Hebrana jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen.
Ud fra dine tillægsspørgsmål ser det ud som om, du tænker på frygtsomhed som noget mere "lokalt" end det er i mit hoved. I mit hoved er frygtsomhed en beskrivelse af en generel tendens til overreaktion hos hesten.
Jeg er helt enig med de øvrige i tråden, men ud fra det, du skriver, vil jeg sige, at jo mere bange/nervøs en hest er i en bestemt situation, desto mindre følsom er den. En af de måder hvorpå jeg afgør, hvor rolig og veltilpas en hest er i en bestemt situation, er ved at vurdere dens følsomhed.
En hest der er i ro, er næsten altid meget følsom og kan flyttes meget let efter meget lidt træning. Så snart hesten er nervøs, er den vanskelig at flytte på, dels fordi den ikke er opmærksom på signalerne, og dels fordi den spænder i kroppen som en forløber til flugt eller kamp. Det gør den dels mindre følsom og dels er det vitalt for hestens overlevelse, at holde balancen, og når den tillader os at flytte på den, så afgiver den en anelse balance og kontrol til os hvilket kan være skadeligt for den.
Altså ser jeg under træning og håndtering frygtsomhed og følsomhed som 2 modsatte begreber.
En følsom hest er en hest, der generelt reagerer på fine signaler, og som også har en tendens til at reagere på flere ting i omgivelserne, end den mindre følsomme. Forskellen på at være frygtsom om følsom i den forbindelse er, at den følsomme nok reagerer, men falder hurtigt til ro igen, og reagerer mindre kraftigt end den frygtsomme. Den frygtsomme er længere om at falde til ro, og har større tendens til overreaktioner og til at udvikle overfølsomhed (sensitivering/sensibilisering) overfor diverse påvirkningen.
En temperamentsfuld hest er efter min mening også følsom, men har samtidig en tendens til at hidse sig mere op over ubehag og signalforvirring. En temperamentsfuld hest behøver ikke at reagere frygtsomt overfor omgivelserne, men er en hest, der "svarer igen" hvis den ikke kan lide træningen, og som er noget kontant og hurtig på aftrækkeren overfor andre heste.
Men jeg tror ikke, at begreberne kan defineres entydigt, så vigtigst af alt er vel, at man er enig med den person, man kommunikerer med, om meningen med ordene.
