Opstår efter min mening, når folk ikke sørger for konsekvens i deres handlinger overfor sine heste.

Nu har du haft ham i et ½ år - og fra sikkert at synes det var vældig sødt og/eller sjovt, er det nu blevet til en plage som også går ud over andre !

Sådan "skaber" man en hest med problemer.

Man skal aldrig tænke kortsigt.

Og man skal altid sørge for helst at minimerer risikoen for fremtidige problemer.

Dette gør man ved at tænke fremad.

Et føl som stejler er nuttet og sjovt. En 4 års som stejler er livsfarlig ! Ergo stop det fra starten af - tænk fremad. Er denne handling jeg ser fra min hest/plags side, en handling som jeg gerne vil have i fremtiden også ?

Hvis ikke - stop den der, før den er blevet en indgroet vane.

Sjovt nok er min oplevelse, at folk som ikke ønsker at "daske/markerer sig" overfor sin hest, fordi de mener det fører til mere "vold", er ofte dem som ender i vold fordi de bliver magtesløse af at tingene er gået for langt ud.

Ellers kan de være så heldige, at andre på opstaldningsstedet nok skal daske løs til den uopdragne træls hest som bider efter dem - og så er det først "stakkels hest", som bliver forvirret af modsat rettede signaler.

Et dask/nap/ hvad man nu vil kalde det på rette tid og sted - og så gør hesten ikke det igen !

Især hvis man sørger for ikke at fremprovokerer denne uønskede adfærd, og sørger for at stoppe et hvert tilløb til uønsket adfærd med feks. et NEJ !

Jeg har også en hingsteplag på 1½ år, og han har nappet efter mig 2 gange.

En gang som føl, hvor han ikke ville gå fremad ud af stalden.

Og en gang for 14 dage siden, hvor jeg (dumt) kom til at gå ind i naboboksen til en pony, som han stod og legede grimeleg med, og hvor jeg ville fjerne grimen på ponien.

Resulatet på de to dask over mulen er :

1 : jeg har en hest, som pænt går ved siden af mig når jeg trækker ham. Og som ikke prøver at nappe i mig, når vi er ude at gå. Til gengæld bruger jeg heller ikke gå-ture på at hyggenusse og være social - gåture er "hårdt arbejde" for ham mht at konsentrere sig om at se noget nyt OG opfører sig ordentligt. Så en gåtur er ikke længere end måske 3-5 min. På den måde provokerer jeg ham ikke til at blive træls, og han kan nemt være en "god og dygtig hest". Så kan han roses for det, og synes træning er sjovt.

2 : Han stopper med at lege med sin pony-ven, når jeg går hen til poniens boks. Så vil han hellere bare snakke med mig. Til gengæld går jeg ikke ind i boksen for at få poniens grime, men kalder ponien hen til bokslågen for at tage grimen af. På den måde risikerer jeg ikke ved et uheld til at komme imellem dem igen, hvis de er i gang med at lege.

Nu står du så med en hest, som allerede er blevet vant til at den gerne må nappe/bide.

Her ville jeg så nok give den et dask næste gang den gør det - samtidig med at du siger tydelig og højt NEJ ( e.l.)

Næste gang han ligger an til at nappe - og prøv at se om du kan tage det FØR han gør det, siger du NEJ tydeligt igen. Aksepterer han ikke det, så må der et dask og et NEJ til igen.

Heste er måske ikke verdens klogeste dyr - men NEJ skal de hurtigt nok lære at reagerer på.

Og så skal du sørge for, at han får alle chancer for at være en "god og dygtig hest" som du kan rose.

Bliver han overivrig af at stå inde - jammen så ud med ham. En unghest skal ikke stå inde og samle krudt sammen, til når du kommer og trækker ham en lille tur i ridehus. Det er da en helt naturlig reaktion, at han bliver træls.

Så det her indlæg var nok ikke et af de indlæg du ønskede at høre.

Hvis du ikke vil "slå" din hest - så er der sikkert nogle som kan komme med nogle forslag omkring lederskab og HMS o.l., så forsøg dig ud i det.

Men hvis du vil din hest det godt, så husk at tænk fremad og tænk konsekvens - og det er lige meget om du dyrker HMS eller giver den et enkelt dask.

Held og lykke med det.

Jeg er helt enig med dig at jeg til en vis grad selv har forstærket det.

Men at han har fået lov til at nappe når vi trukket med ham og stået med ham har han IKKE!

Da jeg overtog ham var det som part rytter. Han var 3,5 år og ikke opdraget han var blevet ryttervant sommeren før og hele vinteren havde han ellers fået lov at stå som vild hest... Dvs INGEN opdragelse.

Der hvor jeg ved min fejl ligger og min mands især også er at der blev leget løft mulen ved at frem provokere at han legede med mulen... Ja ved i hvad jeg mener??

Dog har han aldrig fået lov at lov at nappe nøjagtig som jeg ikke har accpeteret at han har slået hoven i jorden for at tigge.

Jeg fik afvide i starten da jeg overtog ham at jeg netop skulle give ham et dask.

Det gjorde jeg så. OG NEJ!!! Det hjælper IKKE!!!

Det hjalp heller ikke på hans tiggen med hoven skrappende i jorden. Det hjælper nok på problemet lige nu. Men kun indtil næste gang den gør det.

Istedet gjord jeg med tigge problemet det at jeg gik i bunden med problemet. Grund problemet var jo at han søgte opmærksomhed så han fik noget at spise. (Som tidligere ejer tillod på staldgangen)

Jeg begyndte at ignorer ham når han slog med hoven... De første MANGE gange blev han ved længe. Men eftet et par uger var tiggeriet HELT væk...

Se et problem her blev løst ved at man gik tilbage og fandt årsagen. For det hjalp ikke at slå, daske som kun er symptombehandling.

Det er alene erfaring som gør at jeg VED at dask og klask osv IKKE hjælper....

Jeg er også klar over at meget adfærd at selvforskyldt af ejeren selv. Som f.eks når man tillader hesten er få mad på staldgangen. Ja så er det at tiggeriet begynder.

I dette tilfølde med napperiet har jeg dog aldrig tilladt direkte napperi. Det som jeg ved og anerkender som min fejl er at vi har fremprovokeret muleløft og drilleri med fingre som jeg tror har ført til så også direkte napper.. Eller bidder om man vil.

Dog skal det ikke troes som om jeg har gjort det konstant.

Det har været min mand som har synes det var sjovt og han kender absolute intet til heste og at sige "uuuuuh det må du ikke" overfor ens mand som i forvejen for min skyld har gjort det muligt for mig at få hest har været rigtig svært.

Dog er dette flere måneder siden. Det var nok i januar/februar.

Nej jeg dasker ham ikke det hjælper ikke og ER prøvet.. det har intet at gøre med jeg synes det er mishandling og voldeligt. For jeg tror ikke at hesten som sådan tager skade af det, det har alene bare ingen effekt.

Jeg beder om hjælp med at finde årsagen til hvor i naturen benytter napperi for at finde årsagen og grobunden... og dermed også en varig hjælp til at rette adfærden..

Jeg havde ikke forventet noget som helst. Man kan risikere alle mulige slags indlæg herinde på HN så nej dit indlæg er ikke chokrende jeg er blot bare ikke enig i det hele..

din hest skal vide, hvor den har dig. Og hvis du ikke accepterer, at den smånapper, så er det din "pligt" at fortælle den det. Det nytter ikke noget at sige "nej", hvis det fortsætter.

Når du trækker med den, så hold snoren så kort, så den ikke har mulighed for at komme til at nappe andet end luften.

Og som Mille siger - drop godbidderne i en periode. Min får ikke godbidder mere pga. utilsigtet tiggeri, og det gider jeg ikke

Jeg holder ham netop i kort snor når jeg trækker ham.

Og han får ingen mad medmindre han står i sin boks...

Da han stod stille var det MEGET værre med napperiet. Men nu hvor han må komme på fold og begynde på ridningen igen er det blevet bedre. Det har begrænset sig til at være på staldgangen han skal smage på alting.

Det er som om han har et konstant behov for at have noget i munden. Enden er det en strigle, eller torvet han er bundet med...

Og NEJ! Han tænder fejler INTET han blev tjekket i april og det eneste som var at se var at han var ved at få hingstetænder. De sad ikke til sene for ham og napperiet har stået på lige fra starten af.

Men hvad er årsagen til at heste. Vallaker og især hingste skl smage på alt??? Det er meget lettere at behandle hvis man kender årsagen...

Jeg er meget bestemt overfor ham da han er sindsyg stærk og er han ikke opdraget så smutter han en dag eller bliver farlig...

Der er som sagt intet ondt i ham, men han er en fjordhest som godt nok ikke syner af så meget men han er MEGA stærk. Så opdraget det bliver han. Dog har jeg endnu ikke fundet nogen succesrig måde at vende ham af med sit napperi...

Og nej han får IKKE godbidder.... Foder er KUN i boksen... og NEJ dask og klapsk virker ikke så det er nyttestløst at forsøge....

Så helt enig med Morgan. Når mine bider, bider (slår) jeg igen, hvis de sparker, så sparker jeg igen. Dette har dog kun været nødvendigt yderst få gange, måske tre gange pr hest med meget lang tids mellemrum, men det har virket 100%.

Jeg vil dog tilføje, at jeg synes, at du skal hænge en solid trækæp op inde i boksen, som han kan lege med, og bide i. Det har ungheste for det meste, rigtig god glæde af, og det kan forebygge, at han vil nappe i andre ting.

en pille/rode/rage hest, der helst skal ha' alting i munden...

Han har aldrig direkte bidt/nappet i mennesker, men det kan jo ske at der tages fejl af tøj og hud i en snæver vending - og de få gange det er sket, har der altså været kontant afregning fra min side, uheld eller ej!

Men den egentlige øvelse var jo at få lært ham, at man ikke tager mennesker i munden, og tøj kommer her ind under kategorien mennesker.

I første omgang var det "nej" og skubbe hovedet væk, hver gang han forgreb sig på lynlåse, lommer, spænder eller lign., og så naturligvis absolut godbidsfri zone, hvilket også hjalp - vi kom da i hvert fald så langt, at han forstod at han skulle lade være, når han hørte sit "Nej!".

Det egentlige gennembrud kom imidlertid, da jeg faktisk begyndte at bruge godbidder....

Jeg begyndte aktivt at belønne dét, at han ikke havde mulen overalt, men derimod holdt den væk fra mig; når han stod roligt med hovedet i passende afstand, fik han ros og godbid.

I starten kombinerede jeg det med klikker, men når han (stadig!) ind i mellem trænger til en genopfriskning, bruger jeg som regel bare ros/godbid.

Vi kan sagtens stå og putte hoved, og han elsker at blive kløet på mule og læber, men det er mig der gir' lov til nærkontakten.....

Dorte

Hesten er 4 år....

Det var faktisk en rigtig god ide med en æde/gnave kæp i boksen... Der hvor han stod aller først lå der et væltet træ på folden hvor de faktisk stod meget af tiden og åd grene og skrællede bark af...

Han kan faktisk også godt finde på at tage en KÆMPE bid af de ekstrem gamle cavaletis som er på stedet. han stikker hovedet ned snuser lidt også tager han ellers en KÆMPE bid...

Det skal liges siges at han altså får rigeligt med grovfoder... Både lucerne og hø...

Jeg er ikke så meget til HMS da det på mange områder strider imod det jeg ellers arbejder med nemlig indlæringspsykologi.

Jeg har desværre ikke kunne finde et kompent værktøj til at løse problemet.

Selv om jeg ikke bruger HMS så arbejder vi en del fra jorden, laver tillids øvelser og leget med bold... Som han så også fik ædt hul i...

Jeg har aldrig brugt godbidder i overdrevet mængde. Han har måske fået en gulerod en enkelt gang.. Og i starten fik han lidt efter træning. Men allerede FØR det nappede han. Og selv om jeg nu i flere måneder ikke har brugt godbidder så gør han det stadig.. Dog tigger han ikke...

Han går ikke eksagt efter hud. Men han elsker også at stå og kysse mule og få nusset og pruttet den... Sidste gang fik han bare lige nappet mig ved kæbebenet...

Se her hvor han elsker at kysse og prutte mule...

www.hestegalleri.dk/html/ vid_vis.asp?VideoID=67336

Og ser får han så dræbt en bold...

www.hestegalleri.dk/html/ vid_vis.asp?VideoID=67838

Jeg er enig med Dorthe Hansen: Skub hovedet væk, samtidig med du siger NEJ! Evt. kan du give et hiv i træktovet eller, hvis det er meget grelt, bakke ham. Man kan også give godbidder for at belønne korrekt opførsel.

Det nytter ikke at slå en fjordhest. Fjordheste er 'kampheste', der enten bliver til beton eller sågar angriber, hvis de føler sig truet.

Det er ikke tilfældigt, at det var fjordheste, vikingerne red på, da de hærgede i Europa. I Norge er fjordhingstene blevet brugt til at holde ulve væk!!!

Konsekvens er vigtigt, det er du selv inde på, men du er også nødt til at inddrage din mand. Ingen muleleg! Faktisk ville det være godt at undgå at røre hans hoved i kæleøjemed i det hele taget. Klø ham på halsen eller et af de andre gode steder.

jeg er ikke lige med på, hvilket (hvis noget, altså....?) indlæg du refererer til her:

Jeg er ikke så meget til HMS da det på mange områder strider imod det jeg ellers arbejder med nemlig indlæringspsykologi.

Jeg har desværre ikke kunne finde et kompent værktøj til at løse problemet.

Selv om jeg ikke bruger HMS så arbejder vi en del fra jorden, laver tillids øvelser og leget med bold...

- eller for den sag skyld, hvad du egentlig mener med det....?

Dorte

mine 2 heste napper også i mit tøj - og de gør det for hyggens skyld. De har lov til det, for det er ikke noget, der generer mig.

Hvis det tager overhånd får de et lillebitte smølfespark, og så er det det.

Tænk på, at det måske bare er fordi din hest godt kan lide dig, at den smånapper i dig og alt omkring den.

(jeg havde misforstået dit første indlæg - troede at den nappede efter dig for at få godbidder.! sorry )

Ja nu kan ikke se hvme der skrev jeg skulle lave noget HMS med min hest. Jeg er vidst rimeligt træt...

Jeg mener bare at horsemanship ikke rigtig er noget jeg dyrker...

Anyway. Jeg er glad for jeres råd. Idag har jeg skubbet hans mule væk hvergang han har stukker hovedet til mig.

Jeg føler mig en smule strid for han gør det når jeg strigler ham fordi han vil følge med og se hvad jeg laver... Men jeg så bange for han napper. Selv om han faktisk ikke har nappet idag... Andet end at han har gumlet på den snor han var bundet med... Det var hans lille sut...

alt for godt. Hvis han ike har lært noget af at få et klap, er han nok bare ikke typen der reagerer på den slags. Jeg havde også en der var ret strid. Og jo, han fik også klask og det var ikke fordi at de var for blide. Han udviklede i stedet for en leg hvor han skulle forsøge at nappe hvorefter han kastede hovedet hurtigt bagud for at undgå klaps. Heldigvis fik han aldrig fat, for det synes jeg ville have været endnu mere farligt. Han fik heller aldrig godbidder. Jeg har ham ikke mere, men har snakket med hans nye ejer. Og de har ikke skyggen af problem. Så jeg tænker at det har hjulpet at han bliver brugt dagligt og får brugt sin overskudsenergi.

Havde jeg haft ham i dag, ville jeg nok have lært bak-drej-frem efter Mcleans principper. Han var nemlig ikke særlig god til at bakke og mener at Susan skrev på et tidspunkt at en hest der nappede var dårlig til at bakke. Måske det kunne være en ide med din?

KarenGry: Jeg vil meget gerne læse at fjordhestene har været brugt mod ulve? For det har jeg aldrig hørt om. Har du et link til det? Også om at de ikke er flugtdyr som andre heste, for det vil jeg da mene. Ellers skal jeg da lige have vist min fjordplag det, for han er lidt af en kylling nogle gange og hans første reaktion mod ukendte uhyggelige heste-ædende ting er at løbe.

Så i bund og grund er de vel stadig flugtdyr og flugt er vel altid den første reaktion. Når flugt så ikke er en mulighed må de forsvare sig. Men direkte at kalde dem for kampheste tror jeg ikke helt passer sig til dem.

Jeg er da glad for det ikke bare er mig som har det problem...

Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på en bak-drej-frem... DOOH..

Han har lidt tungnem til at bakke.

Han reagere nemlig heller ikke på man bruger pisken på bringen for at få ham til at bakke. Det ender altid med at jeg står og presser ham med hele min krop...

Somme tider er han VIRKELIG et æsel... Han er SÅ vilje stærk at jeg nogle gange er ved at blive sindsyg...

En varmblod er så "nervøs" for pisken at den reagere promte på at man ligger den på bringen... Så bakker den eller standser. Men min han er fuldstændig ligeglad...

Det vil nok også være rimelig svært at begynde at bakke ham når han er fast bundet på staldgangen. Jeg har ofte ret korte snore på ham da han ellers vil steppe rundt og nappe i grimer eller trenser eller andre ting som hænger på de andre bokse. Hænger der ikke noget er det torvet han står i han står og sutter på...

Suk... Det er dælme svært...

Forresten... jeg ville også godt se lidt dokumentation for at fjordheste har været brugt til at hole ulve væk...

Hej

Jeg har 3 hingste og har haft samme problem som dig. derfor vil jeg oz lige give dig mit besyv med på vejen.

Det der virkede hos mig var at hver gang han nappede så tog jeg hurtigt fat i huden på halsen og drejed (ligsom når du tjekker om din hest er dehydrered) indtil jeg kunne se han ikke synes det var rart længere, så slippe jeg og fortsætter som intet er hændt. I starten prøver de tit, du skal være hurtig og meget tålmodig.. + du kan aflede ham tit inden han når at gøre noget ved at give et hurtigt spjæt løft med skulder/arme, derved lære de at respektere dig, da dit kropssprog vise at han skal ikke komme til dig..ligsom heste gør i en flok, når en af de andre kommer for tæt på.

Jeg synes det er den bedste måde da de ligger tæt op af naturlig adfær som heste vise hinanden

Hvis den bliver for kæphøj, plejer jeg at puster mig godt op trampe hårdt i jorden mens jeg går hen mod den 2-4 skridt, dette medføre den bakker og derved lære at vige for dig. Du skal vise din hest det er dig der bestemmer..

Min erfaring siger mig det er en dårlig ide at slå på heste især i hovedet, tit resulterer det i at selv de sejeste nyser bliver kan blive hovedsky.

Prøv om det virker, jeg har haft framragende resultater med denne fremgangsmåde. der skal dog så lige siges at mine 3 hingste på 10 år - 2år -1 år går sammen i en harmonisk grupper og har sat hiraki på plads. dette hjælper nok mig i og med de kender deres plads. Men de skal da lige prøve mig af en gang imellem. og det er der jeg skal huske ikke bare lade det gå forbi denne ene gang. Især med den lille. Ham på 10 år har ALDRIG bidt/napped efter mig. og ham på 2 var en rigtig bølle/karl smart. Nu er han helt behagelig at have med at gør. men det har os krævet en masse aften tilbragt på folden.

God fornøjelse med arbejdet!

Omkring begrebet 'kampheste' vil jeg citere Eva Lydeking-Olsen

i tråden "McLean hos Susan", som du i øvrigt selv startede, Vibs, så du har nok læst det før.

