Der kan være tonsvis af muligheder:

Du bruger den indvendige hånd for meget.

Du bøjer ham ikke nok indad.

Du spænder i dine arme og giver ham derved en masse uro i munden.

Dine hænder er ikke knyttet, men "løse".

Du har for meget fat i tøjlerne.

Dine tøjler er for lange eller for korte.

Du læner dig ikke langt nok tilbage.

osv. osv. osv.

Jeg går pga. dit indlæg ikke ud fra, at du får undervisning? Ellers kunne det jo være en mulighed.

Jeg synes tit (og dette er ikke en personlig kritik af dig.), at ryttere har en tendens til at "skyde skylden på" hesten - og ikke sig selv.

Alle raske heste kan alt - det er bare rytteren, som begrænser dem.

jo nok gøre det på en anden måde. Dsv. ikke arbejde så meget med at den skal bøje nakken, men snarere ride den frem til biddet.

Du kan komme til at oparbejde en modstand hos den

Sandsynligvis rider du den på en måde, den ikke forbinder med at 'gå til biddet' - så det skal den nok lære med dig først

Hvis den fx forbinder din ridning med et ubehag i munden, har den jo ikke meget lyst til at give efter. Og hvis du sidder på en helt anden måde, end den er vant til, så kan det også være svært for den.

Man skal ofte lige vænne sig til hinanden

lige dette citat, og så kom jeg til at tænke på dit spørgsmål

"You don't have to "keep his head down". If you do the right thing, his head will always be just right."

Erik F. Herbermann

tryk avler modtryk.

dvs hvis du har for hårdt fat og faktisk kan jeg læse at du nok rider på den meget typiske hårde måde med alt for meget arbejde med biddet, stramme tøjler og lige det der splitsekund for sent eftergivenhed.

jeg kender det for det er den måde man tit bliver undervist i at "ride hesten til biddet" - men det der egentligt sker er at man prøver at pakke hesten sammen fortil ved at arbejde med hænderne hele tiden - og især ofte - samtidigt - med ben hjælpen.

Når du hiver og klemmer så forsvarer din hest sig ved at stive sin tunge mod det urolige/ubehagelige bid , denne spænding sætter sig i nakken ( ja prøv selv at klemme din tunge hårdt mod ganen og mærk det stramme i nakken) , så når du så oveni nok sidder anspændt fordi du klemmer dine ben - ja så har hesten ingen anden mulighed end selv at stive sig og blive mere hård.

Dit tryk tvinger ham til at trykke igen.

hvis den så oveni har denne erfaring gennem lang tid - at ridning er ubehageligt. Ja så er det endnu sværere.

din hest kan kun slappe af og give efter hvis du sidder uden at genere den med hverken ben eller bid, hjælper den blidt til at forstå og kun arbejder blidt og momentvis. Beder den pænt om at slappe af i tungen og give efter på det helt helt rigtige tidspunkt.

få dig en underviser der mestrer at ride uden konstante signaler. En der forstår hvad løsgøring er.

Når først du har lært det er det ret nemt.

Hvis hesten aldrig har lært at gå i holdning, så kan man ikke få den til det på 30 minutter, uanset hvordan man rider.

Det skal rides ind i hesten, støt og roligt, nogle heste har nemt ved det, og begynder på det allerede efter et par gange på banen, andre er måneder om at begynde at gøre det, og gør det i starten kun ganske lidt.

Man kan godt tvinge en hest ned med hovedet, men man kan ikke tvinge den til at bruge sin krop korrekt.

Hvis man vil have eftergivenhed som resultat af at hesten er blødgjort og i ligevægt, så må man ride sig til det, og det kan tage meget lang tid hvis det fx er en hest der bygningsmæssigt ikke lige at skabt til det fra naturens hånd.

Hvis hesten i forvejen er meget velredet, så er tiden nok moden til at prøve at få den frem og ned, ved at ride godt igennem med de halve parader, og fokusere meget på at bøje hesten i volterne, kontra - ligeudrette den på langsider, stille den til ny side og bevare ligevægten osv. osv.

Ride overgange, og være meget obs på at hesten reagerer på halve parader, anholdninger og fremdrift, - pas på med at være for fokuseret på bidet, det er lige så vigtigt at give efter, som at holde an, faktisk er det næsten altid i eftergivningerne at hesten i starten søger ned, hav tålmodighed - lige pludselig - så fatter den det

gå analytisk til opgaven- først og fremmeste må du se om der skulle være et eller andet fysik der hindre at det kan lade sig gøre- jeg fik for ½ år siden ordnet tænder på min gamle hoppe Flicka- hun havde mistet en tand og i det mellem rum hvor der ingen tand var, havde de tænder ovenover ikke fået samme slid- derfor havde der udviklet sig en hage der greb ned i mellemrummet- tandlæge ( henrik hed han og er i øvrigt også dyrlæge) spurte til om hun kunne bøje nakken- for det ville simpelt hen være fysisk umuligt uden åben mund - da tænders stilling er anderledes end med en ligeudrette hals. Jo, jeg havde da forsøgt, men slået det hen med at den gamle var stiv i sin ryg og lænd og derfor ikke kunne...

