Jeg har jo "fået" min gamle parthest, et lille rabarberdyr med meget store bevægelser. Når han traver bliver man skudt ud af sadlen, og da han mest er redet tur, ja, så foregår det med halsen højt og høje knæløft. Dog kigger han ikke stjerner, men yndlingstempoet er FART.

Jeg kan så småt få ham lidt ned i tempo, han søger også lejlighedsvis ned når man begynder at lave lidt volter, hvor jeg så giver efter og roser ham. Men han lægger sig dybt istedet for at pege fremad med næsen. Driver jeg på sætter han blot tempoet og halsen i vejret.

Jeg har kun redet ham 2-3 x om ugen siden 1. november, så der er naturligvis ikke tale om den helt store forventning til fremgang endnu.

Jeg longerer også af og til og roser ham for at holde et jævnt tempo og hver gang han sænker halsen, her kan han godt vende næsen den rigtige vej, men jeg tror egentlig at det lille dressur han er blevet redet gennem årene har sigtet på at netop lægge ham dybt, dvs. sænket hals og næsen bag lod. Så han gør blot som han tror det skal være.

Gode tips til at lære ham det fra ryggen, når han nu tror at luntetrav for løs tøjle skal foregå derinde?

Som sagt hjælper det ikke at drive (det ene råd jeg har fået), og straks han begynder at padle igen, så rasler man jo rundt deroppe. Nedsidning er en umulighed, jeg tror aldrig der er nogen der rigtig har forsøgt sig af samme grund, selv min ridelærer red letridning på ham i sin tid.

Han er ellers fin nok i sin muskulatur, han ligner ikke en som vender den forkerte vej. Galop er totalt op ad bakke.

Han er super let styrbar ellers, jeg skal blot kigge til siden, så drejer han. Men stopknappen skal der arbejdes lidt med, den virker, men man skal tage lidt igennem når han kommer i selvsving, hvorefter han går og rasler med biddet i protest over man trækker, hiver tøjlen ud af hånden på en osv. Meget følsom med andre ord, han bryder sig ikke om at blive redet med bare den mindste lille kontakt i munden og placerer ikke sit hovede stabilt nogen steder i ret lang tid af gangen. Sådan har han altid været, han er nu 15. Jeg har ikke fat i ham, kun når jeg er nødt til at tage igennem, når brems for sædet ikke virker.

Når han skridter går han lige som han skal i remonteholdning, ørerne i højde med forsvidslen, strakt hals og næsen frem. Men det med at lirke ham op i trav, det virker ikke helt... Han får nærmest et lille spastisk anfald så snart man lægger benene til, og så afsted.

Når vi så har øvet os en små 20 minutter foreslår han høfligt men tydeligt, at vi bevæger os ud i verden istedet. (øgenavn: turisten)

:Pia