Der er grundlæggende to forskellige hestetyper som grundlæggende har forskellige undvigemanøvrerrforsvarsmekanismerr når de presses mere end de bryder sig om.

Den ene type er ørkenheste og afledninger heraf, dvs grundlæggende alt hvad der er forædlet med araber og fuldblod (som stammer fra araberen). De er udviklet til at klare sig overfor store, ørkenlevende kattedyr. Dvs de løber MEGET stærkt over en kort distance og bukker (især) for at ryste rovdyret af. Der er ingen flokhjælp i en flugt - det er kun den der flytter fusserne hurtigst der klarer sig.

Skov/steppeheste er udviklet til at kunne klare sig ovefor rovdyr af hundetype (ulve) der er MEGET mere udholdende og samarbejdende end kattedyr, de jager i flok. Hunde/ulve kan løbe en hest træt, så heste der kun forleder sig på at flygte, har ikke en chance og har derfor ikke overlevet tidens tand i de områder af verden ...de må først vende front mod faren og slås, dvs de bruger forben, tænder, rejser sig og går til angreb på faren, gerne i gruppe.De undviger ofte baglæns og derfor er for megen brug af bak ikke altid liige sagen.

Eksempler. Koldblodsheste, herunder fjordhesten, lippizanere, friesere, liberiske heste.

Jeg har personligt en ide om, at kamphestene IKKE FLYGTER nær så meget (som flugthestene), men UDHOLDER presset uden særligt synlige ydre tegn på hvor voldsom stress-situationen egentlig er for dem. De bliver ikke "vilde" på samme måde som flugthestene, men sletter indlæringen fra harddisken igen, når situationen er overstået.

Det tror jeg er en FED overlevelsesmekanisme for de kan samarbejde i flok om at kæmpe et ulvekobbel ned. Uden at nogen går i stykker følelsesmæssigt.De danner ikke frygtspor på helt samme måde som de andre, men de er gode til at slette det, der tilsyneladende er indlært under bare noget stress...

tungnem til at bakke?? Det kunne mere lyde som om han ikke vil fordi det er et tegn på respekt og underkastelse i hestens verden og det vil den ikke give dig. Det er dybt respektløst at hesten napper og det kan blive farligt fordi den kan bide et kritisk sted eller få rigtig hårdt fat. Det er præcis det samme som med heste der klør sig op af deres ejer. Respektløst og i den sidste ende potentielt farligt. (så en der flækkede næsebenet fordi hesten blev lidt hårdhændet og kom til at skubbe hende ind i muren)

Min hest bestemmer ude på folden og jeg gad nok se hvad der skete hvis en af de andre bare gik hen og kløede sig op af hende eller bed i hende. Så er der kontant afregning ved kasse et og de ville omgående få besked på at sådan en opførsel er uacceptabel.

HMS eller ej, han skal bakke for dig ikke når du skubber til ham men bare ved signal med tovet eller endnu bedre med dit kropssprog. Hvad man end mener om HMS så arbejder metoden meget med at imødekomme hestens næsten reflektoriske tendens til at gå i mod pres.

Jo jeg kan godt huske der var noget om "kampheste" i den tråd. Nu husker jeg den ikke helt så godt, men mener også at der var flere der satte spørgsmålstegn til det. Jeg tænkte mere på om der har været nogle observeringer e.l. som var skrevet ned som kunne dokumentere det. (Blev der talt om at der var fjordhingste til at holde ulve væk???) Jeg tror dog at Eva har lidt ret i noget af det. Jeg tror dog ikke på at det første en fjordhest gør er at gå til angreb på en ulv. Jeg tror altid den første ting er at de prøver at flygte og kan de ikke slippe af med forfølgeren vil de selvfølgelig forsvare sig. Det tror jeg så også en araber eller en fuldblod ville gøre hvis den ikke kunne slippe af med løven.

Jeg tror det bedste du kan gøre med ham er stop og bakke. Min var nemlig også uhyre svær at bakke. Og det var selvom man pustede sig op, trampede eller lagde alle kræfter i. Så stod han naglet til jorden eller gik i stedet fremad. (Han var forresten ikke en fjordhest, så de andre hestetyper kan også) Jeg tror ikke det er fordi de ikke vil underkastes eller ikke har respekt. Men istedet at hesten altså ikke ved hvad det betyder når man hænger i rebet og tramper og tapper med pisken. Derfor skal man være meget konsekvent og hver gang hesten bare reagerer en lile smule korrekt skal al pres fjernes.

Jeg håber du finder ud af at få ham på rette vej igen:)

Skal lige siges, at jeg ikke har læst hele tråden igennem. Så bær over med mig, hvis jeg gengiver et råd.

Hvis dask og Nej ikke er dig. Så kan du evt. prøve "kyllinge"-metoden.(Ikke at forstå at du er bange)Dvs du laver positiv forstærket træning. Du har godbidder i lommen og giver ham én. Venter til han bliver utålmodig og skal til at nappe/puffe for at få endnu en. Med hænderne i siden spjætter du ud med albuerne (som en parodi på en kylling) og han flytter hastigt hovedet. For nok hurtigt at prøve igen. Og så spjætter du igen. Det bliver du ved med indtil han passivt kigger væk fra dig. Og så får han en godbid og beroligende ord. Ikke for meget klap og kæleri. Så opmuntrer du ham blot til at blive pågående igen. Nu vil han igen prøve at nappe for at få en ny godbid, og så fortsætter du igen med spjætteriet til han passivt afventer på dig. Sådan bliver du ved til han forstår at passivitet betaler sig. Og så ikke mere opmuntring med fingerlege med mulen fremover! Og så gælder det om timing. Hver gang han lægger an til sjov og ballade så spjætter du. Lær at aflæse ham så du kan forudse hans opførsel. Derved kan du nå at stoppe adfærden inden den går igang, og så har du fat i den lange ende.

Håber du kan bruge det til noget

Venlig hilsen

Mia F.

om at den forstår hvad du mener (hvad jeg stadig udfra det beskrevne tror den gør) så prøv at ligge to bomme parallelt på jorden og en på tværs hen over de to. Hesten går ind i mellem bommene helt op til tværbommen som du står på den anden side af. Så ruller du med foden lige så forsigtigt bommen ind i hestens forben samtidig med at du giver det sædvanelige signal til at den skal bakke. På et tidspunkt flytter den forbenet fordi den ikke vil se hvad der sker dernede og så roser du den overdrevent meget. Hold foden på tværbommen hele tiden så du har den under kontrol og skub den ved små vip, bliv ved indtil hesten har flyttet sig. Hesten vil overveje hvordan den skal få dig til at holde op og muligvis forsøge flere metoder men den vil hurtigt opdage at du stopper når den har bakket.

Metoden har den ekstra bonus at man ved at gøre rummet mellem parallelbommene smalt også opmuntrer hesten til at bakke lige bagud og ikke skyde bagparten til siden - og selvfølgelig at man ikke hiver den i munden.

Håber du forstår hvad jeg mener, havde selv glæde af metoden da min skulle lære tilbagetrædning.

Hvad angår sammenhængen mellem at bakke og underkaste sig så kig ude i folden, hvis en dominerende hest går frem mod en lavere rangerende så vil sidstnævnte bakke - fordi man ikke går i vejen for lederen.

Pat Parelli arbejder så meget ud fra princippet om at hesten skal flytte sig for rytteren at han vender den når han skal strigle og sadle op i stedet for at gå om på den anden side.

Tja, det må du nok fortælle mine ponyer. Nu har jeg kun to, men den højst rangerende kan godt bakke for at komme rundt om den lavest rangerende.

Men ellers tror jeg ikke heste sammenligner mennesker med heste og deres adfærd. I stedet tror jeg at hvis de har forstået signalerne vi giver vil de efterkomme dem for at slippe for pres og evt. få belønning. Hvis hesten derimod er i tvivl om hvad den skal, vil den nappe, sparke eller flytte sig væk fra eller imod mennesket.

Hvad med at prøve at være en autoritet over for din hest! Vis den hvad den skal respektere og hvem den skal respektere.

Mvh

Mette

Nu er jeg ikke lige en af dem som tror på at heste ser mennesker som andre heste.

Jeg er Mclearn tilhænger og læner mig derfor til det videnskabelige.

Der er ikke noget der hedder hesten skal sætte sig i respekt. Ligesom der heller ikke er noget som hedder at "man skal vise hesten hvem der bestemmer"...

Det er for det første ikke sådan man har et samarbejde og for det andet er det videnskabeligt bevist at heste slet ikke tænker/ser sådan...

Han er ikke god til bakke. Det er har intet at gøre med han ikke har respekt for mig eller er fræk. (En hest kan nemlig heller ikke være fræk ifl. videnskaben, da heste ikke kan ræssonere)

Det giver meget god mening det Karen Gry beskriver omkring hvilke overlevelses instinker fuldblod og koldblod har udviklet hver især. Hvilket også forklare at min hest er ret så ligeglad med klaps og dask og smølfespark... Han står bare og glor...

Men nu er det nogle dage siden jeg oprettede jeg tråden og det går faktisk allerede meget bedre. Jeg har droppet ALLE gidbidder. Hvis han trækker i mig når vi går standser jeg ham. Hvis han ikke står stille hvis jeg på vejen lige taler med en så drejer ham rundt om sig selv eller standser ham og bakker.

Det finder han ikke så sjovt så han har ret hurtigt fundet ud af at hvis jeg hiver i torvet så skal jeg også stå stille og måske bakke.

Må jeg inddrømme at jeg har måtte have hingstekæde i torvet i den periode han har stået stille da det ellers var helt umuligt at holde ham pga ALT for meget energi.

Det er dog blevet MEGET bedre. Jeg har stadig kæde på. men den ryger nok snart af da han er begyndt at gå pænt og ikke nappe i mig.

Men at bakke ham på staldgangen duer ikke. Der mangler jeg stadig et genialt tip.

