Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Positivt overrasket.
Forfatter: 
Dato:  29-11-2008 15:24

I dag havde vores Land og Fritid åbent hus. De havde fået Majbritt Carter til at komme og fortælle lidt om HMS-træningen. Så selvfølgelig skulle jeg ned og se og evt. høre hvordan man gør tingene på den måde.

Jeg var en lille smule fordomsfuld omkring join-up da jeg ikke bryder mig om ideen i at jage hesten rundt indtil den "underkaster" sig.

De trak en fin islænder ind i roundpen og først blev den vist rundt for at den lige kunne lære hvor hegnet var. Først den ene vej og næst den anden vej fordi de oplever tingene forskelligt på hver side. Så blev den sendt ud på en volte. Og hesten blev ikke decideret jaget rundt. Mener faktisk at hun sagde at man ikke skulle jage med hesten. Den skulle dog holde et tempo og holde sig ude på volten. Derudover sagde hun også at nogle heste ikke tyggede eller sænkede hovedet før man holdt op med at lægge pres på den og inviterede den ind, så man skulle ikke bare blive ved med at drive indtil den viste de her tegn. Hesten virkede ikke mere stresset eller jaget end når man longerer den. Dog kunne jeg også ønske den var mere afslappet, men det tror jeg heller ikke helt er realistisk når en 2½ års hest kommer et helt nyt sted, hvor der pludselig er en masse aktivitet omkring den.

Der blev også vist at man ønskede at hesten bakkede når man gik imod den, men gjorde den det ikke tog man fat i rebet i dually-grimen og lagde et pres så den gik bagud.

Synes faktisk at meget af det hun sagde gik meget i trit med de Mcleanske ting. Den med at bakke er jo at man giver et signal med kroppen og reagerer hesten ikke på det, så eskalerer man med et stærkere signal.

En af de ting jeg også bed mærke i, var da hun sagde at hesten lærer over tre gange. Hvis hesten ikke viser en ønsket reaktion efter tre forsøg er det fordi den ikke forstår hvad vi vil og vi skal tænke på alternative løsninger.

En tredie ting jeg bemærkede var at hun ikke synes man skulle udsætte en plag for alt for mange stimuli. De behøver ikke nødvendigvis opleve hele verden inden de bliver tre. Og at man faktisk burde vente med mange ting indtil de var 2½. Der ligger der falder det mere naturligt at hesten i det fri oplever flere stimuli, da det er her den skiller sig ud fra flokken, hvis den er for stor. Men selvfølgelig skal de stadig kunne de gængse ting såsom benløft, kunne trækkes med eller stå bundet.


Jeg holder mig dog stadig til det læringsteoretiske, men ser ikke så skævt til join-up, hvis det er den måde det foregår på. Og generelt synes jeg meget af det er meget lig den læringsteoretiske håndtering. Hun snakkede med en ang. noget læsning på trailer og her sagde hun også at hesten skulle have sit hoved ved ens egen skulder. Ikke foran og ikke tre m. bagved. Også en af de ting hvor jeg tænker at jeg skal da ikke have min plag til at gå bagved mig, hvor jeg ikke har et øje på ham:)


Jeg er dog stadig ikke enig i at hesten skal have respekt o.l. da jeg stadig ikke tror på at hesten har sådan en tankevirksomhed.

Hun sagde faktisk at heste ikke er på tværs eller er dominante fra fødslen. Det er noget mennesker har lært dem. Måske man ubevidst har lært dem det, men det er tillært adfærd. Og det harmonerer da også med den læringsteoretiske ide.


Jeg har også tidligere set en join-up, men det var mere en jagen indtil hesten overgav. Hvilket nok er det der har grundlagt mine fordomme.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Spændende
Forfatter: 
Dato:  29-11-2008 18:44

Spændende indlæg. Jeg er ret skeptisk over for join-up-teknikken, men har kun set den udført af Monty Roberts selv, og det var i hvert fald ikke nogen positiv oplevelse. En meget stresset hest (ok, det foregik i en af messehallerne i Herning, så klart det i sig selv er stressende), som jeg syntes blev presset til meget hurtigt at skulle acceptere ting, den tydeligvis var utryg ved. Jeg brød mig ikke om at det skulle gå så hurtigt bare for at imponere publikum.

Men hvis det foregår som du beskriver det, ja så lyder det jo umiddelbart temmelig tilforladeligt. Stadig ikke min yndlingsteori, men ikke nær så slemt, som det jeg så.

Selvom det er svært, skal man jo nok passe på med at bedømme en teori eller teknik, før man har set den praktiseret af flere forskellige dygtige trænere... :-)



Ønsker du dig en portrættegning af din hest eller hund? Så se min hjemmeside www.lyngsvensson.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har også lært af Majbritt Carter
Forfatter: 
Dato:  29-11-2008 21:41

Spændende beretning om Majbritt Carter.


