis du blev iført noget meget ubehageligt, der måske endda gjorde ondt, hver gang du skulle være dygtig

Så det er tillid til mennesker og tillid til bid, du skal træne. Men begyndt uden bid - bare med tillid, tilvænning og træning. Ganske langsomt, en ting af gangen

----

Og vil du ikke godt skrive med almindelige bogstaver, man føler det som om du råber til os med de store bogstaver

det var også det jeg havde lidt i tankerne .. men som sagt så har jeg lidt betænkligheder med bidløs pga hendes temperament men jeg vil gøre et forsøg for hun har ændret sig megetsiden jeg fik hende så mon ik det ka la sig gøre ?

undskyld det med teksten

være bidløs med lidt træning.

Jeg ville jo nok kikke lidt på mig selv og min egen fornemmelse for hendes mund, hvis jeg var dig- for et eller andet sted er der en alarm klokke der ringer, når du skriver at der går nogle dage før at hun bliver "dum" med et nyt bid- personligt har jeg kørt meget, og må tilstå at de mest følsomme heste i mund jeg har kendt har været køreheste.

Ja, faktisk har jeg gået en del efter dem til børneride ponyer, fordi de netop var så gode i mund.

Håber at du finde ud af at få et godt samspil med hypper der er til glæde for jer begge.

MVH Dorthe

... kan være rigtig følsomme, men de kan også være "døde i sværen". Det kommer meget an på kusk, bid og kørestil - akkurat som når man køber en ridehest

Det er dog værd at tænke over, at de fleste køreheste går med udelte bid, som ligger væsentlig anderledes i munden end delte bid. Du skriver ikke noget om, hvilke bid du har forsøgt med, men jeg regner med at det er delte bid?

Det kan godt være, at hun simpelthen bare ikke kan lide fornemmelsen af det delte bid - at der er for meget uro i munden på hende.

Som Dorte skriver, skal du nok kigge på din egen hånd (eller den rytter, du har fået til at ride hende). Hvis der er meget "pilleri" i tøjlen, så er det sandsynligvis dér, hunden ligger begravet.

Hilsen Sif

hejsa.

kan kende alt dette fra min egen, har haft ham i et halvt år, og han stressede også vildt op og sådan som du skriver.

han blev kun kørt inden jeg fik ham.

- nu har vi så redet remonte ridning i 3 dage, og ved du hvad? jeg vil næsten kalde ham doven nu, men han har virkelig også problemer med biddet, han slår med det, ligesom om han fortæller det irritere ham, derfor har jeg nu prøvet at købe et 2-delt i stedet for 3-delt, da det ikke rasler rundt i munden på ham.

Sif: sjovt, det var præcis den tanke jeg havde omkring max, men det er først kommet rigtigt til syne nu jeg rider for løse tøjler, og knapt så meget kontakt/støtte på biddet.

dette tænkte jeg nemlig også kom af at det lå for løst i hans mund, og derfor bare ikke kan lide det.

nok snarere, fordi han nu kan ruske i biddet - uden at det gør for ondt, når han gør det

Det er nok udtryk for utilfredshed med bid i det hele taget

Man skal faktisk være meget, meget forsigtig med tøjlerne ved en hest, der først har fået et dårligt forhold til bid! Gloria, som jeg rider i omtræning hos Kirsten Hansen, har været så øm-mundet, at man næsten slet ikke kunne røre tøjlerne,uden at hun krøllede halsen ind

Jeg rider hende med ret løse tøjler, og alligevel kommer jeg ind i mellem ved et uheld til at tage lidt for meget fat - og så gumler hun utilfreds på det....

Så hvis man ikke er ret sikker på, at man kan ride med meget løse tøjler og slet ikke genere hesten, ville jeg altså prøve bidløs i starten

Det er jo selvfølgelig lidt svært at rådgive sikkert om her på nettet, når man ikke kender jer

... du kender ikke så meget til kørsel og kørebid, gør du?

Det lyder i hvert fald ikke sådan

Tro mig - en hest kan også "ruske" i et kørebid, hvis den er utilfreds med situationen, og hvis biddet er for hårdt og gør ondt på hesten, så kan det både ses og mærkes!

Det jeg mener med forskellen er, at et udelt bid ligger fast/stabilt over tungen på hesten, og når der tages i linerne, så reagerer det på én måde - mens et delt bid ligger anderledes over tungen, og reagerer på en helt anden måde, når der tages i tøjlerne.

Hvis hesten er af den type, der ikke bare stiltiende finder sig i alting, så VIL den reagere på det anderledes tryk og uroen. Nogle heste er hurtigere end andre til at omstille sig, mens andre vil protestere længe og højlydt (pudsigt nok - akkurat som vi mennesker har vidt forskellig indstilling til forandringer )

Hilsen Sif

er din også ekstremt følsom sådan generelt? for min fornemmelse siger mig, min hoppe simpelthen er bange for sin mund .. jeg ved jo heller ikke hvad der er sket inden jeg fik hende. jeg vil ihvertfald prøve med bidløs men jeg har ikke så meget erfaring med det,så har i nogle gode råd til hvordan jeg kommer bedst i gang?

Først og fremmest start i en lukket indhegning (ridebane), og gerne fra jorden.

Start med enten en sidepull eller en hackamore. Sidepullen er der ikke så meget bremse i, men den er lidt ligesom en grime, og noget som hesten kender. Hackamoren trykker på nakken, over næsen og under kæben, og der er mere bremse i den.

De fleste bidløse med kryds under hagen, kan have svært ved at slippe presset igen.

Tjek om hesten reagere for højre og venstre tøjle ved at dreje halsen eller evt. hesten drejer helt. Tjek at du kan stoppe hesten for begge tøjler fra jorden først.