Godbidder.. Altså positivforstærkning virker overhovedet ikke. Så får jeg bare et nyt problem. Nemlig Tiggeri..

Jeg kan håber på han er færdig med det og er blevet mere voksen efterhånden. Men jeg vil nu allerhelst have et værktøj med mig HVIS han begynder på det igen.

Forresten er bak signal et ting vi skal have indøvet igen/mere når han er genoptrænet.. For det duer ikke at han ikke kan bakke promte på signalet. Det er min egenfejl jeg har bare ikke lært ham det. Han kan selvfølgelig også have glemt det.. Det sker jo også ret tit med ungheste...

Tak for jeres råd som har været meget forskellige. Det er lidt skægt at se svarende som tydeligt udtrykker hvilken type"ridning" og andre metoder man bekender sig til.

Personlig holder jeg mest til Mclean og susan osv..

Nu har vi jo ikke alle typer eller holdninger vi rider efter. Vi er rent faktisk mange der arbejder ud fra det som vi føler er rigtigt og det som vi har erfaringer med.

Personlig har jeg studeret biomekanik og indlæringsteknik gennem de sidste 14 år så de ting jeg finder godt for MINE heste bruger jeg. Jeg er bestemt ikke enige i alle principper og bruger det jeg finder egnet i forskellige situationer.

I en heste flok findes der særdeles meget respekt blandt hestene, og hestene har en leder. Du er hestens leder og derfor bør den have respekt for dig. Det er noget af det første man lære i fag som husdyretik og husdyrsadfærd.

Man finder kun en vej frem og det er at prøve alle de andre veje. Livet er ikke kun en vej men flere!!!!!

Mvh

MISS TRÆNER!!!!!!!!!!!!!!

nu bliver man jo heller ikke professor ved at læse en bog, men gennem MANGE års praktisk og faglig viden.

Prøv dig frem og lær af dine erfaringer.

Mvh

Miss træner.

Ja det er fint Miss træner...

Jeg har får sagt at vi aldrig bliver enige da vores metoder er langt fra hinanden..

Men nu er det sådan at dem som rent faktisk har studeret etologi og har iagtaget vilde heste flokke har skrevet en del af det jeg læser.

Det er bla bevist at heste ikke har liniaert hiraki som vi eller hs troet.

Desuden så ser heste ikke mennesker som andre heste.

Jeg har selv engang været at den overbevisning af det drejede sig om respekt og om at være leder for sin hest. Men idag ser jeg noget helt andet. Og det virker for mig og mange andre. Så jeg kan ikke se hvorfor jeg skal ændre det.

Desuden er mange uddannelser omkring ikke 100% opdateret efter hvad forskere i dag har fundet ud af omkring hestes adfærd. Vi bliver klogere og klogere for hverdag der går. Etologer finder ud af flere og flere ting. Og disse ting er desværre ikke en del at mange af de uddannelser man tager idag som omhandler heste.

Jeg mener f.eks også at beridder uddannelse vi har her i danmark er stærkt forældet og meget af det som mange beriddere praktisere er direkte forkert og strider imod indlæringspsykolig.

Jeg var selv ekstremt kritisk overfor disse nyere opdagelser. Men det er blevet afprøvet og fundet MEGET bedre end de ting jeg hidtil lært.

Erfaringer er gode men man er nødtil at læse med i de nye ting som videnskaben hele tiden finder ud at for at være 100% sikker på at man har den korrekte opfattelse af ens hest. Jeg er sikker på at jeg det jeg gør er rigtigt. Og jeg har ALDRIG følt en sådan ro og lethed når jeg omgåes heste efter jeg har skiftet stil. Når man oplever en sådan radikal ændring så bliver man også en smule fanatisk. Men det er der ikke noget at sige til. Desuden så har jeg noget at have alt det jeg siger i. Det er videnskabeligt bevidst og de videnskabelige resultater er mange år mange år undervejs. Og de mennesker som har fundet frem til det ved mere om heste end flere af os herinde til sammen nogne sine kommer til. Og de har OGSÅ egen erfaring af gå udfra. Derfor så støtter jeg mig til videnskaben og ikke andet og slet ikke mine egne opfindelser og tanker.

Men så længe andre metoder virker for andre mennesker er det helt fint. Man skal gøre det man finder rigtig og har det godt med. Og jeg finder ikke folk mindre kloge eller ukompente fordi de ikke praktisere det jeg gør. Men jeg støtter ikke om det og er ikke enig. Den måde alle vi hestepiger rider på er SÅ forskellige. Ridemetoder er som religion for os. Vi har et fast standpunkt og bekender os mere eller mindre 100% til den ene eller anden retningt.

Jeg er ikke interresset i at diskutere med dig mere Metto Lodberg. For vi når aldrig til enighed. Men jeg sætter pris på du da forsæger ud fra dine erfaringer og viden af hjælpe andre. Det er en rigtig god ting. Men som med alle andre ting så kan vi alle hver i sær tage de svar og ideer vi føler vi kan bruge også lade resten ligge. Hvilket jeg også har gjort her og tilmed forklaret hvorfor...

Og jeg har ALDRIG følt en sådan ro og lethed når jeg omgåes heste efter jeg har skiftet stil.

Men hvorfor har du så så svært ved almindelige dagligdags problemer? Hvorfor bruger du ikke al din viden omkring din hest? Du spørg om så mange ting og for mig virker det ganske uforstående da de problemstillinger du har er ganske almindelig forståelse omkring heste.

Du øser ud af fine bøger og du kan tilsyneladen ikke forstå hvad det skrevne ord betyder. Respekt for at du læser bøger, men prøv at praktisere dem før du prøver at belære os eller mig om det "rigtige".

Uanset hvor dygtig man er kan alle ryttere støde ind i problemer man kan være i tvivl om hvordan skal håndteres.

Man er aldrig færdig udlært som rytter. Jeg kan sagtens fortælle og lærer andre om det jeg allerede ved og er sikker i.

Og uanset hvor godt det går kan der altid opstå et problem man er i tvivl om at håndtere.

Jeg gør hele tiden en insats for at blive klogere i det her. Og her på HN findes der mange andre som arbejder efter metoder derfor spørger jeg herinde. Jeg indrømmer jeg ikke ved alt. Men det betyder ikke at jeg ikke må lærer andre eller ytre min mening. Der vil altid være noget nyt man kan lære. Og det gør det kun mere spændene. Jeg glæder mig bla til at jeg skal til Clinic med Susan Kjærgård og til Mclearn dage i august. Netop for at flere og flere værktøjer til mit arbejde.

Jeg synes da du skal lade være med at læse mine indlæg hvis du finder mig så dum.

Hvergang du skriver til mig er det med en nedladende tone og jeg ser ikke nogen mening i det? Skriv dog en mail til MIG istedet...

Jeg ved ikke hvad det er du forsøger at ville bevise ved at tale så nedladende omkring hvergang jeg er i tvivl eller ytre min mening om noget som helst andet. Det er ingen grund til at blive personlig blot fordi man ikke opnår enighed i det omhandlende emne.

Desuden så vil jeg meget gerne holde tråden HER til omhandlende emne da jeg faktisk SERIØS godt vil have lidt flere svar.

Har du mere at sige omkring min person, hest, ridning eller andet luft du skal have ud så gør det direkte tl mig så må vi tage den imellem os istedet for at ødelægge HN med de her disikutioner. Desuden skaber det en enormt dårligt stemning at gøre det her i stedet for privat. Vi behøver ikke lade vores uenigheder gå ud over andre..

Mon ikke vi har ret forskellige opfattelser af hvad respekt er og hvordan man opnår det. Hvis man ikke definere det ens, så kan man heller ikke opnå det ens...

Efter min mening er det et tegn på magtesløshed, når man slår en hest. Et menneskeligt instinkt, man selv må fravælge.

Jeg kender udemærket til napperi. Min egen pony var mester i det, og viste gerne alle der kom i stalden, at hun bestred titlen mesternapper.. Hun bed ikke men skulle bare altid "rode" rundt med mulen. Hun fik øjenavnet Nifle, fordi hun altid niflede folks jakker og hænder.

At give hende et lille dask på mulen hjalp nada! Hun blev blot bedre til at gøre det hurtigt, så man ikke nåede at reagere.. Det var utrolig tydeligt, at det forstærkede hendes adfærd meget. Det absolut mest nyttesløse råd jeg nogensinde har fået.

Tilgengæld lærte hun mig, at når jeg hidsede mig op, så blev hun endnu stærkere. Hvad hun derimod ikke kunne "hamle" op med, var når jeg forblev passiv og roligt skubbede hendes hovede til siden. I starten vendte hun hovedet tilbage med det samme og niflede igen, men jo flere gange jeg drejede hendes hoved til siden, jo mere "betænkningstid" var der mellem nifleriet. Til sidst kunne man nærmest se på hende, at hjerneaktiviteten var på det højeste, som om hun tænkte at det var ligegodt højst besynderligt det her..

Vi ved jo godt, at heste er "into-pressure" dyr, så når man slår, vil hesten ofte vende tilbage for at gentage aktiviteten og ofte endnu stærkere end før. Når man vender hovedet væk stille og roligt, opfordrer man derimod ikke til, at hesten skal tage "kampen" op.. Det kræver blot tålmodighed og standhaftighed..

Så er fingerleg og muleløft naturligvis bandlyst i det omfang, man ikke har "brug" for det..

Carina

Nu er det sådan set dig selv der har startet med at hænge mig ud live, sååååå.....

Men jeg startede sådanset medkonstruktiv krittik og et foreslag til hvordan du kan ændre din hests adfærd.

Respekt har ikke noget med vold at gøre!! Men noget der opnåes ved en samhørighed mellem en eller flere gældende personer/dyr.

Jeg har kommenteret dig i 2 tråde!!!!!!!!!!

Hvad ville jeg dog få ud af at skrive en mail til dig?! Du lytter jo alligevel ikke.