Efter følgende har vi haft rytter på hende en enkelt gang og den ældre dame gik helt ned og strakte sin overlinie med bøjet hals...tanke vækkende....

Så skal du kikke på din ridning er den ok....for det er jo som her nævnes ikke et spørgsmål om at bøje halsen...det kan de jo alle...men kan det gøre rigtigt...nogle hypper vil konsekvent ikke gå i en "forkert" holdning....

Forkert redet hest som alle kan lære at presse en hyp ind i, men som skader mere end det gavner:

Rigtig redte med eftergivenhed der følger hele overlinie:

MVh dorthe

Det er faktisk nogle godt tegninger dem der.

Kommer til at tænke på hvor ofte man egentlig ser topheste gå forkert som på den øverste tegning

Det er faktisk skræmmende tit!

du har desværre helt ret...trøster mig altid med, at det man ikke ved kan man altså ikke gøre noget ved....

MVh Dorthe

Man skal ikke "pille" i en hest for at få den til at gå "ned med hovedet" - man skal snare ride fremad og sidde roligt, og så støtte på tøjlen. Nogle heste har brug for at lægge lidt vægt i hånden i starten, mens andre har brug for en MEGET let hånd (læs:man kan ikke mærke der er en hest i den anden ende af tøjlen). Det aller-aller vigtigste er dog at man har en rolig og eftergivende hånd. Det er meget vigtigt at hånden ikke flytter sig op og ned i takt med at man rider letridning eller at man komme til at rykke i tøjlen når man skal sidde ned i trav.

Hesten skal ikke bare "til biddet" men i balance. Den skal være varm i sine muskler og smidig til begge sider. Hvis man har brug for at tage i tøjlen er hesten ikke smidig nok endnu.

Jeg gør som følger med min når jeg skal have ham til at gå i balance:

Skridter ham grundigt varm for en løs tøjle, rider derefter på buede spor - volter og ottetaller. Jeg bruger vægten og sædet til at få ham til at følge sporene, aldrig tøjlen. Ind i mellem fører jeg hånden langt ind til indvendig side og leder ham med en blød, blød hånd til at bøje sin hals ganske let indad, og så tilbage igen. Hver gang han gør mine til at strække sit hoved fremad og nedad giver jeg HELT efter på tøjlen.

Jeg rider et par for- og bagpartsvendinger, tilbagetrædning, schenkelvigning, versade i skridt samt laver et par parader. Det vigtige er at hesten flytter sig for dit ben/spore og at du OMGÅENDE slipper "presset" med ben/spore så snart hesten flytter sig for det, og først indsætter en ny hjælp når hesten ophører med at reagere i den retning du vil. Hesten skal stadig have fri rådighed over sit hoved, og jeg har stadig ikke fat i tøjlen.

Derefter går jeg over til at ride trav, letridning for en lidt lang tøjle. Først rundt på hovslaget, så store volter, så mindre volter og ottetaller. Skriftet fra cirkelvolte til cirkelvolte i midten af ottetallet er super til at løsgøre hestens ryg. Jeg laver jævnligt en parade kun for tøjlen, når hesten sagtner farten/standser op giver jeg helt efter på tøjlen = strækker hænderne frem så tøjlen hænger. Mens jeg rider rundt giver jeg hele tiden kraftigt efter hver gang hesten stikker næsen frem og ned. Efter lidt arbejde på denne måde går hesten roligt i balance med næsen fremme og nede, den bærer mig med sin ryg, og jeg kan sætte mig ned i nedsidning.

Det efterfølgende arbejde bruger jeg på travarbejde, vekslende med skridt hvor jeg har en blød støtte på tøjlen og hele tiden giver efter når hesten søger ned, men uden at tabe den helt Jeg kan mærke hvordan hestens rygmuskler svinger og at han når han strækker næsen ned er MEGET mere behagelig at sidde på i trav

Jeg galoperer først til sidst som det er nu, for ikke at skabe spændinger i ham - han er springhest og spænder let op efter galop. En mere dressur-redet hest ville jeg nok veksle meget mere med galop under travarbejdet, enkelte heste løsner endda bedst op i galop så med dem er det en fordel at galopere dem før man begynder med travarbejdet. Med Keeval rider jeg på nuværende stadie altid kun skridt-galop-skridt for at bibringe mere ro og balance i galoppen, end jeg kan fra trav. Anspring fra skridt, eller endog lige fra en tilbagetrædning, er en god balanceøvelse for rigtig mange heste.

Keeval er ingen dressurhest, han er 20 år gammel og jeg forventer ingen mirakler, men han er blevet smidig og meget selvgående af vores dressurarbejde, og han er en hest der let stiver sig og hidser sig op, især hvis han tror vi skal springe

Med heste der vil stive sig er nøgleordene: eftergivenhed på hånden, masser af løsgørende arbejde og frem for alt ro på alle bevægelser - læs evt. Dressur med Kyra, hvis ikke du har den - det er en super, super forklaring af hvordan man med enkle signaler kan lære hesten (og lære sig selv at lære hesten) smidighed, lydighed og eftergivenhed på alle måder.