Øv dig i skridt indtil tingene sidder helt fast, og gå så videre til trav og senere galop.

Det var blot ganske hurtigt skrevet... Har du flere spørgsmål så bare skriv. Jeg har været bidløs rytter i nu 16 år snart.

gøre som Susanne anbefaler dig

Evt. med en kapsun.

Nej, Sif, jeg kender ikke en pind til køreheste, jeg har bare set deres bid ....

Men jeg kender rigtig meget til - både heste, der rides med løse og til dem med stramme tøjler - og også dem midt i mellem

Bare ikke kørsel

det er meget forskelligt hvor følsom han er, det kommer meget an på hans temp. den dag, men han er meget fint følende for hjælperne, specielt nu hvor jeg har sluppet tøjlen.

- i skridt laver han ingen problemer, og han acceptere nemmere biddet nu jeg har sluppet ham, jeg tror dit problem er lidt det samme som mit, hun skal til at finde ud af, at biddet kan være rart og ikke er farligt.

mit forslag, remonte, ved det lyder mærkeligt at man skal slippe en "vild" hest, men de bliver meget roligere af det...

der skulle også MEGET til at overtale mig, men Nina fik det gjort alligevel, tak nina.

desværre har jeg ikke nogen til at hjælpe mig, har ikke kunne finde nogen underviser der vil komme ud, har ingen andre muligheder, og ingen på stedet kender til det..

Nadja

Min søster overtog ridningen af en vild elitespringpony, da vi var børn. Den havde altid gået med pelham og var utroligt svær at holde

Men så red vi næsten hver dag i skoven - jeg 'min' lille hingst og hun den 'vilde' hoppe sammen med min veninde og hendes elitespringer

Alle 3 uden sadel og med det mildeste bid uden næsebånd - uden problemer

Så, ja - det kan sagtens hjælpe en 'vild' hest, at man holder op med at presse den (og holder op med at tilføje den egentlig unødige smerter)

Men man skal selvfølgelig ikke udsætte sig selv for fare

Og Gloria, som jeg rider nu, har været yderst bange for og utilpas ved biddet. Hun gik straks bag lod, hvis man brugte det Det gør hun ikke længere

hej. jeg tænkte på om du lægger fx venstre ben og vægt til venstre når du drejer til venstre med hacamore? og hvad gør man hvis hesten løber løbsk ? er der et trick eller en manøvre man kan udføre i sådan en situation ? jeg spørger fordi jeg ingen erfaring har med hackamore og jeg tror min fremover skal rides uden bid da den ikke accepterer biddet overhovedet .. den har muligvis haft en oplevelse der har skræmt den for den er bange for sin mund

jeg rider stadig med bid.

men føler jeg han "forsvinder" under mig, laver jeg en overgang eller parade med sædet, og så skal han blive stående til jeg ber ham om andet.

det har virket helt fint, men han er på intet tidspunkt løbet løbsk, selvom jeg har lange tøjler.

- til gengæld, har jeg en hest der reagere på det mindste vink fra rytter, både fra jorden og fra ryggen

... så bruger jeg primært vægten og støtter op med benet, hvis det ikke er nok....

Men hvis vi skal tage den fra starten af, så kommer der her en længere roman, som jeg nok skal forsøge, at gøre kort.

For det første er en hackamore ikke et mirakelmiddel, men det kan hjælpe heste videre, hvis de har problemer med biddet, fordi presset ligger andre steder, og dermed trænes hesten "på ny".

Personligt rider jeg med ret løse tøjler, da jeg mener, at hackamoren er et "press-and-release" bid. Altså du tager i tøjlerne, når du vil opnå noget, og slipper igen, når du har fået en reaktion. Mange rider med konstant kontakt, og det går fint for dem. Personligt mener jeg, at det slider lidt på bremsen, når den hele tiden er trukket.

Mit stop udføres ved blot en vip med fingrene - faktisk er vi nu gået over til stop udelukkende for sædet.

For at dreje til venstre, lægger jeg vægten over til venstre, og støtter op med højre tøjle på halsen, hvis det er nødvendigt. Jeg kan så også støtte op med enten venstre eller højre ben afhængig af om han går ind i volten eller smider skulderen ud af volten, men det er jo sådan set ikke vigtigt for dig, når du skal starte fra bunden.

At hesten løber løbsk kan i mange tilfælde forudses. Derfor påpeger jeg også vigtigheden i at kunne håndtere hesten i skridt til stop og frem i skridt igen, før du går videre til trav- stop - trav (i starten trav - skridt- stop - skridt- trav), og så endnu senere i galop.

Hver gang du føler at hesten går for meget på, så stop op/tag ned i skridt.

Noget andet er så, når hesten er løbet løbsk, og her er der faktisk ikke meget at føre uanset om du har pigtråd i hestens mund. Men hackamoren har jo stænger, og det giver altså en større pres, end der bliver lagt i biddet. Og når hesten løber løbsk, så er min universelle løsning, at forsøge komme på volte og gøre den mindre og mindre eller tage ved af alle kræfter (sjældent det hjælper), eller drive den mere frem - det overrasker nemlig mange heste.

Noget helt tredie, så sørg for at købe en hackamore i en ordentlig kvalitet. Der har været tilfælde beskrevet herinde, hvor hackamoren er knækket. På JO-Po 's hjemmeside har han en kopi af Herman sprenger, som jeg selv har i ren læder og gele i næsebåndet. En fin kvalitet til rigtig gode penge i forhold til Herman Sprenger hackamoren.

Hvis du bør i nærheden af Bjerringbro, vil jeg meget gerne komme forbi med min hackamore, og hjælpe dig i gang med tilpasning og den først ridning. Spørgsmålet er blot om din hest kan passe min hackamore, for jeg ved heller ikke hvor stor din hest er.