Og nej jeg mener ikke at du er egnet til at undervise med din ringe erfaring!

Mvh

Mette

blande mig i den igangværende disputs mellem trådstarter og Mette Lodberg, må jeg erkende at jeg også finder det en anelse selvmodsigende, at førstnævnte kategorisk afviser alle råd, der ikke lige passer ind i det system, der angiveligt er den endegyldige sandhed - hvis det vitterlig er det eneste, der duer, hvorfor så ikke bare køre videre efter det, i stedet for at søge vejledning blandt de "vantro"....?

Dybest set, så er McLeans system (idet jeg går ud fra, at det er ham vi taler om - jeg har i hvert fald ikke hørt om McLearn's tidligere....? ) jo altså bare baseret på klare signaler og konsekvens i indlæringen, og involverer såvel (især) negativ som positiv forstærkning?

Og princippet med "control the legs, control the horse" har i årevis været et af grundelementerne i mange af de berømte amerikanske "horsemens" træningsmetoder - sjovt nok netop de metoder, der oprindelig ligger til grund for modefænomenet HMS....

Jeg har al mulig respekt for, at folk tilegner sig viden og sætter sig ind i grundigt ind teorien bag - man skal bare passe på ikke at iføre sig skyklapper ved samme lejlighed!

Dorte

er meget "mouthy" af natur. Jeg har selv en 4-års vallak der er sådan og hans 3-årige lillebror gør det også.

Begge har været udsat for en vis mængde opdragelse, specielt lillebroren, men afvænnes kan de ikke uden at bruge grove metoder.

Jeg ser det som en del af hans specielle personlighed og vi har en aftale om at det er ok med læberne men tænder indkaserer en lige højre. Og det virker som et godt kompromis for os.

Han har også lov til at stå og bide i et tov han er bundet i men bliver han trukket må han ikke og tøjler er også forbudt område.

Man KAN vænne selv de værste af med det, men så taler vi hård konsekvenspædagogik når først de er blevet så slemme.

Jeg har selv avlet min vallak og har avlet andre føl før og efter ham. Ingen andre har været så slemme og jeg har aldrig tolereret noget lignende før.

Jeg tirrer ham ikke og giver yderst sjældent godbidder og han har fået samme opdragelse som de andre, måske endda lidt hårdere for han var hingst til han var 2½. Mange gåture osv. Men ham her bliver altså ved. Professionel ridetræning har han også været i i flere måneder men vanen overlevede.

Jeg har valget mellem at finde et kompromis som nu eller træne virkelig hårdt på dette. Jeg har valgt kompromis'et. Lidt personlighed skal han have lov at have så længe han ikke bruger tænderne.

JEg har avlet f.eks. en anden vallak der forsigtigt prøvede til een gang i sit liv og et lilel fy var nok til den.

De fleste er dog en mellemting der i perioder skal prøve til men det forsvinder som regel med opdragelse og alder. Men altså ikke ved alle.

Hvis du vil vænne din helt af med det skal du være 100% konsekvent fra nu af. Aldrig lege med dens mule og aldrig håndfodre den og altid irettesætte den. Den må ikke invadere den plads du står på og den må aldrig røre dig med sin mund overhovedet. Så kan det lade sig gøre.

Mvh Tina

Det jeg afviste var teorien om at mn satte sig i respekt for sin hest og viste den hvem der bestemte.

Selvfølgelig har vi alle forskellige tolkninger af forskellige ord. Men hvis man forbinder respekt med at man er konsekvens så kan jeg godt se pointen.

Det er klart man er nødtil at være konsekvens især overfor en unghest. Men i bund og grund så mener jeg ikke det har noget med respekt at gøre det har noget at gøre med at hesten skal lære lige præcis DET signal at kende. Ved negativ forstærkning så frmeprovokere man jo en adfærd ved at irritere hesten. F.eks med schenklerne. De kan ikke udstå presset derfra og forsøger så at gøre noget for at få det til at stoppe. I starten stejler de måske, men når de går frem så belønner vi dem med at fjerne presset. Her har for mig ikke noget at gøre med at man skal vise hesten HVEM der bestemmer. Det har ganske enkelt noget at gøre med at man skal indlære den de forskellige signaler. Og negativ forstærkning er noget at det som virker allerbedst på heste. Samt positiv forstærkning kan også bruges.

F.eks når en hest er panisk angst for at gå forbi f.eks en stor springstøtte. Så bliver man her ved med at have schenklerne til. indtil den går forbi. Her har det heller ike noget at gøre med at den skal gøre som rytteren siger fordi den skal have respekt. Heller ikke at vi mennesker kan berolige hesten og få den til at stole på os nok til at gå forbi. Det handler om at hesten "vælger" mellen den farlige ting eller det utrolig irriterende pres fra schenklerne.. Oftest så vælges hesten at ville slippe for presset og den ved at hvis den går frem så slipper den.

For mig har det intet med respekt at gøre... Nogle tolker det måske sådan. Men det er spørgsmål om at indlære et signal grundigt.

At jeg selv om jeg føler jeg har fundet den korrekte måde at omgåes og rideheste på alligevel at har brug for hjælp er noget ALLE uanset hvad og hvor længe man har været omkring heste kan få brug for.

Jeg har prøvet lidt forskelligt. Og de fleste har sagt jeg skal vippe min hest en. Men jeg synes det er et tjen på man er magtesløs og har mistet kontrollen. Nøjagtigt som hvis man begynder at slå sine børn.

Jeg har fået nogle tip jeg kan bruge f.eks med at bakke ham eller dreje hans hoved væk.

Men så snart man får af vide man skal sætte sig i respekt og vise den hvem der bestemmer må jeg indrømme at jeg står af. Det er dejligt med at råd, TAK... Men jeg fortæller så bare at jeg ikke mener at det er sådan det fungere. så derfor vælger jeg noget andet.

Dog har jeg kunne se at meget mulepilleri eller Nifleri som en anden også kaldte det Har været grundet overskud energi...

Så efter den er blevet rask og får motion og kommer fold er det mere eller mindre forsvundet af sig selv. Det er rigtig deligt.

I starten da jeg overtog ham bed han også i torvet eller tøjlerne når vi trak. Jeg kan ikke lige huske hvad jeg gjorde for at stoppe det. Men det er i hvertfalde noget som er HELT væk nu...

Det er dejligt at vide jeg ikke er den eneste som har været ved at rive håret af sig selv over et sådan nappe problem.

Har tit overvejet om der mon findes sutter til heste...

hvis du ikke er til smølfespark og dask- så ving hesten en promte næste gang den sætter biserne i dig!det er netop når folk ikke opdrager hesten fra starten af at de blir en smule farlige senere i livet , de hingste, og jeg ved hvad jeg snakker om for ca 8 gange er det sket at folk har forsøgt at læsse deres små uopdragne hingstekræ af her hos mig som sidste udvej før slagtehuset- fordi dyret var blevet en for stor mundfuld for dem!og kun fordi de manglede ganske alm opdragelse.

(og ja nu lyncher i mig nok)

her i huset er det gensidig respekt, så længe hesten ikke bider mig bider jeg ikke den. og sådan er det sjovt nok også i naturen.

her virker det hvertfald- jeg har i år kun haft en enkelt der bed en enkelt gang (men jeg var også blå på hånden i 14 dage efter) men han har sjovt nok ikke gjort det siden...

Jeg er helt enig Stald Smokie at man skl opdrage en hest fra starten...

Og det er noget min hest ikke er blevet da tidligere ejer ikke havde tid til sidst og ikke havde ret meget forstand på ridning og heste. Han var en hårdnegl at gå i gang med da han for det første er meget stærk. Man kan ikke kæmpe imod sådan en hestes kræfter. For det andet er fjordheste viljestærke og det er sjældent de reagere på klaps.. Min gør ikke.. Han er også ligeglad med pisken. Jeg tror han har hård hud eller for meget fedt visse steder...

Men jeg forsøger mig frem med at vende hans hoved væk fra mig...

Som sagt så er det dæmpet en HEL del...

Tak for dit svar...

Nå ja man må da opfinde en hestesut med æblesmag

Jeg er selv en af dem, der har besluttet af slag og diverse råben og skrigen ikke hører hjemme i min stald. Sjovt nok er jeg aldrig blev bidt, sparket, løbet ned eller på andre måder kommet til skade fordi mine heste ikke blev sat på plads af en lussing eller lignende.

Ja min gamle pony Finella niflede, men det var sgu min egen skyld fordi jeg ikke tog mig sammen og trænede hende fra det noget tidligere..

Jeg traf bare det valg, at jeg ikke ville lade min frustration gå ud over hesten bare fordi, at JEG ikke gad finde en alternativ trænings/omgangsmetode. Og ærlig talt, så svært er det altså ikke at finde alternativer til fysisk afstraffelse. Man bliver enormt kreativ og selvbehersket af det.

Carina

Som vi gerne vil have ting puttet i kasser - meget meget menneskeligt

Jeg har selv "Mclean-frelste" i min omgangskreds - og herrestegud, hvis det fungerer for dem, ja så er det jo dejligt.

Vi kan fint snakke teorien bag Mclean, og blive enige om hvad der virker fornuftigt og fungerer.

Noget af det er jeg så lidt mere skeptisk ved - men for min skyld må folk gøre hvad de vil, så længe de ikke skader hesten.

Problemet er bare her på HN, at vi ikke snakker "face too face", og man får ikke nuancerne med. Samtidig kender man jo ikke hinandens ridemåde, eller måde at opdrage hesten på, og ej heller hvordan hestene opfører sig i ejerens hænder.

For jeg må indrømme, at jeg kan da få lettere tendenser, når den måde jeg feks. opdrager mine heste på med "bider du mig så får du en over næsen" bliver sidestillet med, at "jeg" sådan dagligt knalder mine heste nogle over snuden sådan lidt når jeg har lyst, og så sørger jeg da også lige for at råbe og skrige af dem

Jeg har til min store glæde en gang stået i stald med en pige, som havde set lyset i HMS - den stil hvor man pakker hesten ind i plastik, bakker mellem bomme, lære at stige op via en trappestige o.l.