Jeg har også set Majbritt Carter og havde også en hel del "sund skepsis" med i rygsækken. Jeg så nogle meget flotte eksempler på brug af læringsteori (jf. McLean) - altså at lægge pres på hesten og fjerne det lige netop i det øjeblik hesten kommer med bare en lille reaktion i retning af det ønskede.


Hun skulle lære en meget høj hest at sænke hovedet, når den skulle have trense på. Hun stak en finger ind i munden på den, den løftede først hovedet, sænkede det så en ganske lille smule og straks fjernede hun sin finger. Hun gentog samme med samme resultat. Og tredje gang var det helt tydeligt at hesten prøvede om det virkelig var rigtigt at den kunne slippe af med hendes finger ved at sænke hovedet - og ja, det kunne den. Og så fortsatte hun med bid og trense efter samme koncept, og det virkede fint.


Læringsteorien er i spil uanset om vi er tilhængere af Monty Roberts, Andreas Helgstrand, Andrew McLean eller ... Efter min mening ligger forskellen i, hvad læringsteorien bliver brugt til, og om instruktøren er bevidst om læringsteorien eller blot har nogle velfungerende teknikker og så forklarer dem med andre (efter min mening) mindre velfunderede teorier - fx dominans og flokkens hieraki, rovdyr / byttedyr mv.


Også join-up kan forklares ved hjælp af læringsteori, der lægges pres på hesten, den løber væk, presset tages af, og hvis hesten ikke nærmer sig, så lægges der pres på igen, hvis hesten nærmer sig mennesket, så bliver det ikke mere jaget med den og da den ikke kan lide at blive jaget, så vælger den at nærme sig og følge personen.


Jeg skal måske lige nævne at jeg ikke er tilhænger at at jage hestene, da det træner deres flugtinstinkt. Men at jeg på den anden side gerne longere min hest, hvor jeg jo på sin vis også jager med den. Forskellen er at min hest ikke bliver stresset at longeringen - bortset fra nogle gange i galop, hvor der helt tydeligt går adrenalin i blodet , og så skynder jeg mig at stoppe hende.


Jeg er heller ikke fanatisk Majbritt Carter fan, men anerkender at hun er dygtig og jeg kan absolut lære noget af hende.


KH NinaSt

0
0
Svar på denne tråd
 
 Monty Roberts.
Forfatter: 
Dato:  30-11-2008 20:35

Der kørte faktisk også en dvd med MR hvor han viste brugen af duallygrimen og på et andet tidspunkt læssede han en hest. Disse heste virkede mere stressede i mine øjne. Den der skulle læsses stejlede flere gange og slog ofte med hovedet. Men den gik da i traileren til sidst... Den der skulle vises i duallyen fik ind imellem et kom-nu kom-nu træk så den slog med hovedet. Dette synes jeg ikke så ud til at være nødvendigt. Jeg vil dog tilføje at jeg ikke har set filmene fra start til ende, hvilket måske ødelægger helheden.

Jeg synes der er stor forskel på at give et pres i join-up eller decideret jage hesten. Majbrit nævnte vist at man ikke behøvede at presse hesten mere end 500 m., da hesten efter den distance vil være mere åben for at undersøge tingene. Grunden til det er at rovdyrene for længst ville have givet op.

Det synes jeg er ret relevant. Især fordi jeg tror at mange tænker at hestene skal jages rundt evt. i fuld fart indtil de tygger og sænker hovedet.

Jeg synes i hvert fald det var ret interessant. Og det er jo altid rart at få banket nogle fordomme i jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja, interessant
Forfatter: 
Dato:  30-11-2008 22:11

Det er altid interessant at se gode trænere og jeg har gennem årene samlet lidt op her og der. Fra Carter / Monty Roberts bl.a. teknikken med at hvis noget muligvis farligt bevæger sig væk fra hesten, så er det i hvert fald ikke et sultent rovdyr. Det fungere rigtig fint med min hoppe, hvis jeg skal introducere hende for noget nyt - fx en balje, som hun skulle stå med et ben nede i - jeg rækker det frem mod hende, hun pruster og rækker mulen en lille smule frem for at undersøge og straks hun gør det, så fjerner jeg baljen lidt, det giver hende en gevaldig selvtillid, og hun går tættere på, så fjerner jeg baljen og giver hende en godbid. Og sådan fortsætter jeg til hun tør og spise af den og jeg kan røre hende over det hele med baljen.


Jeg har også med held brugt teknikken med en hest, der var bange for cyklister. En god hjælper med en cykel kørte hen imod hesten og vendte om og kørte væk INDEN den prøvede at flygte, jeg opmuntrede hesten til at gå nærmere cyklen, som nu var på vej væk. Og sådan skiftede vi mellem at cyklen kom nærmere og at den fjernede sig mens hesten gik nærmere - igen med rimelig succes.


Og så igen - jeg tror egentlig ikke at hesten forveksler cyklen med et rovdyr, træningen kan fuldt så godt forklares ud fra læringsteorien om at lægge pres på og fjerne pres på de rigtige tidspunkter, men det er måske ikke så vigtigt - bare det virker.


KH NinaSt

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider