Hej Katja

Det kunne måske være en idé at have en anden person til at hjælpe dig. Og så træne i meget små tempi af gangen.

Starte med at have den anden person til at være i nærheden af den urolige hest, mens du trækker ud på staldgangen. Så din hest ikke bliver ladt helt alene tilbage her i starten. Måske skal den anden person blot stå helt passiv, for at vise din hest, at der faktisk slet ikke er noget at være bange for eller også holde den stille, så den ikke stresser sig så meget op. Og så prøve at se, om din hest på et eller andet tidspunkt slapper en lille smule af, og så skal personen rose fuldstændig vildt. Det kan godt være at der går en halv til flere timer, men det vigtige er, at når han slapper lidt mere af, så kommer du ind med den hest du har haft på staldgangen. Hvis dette fungerer for dig efter nogle forsøg, så kan du begynde at trække udenfor, men du skal regne med at du så sikkert skal hele møllen om igen, og han atter stresser meget ... men forhåbentlig går der ikke så lang tid, inden han slapper af, for han har fundet ud af, at når han slapper af, så kommer du igen Når der er positive tendenser, kan du stille og rolig forøge din adskillelse.

Dette er en idé og ikke afprøvet. Og der er selvfølgelig den ulempe, at når det lykkes for dig at være væk uden større besvær, så skal du til at vænne hesten til at være alene uden en person. Det er utrolig tidskrævende, men det er også en meget svær ting du står oppe imod.

Måske kan lidt radio eller andet støj gøre at han ikke føler sig så alene.

Under alle omstændigheder synes jeg du skal vænne ham til at du tager ham i boksen, så han ikke løber hvileløs rundt på folden.

Jeg har også 2 heste, og kender alt for godt det med at skille dem ad, og det er ikke altid nemt.

Det vigtige er dog at du er intensiv i træningen i en god periode. ... det vil selvfølgelig ikke hjælpe at gøre det en enkelt gang i ugen

Jeg håber for dig, at der er nogen, som kommer med andre gode idéer, og som måske har erfaringer fra lignende.

Anita

Jeg har masser af erfaring med separationsangst, det er noget, jeg som adfærdsbehandler tit arbejder med. Anita er absolut inde på det helt rigtige.

Du skal gøre som hun skriver, have en hjælper og gå langsomt frem. Jeg vil bare uddybe lidt, hvordan man helt konkret gør det. Du skal være hos din hest, hjælperen skal trække den anden ud af boksen. KUN ud af boksen.

Forinden har du lært din at stoppe når holder fast i ham, og at sænke hovedet fx. ved, at du lægger en hånd på hans nakke.

SÅ SNART den anden trækkes ud af boksen, så får du hesten til at stå stille, sænker hans hoved, og STRAKS skal den anden hest ind i boksen igen. Dette gentager du MANGE gange, indtil han tager det meget mere roligt, helst så roligt at du kan få ham til at tage en godbid. Når han er ligeglad med, at makkeren trækkes ud af boksen, så skal makkeren blive stående lidt længere tid ude på staldgangen, før din før godbid og før den anden kommer ind igen.

Næste skridt er, at den anden trækkes fx. 2 m. længere væk, din bliver kommanderet til at stå stille og sænke hovedet, får en godbid og den anden kommer samtidig tilbage igen.

Det sværeste ved hele denne øvelse er, at få at det skal lykkes for dig må han IKKE i hele træningsperioden udsættes for at være alene, for så ødelægger du alt det arbejde, du lige har gjort!

Et alternativ er, at anskaffe en 3. hest, der kan holde ham med selskab mens den anden rides. En lille pony er billig i drift, og din hest er ældre og har den haft separationsangst i rigtig mange år, så er det ikke sikkert, at du kan blive helt af med det.

3 heste er ikke det optimale antal men det er en mulighed. Det nytter ikke noget at slås med hesten, for den er bange, og bliver man voldsom bliver det værre.

Samtidig skal du vurdere hestens generelle stressniveau. Er den nervøs i andre situationer, fungerer den godt i flokken, er der sket noget nyt på jeres ejendom for nylig, der kan stresse den? Kornfri fodring kan også dæmpe den lidt, og tilskud af magnesium kan på lang sigt være en god hjælp til at dæmpe stress, men træningen og det at undlade at udsætte hesten for det, den er bange for, før angsten er forsvundet er det vigtigste.

Hej Anita og Tina

Tak for jeres gode svar.

Tina, jeg vil prøve din metode (når jeg har født mit barn, som kommer om 2-3 uger) i mellemtiden kan jeg jo træne stop og sænk hovedet. Tror han tager godt i mod den del af træningen. Han er flink og nem til det meste, men fuldblodet fornægter sig ikke altid, så han kan være lidt varm. Vi er meget opmærksomme på foder og vitamin/mineralbalancer, da min mand har en naturlig interesse for dette (han arbejder med det)

Hvorfor skal han sænke hovedet? Er det noget med accept af mig som leder?

Glæder mig til at prøve metoden af.

VH

Katja

Nej, det har intet at gøre med at acceptere dig som leder, at hesten skal sænke hovedet.

Efter min mening går hestetræning ikke ud på at få heste til at underkaste sig så meget som muligt, og en hest vil alligevel aldrig se os som en hest, så al den lederskabssnak baserer sig hovedsageligt på myter. Derfor går jeg slet ikke op i underkastelseshandlinger. Desuden sænker heste IKKE hovedet for at underkaste sig hinanden, de underkaster sig ved at holde den nødvendige afstand til den, de underkaster sig. Det eneste andet fysiske underkastelsestegn der ses blandt heste er følklappen.

Formålet med hovedsænkning er derimod at berolige hesten. Når hesten løfter hovedet, så producerer den automatisk adrenalin og kommer i kæmp- eller flygt tilstand, dvs. bliver urolig. Når den sænker hovedet reduceres adrenalinproduktionen, og hesten falder til ro. Når hesten går og græsser er den rolig og så løfter denhovedet når der viser sig en fare, og er klar til at kæmpe eller flygte. Det virker ligeledes omvendt, at når hesten løfter hovedet, så føler den, at der er fare på færde og producerer adrenalin, og når den sænker hovedet, så bliver den automatisk roligere.

At sænke hestens hoved er dermed en måde at berolige den på.

Hej Tina

Tak for svar Det lyder jo helt logisk.Det er dejligt, når folk har deres argumentation i orden.

VH

Katja