Hun syntes jo, at jeg med min store brune dressurfætter burde se det samme lys Jeg forsøgte at undvige, da det i den grad ikke er noget jeg gider. Men hun blev ved, ind til jeg sagde, at jeg ikke gad det fordi min hest ikke havde nogle problemer i den retning. Det ville hun ikke tro på, og så måtte jeg jo trække kræet over på banen for at vise, at det kunne vi nok uden at træne det. Ganske rigtig, han kunne både bakke, gå på plastik, få plastik over hoved osv.

Da jeg så spurgte om hun ikke ville en tur med i skoven, ja så måtte hun takke nej, fordi hendes hest ikke kunne gå forbi køer, møde brændestabler og rides ved vej ! Og så trissede jeg afsted alene

Og sådan er det med mange andre ting - brug din fornuft. Tag de gode ting fra de forskellige teorier, og glem dem du ikke kan bruge. Prøv dig frem med de heste du har - nogle skal have det på den ene måde, andre på en anden.

Og så er der lige en generel ring med teorier, som man finder ud af med alderen - de kører i ring med alderen

I perioder er det på den ene måde man skal træne, så efter et par år efter en anden måde, og til sidst vender det efter 15-20 år tilbage til det man startede med

Charlotte..

Jeg er helt med det du skriver. Det er så rigtig som noget kan være at vi alle finder noget hver især som funger for lige præcis os individuelt.

Og som du også siger. Så mister man her HN mange nuancer af en forklaring. Vi mister kropssprog, trykket lagt i sætninger og ansigtsudtryk osv osv... Derfor så er ALT enormt let at misforstå.

Dog har aldrig ment eller troet eller opfattet af dem der bruger et smølfespark eller daks osv er onde og voldelige og råber og skriger.

Jeg startede selv med at have heste omkring mig som 4årig da vi boede på et stor gård ved siden af et gods begge steder gik vi rundt og der var massere af heste...

Tonen mellem mænd i 50'erne den gang som nu er over 15 siden var hård.. Der fik hestene et klap hvis den spjættede med benet. og bed den fik den også en på mulen..

Da jeg nogle år senere foralvor begyndte til ridning på rideskolen var det OGSÅ sådan. Bukkede hesten så fik den en pisken. Og var den besværlig at rense hove på fik den en under maven.

Der til lærte jeg også at ride på en HELT anden måde end jeg gør idag. Det var med det som jeg idag opfatter som hård hånd. rykken i tøjlen og pilleri osv. Den skulle jo ned med hovedet. Bukkede hesten var den fræk og fik en pisken. Løb af sted med 180km i timen var den åndsvag og dum.. og fik også en med pisken.

Man skulle sætte sig i respekt. Hestene prøvede en af så man skulle bare vise den hvem der bestemmer.

Ja sådan er det jeg er "opdraget" fra barn til at være omkring heste. Det lyder hårdere i mine skrevne ord end det er. For det er præcis samme metoder rigtig mange praktisere idag og det lader til at fungere for nogle.

Jeg har sågar undervist i andre i at ride sådan. Den gang var det det rigtig for mig.

En dag mødte jeg så en HEL anden verden. Her var der altid en grund hesten reagere som den gjorde. Jeg fik afivde heste ikke kunne være frække og prøve en af.

Jeg stillede mig kraftigt på bagbenene for det var det værste vås jeg i hele mit liv havde hørt. Selvfølgelig kunne heste af ren frækhed bukke. Selvfølgelig kunne heste vælge at refusere ved at spring hvis den lige ville af med sin rytter og ikke gad springe... Hesten kunne OGSÅ være skyld i "uheld"..

Ikke desto mindre så blev jeg alligevel ganske langsomt en hjernevasket Mclean frelst.

Jeg så først lidt Epona.tv ikke direkte noget med McLearn... Så var der Gerd Heuschmanns indslag som fuldstændig trylledebundede mig..

Til sidst tænkte jeg at jeg ville købe Mclearns bog for at finde modargumenter og for at se hvor langt ud det var.

Jeg læste den med MEGET kristiske øjne. de første par kapitler.

Samtidig var jeg med i debatter om hesteadfærd forskellige steder. Jeg vendte teorierne i min hverdag og i agttog hestenes adfærd i forhold til det nye også min egen "gamle" opdragelses metoder.

Jeg besluttese til sidst at læse bogen FORFRA! med andre øjne. Mere Epona.tv kom til og Susan kjærgård dukkede også op. anede faktisk ikke hvem hun var... Rimelig pinligt.. Men jeg kender hende overhovedet ikke som springrytter. Jeg kender hende KUN for disse træningsmetoder.

Jeg begyndte at praktisere det i hverdagen og vende og dreje tingene i forhold til hinanden. og i løbet af 2 mdr var jeg HELT vendt om.

Ja efter 16 med heste mellen hænderne (minus lige 3års RIDEpause)Så erkendte jeg at jeg havde lært noget som ikke var korrekt. Efter MIN nye opfattelse og teoretiske lære og meget nye erfaring.

Så jeg forstår udenmærket at andre bruger metoder. Jeg har selv brugt en anden metode end idag. Jeg dømmer ikke nogen for at ride på en anden måde. Men jeg vælger bevidst ikke en underviser som bruger andre metoder.

Jeg har forsøgt. Men det gav min hest enormt dårlige resultater.

Jeg har idag fundet en vej som passer MIG... At andre gør noget er andet er helt fint.

Men jeg rådgiver og fortæller og underviser ud fra den McLeans frelste verden...

Jeg forsøgte også at i blande en smule HMS.. Men det jeg bruger idag vil jeg ikke kalde HMS. Nærmere tillids/ signaltræninggindlæringnfrarar jorden....

Jeg træner med at pakke min hest ind i plastik, Lege med bold, kunne få en longe pisk omkring sig i bevægelse uden at reagere.

Træner paller som "bro" osv osv..

Det kalder nogle HMS.. Men i virkeligheden er det ikke rigtig HMS.... Føler jeg...

Til lige skal de siges at jeg idag står et sted hvor en stor del er af en HEL anden opfattelse. Faktisk af det jeg kalder den "gamleskole" Altså det jeg FØR også praktiserede. Jeg kan tænke mit i hovedet men jeg lader dem om det.

Det er kun min veninde som har været vild med HMS som nu er blevet nysgerrig. Hende har jeg valgt at hjernevaske...

Men hun har også givet mig lov.

Når ja... Jeg tror lige jeg fik skrevet en hel roman her. Men så fik jeg forklaret hvordan Mclean fik sig endnu en hjernevasket tilhænger...

Håber det gav lidt perspektiv i at selv om man IDAG bruger EN metode måske ike har gjort det altid og endda måske har prøvet mange andre ting inden man besluttede sig.

Måske bliver videnskaben ENDNU klogere end idag også afprøver jeg det og følger med... Hvem ved...

Jeg lige læst lidt med igen, og hvor dælen har I det fra, at fjordheste er mere respektløse, og reagerer mindre på, at få en på hovedet, for at sige det rent ud. Det er vist mere en holdning, end det er et faktum.

Silas, prøv at læse tråden igen og med åbent sind.

Der er ingen, der skriver, at fjordheste er mere respektløse etc, som du hævder. Vi siger tværtimod, at fjordheste reagerer voldsomt på at blive slået, derfor skal man lade være. Ej heller er de mere respektløse, men qua deres koldblodssind har de et anderledes reaktionsmønster.

Hvis man behandler varmblodsheste på samme måde som koldblodsheste og vice versa, har man ikke forstået forskellighederne i hverken krop eller sind.

Eva Lydeking-Olsen, som jeg citerer tidligere i tråden, skriver om 'kamphestene' ud fra utallige undersøgelser og observationer. Fakta, ikke personlige holdninger.

skal man være forsigtig med at kalde fakta især hvis man kun henviser til EN undersøgelse. Bare lige en reminder om kildekritik. Hvis man har en hypotese som man gerne vil have til at stemme overens med "virkeligheden" kan man få næsten alt til at passe ind.Jeg siger ikke at det er tilfældet i undersøgelsen vedr. kampheste blot at læsning af undersøgelser og disses resultater kræver forsigtighed og indsigt (jeg anklager ikke nogen for at have læst den kritikløst, blot at kritisk sans er vigtigt). Personligt vil jeg være meget forsigtig f.eks at kalde det for fakta at hvide mennesker er klogere end sorte, at religiøse er dummere end ikke-religiøse og at mænd er klogere end kvinder. Jeg tror ikke en dyt på disse påstande og ikke desto mindre er der undersøgelser der godtgør at det skam er tilfældet.

Og det er desuden umuligt for en anden at fastslå med hvilket sind en person har læst tråden.

Jamen tak, Majken. Nu er jeg pludselig ukritisk, uden sans for kildekritik og baserer min holdning på EN undersøgelse.

Jeg citerer mig selv: "...utallige undersøgelser og observationer." Hmm.

Grunden til, at jeg citerer Eva Lydeking-Olsen er den enkle, at hun foruden enorm indsigt i heste, også er kildekritisk og i det hele taget ikke tager uunderbyggede påstande for gode varer.

Skal jeg hive diskussionen ned på et niveau i lig med "Det er skam sandt, for jeg har selv set min hest gøre det ude på marken."?

Det giver mig lyst til at citere endnu dansker, nemlig Knud Christensen, og hans berømte udtalelse: "Hvis det er fakta, benægter jeg fakta."

Ja, værsgo.

"jeg anklager ikke nogen for at have læst den kritikløst, blot at kritisk sans er vigtigt". Dette er et citat fra det jeg havde skrevet.. Så nej jeg anklager netop ikke nogen for at have læst den kritikløst.. Som jeg læser det henvises i tråden til en undersøgelse.. Jeg kan jo ikke ligefrem gætte at der findes flere så længe der kun henvises til én.

Den her tråd er efterhånden blevet ekstremt lang og vidtrækkende så beklager hvis jeg ikke har styr på alle udtalelser og henvisninger til div undersøgelser..

Slut herfra..

Det står ikke direkte, og som majken 3 skriver, så ved du jo ikke hvordan jeg læser en tråd, og ja, jeg har læst hele tråden. Hvordan vi opfatter tingene, og læser dem, er jo lige så forskelligt, som vi er forskellige mennesker, og det er jo ofte det, som gør at vi får det vidunderlige mix af de forskellige teorier, som findes og som fok bruger. At noget så fungerer bedre for nogen, end for andre, det har jo noget at gøre med, hvordan det udføres og ens personlighed.

Det du dikterer Eva for (En person herinde, som jeg iøvrigt ofte er enig med) er ikke kun fakta. Hun skriver jo netop her, at hun "personligt har en idé om" og at "hun tror"

Jeg har personligt en ide om, at kamphestene IKKE FLYGTER nær så meget (som flugthestene), men UDHOLDER presset uden særligt synlige ydre tegn på hvor voldsom stress-situationen egentlig er for dem. De bliver ikke "vilde" på samme måde som flugthestene, men sletter indlæringen fra harddisken igen, når situationen er overstået.

Det tror jeg er en FED overlevelsesmekanisme for de kan samarbejde i flok om at kæmpe et ulvekobbel ned. Uden at nogen går i stykker følelsesmæssigt.De danner ikke frygtspor på helt samme måde som de andre, men de er gode til at slette det, der tilsyneladende er indlært under bare noget stress...

Har opgivet at læse hele tråden igennem, men vil bare sige at unge heste napper meget fordi de bruger munden til at undersøge alt.

Min part nappede også meget da jeg begyndte at passe ham (4år). Hans ejer har haft ham siden han var 2 og hun skældte konsekvent ud hver gang han nappede (hvilket jeg også gjorde da jeg begyndte at passe ham).

Ikke desto mindre er han først holdt op med at nappe indenfor de seneste måneder og han bliver 6 til august.

Han blev også værre da han sidste sommer fik ondt i ryggen af sadlen. Han nappede og skubbede meget mere, fordi han simpelthen kedede.

Så det nytter ikke noget at flippe og kalde den en møghest for det er noget helt naturligt. Man skal bare blidt, men bestemt gøre den opmærksom på at det ikke er i orden at bide.

Jeg stiller nu stadig spørgsmål til ideen om at fjordheste er kampheste. Jeg har nu været tilbage og skimmet i tråden hvor Eva nævner det men finder ikke nogle henvisninger. I stedet er det hendes egne tolkninger af fjordhestens temperament.

I øvrigt ville jeg rigtig gerne se det være beskrevet hvordan fjordhingste før har holdt ulve væk, for det nævner Eva da ikke noget om. Dette er ikke for at betvivle en hel masse, men af ren nysgerrighed. Jeg er bare nødt til at have det fra flere steder end en person, hvor det egentlig mere er deres egne holdninger. Gerne fra undersøgelser hvor det bliver beskrevet. Jeg har googlet lidt og har ikke kunnet finde noget om det, så håber da stadig, hvis nogle kunne henvise mig til et eller andet, så jeg kan blive klogere på vores dejlige dyr:)

I øvrigt kan jeg ikke se nogle problemer i at man ser på egne heste og så stiller spørgsmål. Man får jo hele tiden at vide at man skal finde det der virker for sin egen hest og at alle heste er forskellige.

Under alle omstændigheder rager det mig en høstblomst hvordan andre træner og arbjeder med deres heste, bare det ikke grænser til direkte mishandling. Og så længe hest og rytter virker tilpas med deres træningsmetoder.

Bergljot Børresen skriver i bogen "Hest i Norge" fra 2002:

På 1700-tallet var hester i Norge som de selv ville.
Spesielt på Østlandet, der det myldret av ulv og bjørn, var velfødde avlshopper uaktuelt.
En skarpskodd hingst kunne derimot overleve. Det som måtte finnes av hopper, var magre arbeidsdyr som gikk på det nødtørftigste fôr. I overklassens øyne var dette dyret "en ynkelig karikatur av en hest.

Som sagt kommer Eva ikke med direkte kildehenvisninger - det må du selv bede hende om - men jeg mener ikke, at der er grund til at betvivle de mange undersøgelser, der ligger til grund for hendes udsagn.

Selv synes jeg, at det er ganske indlysende, at visse hesteracer er anderledes mentalt set, og det giver da god mening, at miljøet (skov/bjerge vs. stepper) spiller en afgørende rolle.

Der er jo ingen, der hævder, at disse racer ikke også er flugtdyr, selvfølgelig er de det, men de indeholder altså også andre kvaliteter, som det er klogest at forholde sig til som ejer af nævnte racer.

Ikke være kildehenvisninger, når en person skriver "Jeg har personligt en ide om" og "Det tror jeg"

Hvis jeg kommer med et udsagn om, at jeg har en idé om, eller jeg tror, så er det jo min egen konklusion, og derfor vil jeg jo ikke kunne komme med en kildehenvisning, hvis andre bad om det.

ikke nogle af de mange undersøgelser der ligger til grund for Evas udsagn. Vil da bare gerne selv læse lidt af dem.

Jeg siger heller ikke at fjordhestene ikke har et andet sind. For det kan vi godt blive enige om. Jeg bestrider mere det punkt at de ville kæmpe i stedet for at flygte. Jeg er stadig overbevist om at flugt vil være en fjords primære valg. Slipper den ikke af med forfølgerne vil den vende sig og kæmpe. Det tror jeg så også at en ørkenhest ville. De er bare hurtigere, så der skal mere til før de er presset ud i den situation.

Jeg tror jeg vil se om jeg kan få fat i den bog du har citeret fra. For synes da at det ville være interessant med fortællinger om fjordhestene. Synes dog ikke citatet indeholder noget om at de blev brugt til at holde ulve væk. Måske det skal læses mellem linierne...

Silas: Jeg ved godt at man ikke kan finde kildehenvisninger til egne holdninger. Men måske der var en kilde til at bygge holdningerne op omkring.

Var til KarenGry.

Silas, jeg har skrevet, hvad der er at sige i den sag.

Nå jo, jeg har jo fået ny signatur!

Før, er modenhed og faglighed en by i Rusland, også uden små ordsprog...

Vibs: Måske vi kan få Eva til, at uddybe lidt.

Jeg har skrevet en PB til Eva, i håb om at blive klogere. Så håber at få lidt læsestof til ferien:)

snakket lidt over PB, men det må hellere komme ind her:

Min oprindelige beskrivelse af "kampheste" fra en tråd for længe siden om eskaleringer i indlærings-processer er baseret på følgende.
Om kampheste:
Jeg tror ikke man kan læse om det, for det er ikke et "etableret begreb".

En kamphest er nu ikke en fjordhest.

De, jeg oprindelig referer til som kampheste er de (få) racer som er avlet i mange generationer til at være "selvstændigt tænkende" i kamp-situationer: som krigsridning, tyrefægtning osv.

De racer er IKKE i nærheden af at være så flugt-agtige som de fleste andre heste er det - de er mere nysgerrige end frygtsomme og de kan sagtens finde på at gå efter det de er "bange"for og jagte det istf at løbe væk. Heraf følger at de sjældent går i panik (aldrig set det her) og altid er i kontakt med rytteren.

Det er heste man har et livslangt partnerskab med og som man uddanner sig sammen med- de er selvfølgelig heste- men det er ikke bare "dyr som skal trænes".

Hvis man presser dem SÅ HÅRDT som jeg har oplevet man gør i nogle situationer- ja, så KUNNE de måske finde på noget mindre morsomt.............det var det jeg prøvede at skrive i den tråd - men det faldt vist generelt for døve ører. Ihvertfald hos de som adfærdstænker på rent behavioristisk facon = "hesten er et bundt betingede reflekser hvor vores trænings-signaler skal overdøve alt andet".

Det er jo ikke forkert at vi ønsker at fastlægge vores signaler-respons hos hesten så fast og sikkert at det virker.Hver gang. Men der er bare meget mere til det,end den rent behavioristiske måde.Det kan Tina MJ skrive meget bedre end jeg kan.

De racer, som har det nedarvede adfærd/talent, er de som hos visse individer, er så højeksplosive af natur at de kan uddannes i kampspring, kaldet skolen over jorden. De fødes med deres respektive spring kodet ind fra baby - en kapriolør er ikke pr automatik nødvendigvis god til noget andet- den skal selvfølgelig uddannes til almindeligt S niveau først, før den får lov til at springe - MEN de springer spontant som unge og det må man kunne handskes med. Ikke dræbe talentet, i adfærdskontrollens navn.

Jeg snakker om lipizzanere, lusitanoer og delvis PRE - samt enkeltindivider blandt de små knabstrubbere og frederne - som udviser talentet fra føl. Enkelte ponyer kan også have et talent/temperament der kan udføre sådanne ting.

Jeg har tre kapriolører i stalden, hvor mindst den ene vil kunne uddannes til det: han har fysikken, roen i hovedet og bygningen - pt 5 år gammel. De to andre er knapt rolige nok i hovedet (endnu unge)og er iø multitalenter (de laver både levader/pesader, kaprioler, courbetter og terre a terre). Så har jeg tre som ikke forlader jorden - dvs levade og terre a terre er deres mulighed for højere øvelser (to af mine egne yndlingsrideheste er heribland, den tredje er plag) - og en komplet lodret courbettør (meget flot, jeg skal bare ikke sidde deroppe, men hun gør det ikke med rytter, 15 års hoppe - kan rides af ethvert barn).

Så, det jeg prøvede at sige var at den slags heste ville jeg ikke slippe kraftig eskalering løs på, det kunne gå temmelig galt.....men det er hellr ikke nødvendigt med eskaleringer som sådan for de er mega følsomme. Hvis man går fejl af følsomheden, går man fejl af disse hestes væsen.

Når det kommer til fjordheste så virker kraftige eskaleringer HELLER IKKE ret godt - de bliver "stædige" og worst case går de deres vej= stikker af i skridt og man kan intet gøre (de bruger halsen imod een - jeg har een lipi som kan det samme )........

Vedholdenhed, parret med enormt skarp eftergivenhed er meget bedre og milde øgninger af pres for at få ønsket reaktion er OK. Men man kan ikke og skal ikke "slås" med en fjordhest, endsige provokere den. Fjordheste skal "inviteres", roligt og vedholdende - der er lidt "længere vej ind" end hos de følsomme kampspringere, de er jo koldblods - men de er ligeså lærenemme, bare på en anden måde og når noget først virker- så husker de ligeså godt som lipizzanere.
>
> Man skal LADE VÆRE at fejlindlære på heste med ekstraordinær hukommelse.

Hvor kommer mine tossede ideer så fra ?

Jeg baserer det her på min erfaring med de forskellige typer- men sådan videns-baggrundsmæssigt så har Halling Nielsen (lokal dansk hippolog) i flere foredrag fortalt om de to oprindelige hestetyper:

1. Ørkenhesten, hvor den livsfarlige fjende er kattedyr (pumaer olign)- de bider sig fast i nakken/manken og hestens eneste redning er at løbe VILDT stærkt over korte distancer, den må redde sig selv. Basically fuldblod og araber og alt man har mixet med dem.

2. Steppe-skovhesten, hvor fjenden er hunde = ulve. Dem kan hesten ikke løbe fra - de jager i flok/ enormt udholdende og hestens forsvar er at være i flok, eventuelt udmatte og VENDE FRONT MOD fjenden og angribe - så kan hestene klare sig overfor ulve.De kan angribe med forben (lipizzanre, PRE osv) eller snarere med bagben (ex.fjordheste)

Selvfølgelig er heste flugtdyr - sådan grundlæggende, men NOGLE har OGSÅ dybt nedarvede mønstre for at kæmpe, dvs nogen er mere flugtdyr end andre. Jeg kan sagtens se min lipizzanerhoppe gå i flæsket på noget farligt hvis det skulle være.....jeg ville nødig være ulven bag busken, hvis hun har føl. Men hun går iø ikke om bag ting hun ikke kan overskue, når hun er løs (på folden).

Set ud fra at jeg nu har læst næsten det hele i denne tråd - ja, så kan man godt sige at "fjordheste er kampheste" og skal trænes som sådan, sammenlignet med rigtige flugtheste som araber og afledninger som fuldblod.Men det er ud fra en anden forudsætning end det jeg skrev om første gang.

Herfra kan man så gå ind i det om pos vs. neg forstærkning osv.Men jeg ved ikke noget om overlevelse ift ulve og bjørne - men de HAR jo overlevet halvvildt i Norge . Der må nogen finde de historiske kilder.

Ikke mere tid nu.

Eva

Forklaringen Eva, det gav et andet perspektiv.

Og det som du nævner med, at din hoppe vil gå efter et "rovdyr", det ville min også, hvis hun gik med føl. Hun kan endda finde på, at jagte hundene, hvis de uagtet kommer ind på folden

et aspekt som mange trænere ikke ved nok om - for man antager jo at pattedyr i den størrelse "ikke kan planlægge", fordi de kun har meget lidt af de områder i hjernen som mennesker bruger til planlægning og udførelse af planlagte handlinger (såkaldt executive funktioner).

MEN der har været vist en video (eller Tv uds ?) hvor en bøffelkalv bliver angrebet af krokodiller (vist nok?) og hvor de voksne bøfler ved vandkanten var for få, til at kunne klare rovdyret- så DE HENTEDE HJÆLP fra resten af flokken og fluks var der en hel gruppe som fik jaget rovdyret væk OG reddede bøffelkalven.

Man kan kalde hvad man vil - men det er ihvertfald, mindst, en social bevidthed eller overblik som der indgår en vis planlægning og udførelse af en handling i, her.

Jeg ser samme funktioner hos nogen heste.Vi har specielt to heste som kan det samme og som viser det gang på gang på gang.

Vil ikke trætte jer med eksempler og har det ikke på video - men også derfor står jeg af på den rene behaviorisme, som værende for snæver i vores opfattelse af hvad dyr er.

Eva

Tak fordi du kom på banen

Kan man overhovedet i dag tale om kampheste og flugtheste (hvis man nogensinde har kunnet det)? Med alle de krydsninger, der er foretaget igennem årene. Jeg mener, der er jo også blandet araber-blod ind i lipizzaner-avlen - og hvad giver det så: flugt- eler kampdyr?

Så er der spørgsmålet om hesten brugt til krigsformål. Er der ikke utroligt mange racer, der har været brugt i krig? Hvad med de amerikanske heste - både til cowboys og indianere? Eller alle andre steder end lige Mellemeuropa?

For ikke at snakke om alle andre heste, der har været brugt i krigen. Som trækdyr (af kanoner til forreste linje) eller som bærere af ryttere. Fælles for dem har vel været, at de skulle være i stand til at holde sig cool i en særdeles ophedet hverdag.

Jeg har svært ved at se, at lige to-tre racer skulle kunne være så forskellige på hele den store jord.

vh Lene

skelner mellem hestetyperne.Man kan jo selv bestemme om det giver mening- at jeg mener de skal trænes lidt forskelligt - behøver jo ikke give mening for andre.

Andelen af araber i lipizzanere er mikroskopisk - og selvom den ene stamhingst er af arabisk herkomst - så ved man reelt ikke om det er en ørkenaraber eller en berber. De få shagya´arabere der har været forsøgt indkrydset i nyere tid - er der vist lidt blandet mening om. Afkommene er så vidt vides ikke sat i avlen fordi man vil afvente om det fortynder nogle af egenskaberne for meget - dvs de nok skal uddannes først. De skulle have været fremvist på en udstilling for nogle år siden, men blev det ikke og så kan man jo gætte på hvorfor.

Samme for fuldblod - stamhingstene var for den enes vedkommende nok berber, den anden næsten sikkert akhal-teke.Alt hvad der kom østfra - blev kaldt araber, dengang. Det er ikke nødvendigvis det vi kalder araber idag.

Jo, MANGE racer/ typer er brugt til krigsformål - men der er temmelig stor forskel på om man red "samlet brugsridning" til nærkamp eller "hurtigt angreb- hurtig tilbagetrækning" over en bred front. To forskellige behov, to forskellige tidsepoker, to forskellige typer heste - to forskellige typer uddannelse.

Eva

jeg har også en kamphest - en lusitano.

Hendes race er gennem hundreder af år udvalgt og atter udvalgt efter deres rideegenskaber i "kamp" ( krig, tyrefægtning, høj skoleridning , vogte kamptyre osv).

Alt sådan noget som morfologi ( bygning), højde osv er kommet i anden række ( eller slet ikke taget i betragtning da det gav sig selv hvilken type der egnede sig bedst. De små kompakte.).

Fordi de i Portugal - og visse andre lande som frankrig, irtalien, spanien, og mexico, stadigt har visse former for bereden tyrefægtning. Så har disse egenskaber overlevet op til vore dage.

jeg skal ikke kæmpe mod tyre eller i krig, men de egenskaber som min hoppe besidder kan jeg alligevel godt bruge. ja de er faktisk selve grunden til at jeg købte denne race frem for nogen anden.

Hun har netop dette instinkt med at gå frem mod det farlige, hun kan angribe hunde hvis de virker truende, hun går ofte frem mod ild eller vender front mod det.

Hun kan da godt blive bange - men stikker ikke af . Stepper måske på stedet og kigger - nysgerrigt. Går ikke i egentlig panik og køler ned på et splitsekund.

I det hele taget tager hun alt nyt med forbavsende ro.

på en helst anden måde end nogen andre heste jeg har mødt ( på nær andre kamphesteracer der netop gør det samme).

det er svært at beskrive. For det er ikke som koldblodens ro - slet ikke. Disse kampheste er meget varmblodede og har meget energi og vilje til arbejde.

Og de er netop meget intelligente og selv tænkende.

Utroligt lærenemme og villige.

Så ligesom Eva Lydeking siger, så kan man ikke helt trække denne læringsteori med eks forbens styring ned over hovedet på heste som disse.

Indenfor alle racer kan der være enkelt individer med samme egenskaber. også fjordheste.

Når man vil prøve at forstå sin hest må man sætte sig ind i dens natur , hvor den kommer fra og hvad man gennem avlen har ønsket den skal bruges til.

Ligesom eks hyrdehunde har medfødte evner for at hyrde får, schæfere har instink for at holde vagt, terrier for at jage osv, så har visse hesteracer også indbyggede evner som man kan bruge. og man bør faktisk tage disse overvejelser med ind når man vælger hest - så man ikke bliver skuffet.

Eks havde jeg før en Connemara - her er andelen af araber ret stor. Dette medførte netop et større flugtinstinkt. han rendte/gik hellere fra faren og konfronterede den aldrig.

han havde intet kampinstinkt der fik ham til at gøre front mod det farlige.

netop dette havde jeg et problem med at acceptere og valgte derfor en anden hest frem for at prøve at lave min hests natur om - for det lykkes vist kun sjældent hvis ikke man vil fratage hesten ethvert initiativ .

jeg ved at man med visse typer HMS kan træne flugtadfæren væk - men jeg synes meget ofte disse heste virker meget slukkede og opgivende.

Dog er der nu nye træningsformer der lader til at virke uden at slukke hesten - netop eks Mc Clean.

men om man vil arbejde længe med dette eller købe en hest med den adfærd man ønsker - det er jo så spørgsmålet.